{"id":681,"date":"2018-06-07T11:15:45","date_gmt":"2018-06-07T09:15:45","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/?page_id=681"},"modified":"2025-11-07T09:42:15","modified_gmt":"2025-11-07T08:42:15","slug":"de-foerste-kvindelige-akademikere","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/de-foerste-kvindelige-akademikere\/","title":{"rendered":"De f\u00f8rste kvindelige akademikere"},"content":{"rendered":"

Kvinders ret til uddannelse og erhverv var en af kvindesagens f\u00f8rste og st\u00f8rste m\u00e6rkesager. De f\u00f8rste kvinder, der s\u00f8gte ind p\u00e5 og gennemf\u00f8rte uddannelser ved universiteterne, fik n\u00e6rmest stjernestatus i kvindebev\u00e6gelsen, og kvindebladene er fulde af notitser om deres meritter.<\/strong><\/p>\n

Kvinders uddannelse og erhverv<\/h2>\n

Kvinders rolle i samfundet \u00e6ndredes markant i l\u00f8bet af 1800-tallet. Den voksende industri overtog gradvist flere og flere af kvindernes traditionelle opgaver, og samtidig d\u00f8jede samfundet med et overskud af kvinder i befolkningen. Det bet\u00f8d, at ikke alle kvinder kunne blive gift, og for f\u00f8rste gang blev middelklassens kvinder tvunget til at fors\u00f8rge sig selv.<\/p>\n

Men kvindernes uddannelsesniveau var et stort problem, da pigernes uddannelse var kortere og af d\u00e5rligere kvalitet end drengenes. Derfor blev retten til uddannelse og erhverv et v\u00e6sentligt punkt for kvindesagen, som arbejdede m\u00e5lrettet p\u00e5 at forbedre undervisningen for piger og at \u00e5bne nye erhvervsveje for kvinder.<\/p>\n

Kvinder p\u00e5 universiteterne<\/h2>\n

Siden middelalderen havde universiteterne v\u00e6ret forbeholdt m\u00e6nd, og det stillede store krav til de f\u00f8rste kvinder p\u00e5 universiteterne. For at retf\u00e6rdigg\u00f8re deres tilstedev\u00e6relse m\u00e5tte de klare sig mindst liges\u00e5 godt som de bedste mandlige studerende, helst bedre. Derfor fik de kvindelige akademikere en s\u00e6rlig status indenfor kvindebev\u00e6gelsen.<\/p>\n

Nielsine Nielsen – Danmarks f\u00f8rste kvindelige akademiker<\/h2>\n

\"\"Det var en kaptajnsdatter fra Svendborg, Nielsine Nielsen, der blev Danmarks f\u00f8rste kvindelige akademiker. Inspireret af en artikel om kvindelige l\u00e6ger i USA satte hun sig for at tage studentereksamen og s\u00f8gte derefter ind p\u00e5 medicinstudiet ved K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n

Hun fik aldrig et personligt svar p\u00e5 sin ans\u00f8gning, men cirka et \u00e5r efter udstedtes en kongelig anordning, hvori det bestemtes, at kvinder skulle have adgang til at studere ved universitetet p\u00e5 lige fod med m\u00e6nd. Dog kunne de ikke indstille sig til teologisk embedseksamen, ligesom de ikke fik adgang til offentlig embedsans\u00e6ttelse og akademiske legater.<\/p>\n

Nielsine Nielsens ans\u00f8gning om optagelse p\u00e5 medicinstudiet blev p\u00e5 den m\u00e5de den direkte anledning til, at kvinder fik adgang til universitetsuddannelserne.<\/p>\n