{"id":695,"date":"2018-06-07T11:24:28","date_gmt":"2018-06-07T09:24:28","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/?page_id=695"},"modified":"2025-02-27T09:57:24","modified_gmt":"2025-02-27T08:57:24","slug":"kvindebladet-hvad-vi-vil","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/","title":{"rendered":"Kvindebladet “Hvad vi vil”"},"content":{"rendered":"

Kvindebladet “Hvad vi vil” udkom fra 1888-1894. Bladet blev udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening, som blev stiftet 1885 af en r\u00e6kke udbrydere fra Dansk Kvindesamfund i protest mod foreningens manglende opbakning til kravet om politisk valgret.<\/strong><\/p>\n

Blandt stifterne af Kvindelig Fremskridtsforening var Dansk Kvindesamfunds stifter Matilde Bajer og skolebestyrer Elisabet Ouchterlony.<\/p>\n

Bladet udkom f\u00f8rste gang d. 14. juli 1888 under navnet “Hvad vi vil. Organ for Kvindesagen – Fredssagen – Arbejdersagen”. I programerkl\u00e6ringen i det f\u00f8rste nummer argumenterede redakt\u00f8ren Johanne Meyer for at kvindesagen burde v\u00e6re s\u00e5 bred, at den ogs\u00e5 omfattede arbejdet for en fredeligere verden og arbejdet for at forbedre arbejdernes levevilk\u00e5r. Men p\u00e5 trods af denne brede definition var der ingen tvivl om bladets syn p\u00e5 kvindesagen:<\/p>\n

“Kvindesagen er en Bestr\u00e6belse for at skaffe Kvinden den Ret, der tilkommer hende som Menneske. (…) Den er en Bestr\u00e6belse for, at hver enkelt Personlighed kan komme til frit at udvikle de Evner, hun fik, uden Hindring fra nogen Side, hvad enten denne Hindring hedder Stat, Kommune, Kirke, Skole, Arbejdsgiver eller Mand eller Kvinde;” <\/em><\/p>\n

Bladets f\u00f8rste redaktion bestod af Johanne Meyer, formanden for Kvindelig Fremskridtsforening Matilde Bajer, forfatteren Massi Bruhn, den senere formand for Kvindevalgretsforeningen Line Luplau og Anna Nielsen.<\/p>\n

Bladets profil<\/h2>\n

Bladets profil var at v\u00e6re et radikalt og frisindet taler\u00f8r for tidens nye ideer. Inspirationen blev hentet fra de store internationale str\u00f8mninger i tiden som fx den gryende socialisme og fredsbev\u00e6gelsen. Redakt\u00f8ren Johanne Meyer slog i sine egne artikler, enten skrevet under eget navn eller under initialerne J.M. tonen an. Hun agiterede bl.a. for politisk valgret, for statslig b\u00f8rneforsorg og for oprettelse af kooperative husholdninger, hvor det f\u00e6lles husarbejde og b\u00f8rnepasning blev udf\u00f8rt af ansat personale, s\u00e5 arbejderkvinderne i lighed med m\u00e6ndene alene kunne koncentrere sig om erhvervsarbejdet. Ogs\u00e5 den traditionelle k\u00f8nsarbejdsdeling i familien blev udsat for kritik, da hun i artiklen “Almuepigeb\u00f8rns Uddannelse til Huslighed” gjorde sig til talskvinde for f\u00e6drenes inddragelse i b\u00f8rnepasningen:<\/p>\n

“Hvorfor skulde Faderen ikke v\u00e6re lige saa god en Opdrager som Moderen. Var det ikke netop rimeligt, at naar Moderen 9 maaneder f\u00f8r Barnets F\u00f8dsel og en lang Tid efter den er tvungen af Naturen til at pleje Barnet, at Faderen efter den Tid tog sig mere af Barnet end Moderen. De har dog deres Barn i F\u00e6llesskab.” <\/em><\/p>\n

Kvindesagen kom s\u00e5ledes ikke kun til at handle om kvindernes krav om flere politiske rettigheder og juridisk ligestilling med m\u00e6ndene, som fx. stemmeret, personlig myndighed i \u00e6gteskabet og ret til uddannelse og erhverv, men ogs\u00e5 om kvindernes ligestilling i familien.<\/p>\n

Bladets indhold<\/h2>\n

Udover artikler og debatindl\u00e6g indeholdt bladet ogs\u00e5 reportager og referater fra udenlandske kongresser om b\u00e5de kvindesag og fredssag. Det internationale perspektiv blev ogs\u00e5 anlagt i de mange notitser, der i ultra kort form formidlede de seneste fremskridt for bl.a. kvindesagen enten i form af ny lovgivning eller i form af navnestof, n\u00e5r kvinder verden over erobrede nyt land. Begejstret blev der berettet om den f\u00f8rste kvindelige professor, den f\u00f8rste kvindelige politibetjent osv. osv.<\/p>\n

Der blev ogs\u00e5 bragt oplysende artikler om den nyeste viden inden for fx sundhed og hygiejne og ogs\u00e5 kulturen fik sit med teateranmeldelser, boganmeldelser og lange sk\u00f8nlitter\u00e6re f\u00f8ljetoner, skrevet af tidens kvindelige forfattere.<\/p>\n

 <\/p>\n\"\"\n

Bladets skribenter<\/h2>\n

Selvom en lang r\u00e6kke forskellige skribenter skrev i bladet – oftest under pseudonym – var der en h\u00e5ndfuld kerneskribenter. Det drejede sig udover Johanne Meyer om bl.a. Fredrik Bajer, der i kraft af sit hverv som folketingsmedlem og akt\u00f8r i det internationale fredsarbejde, b\u00e5de rapporterede fra rigsdagsarbejdet og fra de mange internationale fredskongresser. Men ogs\u00e5 l\u00e6rerinden Louise N\u00f8rlund, stifteren af Dansk Kvindesamfund Mathilde Bajer og forfatteren Massi Bruhn var genkomne leverand\u00f8rer af stof til bladet. Dertil kom uidentificerbare pseudonymer som fx Fru Rosalie, som i lange perioder af bladets levetid, leverede reportager fra dagligdagen i K\u00f8benhavn i litter\u00e6r form.<\/p>\n

Bladets sk\u00e6bne<\/h2>\n

D. 1. januar 1890 blev bladet overtaget af et konsortium af venner af kvindesagen og blev nu med Johanne Meyer som ene redakt\u00f8r og med det nye navn “Kvindebladet Hvad vi vil”. Organ for Kvindesagen i Danmark – et rent kvindesagsblad. Bladet bragte dog fortsat enkelte artikler om fredssagen og arbejdersagen. Senere samme \u00e5r overgik bladet fra at have v\u00e6ret et 14-dages blad til et ugeblad. Relanceringen viste sig at sl\u00e5 fejl og d. 1. januar 1891 overtog Kvindelig Fremskridtsforening igen udgivelsen af bladet nu med navnet “Kvindebladet “Hvad vi vil””.<\/p>\n

I februar 1892 blev der gjort endnu et fors\u00f8g p\u00e5 at skaffe flere midler til bladet. Denne gang fors\u00f8gte man sig med aktietegninger samtidig med at De samlede Kvindeforeninger overtog udgivelsen af bladet. De samlede Kvindeforeninger var en slags paraplyorganisation for Kvindelig Fremskridtsforening, Det kvindelige Arbejderforbund, De kvindelige Herreskr\u00e6ddere, De kvindelige V\u00e6vere, Tjenestetyendeforeningen, Kvindevalgretsforeningen og Maskinstrikkernes Fagforening.<\/p>\n

Da De samlede Kvindeforeninger vinteren 1893 blev opl\u00f8st pga. intern uenighed, overgik bladet igen til Kvindelig Fremskridtsforening og dets aktion\u00e6rer april 1894. September 1894 m\u00e5tte man imidlertid se i \u00f8jnene, at der ikke var \u00f8konomisk basis for at forts\u00e6tte udgivelsen og det sidste nummer af “Hvad vi vil” udkom d. 30. september 1894.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kvindebladet “Hvad vi vil” udkom fra 1888-1894. Bladet blev udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening, som blev stiftet 1885 af en r\u00e6kke udbrydere fra Dansk Kvindesamfund i protest mod foreningens manglende opbakning til kravet om politisk valgret. Blandt stifterne af Kvindelig Fremskridtsforening var Dansk Kvindesamfunds stifter Matilde Bajer og skolebestyrer Elisabet Ouchterlony. Bladet udkom f\u00f8rste gang d. …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":665,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page_no_sidebar.php","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"yoast_head":"\nKvindebladet "Hvad vi vil" - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kvindebladet "Hvad vi vil" - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Kvindebladet “Hvad vi vil” udkom fra 1888-1894. Bladet blev udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening, som blev stiftet 1885 af en r\u00e6kke udbrydere fra Dansk Kvindesamfund i protest mod foreningens manglende opbakning til kravet om politisk valgret. Blandt stifterne af Kvindelig Fremskridtsforening var Dansk Kvindesamfunds stifter Matilde Bajer og skolebestyrer Elisabet Ouchterlony. Bladet udkom f\u00f8rste gang d. …\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-02-27T08:57:24+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/hvadvivil520.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"4 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/hvadvivil520.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/hvadvivil520.jpg\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/\",\"name\":\"Kvindebladet \\\"Hvad vi vil\\\" - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2018-06-07T09:24:28+00:00\",\"dateModified\":\"2025-02-27T08:57:24+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Kvinfos ekspertdatabase\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":3,\"name\":\"Tidsskrifter 1885-1920\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":4,\"name\":\"Kvindebladet “Hvad vi vil”\"}]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kvindebladet \"Hvad vi vil\" - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kvindebladet \"Hvad vi vil\" - Kvinfo","og_description":"Kvindebladet “Hvad vi vil” udkom fra 1888-1894. Bladet blev udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening, som blev stiftet 1885 af en r\u00e6kke udbrydere fra Dansk Kvindesamfund i protest mod foreningens manglende opbakning til kravet om politisk valgret. Blandt stifterne af Kvindelig Fremskridtsforening var Dansk Kvindesamfunds stifter Matilde Bajer og skolebestyrer Elisabet Ouchterlony. Bladet udkom f\u00f8rste gang d. …","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_modified_time":"2025-02-27T08:57:24+00:00","og_image":[{"url":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/hvadvivil520.jpg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"4 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/hvadvivil520.jpg","contentUrl":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/hvadvivil520.jpg"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/","name":"Kvindebladet \"Hvad vi vil\" - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#primaryimage"},"datePublished":"2018-06-07T09:24:28+00:00","dateModified":"2025-02-27T08:57:24+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/kvindebladet-hvad-vi-vil\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Kvinfos ekspertdatabase","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/"},{"@type":"ListItem","position":3,"name":"Tidsskrifter 1885-1920","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/"},{"@type":"ListItem","position":4,"name":"Kvindebladet “Hvad vi vil”"}]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/695"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=695"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/695\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17884,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/695\/revisions\/17884"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/665"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=695"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}