Historisk oversigt over kvinders adgang til arbejdsmarkedet
1857: Ugifte kvinder og enker får ret til at drive egen virksomhed.
1867: Rigsdagen vedtager lov om lærerinders ansættelse i de offentlige skoler.
1875: Kvinder kan tage en videregående uddannelse på universitet.
1921: Efter langstrakte politiske forhandlinger får kvinder lige adgang til offentlige embeder. Undtaget er stillinger i militæret og som præst.
1948: De første kvindelige præster bliver ansat i Folkekirken.
1962: Kvinder får mulighed for at blive soldater i Forsvaret.
1964: Den første mandlige sygeplejerske.
1974: De første kvinder optages på officersskole.
1984: Den første mand bliver uddannet som jordemoder.
1988: Kvinder kan gøre tjeneste i militærets kampenheder.
Kvinfo.dk
I 1800-tallets landbrugssamfund og 1900-tallets industrisamfund var kønsopdelingen af arbejdsopgaver meget traditionel i Danmark. I landbrugssamfundet var alle i arbejde fra en tidlig alder uanset køn. Da industrialiseringen satte ind i begyndelsen af 1900-tallet, blev mange lokket til byerne, og især de unge kvinder søgte stillinger som tjenestepiger.
Som følge af industrialiseringen ændrede samfundsstrukturen sig. Middelklassen voksede, og den dominerende arbejdsfordeling var, at familiens mand/far stod for indkomsten, og familiens kvinde/mor stod for hus og børn. Opfattelsen af, at en mands indkomst skulle række til at forsørge en hel familie, mens en kvindes indkomst ofte kun skulle dække en ugift kvindes udgifter, er et af fortidens spøgelser, som stadig spøger i dag.
I løbet af det 20. århundrede begynder kvinder at gøre deres indtog på arbejdsmarkedet – især i den sidste halvdel af århundredet: fra 560.000 kvinder i beskæftigelse i 1960 (27 % af arbejdsstyrken) over 830.000 i 1970 (36 %) og til 1,2 millioner kvinder i 2013 – det vil sige en stort set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.
En stor andel af de kvinder, der kom ud på arbejdsmarkedet i løbet af det 20. århundrede, fik arbejde i den offentlige sektor som lærere, sygeplejersker eller plejepersonale. Denne arbejdsfordeling videreførte den traditionelle opfattelse af kvinde- og mandeerhverv og fastcementerede det kønsopdelte arbejdsmarked.
Ved reformen af Tjenestemandsreformen i 1969 blev de forskellige faggrupper indplaceret i lønklasser tilpasset velfærdsstaten. Her blev de kvindedominerede faggrupper placeret lavt – noget der stadig hænger ved i for eksempel sygeplejerskefaget i dag. Klik her for at læse mere om Tjenestemandsreformen.
Kvinderne udgør stadig 70 % af den offentlige sektor mod 40 % i den private sektor. Der er kommet flere mænd i traditionelle kvindefag som sygeplejersker og pædagoger, mens andelen af kvinder i traditionelle fag som for eksempel håndværk kun er steget en ganske lille smule. Der er dog i dag kvinder i Forsvaret og præsteembedet, to af de mest standhaftige mandejobområder.
I 1976 fik Danmark Ligelønsloven, der sikrer mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked lige løn for lige arbejde. Der eksisterer dog stadig et løngab på arbejdsmarkedet, der bedst forklares med indgroede forestillinger om mænds og kvinders kompetencer forstærket af strukturen i det kønsopdelte arbejdsmarked.
Læs mere historien bag Danmarks kønsopdelte arbejdsmarked her.