Begrebsafklaring

Bruttolønforskellen – Det mest anvendte tal for lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark er bruttolønforskellen, som den regnes ud af Danmarks Statistik: 12,7 % i 2019. Det betyder, at hver gang en mand gennemsnitligt tjener 100 kroner, tjener en kvinde gennemsnitligt 87 kroner og 30 øre. Bruttolønforskellen er den ’rå’ forskel på, hvad mænd og kvinder gennemsnitligt tjener i timen, uden at tage højde for deres placering i forskellige jobfunktioner, brancher, sektorer osv.

Kigger man på udviklingen de seneste år, har lønforskellen mellem mænd og kvinder været langsomt faldende fra 16 % i 2004 til de 12,7 % i 2019.

Der er andre måder at opgøre lønforskelle på end bruttolønforskellen. I det næste gennemgår vi de vigtigste.

Fortjeneste pr. præsteret time – Mens bruttolønforskellen er den ”rå” lønforskel, er fortjeneste pr. præsteret time et udtryk for det beløb, en arbejdsgiver betaler for medarbejderens arbejdskraft.

Hvis vi for eksempel har to kollegaer, der til hverdag får samme løn, men den ene går på barsel med lønkompensation, så vil den barslende fremstå som en, der har højere timeløn end sin kollega når vi bruger dette lønbegreb. Årsagen er, at de timer man får betalt fravær for ved for eksempel sygdom og barsel, regnes fra, mens den betaling, man får ved fraværet, regnes med. Det har den konsekvens, at fortjenesten pr. præsteret time stiger, jo mere betalt fravær man har.

I en dansk sammenhæng, hvor kvinder stadig tager langt størstedelen af barselsorloven, skjuler dette lønbegreb altså dele af lønforskellen mellem mænd og kvinder – idet kvinder med dette lønbegreb får en kunstigt høj timeløn, som ikke afspejler deres reelle indtægt for eksempel under barsel.

Den standardberegnede timefortjeneste – Den standardberegnede timefortjeneste er et lønbegreb, der er blevet udviklet for at få et begreb, der minder om den løn, som er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Her medregnes hverken overarbejdstillæg eller fraværsbetalinger, hvilket betyder, at det tal, man når frem til, i højere grad afspejler lønmodtagerens indtægt under normale omstændigheder.

Ifølge Lønkommissionen er lønbegrebet “velegnet til at sammenligne grupper med forskelligt fravær og overarbejde, herunder sammenligning mellem grupper med overvægt af kvinder henholdsvis mænd – når man i analyserne ønsker at se bort fra betydningen af forskelle i fraværs- og arbejdsomfanget samt ansættelsesvilkår for så vidt angår ferie og betalt fravær.”

Når vi anvender den standardberegnede timefortjeneste til at beregne lønforskellen mellem mænd og kvinder, bliver det tal, vi når frem til, altså ikke påvirket af forskelle i, hvor meget barsel og sygefravær mænd og kvinder tager, på samme måde, som vi så det ved fortjeneste pr. præsteret time.

Den ’forklarede’ og ’uforklarede’ lønforskel – I ligelønsdebatten taler vi ofte om en ’forklaret’ og ’uforklaret’ del af løngabet. For at forstå lønforskellen bedre, kan man nemlig nedbryde bruttolønforskellen i den ’forklarede’ lønforskel og den ’uforklarede’ lønforskel.

Den forklarede lønforskel er den del, som kan ’forklares’ ud fra, at mænd og kvinder statistisk set er placeret forskelligt i samfundet på en række faktorer (herunder hvilken sektor man arbejder i, uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, om man arbejder deltid, har børn osv.).

Den uforklarede lønforskel er den del, der står tilbage, når man tager højde for dette. I VIVES rapport fra 2020 Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn forklarer de ved hjælp af en række faktorer 85 % af lønforskellen mellem mænd og kvinder. VIVE når frem til, at 11,5 % af lønforskellen mellem mænd og kvinder i 2016 kan forklares med for eksempel forskelle i erhvervserfaring og fravær. Herefter er der 1,8 %, som ikke kan forklares via en række faktorer.

VIVE ser i rapporten også på, hvad en faktor som uddannelse betyder for henholdsvis mænd og kvinders løn. VIVE peger for eksempel på, at kvinder tager længere uddannelser end mænd, men ikke opnår samme løngevinst for det. Hvis kvinder tog samme (korte) længde uddannelse som mænd, ville løngabet have været 3,2 % større, ifølge VIVE.

En tilsvarende konklusion kommer Institut for Menneskerettigheder frem til i deres analyse af Tjenestemandsreformens betydning for mangel på ligeløn i Danmark: De kvindedominerede faggrupper får generelt et lavere lønafkast set i forhold til uddannelseskrav end de mandsdominerede fag – både i 1969 og i 2019.

Samme undersøgelse konkluderer, at en stor del af de lønforskelle, vi ser mellem mænd og kvinder i den offentlige sektor, er knyttet til, hvordan politikerne indplacerede faggrupper i lønrammer i forbindelse med Tjenestemandsreformen i 1969.

Læsetips