M\u00f8det med Gr\u00f8nland byder p\u00e5 s\u00e5 unikke oplevelser, at man ved hjemrejsen kun kan t\u00e6nke p\u00e5, hvorn\u00e5r og hvordan man kan komme tilbage. S\u00e5dan havde jeg det i det mindste efter det f\u00f8rste bes\u00f8g p\u00e5 Sulisartut H\u00f8jskoliat, Arbejderh\u00f8jskolen i det sydlige Qaqortoq i 2002, hvor jeg deltog som v\u00e6rtinde i FL, et LO-kursus i feministisk ledelse!
\nTil det helt uforglemmelige h\u00f8rer m\u00f8det med Aleqa Hammond, der dengang var ansat som l\u00e6rer p\u00e5 h\u00f8jskolen. For mig blev hun et levende symbol p\u00e5 de meget st\u00e6rke personligheder, som lykkeligt forener en barndom i fangerkulturen med en ungdom i et globalt verdenssamfund.<\/p>\n
I Danmark h\u00f8rer vi sj\u00e6ldent om alle de unge mennesker i Gr\u00f8nland, som ikke bare klarer sig godt, men som i sig rummer en s\u00e5 unik erfaring, der vokser ud af deres egen personlige sk\u00e6bne i en grad, s\u00e5 man tager sig i at t\u00e6nke, at her er et menneske, som giver h\u00e5b om en l\u00f8fterig fremtid for et helt folk.
\nDa vi i 2002 spurgte Aleqa Hammond, hvad hendes fremtidsplaner var, fortalte hun, at hun aldrig ville v\u00e6re politiker, og at hun aldrig ville giftes. Men f\u00f8lger man bare en smule med i Gr\u00f8nlandsk politik, vil man vide, at samme Aleqa Hammond i dag er leder af Gr\u00f8nlands n\u00e6st-st\u00f8rste parti Siumut, svarende til det danske Socialdemokrati, gift er hun ogs\u00e5 blevet, s\u00e5 hvad der fik hende til at skifte mening, var vi mange, der var opsat p\u00e5 at f\u00e5 at vide, da FL for anden gang fik mulighed for at m\u00f8de hende i Qaqortoq, august 2010.<\/p>\n
Aleqa Hammond er f\u00f8dt i 1965 i Narsaq og opvokset i Uummannaq i det nordlige Gr\u00f8nland. Hendes far, der var fanger, omkom under fangst, da hun var 7 \u00e5r gammel, og efterlod hendes 27-\u00e5rige mor som enke med tre sm\u00e5 b\u00f8rn.
\nNavnet Aleqa betyder “stores\u00f8ster for yngre br\u00f8dre”. Aleqas f\u00f8dsel udl\u00f8ste en s\u00e5 stor skuffelse i familien, at der m\u00e5tte en besv\u00e6rgelse til. “Alle havde strikket bl\u00e5t, min mor havde gr\u00e6dt og gr\u00e6dt i dagevis, s\u00e5 derfor fik jeg det navn”. De to n\u00e6ste b\u00f8rn var da ogs\u00e5 drenge, men som den f\u00f8rstef\u00f8dte blev Aleqa alligevel fars pige. Da faderen forsvandt i havet \u00e6ndrede familiens situation sig drastisk. Fra at v\u00e6re en stolt fangerfamilie uden \u00f8konomiske mangler, gik familien meget trange vilk\u00e5r i m\u00f8de helt afh\u00e6ngig af hj\u00e6lp udefra.
\n“Men heldigvis har vi en stor familie, og ikke mindst var min bedstemor, der altid har haft en st\u00e6rk rolle i familien, en uvurderlig st\u00f8tte for min mor”. Faderens d\u00f8d og moderens evne til at omstille sig nye \u00f8konomiske vilk\u00e5r har v\u00e6ret en afg\u00f8rende inspiration og et billede, hun altid har b\u00e5ret med sig.<\/p>\n
“Hvis de siger, at du er mindre v\u00e6rd, fordi du ikke har en far, skal du ikke tro p\u00e5 det”, l\u00f8d moderens r\u00e5d til sin lille datter, “lyt ikke til, hvad andre siger om dig, stol p\u00e5 dig selv”. Hendes mor giftede sig aldrig igen. For hende var b\u00f8rnene det vigtigste, og Aleqa Hammond er den dag i dag overbevist om, at det var moderens r\u00e5d, der har l\u00e6rt hende at lukke \u00f8rerne for negativ omtale og dermed beskytte evnen til at arbejde for politisk forandring.
\n“Det er selvf\u00f8lgelig afg\u00f8rende at kunne skelne mellem kritik og ondsindet sladder”, som hun siger, “men jeg opdagede f\u00f8rst betydningen, da jeg gik ind i politik”.<\/p>\n
“Jeg har altid syntes, at langture p\u00e5 min fars sl\u00e6de var sp\u00e6ndende. Senere var jeg ogs\u00e5 med min bedstefar p\u00e5 tur b\u00e5de med sl\u00e6de og med b\u00e5d. Min mor undrede sig over, at jeg altid skulle med til alt, det var ikke s\u00e5 almindeligt, at piger var med p\u00e5 hundesl\u00e6de til fangst”, fort\u00e6ller hun som forklaring p\u00e5 den udl\u00e6ngsel, der tog konkret form, den dag hun som 13-\u00e5rig sad nede ved strandkanten sammen med en veninde. Denne helt s\u00e6rlige sommerdag med havblik og str\u00e5lende sol, hvor de to piger sad og kikkede p\u00e5 et stort passagerskib Kunuunnguaq, opkaldt efter Knud Rasmussen, fik Aleqa pludselig en f\u00f8lelse af, at hun ville ud og se verden, og hun spurgte veninden, om ikke de to “sammen skulle rejse ud og se verden snart”.
\nDet ville veninden gerne, men alligevel kom Aleqa til at rejse alene, fordi veninden \u00e5ret efter begik selvmord. To \u00e5r senere, da hun havde samlet penge sammen til den f\u00f8rste rejse, stod hun alene nede p\u00e5 billetkontoret uden at vide, hvor i verden hun ville rejse hen. I butikken l\u00e5 der en brochure om Sardinien. “Ved du, hvor det ligger”, spurgte billetdamen, og det vidste den flittige skolepige udm\u00e6rket, og s\u00e5 var det f\u00f8rste rejsem\u00e5l besluttet. Billetdamen bad om at tale med hendes mor, men moderen sagde bare, at det kunne Aleqa sagtens finde ud af. Hun havde altid v\u00e6ret viljest\u00e6rk og i stand til at klare sig selv.
\nDagen f\u00f8r rejsen, blev hun alligevel lidt nerv\u00f8s og spurgte sin mor, hvad hun skulle g\u00f8re, hvis hun fortr\u00f8d undervejs og kom i tvivl om, hvad hun skulle g\u00f8re. “Du har altid vidst, hvad du vil”, l\u00f8d moderens svar, “men kommer du i tvivl, s\u00e5 f\u00f8lg dit hjerte”. “Og det er det bedste r\u00e5d, jeg nogen sinde har f\u00e5et”, lyder det fra Aleqa Hammond, der rejste alene til Sardinien som 15-\u00e5rig medbringende kendt, nyttigt rejseudstyr som telt, sovepose, lommelygte og en primus.
\nTeltet slog hun op lige uden for lufthavnen, og s\u00e5 tog hun den derfra, fascineret af alt, hvad hun s\u00e5. Trafiklysene, bilerne, husene og de mange mennesker is\u00e6r. “Det er det bedste, jeg nogen sinde har gjort”, fort\u00e6ller hun, og straks ved hjemkomsten begyndte hun at spare op til den n\u00e6ste rejse. Da hun var 25 \u00e5r gammel, havde hun bes\u00f8gt 50 lande. Sammenlagt tilbragte hun seks unge \u00e5r i udlandet, hvor hun arbejdede sig frem gennem alle mulige forh\u00e5ndenv\u00e6rende jobs.<\/p>\n
Aleqa Hammond, der allerede som barn havde f\u00e5et ekstra sprogundervisning af en engageret skolel\u00e6rer, skulle selvf\u00f8lgelig have en uddannelse. Men igen foretog hun et anderledes valg, for hun ville helst ikke til Danmark, selv om hun b\u00e5de havde s\u00f8gt og f\u00e5et optagelse p\u00e5 medicinuddannelsen i K\u00f8benhavn. Sommeren f\u00f8r rejste hun til Canada, hvor hun fandt frem til et skoleprogram p\u00e5 et Arctic College. Hun bes\u00f8gte skolen uanmeldt, men det endte med en aftale med forstanderen om, at hun kunne starte p\u00e5 skolen dagen efter. Der var bare det med pengene. Hvis hun fik sin uddannelse i Danmark, ville alt v\u00e6re betalt, men der var ingen officielle aftaler med Canada.
\nEfter et par opringninger til Gr\u00f8nland fra forstanderens kontor, lykkedes det hende at f\u00e5 kontakt igennem til et landsstyremedlem, som hun spurgte, om Gr\u00f8nland ville finansiere hendes uddannelse i Canada. Det var der ikke umiddelbart mulighed for, men samtalen endte alligevel med et tilsagn om, at de ville betale, hvis hun bestod. Dagen efter begyndte hun p\u00e5 engelskstudiet, og hun endte med at f\u00e5 skolens h\u00f8jeste karakter, og det hele betalt. Ham, der dengang gav hende tilladelsen er den nuv\u00e6rende landsstyreformand, Kuupik Kleist, fort\u00e6ller hun med et stort smil. “Han ved det bare ikke selv”.
\nDa jeg spurgte hende, hvorfor hun ikke ville l\u00e6se i K\u00f8benhavn, svarede hun, at for hende var Danmark et land, man som gr\u00f8nl\u00e6nder kom til, fordi man ikke havde noget andet valg. Hun ville gerne have et frit valg. Og hun ville gerne tale engelsk, fransk og tysk, ja alle andre sprog end dansk. Midt under studietiden m\u00e5tte hun rejse ud af Canada for at f\u00e5 fornyet sin opholdstilladelse, og s\u00e5 fl\u00f8j hun til Nuuk, hvor hun aldrig havde v\u00e6ret f\u00f8r og vendte derfra tilbage til Canada. Efterf\u00f8lgende er hun vendt tilbage til Canada mange gange, men det eneste sted, hun har undervist som l\u00e6rer, er p\u00e5 h\u00f8jskolen i Qaqortoq.<\/p>\n
Det var ikke mindst Aleqa Hammonds gode engelskkundskaber, der for 10 \u00e5r siden gjorde, at hun blev inviteret til at repr\u00e6sentere Gr\u00f8nland internationalt. Opfordringen kom fra det gr\u00f8nlandske Ligestillingsr\u00e5d og fra kvindeforeningerne, som inviterede hende til at deltage i en FN-konference om k\u00f8n og ligestilling. Selv havde hun aldrig f\u00f8lt sig hverken undertrykt eller diskrimineret af m\u00e6nd.
\n“Tv\u00e6rtimod har jeg stillet store krav til de m\u00e6nd, jeg har kendt”, som hun siger, “men jeg var chokeret over at konstatere, hvor d\u00e5rligt det stod til i Gr\u00f8nland p\u00e5 hverdagsniveau. Hvad statistikkerne fortalte om Gr\u00f8nlands placering i det internationale samfund og om omfanget af analfabetisme, sygdom, selvmord, incest, overfald og overgreb”.
\nDa hun kom tilbage, gik hun direkte til radioen og br\u00f8d tabuet. Aleqa Hammond har s\u00e5 stor en tillid til viden og oplysning, at hun f\u00f8ler sig overbevist om, at de sociale forhold vil forbedres drastisk, hvis den enkelte kvinde f\u00e5r kendskab til egne helt basale rettigheder som menneske, som individ. Mange kvinder ved helt enkelt ikke, at kroppen er deres egen, at de selv kan sige ja og nej, fort\u00e6ller hun. Hendes f\u00f8rste offentlige gennembrud til den gr\u00f8nlandske befolkning udl\u00f8ste efterf\u00f8lgende mange opfordringer til at g\u00e5 ind i politik, men der skulle g\u00e5 en 3-4 \u00e5r, f\u00f8r hun fik lyst.
\nSprang ud i \u00e6gteskab og politik – og fik 5. h\u00f8jeste stemmetal
Da der blev udskrevet valg i 2005, fik hun igen mange opfordringer, og \u00e5ret inden i august blev hun gift med danskeren Georg Nyegaard, der p\u00e5 det tidspunkt var leder af museet i Qaqortoq. “Stormende forelskede” flyttede de sammen en uge efter, de havde m\u00f8dt hinanden, fordi “hjertet fortalte mig, at det var en mand for livet”. Aleqa Hammond fort\u00e6ller, at hun heller aldrig f\u00f8r havde m\u00f8dt en mand, der var s\u00e5 sikker i sine f\u00f8lelser for hende og siger om ham, at “han var som sendt fra himlen”.
\n“Der skulle v\u00e6re valg den 15. november, og med ham turde jeg mere, end jeg turde f\u00f8r. Jeg kunne rumme meget mere end f\u00f8r. Han gjorde mig st\u00e6rk, gav mig s\u00e5 meget ekstra selvtillid og stabilitet i min hverdag, som jeg slet ikke troede, jeg kunne f\u00e5 af andre, at jeg f\u00f8lte, at nu kan jeg bev\u00e6ge mig ud i noget meget st\u00f8rre”. En dag sagde hun til ham, at hun ville stille op til landstingsvalget. Han svarede bare, at jeg ville blive alle tiders politiker.
\nDerefter ringede hun til sin mor, som bekymret spurgte, om hendes nationaldragt var i orden. Hendes mor var slet ikke i tvivl om, at datteren ville blive valgt ind. Selv var Aleqa Hammond overv\u00e6ldet over tilliden, og hun blev da ogs\u00e5 valgt ind med det 5. h\u00f8jeste stemmetal uden at kende nogen af de andre politikere og uden kendskab til det politiske spil. Hun var med egne ord “en helt gr\u00f8n gr\u00f8nl\u00e6nder”, men villig til at l\u00e6re.<\/p>\n
Som valgt blev hun straks udn\u00e6vnt til familie- og justitsminister. Hun vidste godt, at chancen for en ministerpost var til stede, og havde sagt til sin mand, at hun ville takke ja, hvis hun fik tilbuddet. Halvandet \u00e5r efter blev hun forfremmet til udenrigs- og finansminister. I 2008 skabte hun overskrifter internationalt, da hun i protest trak sig fra ministerposterne. I budgetforhandlingerne om finansloven kunne hun ikke komme igennem med sine synspunkter som finansminister, og hun ville ikke tage ansvar for en \u00f8konomi, som efter hendes opfattelse var uansvarlig. I stedet tog hun internt kampen op mod landsstyreformanden for selv at g\u00e5 efter formandsposten.
\nP\u00e5 det tidspunkt havde hun gennemf\u00f8rt to store reformer, en pensionsreform og en reform af retsv\u00e6senet i Gr\u00f8nland. Hun havde allerede skabt sig en st\u00e6rk stemme b\u00e5de i partiet og i befolkningen. F\u00f8rste gang, hun stillede op, tabte hun sn\u00e6vert, men valget skabte en ny debat i Siumut om den politiske retning, og det blev klart for alle, at Siumut med Aleqa Hammond havde f\u00e5et sig en kronprinsesse.
\n“Jeg er en n\u00e6r ven af Hans Enoksen, men jeg var ogs\u00e5 hans st\u00f8rste fjende”, fort\u00e6ller Aleqa Hammond, som blev ny partiformand efter Siumuts nederlag ved Landstingsvalget i 2009. Partiet mistede regeringsmagten til en koalition under ledelse af Kuupik Keist fra partiet IA, Inuit Ataqatigiit, efter 30 \u00e5rs ubrudt styre fra indf\u00f8relse af Hjemmestyret i 1979. Siumut mistede et mandat.
Aleqa Hammond er selv helt klar over, at hun ved den lejlighed skrev historie. I dag er hun landets mest omtalte politiker, og hun arbejder h\u00e5rdt for ved n\u00e6ste valg at blive Gr\u00f8nlands f\u00f8rste kvindelige regeringschef. Selv er hun ikke i tvivl om, hvad hun vil bruge sin position til, hvad hun vil bruge magten til i det nye Gr\u00f8nland, som hun arbejder for.<\/p>\n
Da jeg m\u00f8dte hende i Qaqortoq i august, sluttede hun sit indl\u00e6g af med at referere til de tre \u00f8nsker i eventyrerne. Hvis hun kunne f\u00e5 tre \u00f8nsker opfyldt, vil hun som det f\u00f8rste \u00f8nske sig et selvst\u00e6ndigt Gr\u00f8nland, som det andet at hvert ene menneske p\u00e5 Gr\u00f8nland f\u00e5r kendskab til egne rettigheder og endelig som det tredje, at gr\u00f8nl\u00e6nderne sammen finder en m\u00e5de at f\u00e5 de mange selvmord til at stoppe.
\nN\u00e5r man h\u00f8rer og taler med Aleqa Hammond er man ikke i tvivl om, at \u00f8nsket om selvst\u00e6ndighed fra Danmark er b\u00e5ret af et br\u00e6ndende engagement.
\n“Jeg har altid sagt, at jeg vil opleve den dag, hvor Gr\u00f8nland via FN erkl\u00e6res for selvst\u00e6ndigt, hvor vi synger nationalsangen, og flagene hejses over hele verden, for bedre m\u00e5l kan man ikke have som et lille folk”. Kampen for selvst\u00e6ndighed er en personlig dr\u00f8m, som Aleqa Hammond er overvist om, at hun deler med majoriteten af den gr\u00f8nlandske befolkning. I diskussionerne om selvst\u00e6ndighed fylder debatten om det \u00e5rlige danske bloktilskud p\u00e5 3,2 milliarder kroner alt for meget, mener hun. For selvst\u00e6ndighed handler om langt mere end \u00f8konomi.
\n“Selvst\u00e6ndighed skal plantes i vores hjerter, i vores tankegang og handlinger i hverdagen”. Og som politiker har hun t\u00e6nkt sig at g\u00e5 foran og gennem sit eget levende eksempel vise sit folk noget af det, der er brug for. “Der er alt for stor fokus p\u00e5 materiel velf\u00e6rd”, forts\u00e6tter hun.
\n“Hvis ikke folk f\u00e5r hj\u00e6lp og st\u00f8tte til det \u00e5ndelige l\u00f8ft, som de beh\u00f8ver, n\u00e5r der har v\u00e6ret overgreb eller arbejdsl\u00f8shed i familien, n\u00e5r folk ikke f\u00f8ler, de er en del af samfundet, n\u00e5r de ikke f\u00f8ler, de beh\u00f8ver g\u00e5 p\u00e5 arbejde, fordi der ikke er nogen, der savner dem, n\u00e5r vi er n\u00e5et dertil, at mennesker beg\u00e5r selvmord, fordi de ikke f\u00f8ler sig savnet, s\u00e5 er det snarere \u00e5ndelig end \u00f8konomisk velf\u00e6rd, der er brug for. Vi er ikke flere mennesker, end det er muligt at g\u00f8re noget for den enkelte. Som et lille folk har vi ikke r\u00e5d til at miste mennesker. Det g\u00f8r os svage at opleve s\u00e5 mange selvmord.”<\/p>\n
Selvst\u00e6ndighed er ogs\u00e5 forbundet med et opg\u00f8r med den traditionelt danske m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5. “Vi er ikke danskere, vi ser ikke ud som danskere, vi t\u00e6nker ikke som danskere”, og de tre forhold er i sig selv nok til, “at vi m\u00e5 g\u00f8re det p\u00e5 vores egen m\u00e5de, bygge en nation op p\u00e5 egne v\u00e6rdier”, forts\u00e6tter hun.
\n“De danske v\u00e6rdier g\u00e5r vi stille og roligt v\u00e6k fra. Vi vil gerne bruge det bedste fra Danmark, men vi m\u00e5 bygge nationen p\u00e5 eget nationalt grundlag”. Det er for hende helt afg\u00f8rende, at Gr\u00f8nland selv skal tage st\u00f8rre ansvar og t\u00e6nke i nyt internationalt samarbejde med andre lande som Canada, Island og Norge med afs\u00e6t i en lovgivning, som i h\u00f8jere grad spejler gr\u00f8nlandske forhold, end det er tilf\u00e6ldet i dag.
\nDen nye selvstyrelov fra juni 2009 er i f\u00f8lge Aleqa Hammond helt afg\u00f8rende som grundlag for det nye Gr\u00f8nland, som hun gerne vil st\u00e5 i spidsen for. \u00d8konomisk fordi Danmark afgav rettighederne til fremtidige indkomster fra den gr\u00f8nlandske undergrund, og kulturelt, fordi det gr\u00f8nlandske sprog for f\u00f8rste gang fik status som landets officielle sprog. Begge beslutninger har udl\u00f8st debat, men Aleqa Hammond er ikke i tvivl om de helt afg\u00f8rende perspektiver i det nye selvstyre.
\nSprogdebatten p\u00e5 Gr\u00f8nland fylder rigtig meget, fordi dansk og gr\u00f8nlandsk har v\u00e6ret sidestillede som officielle sprog. Degraderingen af dansk som andet sprog har givet d\u00f8nninger, diskussioner ja anklager for nationalisme. Ikke mindst Siumuts forslag om, at der udelukkende m\u00e5 tales gr\u00f8nlandsk i landstinget har skabt debat. Men for Aleqa Hammond er det helt naturligt, at det er Gr\u00f8nlands officielle sprog, der tales i det nationale parlament, lige som det er tilf\u00e6ldet i det danske Folketing og i alle andre parlamenter.
\n“Vi er et demokratisk samfund, alle kan v\u00e6lges ind i Landstinget, uanset hvor forskellige vi er, hvor mangfoldigt samfundet er, og hvilket sprog vi taler, men det eneste der binder os sammen, b\u00f8r v\u00e6re det gr\u00f8nlandske sprog”. Det betyder ikke, at der ikke skal tales alle slags sprog i samfundet, men n\u00e5r der tales i Landstinget, b\u00f8r det v\u00e6re p\u00e5 det officielle sprog, gr\u00f8nlandsk.
\n“Gr\u00f8nlandsk har endelig f\u00e5et en h\u00f8jere status end dansk”, forts\u00e6tter hun. “Der er i dag ministre, der ikke kan sige en eneste gr\u00f8nlandsk s\u00e6tning. Det skal der laves om p\u00e5. Vi har ikke sagt, at \u00e6ndringen skal tr\u00e6de i kraft nu, det er en vision, vi har, en plan, som giver folk tid til at omstille sig”.
\nOg omslaget er allerede p\u00e5 vej. Som eksempel henviser hun med stolthed til en ny tendens i stillingsopslag, som viser, at man i dag favoriserer dem, der taler gr\u00f8nlandsk. “Det fremg\u00e5r af stillingsopslag, at det er en kvalitet at kunne tale gr\u00f8nlandsk. Det er en meget lille del af den veluddannede ungdom, som ikke kan tale gr\u00f8nlandsk. Den gr\u00f8nlandske befolkning har tilpasset sig Danmark og danske forhold i 300 \u00e5r, nu er tiden kommet til, at de, der kommer udefra, tilpasser sig gr\u00f8nlandske forhold. Nu er det vores tur til at s\u00e6tte en dagsorden.”
\nOg hun minder om, at i dagens Gr\u00f8nland, kan man end ikke f\u00e5 sig en helt almindelig t\u00f8mreruddannelse, hvis man ikke kan tale dansk. “Selv om du kommer fra bygden og skal tilbage til bygden, skal du kunne tale dansk, alene fordi du skal undervises af en l\u00e6rer, som ikke kan tale gr\u00f8nlandsk. Det er underviserens manglende gr\u00f8nlandsk, der definerer kravet. Kan du se det nye st\u00e6rke signal, vi nu sender ud til befolkningen?”, sp\u00f8rger Aleqa Hammond, der med egne ord vil \u00e6ndre den praksis, hvor en hel befolkning skal tilpasse sig de f\u00e5 mennesker, som kommer udefra.
\nSelv taler hun hele syv sprog, og derfor er der mange, der har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hendes holdning. Men for hende er forslaget om, at der udelukkende skal tales gr\u00f8nlandsk fra Landstinget et udtryk for “nation building”. For hende er det gr\u00f8nlandske sprogs forrang helt afg\u00f8rende for en fremtid som selvst\u00e6ndig nation, og for alle dem, der har ondt i livet, fordi de ikke har l\u00e6rt sproget, og for den udenlandske arbejdskraft, der kommer til landet, vil hun tilbyde sprogkurser p\u00e5 h\u00f8jt niveau. “Det er ikke bare noget, jeg siger”, understreger hun. Hun vil have alle med. Hun har stillet et beslutningsforlag i Landstinget, der skal sikre, at alle der vil l\u00e6re gr\u00f8nlandsk, f\u00e5r undervisning p\u00e5 en bedre m\u00e5de i dag. Det blev enstemmigt vedtaget i landstinget.<\/p>\n
Vejen til \u00f8konomisk selvst\u00e6ndighed bygges selvf\u00f8lgelig p\u00e5 udsigten til olie og v\u00e6rdifulde mineraler, som rykker n\u00e6rmere dag for dag, fordi alle geologiske forunders\u00f8gelser og pr\u00f8veboringer viser, at Gr\u00f8nland er et land meget rigt p\u00e5 mineraler af meget h\u00f8j kvalitet.
\n“Vi er kun 3,2 milliarder \u00e5rligt fra \u00f8konomisk uafh\u00e6ngighed”, som hun siger, s\u00e5 afviklingen af det danske bloktilskud forskr\u00e6kker ikke, for med de forekomster, der er udsigt til, er 3,2 milliarder ikke mange penge.
\n“Men vi skal handle med omhu. Det er vigtigt, at vi beskytter os mod en stor invasion udefra af store selskaber, som er interesseret i at f\u00e5 en stor del af kagen”. Aleqa Hammond er meget bevidst om, at gr\u00f8nl\u00e6nderne meget hurtigt kan g\u00e5 hen og blive et mindretal i deres eget land.
\n“Hvis vi skal undg\u00e5 Kuwait-lignende tilstande, er det meget vigtigt, at vi tager os tid til at gennemanalysere, gennemarbejde og beslutte, hvordan vores rigdomme skal tilfalde os p\u00e5 en god m\u00e5de, s\u00e5 vi undg\u00e5r at g\u00f8re os til store tabere i et rigt land.”
\nAleqa Hammond er ikke bange for, at afh\u00e6ngigheden af Danmark, vil afl\u00f8ses af en ny og st\u00f8rre afh\u00e6ngighed af internationale \u00f8konomiske interesser. “For det er vi jo i forvejen”, som hun siger. Hun l\u00e6gger afg\u00f8rende v\u00e6gt p\u00e5, at kommende \u00f8konomiske gevinster vil tilfalde en oliefond oprettet efter norsk forbillede og st\u00f8ttet af alle partier. “Det bliver ikke et lovl\u00f8st eldorado”, lover hun.
\n“Vi er godt klar over farerne, og havde vi ikke v\u00e6ret det, ville vi aldrig have accepteret en eneste olieboring”. Det er b\u00e5de som oliestat og fiskerination, at Norge er et forbillede. De to ting skal g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed, og Norge er det gode eksempel.<\/p>\n
Da jeg til sidst sp\u00f8rger hende, hvad det betyder politisk, at hun er kvinde, t\u00f8ver hun ikke med at sl\u00e5 fast, at det for hende handler om at f\u00e5 alle med. Hun er b\u00e5de rollemodel for de unge, som hun med sit eksempel viser, at man ikke beh\u00f8ver lang erfaring for at kunne g\u00f8re en forskel, og for kvinderne, som i hende kan se, at man heller ikke beh\u00f8ver v\u00e6re en mand for at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 fremtiden. Hun vil gerne vise, at dygtighed hverken har med k\u00f8n eller h\u00f8j alder at h\u00f8re. Som yngre kvinde baner hun vejen for andre. Personligt vil hun gerne have en kvinderepr\u00e6sentation p\u00e5 50\/50 i Landstinget, “for s\u00e5 kan vi ikke l\u00e6ngere diskutere, hvem der har ansvaret for udviklingen”. Det betyder ogs\u00e5 noget, at hun kommer fra et lille sted, tilf\u00f8jer hun. Ogs\u00e5 det forhold g\u00f8r, at hun er med til at s\u00e6tte nye standarder i gr\u00f8nlandsk politik.
\nSom det sikkert er fremg\u00e5et, er Aleqa Hammond et menneske, der g\u00f8r indtryk, et menneske man bliver ber\u00f8rt af, og det er da ogs\u00e5 karakteristisk, at det er betegnelsen “karismatisk”, der g\u00e5r igen i omtalen af hende. Som politiker drives hun af et indre engagement. Hun vil noget med Gr\u00f8nland.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
M\u00f8det med Gr\u00f8nland byder p\u00e5 s\u00e5 unikke oplevelser, at man ved hjemrejsen kun kan t\u00e6nke p\u00e5, hvorn\u00e5r og hvordan man kan komme tilbage. S\u00e5dan havde jeg det i det mindste efter det f\u00f8rste bes\u00f8g p\u00e5 Sulisartut H\u00f8jskoliat, Arbejderh\u00f8jskolen i det sydlige Qaqortoq i 2002, hvor jeg deltog som v\u00e6rtinde i FL, et LO-kursus i feministisk …<\/p>\n","protected":false},"author":95,"featured_media":4623,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1704,1703,1659,1672,1700,1702,1701,1655,1705,1699],"yoast_head":"\n