\u00c6resdrab, tvangs\u00e6gteskaber og streng social kontrol med piger. S\u00e5dan vil de fleste danskere t\u00e6nke, n\u00e5r talen falder p\u00e5 ordet “\u00e6re”.
\nMange opfatter “\u00e6re” som en fast og uforanderlig del af mellem\u00f8stlig kultur, hvor k\u00f8nnene er ulige, og en kvindes opf\u00f8rsel uden for hjemmets fire v\u00e6gge kan \u00f8del\u00e6gge en hel families omd\u00f8mme. Derfor bliver hun, i mods\u00e6tning til sine br\u00f8dre, holdt i kort snor.
\nMen billedet er for\u00e6ldet og temmelig unuanceret. Det fastsl\u00e5r en ny doktorafhandling om \u00e6resbegrebet. I den unders\u00f8ger socialpsykolog Lotte Kragh, hvordan \u00e6re opfattes af henholdsvis danskere og dansk-tyrkere p\u00e5 Vestegnen i Danmark – et omr\u00e5de, som medierne ofte bruger som geografisk ramme til historier om \u00e6reskonflikter og manglende integration.<\/p>\n
Afhandlingen viser, at \u00e6re er et komplekst f\u00e6nomen. Det \u00e6ndrer karakter alt efter tid og sammenh\u00e6ng, og det bruges strategisk til at opn\u00e5 sociale positioner, f\u00e5 indflydelse og selvbestemmelse. For eksempel er der prestige i at f\u00e5 en god uddannelse, der kan f\u00f8re til et godt job, penge og giver social anerkendelse. Det har unge dansk-tyrkiske kvinder benyttet sig af til at skabe sig en platform, hvorfra de uafh\u00e6ngigt af m\u00e6nd – og med hele familiens uforbeholdne velsignelse – kan f\u00e5 indflydelse, selvst\u00e6ndighed og en rolle i det offentlige liv, der ikke var mulig for kvinder i deres mors generation.
Kvinderne g\u00f8r familien stolt, viser afhandlingen. De bidrager p\u00e5 plussiden til familiens samlede \u00e6re. Ingen kunne dr\u00f8mme om at foresl\u00e5, at kun drenge m\u00e5 uddanne sig eller f\u00e5 et godt job. Tv\u00e6rtimod prales der i de dansk-tyrkiske familier af pigernes f\u00e6rdigheder helt ned p\u00e5 b\u00f8rnehaveniveau.
Den opfattelse af \u00e6re g\u00e5r stik imod de g\u00e6ngse m\u00e5der at tale om \u00e6re og indvandrere p\u00e5, siger Lotte Kragh.
\n– Specielt n\u00e5r vi taler indvandrere, fremstilles \u00e6re som noget, man bare har. Og hvis pigen g\u00e5r ud med en fyr, ramler hele familiens \u00e6re. Det er en alt for forsimplet og stereotyp opfattelse, der slet ikke f\u00e5r fat i det dynamiske og symbolske spil, der altid udfolder sig omkring \u00e6ren, siger hun.<\/p>\n
For hvad er egentlig \u00e6re? Eller rettere: Hvad g\u00f8r \u00e6re?
Det er omdrejningspunktet for b\u00e5de den empiriske del af afhandlingen, hvor Lotte Kragh har interviewet 38 personer i Aved\u00f8re Stationsby, Br\u00f8ndby Strand og Taastrup\/H\u00f8je T\u00e5strup. Og for den teoretiske del, hvor hun ser p\u00e5 \u00e6rens funktion og kulturhistorie.
Skal man have en legitim magtposition i et f\u00e6llesskab kr\u00e6ver det anerkendelse. Og en flig af anerkendelsen er \u00e6re, mener Lotte Kragh.
\n – \u00c6re har at g\u00f8re med v\u00e6rdighed og forhandlinger om, hvem der er de v\u00e6rdige og de uv\u00e6rdige i en social sammenh\u00e6ng, siger hun og fremh\u00e6ver, at hun f\u00f8r sin doktorafhandling “bare” var ekstern lektor p\u00e5 Institut for Psykologi p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet:
– Nu er jeg blevet “doktor” og dermed “rigtig” i en forskningssammenh\u00e6ng, eksemplificerer Lotte Kragh.
S\u00e5dan fungerer \u00e6ren – uanset om man er doktor i psykologi eller ufagl\u00e6rt arbejder i Taastrup.<\/p>\n
Alle \u00f8nsker sig og har brug for anerkendelse og v\u00e6rdighed. Det er ikke noget nyt.
\u00c6re har spillet en hovedrolle i den nordeurop\u00e6iske klassekamp, hvor den blev brugt til at markere klassetilh\u00f8rsforhold. Overklassen, dvs. adelen, opfattede \u00e6re som et medf\u00f8dt privilegium, der gav rang og rettigheder. Borgerskabet gjorde opr\u00f8r og mente, at \u00e6re skaber man selv. \u00c6re handler om personlige egenskaber og moralsk dyd.
Den borgerlige \u00e6re i form af en personlig og inderliggjort ‘dyds\u00e6re’ gik af med sejren:
– Man kan have en h\u00f8j social position, men man kan ikke slippe afsted med hvad som helst. Hvis man er en fin herre men opf\u00f8rer sig som en dum skid, s\u00e5 har man ingen ‘dyds\u00e6re’. S\u00e5 bliver man ikke respekteret, siger Lotte Kragh.<\/p>\n
Det indre \u00e6res kodeks er p\u00e5 spil i Lotte Krags interview med 38 mennesker fra Vestegnen. I nutidens version handler \u00e6rens spil om samvittighed, moral eller at g\u00f8re tingene ordentligt. Nogle s\u00e6tter en \u00e6re i at levere et flot og fejlfrit stykke arbejde, n\u00e5r de skal lave referat fra boligforeningsm\u00f8det. Andre s\u00e6tter en \u00e6re i at v\u00e6re perfekte v\u00e6rter, der kr\u00e6ser om deres g\u00e6ster.
– Der er hele tiden et spil i gang om \u00e6re, og om hvordan man geb\u00e6rder sig for at f\u00e5 anerkendelse. Rent historisk har folk, der stod lavt p\u00e5 den sociale rangstige, h\u00e6vdet sig ved at holde p\u00e5 dyden. Fx gennem s\u00f8nner og d\u00f8tre – man kunne igennem sine b\u00f8rn vise, at man havde \u00e6re. De \u00e6restransaktioner g\u00e6lder endnu, og de er dybt relevante at f\u00e5 trukket frem, siger hun.
For det er gennem spillet om \u00e6ren, at de dansk-tyrkiske kvinder har f\u00e5et nye sociale positioner i kraft af deres adgang til uddannelse. De har ogs\u00e5 f\u00e5et mere indflydelse p\u00e5 den del af \u00e6ren, der handler om seksualitet, viser Lotte Kraghs interview med is\u00e6r de unge dansk-tyrkere.
– Kvinder afholder sig stadig fra sex f\u00f8r \u00e6gteskab. Men det nye er en lighedsretorik, hvor de unge siger: “S\u00e5 skal det ogs\u00e5 g\u00e6lde for m\u00e6nd,” siger hun.
Lotte Kragh s\u00e6tter desuden sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvor stramt det seksuelle \u00e6reskodeks h\u00e5ndh\u00e6ves i praksis. En del af spillet om \u00e6re handler netop om, hvordan \u00e6ren bruges til at f\u00e5 anerkendelse men ogs\u00e5 til at f\u00e5 selvbestemmelse.
– I det spil ligger ogs\u00e5, at man kan melde noget ud eller skjule og omskrive noget andet, siger hun og tilf\u00f8jer, at et af hendes yndlingscitater, n\u00e5r det g\u00e6lder \u00e6re og seksualitet, stammer fra en avisartikel om m\u00f8domme. “Aldrig er der blevet bl\u00f8dt s\u00e5 meget p\u00e5 de danske lagener som i dag,” konstaterede journalisten t\u00f8rt – med henvisning til det voksende antal m\u00f8domsoperationer f\u00f8r en bryllupsnat.<\/p>\n
Da Lotte Kragh gik i gang med at unders\u00f8ge \u00e6resbegrebet, stod det hurtigt klart, at \u00e6re er et kontroversielt ord.
B\u00e5de danskere og dansk-tyrkere var enige om \u00e9n ting: \u00c6re er noget “de andre” praktiserer. “De andre” er i danskernes optik tyrkerne. Mens “de andre” for mange dansk-tyrkere er andre dansk-tyrkere, som er traditionelle og umoderne.
\u00c6re er alts\u00e5 et fy-ord, som f\u00e5 umiddelbart vil tage p\u00e5 sig, selvom \u00e6re – som afhandlingen viser – har stor betydning i hverdagen og for kampen for at f\u00e5 anerkendelse.
Skurken er debatten om \u00e6re og integration. Den har haft et ensidigt fokus i \u00e5revis, mener Lotte Kragh. Debatten handler nemlig n\u00e6sten kun om \u00e6re og skam – typisk knyttet til k\u00f8n og seksualitet. Derudover hiver b\u00e5de journalister og forskere de samme f\u00e5 klassiske antropologiske teorier frem af hylderne. S\u00e5 n\u00e5r man sp\u00f8rger folk p\u00e5 Vestegnen om, hvad \u00e6re betyder for dem, er deres svar et ekko af medierne.
– Der findes helt bestemte m\u00e5der at tale om \u00e6re p\u00e5, som g\u00e5r igen og igen som en melodi, alle kan ansl\u00e5. S\u00e5 skal man tale om \u00e6resbegrebet i vores tid, er man f\u00f8rst n\u00f8dt til at komme uden om den sorte boks, der ligger i samtalen om \u00e6re, siger Lotte Kragh.<\/p>\n
Afhandlingen har v\u00e6ret 10 \u00e5r undervejs, s\u00e5 der kan v\u00e6re sket meget med \u00e6resbegrebet siden, understreger hun. Danmark har i mellemtiden f\u00e5et ny regering, v\u00e6rdikamp og en strammere udl\u00e6ndinge- og integrationspolitik. Og \u00e6re har f\u00e5et endnu kraftigere fokus i medierne efter tragiske drabssager, hvor unge kvinder er blevet sl\u00e5et ihjel af familien.
Det \u00e6ndrer ikke p\u00e5, at \u00e6re stadig fremstilles meget ensidigt, mener hun. Og det er stort problem. For det sp\u00e6rrer for forst\u00e5else, ny indsigt og dermed l\u00f8sninger p\u00e5 \u00e6resrelaterede problemer. Hvordan skal man eksempelvis forholde sig, n\u00e5r en far siger, at hans datter har trampet p\u00e5 hans \u00e6re?
– Man har i hvert fald ingen muligheder for at intervenere ved at blive ved med at tale om \u00e6re som noget, nogen er fastl\u00e5st i. Det skaber ogs\u00e5 forvirring internt i et indvandrermilj\u00f8. For kan man s\u00e5 stille noget op? Der er det et vigtigt budskab, at man til enhver tid altid kan se p\u00e5 \u00e6ren p\u00e5 andre m\u00e5der – ogs\u00e5 der, hvor den g\u00f8r allermest ondt, n\u00e5r det handler om k\u00f8nnet og seksualiteten, siger Lotte Kragh.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u00c6resdrab, tvangs\u00e6gteskaber og streng social kontrol med piger. S\u00e5dan vil de fleste danskere t\u00e6nke, n\u00e5r talen falder p\u00e5 ordet “\u00e6re”. Mange opfatter “\u00e6re” som en fast og uforanderlig del af mellem\u00f8stlig kultur, hvor k\u00f8nnene er ulige, og en kvindes opf\u00f8rsel uden for hjemmets fire v\u00e6gge kan \u00f8del\u00e6gge en hel families omd\u00f8mme. Derfor bliver hun, i …<\/p>\n","protected":false},"author":383,"featured_media":4615,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1658,1652,1649,1656,1647,1653,1650,1654,1655,1648,1651,1657],"yoast_head":"\n