{"id":701,"date":"2018-06-07T11:30:50","date_gmt":"2018-06-07T09:30:50","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/?page_id=701"},"modified":"2025-11-07T09:43:47","modified_gmt":"2025-11-07T08:43:47","slug":"tjenestepigernes-stilling","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/tjenestepigernes-stilling\/","title":{"rendered":"Tjenestepigernes stilling"},"content":{"rendered":"

Fra 1885 til 1891 var der i flere kvindeblade en ivrig diskussion af tjenestepigernes stilling. I begyndelsen blev diskussionen f\u00f8rt af kvinder, der havde tjenestepiger ansat i hjemmet og handlede om, hvordan de mente pigerne skulle behandles. Senere begyndte tjenestepigerne selv at skrive indl\u00e6g, og debatten drejede sig hen imod en diskussion af rettigheder og klasseinteresser.<\/p>\n

Hals og h\u00e5ndsret over tjenestepigerne<\/h2>\n

Tjenestepigernes arbejdsvilk\u00e5r var reguleret af Tyendeloven af 1854. Den gav arbejdsgiveren ret til at r\u00e5de over tjenestepigens fulde arbejdskraft, hvilket ofte i praksis bet\u00f8d, at hun skulle st\u00e5 til r\u00e5dighed for familiens behov dag og nat p\u00e5 n\u00e6r m\u00e5ske en frieftermiddag hver anden s\u00f8ndag. Tjenestepigen blev s\u00e5ledes juridisk set opfattet som en del af husstanden, hvilket b\u00e5de gav arbejdsgiveren ret til afstraffelse og til at bestemme, hvad tjenestepigen m\u00e5tte bedrive i sin sparsomme fritid. Omvendt gav loven tjenestepigen en vis beskyttelse ved sygdom.<\/p>\n

 <\/p>\n\"\"\n

 <\/p>\n

Kvinder enten husm\u00f8dre eller tjenestepiger<\/h2>\n

Den overvejende del af den kvindelige befolkning var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt enten husm\u00f8dre eller tjenestepiger. Tjenestepigernes stilling spejlede st\u00f8rre politiske diskussioner om lighed og frihed, om klasseforskelle, om arbejdernes ret til at organisere sig og om familien som samfundets grundsten.<\/p>\n

Hvordan skal tjenestepiger behandles?<\/h2>\n

I “Kvinden og Samfundet”s 1. \u00e5rgang, 1885 indledtes den f\u00f8rste debat om tjenestepigernes forhold. Johanne Meyer, senere formand for Kvindelig Fremskridtsforening, lagde ud med en opfordring til husm\u00f8drene om at give deres tjenestepiger mere fritid til uddannelse og i \u00f8vrigt behandle dem, som var de en del af familien.<\/p>\n

Baggrunden var, at et stigende antal piger, hentet ind fra landet til de st\u00f8rre byer, blev ofre for den voksende prostitution og siden, hvis de blev gift, en del af den stadigt voksende arbejderklasse, som levede under kummerlige sociale forhold.<\/p>\n

Johanne Meyers indl\u00e6g blev im\u00f8deg\u00e5et fra flere hold.
\nKristiane Iversen mente, at man i stedet burde g\u00f8re tjenestepigefaget til et reguleret erhverv med kontraktm\u00e6ssige aftaler vedr. arbejdstid og arbejdsopgaver. Tjenestepigen burde have sin bop\u00e6l uden for det hjem, hun var ansat i.<\/p>\n

Heroverfor stod den senere formand for Dansk Kvindesamfund, Astrid Stampe som, udover at kritisere tjenestepigerne for ikke at v\u00e6re dygtige nok og for at v\u00e6re us\u00e6delige, var modstander af faste arbejdstider. Hun mente at forskellen i herskabets og tyendets dannelsesniveau umuliggjorde tjenestepigens integration i familien.<\/p>\n

Dovne piger fra arbejderklassen<\/h2>\n

Debatten kom op igen i “Kvinden og Samfundet” 1888. Denne gang var anledningen et indl\u00e6g fra en husmor, der opfordrede unge piger fra middelklassen til at tage job som tjenestepiger, s\u00e5 husm\u00f8dren var fri for at ans\u00e6tte uduelige og dovne d\u00f8tre fra arbejderklassen.<\/p>\n

Indl\u00e6gget udl\u00f8ste en r\u00e6kke indl\u00e6g fra andre husm\u00f8dre, som havde gode erfaringer med deres tjenestepiger og som mente, at husm\u00f8drene havde en moralsk forpligtelse til at opl\u00e6re og inddrage tjenestepigerne i familiens intime sf\u00e6re. Andre mere principielle indl\u00e6g fra bl.a kvindesagsfork\u00e6mperen Louise N\u00f8rlund mente, at \u00e5rsagen til de uduelige tjenestepiger prim\u00e6rt skulle findes i deres manglende kundskaber og at staten derfor burde oprette tjenestepigeskoler og indf\u00f8re faget husgerning i folkeskolen.<\/p>\n

Tjenestepigerne skriver selv<\/h2>\n

\"\"I 1891 udl\u00f8ste tjenestepigesagen igen en st\u00f8rre debat. Denne gang i Kvindebladet “Hvad vi vil” og denne gang ikke med et indl\u00e6g fra en husmor, men fra en tjenestepige. Karen Laursen Prip, repr\u00e6sentant for Tjenestetyendeforeningen Enigheden beskrev i “Tjenestepigens Juleaften” herskabets d\u00e5rlige og nedv\u00e6rdigende behandling af tjenestepigerne.<\/p>\n

Indl\u00e6gget udl\u00f8ste en debat, hvor b\u00e5de husm\u00f8dre og andre tjenestepiger deltog. De f\u00f8rste med indl\u00e6g, der mente at kritikken var overdrevet, de sidste med indl\u00e6g, der underbyggede kritikken. Redaktionen, dvs. Johanne Meyer afsluttede debatten ved i et redaktionelt indl\u00e6g at tage parti for tjenestepigerne og kr\u00e6ve bedre arbejdsforhold og mere fritid.<\/p>\n

Organiseringen af tjenestepigerne tog imidlertid sin tid. F\u00f8rst 8 \u00e5r efter, i 1899 stiftedes K\u00f8benhavns Tjenestepigeforening med Marie Christensen i spidsen. Foreningens form\u00e5l, som bl.a. var at f\u00e5 oph\u00e6vet Tyendeloven blev dog f\u00f8rst indfriet i 1921.<\/p>\n

B\u00f8ger om tjenestepigerne stilling i 1800-tallet:<\/h2>\n