![\"\"](\"https:\/\/kvinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/carrie_chapman.jpg\")
Den internationale stemmeretsorganisation The International Woman Suffrage Alliance (IWSA) blev stiftet p\u00e5 et m\u00f8de i Washington 1902. Initiativtageren var den amerikanske stemmeretsbev\u00e6gelses formand Carrie Chapman Catt, der p\u00e5 alliancens f\u00f8rste kongres i Berlin 1904 blev valgt som pr\u00e6sident for organisationen.<\/p>\n
I mods\u00e6tning til fx den internationale kvindeorganisation, International Council of Women, havde alliancen kun et punkt p\u00e5 programmet, nemlig stemmeretten. Det bet\u00f8d, at det kun var nationale stemmeretsforeninger og ikke almene kvindeorganisationer, som fx Dansk Kvindesamfund, som kunne optages i alliancen.<\/p>\n
“Alliancens Formaal skal v\u00e6re at gennemf\u00f8re Kvindernes Frig\u00f8relse i alle Nationer og at forene Vennerne af Kvindestemmeretten over hele Verden i en organiseret Samvirken i broderlig Hj\u00e6lpsomhed<\/em>“, l\u00f8d det i alliancens f\u00f8rste vedt\u00e6gter. S\u00e6rligt den sidste del skulle vise sig at f\u00e5 stor betydning for den danske stemmeretskamp.<\/p>\n Stiftelsen af IWSA blev en saltvandsindspr\u00f8jtning til den danske stemmeretskamp. Ved alliancens f\u00f8rste kongres i Berlin 1904 stillede Danmark med 7 deltagere heriblandt Johanne M\u00fcnter, Anna Hude og Louise N\u00f8rlund. P\u00e5 kongressen meldte Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund sig ind i alliancen, og det blev besluttet, at den kommende kongres i 1906 skulle afholdes i K\u00f8benhavn.<\/p>\n Hjemvendt fra kongressen kom der fornyet gang i det danske valgretsarbejde. Med Anna Hude i spidsen stiftedes i 1904 Politisk Kvindeforening, der to \u00e5r senere skiftede navn til K\u00f8benhavns Kvindevalgretsforening, for s\u00e5 i 1907 at blive grundstenen i etableringen af Danmarks st\u00f8rste valgretsorganisation, Landsforbundet for Kvinders Valgret. Johanne M\u00fcnter stiftede i 1906 Kvindevalgretsklubben, hvis blad “Kvindestemmeretsbladet” s\u00e5 sig selv som et dansk taler\u00f8r for alliancens arbejde.<\/p>\n I mods\u00e6tning til de fleste andre lande lykkedes det aldrig i Danmark at f\u00e5 skabt en national stemmeretsorganisation, og det gav problemer i det internationale arbejde. Da alliancen p\u00e5 kongressen i London 1909, p\u00e5 grund af de mange nye lande, der var blevet optaget, besluttede, at hvert land kun kunne lade sig repr\u00e6sentere af en national organisation, m\u00e5tte Danmark s\u00f8ge dispensation, fordi de to store stemmeretsorganisationer Danske Kvinders Valgretsforbund og Landsforbundet for Kvinders Valgret ikke \u00f8nskede at samarbejde. Dispensationen blev givet, og Danmark var fra 1910 repr\u00e6senteret i alliancen af begge organisationer.<\/p>\n At ogs\u00e5 de danske kvinder b\u00e5de var en del af netv\u00e6rket og hentede inspiration og energi til deres arbejde fra det, er tydeligt. Fx var de danske stemmeretsblade “Kvindestemmeretsbladet” og “Kvindevalgret” fyldt med reportager fra kongresserne, oversatte artikler om stemmeretskampen i andre lande og portr\u00e6tter af f\u00f8rende udenlandske stemmeretsfork\u00e6mpere som fx engelske Millicent Fawcett og hollandske Martina G. Kramers.<\/p>\n Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 indstillede alliancen, der nu havde 26 lande som medlemmer, sine aktiviteter. Da arbejdet blev genoptaget efter krigen, blev det besluttet, bl.a. i lyset af at en del lande i mellemtiden havde f\u00e5et stemmeret, at udvide arbejdet til ogs\u00e5 at omfatte andre kvindesp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\nDet danske medlemskab<\/h2>\n
Et internationalt kvindenetv\u00e6rk<\/h2>\n
![\"\"](\"https:\/\/kvinfo.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/jussuffragii_logo.jpg\"){kind=logo}
Mens alliancens direkte politiske gennemslagskraft og betydning nok var minimal, var dens etablering af et internationalt kvindenetv\u00e6rk af overordentlig stor betydning. P\u00e5 de tilbagevendende kongresser m\u00f8dtes toneangivende stemmeretsfork\u00e6mpere fra hele verden og udvekslede erfaringer og etablerede venskaber. Kongresserne varede ofte op mod en uge, og der var i programmet indlagt masser af tid til selskabelige sammenkomster og sightseeing. Mellem kongresserne rejste kvinderne p\u00e5 foredragsturneer og benyttede lejligheden til at afl\u00e6gge visitter hos hinanden.<\/p>\nAlliancens sk\u00e6bne<\/h2>\n