{"id":11334,"date":"2016-02-19T09:57:07","date_gmt":"2016-02-19T08:57:07","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11334"},"modified":"2018-11-27T12:24:58","modified_gmt":"2018-11-27T11:24:58","slug":"uligeloen-en-langtidsholdbar-arv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/","title":{"rendered":"Uligel\u00f8n &#8211; en langtidsholdbar arv"},"content":{"rendered":"<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-gaa-paa-opdagelse-i-en-verden-af-tal-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    G\u00e5 p\u00e5 opdagelse i en verden af tal\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-gaa-paa-opdagelse-i-en-verden-af-tal-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>G\u00e5 p\u00e5 opdagelse i en verden af tal<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\">Danmarks Statistik markerede 100 \u00e5ret for 1915-Grundloven og kvinders valgret med udgivelsen \u201dKvinder og M\u00e6nd i 100 \u00e5r\u201d. H\u00e6ftet indeholder en guldgrube af statistikker, der belyser aspekter af kvinder og m\u00e6nds livsvilk\u00e5r i de sidste 100 \u00e5r.  Denne artikel bygger p\u00e5 disse statistikker.<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Se udgivelsen <a href=\"http:\/\/www.dst.dk\/pukora\/epub\/upload\/22699\/kvind.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">\u201dKvinder og M\u00e6nd\u201d<\/a> p\u00e5 nettet <\/span><\/li>\n<\/ul>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">L\u00f8nforskellen mellem danske m\u00e6nd og kvinder er ca. 14 %. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers fokus p\u00e5 at f\u00e5 skabt ligel\u00f8n p\u00e5 det danske arbejdsmarked, er der stadig lang vej. Tiln\u00e6rmelsen sker med s\u00e5 sm\u00e5 skridt, at der vil g\u00e5 111 \u00e5r, f\u00f8r l\u00f8ngabet er lukket. Det har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velf\u00e6rd, regnet ud. Fagforbundet DJ\u00d8F, der bl.a. organiserer \u00f8konomer og jurister, kan endda <\/span><a href=\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20170825040325\/http:\/\/www.business.dk\/arbejdsmarked\/kvinder-faar-foerst-ligeloen-om-111-aar\"><span style=\"font-weight: 400;\">konstatere<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">, at l\u00f8nforskellene mellem de to k\u00f8n vokser inden for nogle af deres medlemsomr\u00e5der.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er en lang r\u00e6kke \u00e5rsager til, at der ikke er ligel\u00f8n i dag. To af de centrale skal vi et godt stykke tilbage i historien for at finde. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">For det f\u00f8rste introducerer staten i midten af 1800-tallet uligel\u00f8n, da de f\u00f8rste kvinder, der ans\u00e6ttes p\u00e5 statslige arbejdspladser, skal afl\u00f8nnes.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">For det andet er der tale om en solid arv fra tidens familieideal, hvor manden er enefors\u00f8rger og kvinden arbejder i hjemmet. Selv om der senere sker store forandringer, da kvinderne i 1960\u2019erne og 1970\u2019erne kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, \u00e6ndrer det ikke grundl\u00e6ggende ved l\u00f8ndannelsen.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Staten introducerer uligel\u00f8n i 1867<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Jobbet som l\u00e6rer er i midten af 1800-tallet et af de f\u00e5 fag, der er \u00e5bne for kvinder, som \u00f8nsker eller har behov for at fors\u00f8rge sig selv. Den gryende kvindesags pionerer l\u00e6gger bl.a. v\u00e6gt p\u00e5, at piger og drenge skal have den samme undervisning, for at ogs\u00e5 pigerne og de unge kvinder kan rustes til at v\u00e6re aktive samfundsborgere. Det f\u00f8rer i f\u00f8rste r\u00e6kke til etablering af private pigeskoler og dermed opst\u00e5r behovet for kvindelige l\u00e6rere. Ganske hurtigt efter f\u00e5r de ogs\u00e5 mulighed for ans\u00e6ttelse i det offentlige skolev\u00e6sen. Dermed f\u00e5r staten et akut behov for at tage stilling til afl\u00f8nningen af den nye gruppe af kvindelige l\u00e6rere.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dLov om l\u00e6rerinders ans\u00e6ttelse i de offentlige skoler\u201d fra 1867, bliver den f\u00f8rste lov om kvinder p\u00e5 det offentlige arbejdsmarked, og den kommer til at l\u00e6gge fundamentet til fremtidens uligel\u00f8n.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Et af punkterne i 1867-loven er nemlig, at kvinder skal ans\u00e6ttes til en mindre l\u00f8n end deres mandlige kolleger. Faktisk ligger l\u00f8nnen p\u00e5 mellem halvdelen og 2\/3 af, hvad m\u00e6ndene f\u00e5r. Staten legitimerer dermed princippet om uligel\u00f8n, da den ans\u00e6tter de f\u00f8rste kvindelige tjenestem\u00e6nd.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Begrundelsen for den langt lavere l\u00f8n er, at kvinderne ikke er fors\u00f8rgere. Man tager det for givet, at de ikke er gift og dermed, i mods\u00e6tning til de mandlige l\u00e6rere, ikke skal fors\u00f8rge en familie. Og i \u00f8vrigt forventes det, at de opgiver l\u00e6rerjobbet den dag, de gifter sig, forklarer historiker <\/span><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/interview-med-bogaktuelle-jytte-larsen-vigepligt-for-kvinder-eller-vigepligt-for-ligestilling\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">Jytte Larsen<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> i bogen \u201dOgs\u00e5 andre hensyn. Dansk ligestillingshistorie. 1915-1953\u201d (2015). <\/span><\/p>\n<h3><strong>Skaden er sket<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De f\u00f8rste sm\u00e5 skridt til at g\u00f8re ligel\u00f8nsskaden god igen bliver taget i 1908. L\u00f8nningerne for mandlige og kvindelige tjenestem\u00e6nd bliver stort set ens inden for de fire etater \u2013 postv\u00e6senet, statsbanerne, telegrafv\u00e6senet og toldv\u00e6senet.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\"><div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-fakta-om-arbejdstiden-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Fakta om arbejdstiden\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-fakta-om-arbejdstiden-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Fakta om arbejdstiden<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\">I perioden frem til 1920 er arbejdsdage p\u00e5 10 til 12 timer almindelige. Fra 1920 til 2014 falder arbejdstiden fra 48 timer til 37 timer om ugen. I 1966 neds\u00e6ttes arbejdstiden til 44 timer. L\u00f8rdag bliver fridag i 1974 og timetallet havner p\u00e5 40. Fra 1986 til 1991 reduceres timetallet gradvist til 37.<\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-11386\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/arbejdstid-graf-faktaboks.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"617\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/arbejdstid-graf-faktaboks.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/arbejdstid-graf-faktaboks-237x300.png 237w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div><\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ligel\u00f8n p\u00e5 de offentlige arbejdspladser bliver ogs\u00e5 det f\u00f8rste omr\u00e5de, som Rigsdagens partier g\u00e5r i gang med efter indf\u00f8relsen af almindelig valgret i 1915, og de f\u00f8rste kvindelige Rigsdagsmedlemmer v\u00e6lges ind i Folketinget og Landstinget i 1918.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Loven har v\u00e6ret under grundig forberedelse og politikerne p\u00e5 Christiansborg, vedtager i 1919 hurtigt loven, der indf\u00f8rer ligel\u00f8n p\u00e5 de statslige arbejdspladser. Men skaden er sket, og s\u00e5dan set opretholder loven uligel\u00f8n. Det g\u00f8r den, fordi gifte m\u00e6nd f\u00e5r et fors\u00f8rgertill\u00e6g &#8211; ogs\u00e5 selv om de ikke har b\u00f8rn &#8211; mens enker med b\u00f8rn ikke f\u00e5r till\u00e6gget.<\/span><\/p>\n<h3><strong>1914: Betal for \u00e9n og f\u00e5 to &#8211; halv l\u00f8n til kvinder i industrien<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Selv om det mere er undtagelsen end regelen, at kvinder arbejder uden for hjemmet, s\u00f8ger flere og flere unge kvinder, enker og enlige kvinder ud p\u00e5 et hurtigt voksende arbejdsmarked. En stor del af dem finder besk\u00e6ftigelse inden for h\u00e5ndv\u00e6rk og industriomr\u00e5det &#8211; et af de f\u00e5 omr\u00e5der, hvor vi har statistisk materiale, s\u00e5 vi kan f\u00f8lge l\u00f8ngabets udvikling fra 1914 og til i dag. Og i 1914 var sp\u00e6ndet stort. N\u00e5r en kvindelig arbejder i produktionssektoren i 1914 f\u00e5r udleveret sin ugel\u00f8n, er der 45 % mindre i l\u00f8nnningsposen end hos hendes mandlige kollega.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Lige som m\u00e6ndene har kvinderne ogs\u00e5 organiseret sig i fagforeninger, der skal k\u00e6mpe for deres rettigheder. Men til trods for, at der mellem 1873 og \u00e5r 1900 bliver dannet 27 kvindefagforeninger, prioriteter fagbev\u00e6gelsen og Socialdemokratiet ikke ligel\u00f8n. For dem er det vigtigste at k\u00e6mpe for fors\u00f8rgerl\u00f8nnen, og klassesp\u00f8rgsm\u00e5l har forrang for k\u00f8nssp\u00f8rgsm\u00e5l og ligel\u00f8n. Rationalet er, at det er manden, der g\u00e5r p\u00e5 arbejde. Derfor skal han have en l\u00f8n, s\u00e5 en hel familie kan leve af den, s\u00e5dan som normerne forskriver.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\"><div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-fakta-om-ferie-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Fakta om ferie\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-fakta-om-ferie-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Fakta om ferie<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>I 1920 har arbejdstagerne en halv uges ferie. Antallet  stiger gradvist over \u00e5rtierne, og if\u00f8lge ferieloven er der nu 6 ugers ferie. I 2015 er den dog reduceret til 4 uger for mennesker p\u00e5 kontanthj\u00e6lp.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-11389\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ferieuger-graf-faktaboks.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"630\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ferieuger-graf-faktaboks.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ferieuger-graf-faktaboks-232x300.png 232w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div><\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">F\u00f8rst med boomet i \u00f8konomien og den voldsomme v\u00e6kst is\u00e6r inden for industri- og produktionsvirksomhederne i 1960\u2019erne bliver der rokket ved den model. (l\u00e6s mere i artiklen &#8220;<\/span><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/danmark-under-ombygning\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">1960\u2019erne &#8211; Danmark under ombygning<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">&#8220;). Men selv efter, at kvinderne i stort tal er rykket ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, bliver l\u00f8ngabet kun langsomt reduceret. Siden 1910\u2019erne er l\u00f8ngabet i h\u00e5ndv\u00e6rk og industri kun skrumpet med 15 procentpoint, s\u00e5 det i begyndelsen af 1960\u2019erne ligger omkring 30 %. 10 \u00e5r senere er det faldet til lidt under 17 %.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1970\u2019erne fors\u00f8ger man at g\u00f8re op med den manglende ligel\u00f8n med to initiativer. LO-omr\u00e5det indf\u00f8rer i 1973 ligel\u00f8nsprincippet i overenskomstforhandlingerne. Og i 1976 kommer loven om lige l\u00f8n til m\u00e6nd og kvinder, der er en opf\u00f8lgning p\u00e5 et direktiv fra EF, som EU hed den gang.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Slutfacit for h\u00e5ndv\u00e6rk og industriomr\u00e5det i 2013 er en l\u00f8nforskel mellem m\u00e6nd og kvinder p\u00e5 4 %.<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-weight: 400;\"><strong>2014: Stor forskel fra branche til branche<\/strong> <\/span><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Mens afstanden mellem, hvad kvinder og m\u00e6nd tjener, er p\u00e5 4 % p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rks- og industriomr\u00e5det, er den for hele arbejdsmarkedet i gennemsnit 14%. De st\u00f8rste l\u00f8nforskelle finder vi is\u00e6r i den private sektor, hvor den gennemsnitlige forskel er n\u00e6sten 14%, mens l\u00f8nforskellen er mindst inden for staten. Her er forskellen 5 %.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-fakta-om-hvad-man-kan-faa-for-sin-loen-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Fakta om hvad man kan f\u00e5 for sin l\u00f8n\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-fakta-om-hvad-man-kan-faa-for-sin-loen-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Fakta om hvad man kan f\u00e5 for sin l\u00f8n<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>K\u00f8bekraften er steget siden 1914. I 1914 kunne man for en times l\u00f8n i industrien k\u00f8be 6 \u00e6g. I dag kan man balancere hjem med 120 \u00e6g til sin omelet. Du kan ogs\u00e5 f\u00e5 mere end tre gange s\u00e5 meget rugbr\u00f8d for de samme penge.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-11392\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/timel\u00f8n-graf-faktaboks.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"273\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/timel\u00f8n-graf-faktaboks.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/timel\u00f8n-graf-faktaboks-300x168.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Billedet er ogs\u00e5 meget forskelligt fra fag til fag. Ligesom blandt \u00f8konomer og jurister er l\u00f8ngabet blandt l\u00e6ger ligefrem vokset siden 2003, og er i dag t\u00e6t p\u00e5 15 %. Forklaringen er til dels, at mandlige og kvindelige l\u00e6ger uddanner sig indenfor forskellige l\u00e6gefaglige specialer. Ogs\u00e5 blandt landets folkeskolel\u00e6rere er udviklingen spolet bagl\u00e6ns. Selv om der med et l\u00f8ngab p\u00e5 2 % er tale om en lille forskel, er stigningstakten til geng\u00e6ld h\u00f8j. L\u00f8nforskellen er vokset med 25 % p\u00e5 blot 10 \u00e5r. Omvendt har kvindelige SOSU-arbejdere i dag 4 % h\u00f8jere timel\u00f8n end m\u00e6nd.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Derfor er der ikke ligel\u00f8n<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Udover de historisk betingede grunde, peger fagforbundene og forskere p\u00e5 en lang r\u00e6kke \u00e5rsager til, at der stadig eksisterer et l\u00f8ngab mellem m\u00e6nd og kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved at v\u00e6re ekstremt k\u00f8nsopdelt. Det betyder, at kvinder og m\u00e6nd arbejder i forskellige brancher, og at m\u00e6nd og kvinder varetager forskellige funktioner. Samtidig arbejder m\u00e6nd prim\u00e6rt i den private sektor, mens kvinder er besk\u00e6ftiget i den offentlige, hvor l\u00f8nniveauet ofte er lavere. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11413 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8ngab-arbejdsfunk-graf.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"276\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8ngab-arbejdsfunk-graf.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8ngab-arbejdsfunk-graf-300x170.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>De individuelle l\u00f8nforhandlinger, som er blevet et vigtigere og vigtigere element i overenskomsterne, er ogs\u00e5 en del af forklaringen. Set over en bred kam, f\u00e5r m\u00e6nd mest ud af disse forhandlinger. Mens nogle mener, at is\u00e6r de historiske og strukturelt betingede sk\u00e6vheder f\u00f8lger med ind i forhandlingslokalet, forklarer andre forskellen med, at m\u00e6nd og kvinder griber l\u00f8nforhandlingerne forskelligt an. De mener derfor, at l\u00f8sningen er, at kvinderne skal booste deres gennemslagskraft i forhandlingssituationen.  <img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11417 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8ngab-sektorer-graf.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"278\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8ngab-sektorer-graf.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8ngab-sektorer-graf-300x171.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Med til \u00e5rsagsforklaringerne h\u00f8rer ogs\u00e5 deltid, hvor kvinder udg\u00f8r langt den st\u00f8rste andel af dem, der arbejder p\u00e5 nedsat tid. 30 % af kvinderne er p\u00e5 deltid, mens kun halvt s\u00e5 mange m\u00e6nd arbejder mindre end 37 timer om ugen. Men ogs\u00e5 det faktum, at flere m\u00e6nd uanset sektor arbejder i lederstillinger, p\u00e5virker l\u00f8ngabet.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Endelig er der enighed om, at barselsorlov spiller en stor rolle. Kvinderne tager nemlig hovedparten af orloven. Der er i dag kun \u00f8rem\u00e6rket 14 dages orlov til far, mens far og mor kan dele de 32 ugers for\u00e6ldreorlov, som ligger i forl\u00e6ngelse af mors barselsorlov. Selv om der er sket en lille stigning siden 2003, tager f\u00e6dre fortsat kun en mindre del af orloven, nemlig 9 %. Hvis man ser p\u00e5 den samlede orlovsperiode (barselsorlov, f\u00e6dreorlov og for\u00e6ldreorlov) er m\u00e6nds andel, if\u00f8lge<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"> IMRs rapport \u201d<a href=\"https:\/\/menneskeret.dk\/udgivelser\/analyse-oeremaerket-barsel\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">F\u00e6dre og barsel<\/a>\u201d<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">,  i 2011 7,7%.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Blandt andet <\/span><a href=\"https:\/\/fagbladet3f.dk\/nyheder\/21ff7cbcd14e4a12bebdd5cb0250990f-20151110-fagbladet-3f-forklarer-derfor-er-der-stadig-uligeln\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">fagbev\u00e6gelsen<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> mener, at det vil rykke markant p\u00e5 l\u00f8nforskellen, hvis f\u00e6drene tager en st\u00f8rre andel af for\u00e6ldreorloven. De s\u00e5 derfor den \u00f8rem\u00e6rkede f\u00e6dreorlov p\u00e5 op til 13 uger, som SRSF-regeringen introducerede i sit regeringsgrundlag i 2011, som en l\u00f8ftestang. Initiativet blev imidlertid, til manges overraskelse, taget af bordet igen et stykke inde i regeringsperioden.<\/span><\/p>\n<h3><strong>2013: M\u00e6nds \u00e5rlige indkomst er 26 % h\u00f8jere end kvinders<\/strong><\/h3>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-vejen-til-ligeloen-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Vejen til ligel\u00f8n\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-vejen-til-ligeloen-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Vejen til ligel\u00f8n<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\">1867: \u201dLov om l\u00e6rerinders ans\u00e6ttelse i de offentlige skoler\u201d.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1880: Gifte kvinder f\u00e5r r\u00e5dighed over, hvad de har erhvervet ved eget arbejde.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1908: De fire etater \u2013 postv\u00e6senet, statsbanerne, telegrafv\u00e6senet og toldv\u00e6senet &#8211; indf\u00f8rer stort set lige l\u00f8n for mandlige og kvindelige tjenestem\u00e6nd.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1919: Lov om Statens Tjenestem\u00e6nd giver kvinder og m\u00e6nd ligel\u00f8n. Gifte m\u00e6nd f\u00e5r dog et fors\u00f8rgertill\u00e6g ogs\u00e5 selv om de ikke har b\u00f8rn, mens enker med b\u00f8rn ikke f\u00e5r till\u00e6gget.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1958: Fors\u00f8rgertill\u00e6g til m\u00e6nd i Lov om Statens Tjenestem\u00e6nd udg\u00e5r. Loven giver lige store reguleringstill\u00e6g til m\u00e6nd og kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1976: Ligel\u00f8nslov vedtages \u2013 implementering af et EF-direktiv<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1978: Lov om ligebehandling g\u00f8r det forbudt at forskelsbehandle p\u00e5 grund af k\u00f8n p\u00e5 arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet &#8211; implementering af et EF-direktiv.<\/span><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den aktuelle l\u00f8nforskel medvirker til, at kvinders samlede indkomst er lavere end m\u00e6nds, n\u00e5r man regner erhvervsindkomst, offentlige overf\u00f8rsler, formueindkomst og andre personlige indkomster sammen.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Selv om afstanden mellem m\u00e6nds og kvinders gennemsnitsindkomst i de sidste 20 \u00e5r er blevet mindre, er m\u00e6nds indt\u00e6gter stadig v\u00e6sentligt h\u00f8jere end kvinders. Ganske vist er kvinders samlede indkomst siden 1994 steget med 20 %, mens m\u00e6nds indkomst i samme periode blot er vokset med 11 %. I runde tal betyder det, kvindernes indkomst er steget med n\u00e6sten 40.000 nutidskroner, mens m\u00e6nds er steget med 30.000 nutidskroner. Men manden har stadig gennemsnitligt 26 % svarende til over 60.000 kr. mere at g\u00f8re godt med om \u00e5ret.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det er mange af de samme mekanismer, som er \u00e5rsag til l\u00f8ngabet, der ogs\u00e5 p\u00e5virker den samlede \u00e5rlige indt\u00e6gt. Det g\u00e6lder bl.a. deltid og perioder med barselsorlov.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Skatten er dog med til at reducere forskellen i m\u00e6nds og kvinders indkomst. Pga. af deres lavere indkomst betaler kvinder nemlig lavere marginalskat, og det betyder, at m\u00e6nds forspring p\u00e5 26 % bliver reduceret til 13 %, n\u00e5r Skat har f\u00e5et sin andel.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Indkomstforskellen opst\u00e5r allerede blandt de 20-\u00e5rige og den vokser gradvist for at toppe blandt m\u00e6nd og kvinder i 40 til 50-\u00e5rsalderen. Den 40-\u00e5rige mand tjener i 2013 117.000 mere end den 40-\u00e5rige kvinde. N\u00e5r m\u00e6nd og kvinder g\u00e5r p\u00e5 pension er m\u00e6nds indkomst f\u00f8r skat 26 % h\u00f8jere end kvinders, efter skat er forskellen 13 % i m\u00e6ndenes fav\u00f8r.  <\/span><\/p>\n<p><strong>L\u00f8neftersl\u00e6bet f\u00f8lger med ind i pensionsalderen<br \/>\n<\/strong><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>\n<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11421 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Aindkomst-alder-graf.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"281\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Aindkomst-alder-graf.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Aindkomst-alder-graf-300x173.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/> <img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11424 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/overf\u00f8rselsydelse-graf.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"277\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/overf\u00f8rselsydelse-graf.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/overf\u00f8rselsydelse-graf-300x170.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>Forskellen mellem m\u00e6nds og kvinders indkomst f\u00f8lger med ind i pensionsalderen, om end i mindre m\u00e5lestok. Som f\u00f8lge af en h\u00f8jere l\u00f8nindt\u00e6gt i de erhvervsaktive \u00e5r har m\u00e6nd st\u00f8rre arbejdsmarkedspensioner, ligesom deres privattegnede pensioner er st\u00f8rre end kvinders.<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>\n<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">Det betyder, at m\u00e6nd over 65 \u00e5r i 2013 i gennemsnit modtager 21 % mere i pensionsudbetalinger end kvinder. Forskellen mellem de to k\u00f8n er h\u00f8jest, n\u00e5r man er mellem 65 og 68 \u00e5r. Her er der 50.000 kr. mere til manden om \u00e5ret. Efter man er fyldt 75 \u00e5r er forskellen reduceret til 22.000 kr. om \u00e5ret. Men det er under alle omst\u00e6ndigheder en forskel, der kan m\u00e6rkes i en husholdning.<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>\n<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>\n<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">N\u00e5r afstanden mellem m\u00e6nds og kvinders A-indkomst efter det fyldte 65. \u00e5r alligevel bliver udj\u00e6vnet, skyldes det i f\u00f8rste r\u00e6kke, at kvinder f\u00e5r en h\u00f8jere folkepension og flere till\u00e6g, fordi de har en mindre formue.  Danske kvinder modtager i 2013 i gennemsnit 27 % mere end m\u00e6nd i offentlig pension, dvs. folke- og f\u00f8rtidspension samt efterl\u00f8n og fleksydelse.<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>\n<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>\n<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">Ogs\u00e5 p\u00e5 pensionsomr\u00e5det er skatteforholdene med til at udligne indkomstforskellene. For selv om m\u00e6nd i gennemsnit f\u00e5r 21 % mere i ATP, arbejdsmarkeds-, privat- og tjenestemandspension, ender det samlede regnestykke for en mandlig pensionist p\u00e5 et plus med 13 %.<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><br \/>\n<\/span><span style=\"font-weight: 400;\"><div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-fra-fattighjaelp-til-folkepension-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Fra fattighj\u00e6lp til folkepension\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-fra-fattighjaelp-til-folkepension-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Fra fattighj\u00e6lp til folkepension<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\">I begyndelsen af 1900-tallet kan man f\u00e5 fattighj\u00e6lp, hvis man ikke kan fors\u00f8rge sig selv  og familien ikke kan hj\u00e6lpe. Men hj\u00e6lpen er ikke uden konsekvenser: Man kommer under tilsyn og mister retten til frit at gifte sig, man m\u00e5 ikke stemme, og man kan ikke stille op til kommunal- eller rigsdagsvalg. I 1911 f\u00e5r lidt over 5.200 mennesker fattighj\u00e6lp pga. alderdom. 2\/3 af dem er kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1922 f\u00e5r alle, der er fyldt 65 \u00e5r ret til aldersrente med en fast takst. Ogs\u00e5 ugifte m\u00e6nd og kvinder. Men indtil 1947 f\u00e5r enlige kvinder mindre i pension end m\u00e6nd. I 1957 indf\u00f8rer man folkepensionen fra det 67. \u00e5r. Det betyder, at alle har ret til mindstebel\u00f8bet uanset indkomstforhold.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Folkepensionen er i dag den st\u00f8rste post p\u00e5 udbetaling af overf\u00f8rselsydelser. 18 % af alle kvinder og 14 % af alle m\u00e6nd er i 2012 folkepensionister. Der er to \u00e5rsager til forskellen. Dels g\u00e5r kvinder p\u00e5 pension 2 \u00bd \u00e5r tidligere end m\u00e6nd. Dels lever kvinder i gennemsnit 4 \u00e5r l\u00e6ngere end m\u00e6nd.<\/span><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-11395\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Fattighj\u00e6lp-graf-faktaboks.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"281\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Fattighj\u00e6lp-graf-faktaboks.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Fattighj\u00e6lp-graf-faktaboks-300x173.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div><br \/>\n<\/span><\/p>\n<h3><strong>Flere kvinder er hovedfors\u00f8rgere<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Til trods for at l\u00f8ngabet n\u00e6sten ikke bev\u00e6ger sig \u2013 og nogle steder endda bliver bredere &#8211; er der opbrud i de traditionelle l\u00f8nforhold i familierne.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I n\u00e6sten 1\/3 af alle parforhold er det i dag kvinderne, der tjener mest. I et statistisk perspektiv overtager de dermed rollen som hovedfors\u00f8ger. I 1986 gjaldt det kun hver 7. familie.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Til geng\u00e6ld ser det ud til, at det spiller en stor rolle, om der er b\u00f8rn under 7 \u00e5r i familien eller ej.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I familier med b\u00f8rn under 7 \u00e5r er der f\u00e6rre par, hvor kvinden tjener mere end manden, end det er tilf\u00e6ldet hos par uden sm\u00e5 b\u00f8rn. Og det g\u00e6lder i alle aldersgrupper. Det skyldes sandsynligvis, at kvinders indt\u00e6gt stagnerer, n\u00e5r de er p\u00e5 barsel, og at flere kvinder end m\u00e6nd i b\u00f8rnefamilierne arbejder p\u00e5 deltid.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Datamaterialet fra Danmarks Statistik peger p\u00e5, at andelen af kvinder, der hiver den h\u00f8jeste l\u00f8n hjem i parforholdet, vil forts\u00e6tte med at stige i de kommende \u00e5r. Der er nemlig blandt de yngste aldersgrupper, vi finder klart flere par, hvor kvinden tjener mest.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Kun handling kan lukke l\u00f8ngabet<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det bidrager ikke i sig selv til \u00f8get ligel\u00f8n, at flere kvinder har vendt de mere end 150 \u00e5r gamle normer p\u00e5 hovedet og i dag er familiens hovedfors\u00f8rger. I en ligel\u00f8nsammenh\u00e6ng er det en positiv mark\u00f8r, men det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 de strukturelle \u00e5rsager og traditionelle mekanismer, der ligger til grund for l\u00f8nforskellen mellem m\u00e6nd og kvinder, og at m\u00e6nd p\u00e5 \u00e5rsbasis gennemsnitligt har over 60.000 kr. mere i indkomst.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 deltidsomr\u00e5det er der ganske vist ogs\u00e5 tendens til, at flere m\u00e6nd i dag er p\u00e5 deltid. Andelen er vokset fra 10 % i \u00e5r 2000 til 15 % i 2014, men der er fortsat dobbelt s\u00e5 mange kvinder p\u00e5 deltid. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvis der for alvor skal g\u00f8res op med uligel\u00f8nnen, skal der ogs\u00e5 ske markante forskydninger p\u00e5 de andre omr\u00e5der, som bidrager til ubalancen &#8211; det k\u00f8nsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked, barselsomr\u00e5det og de individuelle l\u00f8nforhandlinger. Et s\u00e5dant opg\u00f8r kr\u00e6ver konkrete initiativer fra politisk hold og arbejdsmarkedets parter.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>L\u00f8nforskellen mellem danske m\u00e6nd og kvinder er ca. 14 %. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers fokus p\u00e5 at f\u00e5 skabt ligel\u00f8n p\u00e5 det danske arbejdsmarked, er der stadig lang vej. Tiln\u00e6rmelsen sker med s\u00e5 sm\u00e5 skridt, at der vil g\u00e5 111 \u00e5r, f\u00f8r l\u00f8ngabet er lukket. Det har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velf\u00e6rd, regnet ud. &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":161,"featured_media":11398,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2882],"tags":[2515,1874,1970,1995,2960],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Uligel\u00f8n - en langtidsholdbar arv - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Uligel\u00f8n - en langtidsholdbar arv - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"L\u00f8nforskellen mellem danske m\u00e6nd og kvinder er ca. 14 %. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers fokus p\u00e5 at f\u00e5 skabt ligel\u00f8n p\u00e5 det danske arbejdsmarked, er der stadig lang vej. Tiln\u00e6rmelsen sker med s\u00e5 sm\u00e5 skridt, at der vil g\u00e5 111 \u00e5r, f\u00f8r l\u00f8ngabet er lukket. Det har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velf\u00e6rd, regnet ud. &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-02-19T08:57:07+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-11-27T11:24:58+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ulige_loen_stablede_moenter_web.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"520\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"293\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"J\u00f8rgen Poulsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"12 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ulige_loen_stablede_moenter_web.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ulige_loen_stablede_moenter_web.jpg\",\"width\":520,\"height\":293},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/\",\"name\":\"Uligel\\u00f8n - en langtidsholdbar arv - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-02-19T08:57:07+00:00\",\"dateModified\":\"2018-11-27T11:24:58+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Uligel\\u00f8n &#8211; en langtidsholdbar arv\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\",\"name\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Uligel\u00f8n - en langtidsholdbar arv - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Uligel\u00f8n - en langtidsholdbar arv - Kvinfo","og_description":"L\u00f8nforskellen mellem danske m\u00e6nd og kvinder er ca. 14 %. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers fokus p\u00e5 at f\u00e5 skabt ligel\u00f8n p\u00e5 det danske arbejdsmarked, er der stadig lang vej. Tiln\u00e6rmelsen sker med s\u00e5 sm\u00e5 skridt, at der vil g\u00e5 111 \u00e5r, f\u00f8r l\u00f8ngabet er lukket. Det har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velf\u00e6rd, regnet ud. &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-02-19T08:57:07+00:00","article_modified_time":"2018-11-27T11:24:58+00:00","og_image":[{"width":520,"height":293,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ulige_loen_stablede_moenter_web.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"J\u00f8rgen Poulsen","Estimeret l\u00e6setid":"12 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ulige_loen_stablede_moenter_web.jpg","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/ulige_loen_stablede_moenter_web.jpg","width":520,"height":293},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/","name":"Uligel\u00f8n - en langtidsholdbar arv - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-02-19T08:57:07+00:00","dateModified":"2018-11-27T11:24:58+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/uligeloen-en-langtidsholdbar-arv\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Uligel\u00f8n &#8211; en langtidsholdbar arv"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57","name":"J\u00f8rgen Poulsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"J\u00f8rgen Poulsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11334"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/161"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11334"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11334\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11427,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11334\/revisions\/11427"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11398"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11334"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11334"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11334"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}