{"id":11450,"date":"2016-03-20T09:20:44","date_gmt":"2016-03-20T08:20:44","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11450"},"modified":"2018-11-27T12:24:40","modified_gmt":"2018-11-27T11:24:40","slug":"et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/","title":{"rendered":"Et arbejdsmarked st\u00f8bt i beton"},"content":{"rendered":"<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-gaa-paa-opdagelse-i-en-verden-af-tal-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    G\u00e5 p\u00e5 opdagelse i en verden af tal\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-gaa-paa-opdagelse-i-en-verden-af-tal-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>G\u00e5 p\u00e5 opdagelse i en verden af tal<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\">Danmarks Statistik markerede 100 \u00e5ret for 1915-Grundloven og kvinders valgret med udgivelsen \u201dKvinder og M\u00e6nd i 100 \u00e5r\u201d. H\u00e6ftet indeholder en guldgrube af statistikker, der belyser aspekter af kvinder og m\u00e6nds livsvilk\u00e5r i de sidste 100 \u00e5r.  Denne artikel bygger p\u00e5 disse statistikker.<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Se udgivelsen <a href=\"http:\/\/www.dst.dk\/pukora\/epub\/upload\/22699\/kvind.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">\u201dKvinder og M\u00e6nd\u201d<\/a> p\u00e5 nettet <\/span><\/li>\n<\/ul>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Danmark har et af verdens mest k\u00f8nsopdelte arbejdsmarkeder. M\u00e6nd og kvinder arbejder inden for forskellige sektorer, brancher og fag. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers ligestillingsindsatser er konstruktionen n\u00e6rmest st\u00f8bt i beton. Fundamentet er en arv fra 1800-tallets landbosamfund og 1900-tallets industridanmark. L\u00e6s med her hvor KVINFO lokker fort\u00e6llinger frem af Danmarks Statistiks store datamateriale.<\/span><\/p>\n<h3>Mandlig jordmoder<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den f\u00f8rste mandlige jordemoder fik sit eksamensbevis i 1984. I de mere end 30 \u00e5r, der er g\u00e5et, siden J\u00f8rgen Christensen blev jordemoder, har blot ni andre m\u00e6nd valgt samme fag. Dermed kandiderer jobbet nok til at v\u00e6re blandt de mest k\u00f8nssk\u00e6ve i Danmark. Men jordemoderfaget er ikke et s\u00e6rsyn. Helt grundl\u00e6ggende er det danske arbejdsmarked et af de mest k\u00f8nsopdelte i verden.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det kan forekomme som et paradoks. Selv om Danmark i de senere \u00e5r er rutsjet ned ad  den internationale rangliste fra World Economic Forum, har vi i fire \u00e5rtier markeret os som et af de lande, der er l\u00e6ngst fremme med den formelle ligestilling mellem m\u00e6nd og kvinder. Men billedet af det danske arbejdsmarked er entydigt. M\u00e6nd og kvinder v\u00e6lger forskellige uddannelser og siden forskellige job, brancher og sektorer.<\/span><\/p>\n<h3>Lige muligheder<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Piger og drenge har som udgangspunkt i dag lige muligheder for at v\u00e6lge uddannelse. Alligevel tager de unge  allerede i folkeskolens \u00e6ldste klasser de f\u00f8rste skridt ad to forskellige veje gennem arbejdslivet. Pigerne orienterer sig mod de traditionelle kvindefag inden for omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren, drengene mod de traditionelle mandefag inden for h\u00e5ndv\u00e6rk, handel og naturvidenskab. Men det handler ikke kun om den enkeltes \u2019frie\u2019 valg. En <\/span><a href=\"https:\/\/menneskeret.dk\/udgivelser\/analyse-oeremaerket-barsel\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">unders\u00f8gelse fra Institut for Menneskerettigheder<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> konkluderer bl.a., at skolernes uddannelsesvejledere er k\u00f8nsblinde og derfor ofte r\u00e5dgiver de unge i at foretage traditionelle uddannelsesvalg.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De unge kommer derfor let til at kopiere mor og far og fastholder dermed k\u00f8nsopdelingen p\u00e5 arbejdsmarkedet. Men det er ikke kun, n\u00e5r det g\u00e6lder valg af fag, at man ser en k\u00f8nsopdeling. I de tilf\u00e6lde, hvor m\u00e6nd og kvinder har samme uddannelse, varetager de ofte forskellige funktioner, der underst\u00f8tter stereotype forestillinger om m\u00e6nd og kvinders interesser og evner. Den kvindelige l\u00e6ge specialiserer sig f.eks. i b\u00f8rnesygdomme hvor den mandlige l\u00e6ge bliver kirurg. <\/span><\/p>\n<h3><strong>Med r\u00f8dderne dybt i fortiden<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">N\u00e5r vi ser p\u00e5 arbejdsmarkedet i dag, er der i h\u00f8j grad tale om traditionelle valg med dybe r\u00f8dder tilbage til samfundsnormer og holdninger, som vi m\u00f8der dem i 1800-tallets landbrugsland og 1900-tallets industridanmark. Fortidens arbejdsmarked er &#8211; og det er jo n\u00e6ppe s\u00e5 overraskende &#8211; kendetegnet ved en st\u00e6rk opdeling af, hvad m\u00e6nd arbejder med, og hvad kvinder arbejder med.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ved indgangen til det 20. \u00e5rhundrede er Danmark et landbrugsland. Den ene halvdel af befolkningen bor p\u00e5 landet og den anden halvdel i byer eller sm\u00e5 bysamfund. P\u00e5 landet er b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder fra en tidlig alder i arbejde. Flertallet er enten g\u00e5rdejere, husm\u00e6nd og -koner eller tyende og landarbejdere.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11451 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Befolkninglandby_graf1.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"275\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Befolkninglandby_graf1.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Befolkninglandby_graf1-300x169.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1901 bor 56% af den samlede danske befolkning p\u00e5 2,45 mio. mennesker i landdistrikterne. Resten bor i byer eller landsbyer. I 1960 er andelen af danskere i landdistrikterne faldet til 26%, mens de i 2015 kun udg\u00f8r 12%.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Urbaniseringen s\u00e6tter ind<\/strong><\/h3>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-fakta-om-adgang-til-arbejdsmarkedet-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Fakta om adgang til arbejdsmarkedet\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-fakta-om-adgang-til-arbejdsmarkedet-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Fakta om adgang til arbejdsmarkedet<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>1857: Ugifte kvinder og enker f\u00e5r ret til at drive egen virksomhed.<\/p>\n<p>1867: Rigsdagen vedtager lov om l\u00e6rerinders ans\u00e6ttelse i de offentlige skoler<\/p>\n<p>1875: Kvinder kan tage en videreg\u00e5ende uddannelse p\u00e5 universitet<\/p>\n<p>1921: Efter langstrakte politiske forhandlinger f\u00e5r kvinder lige adgang til offentlige embeder. Undtaget er stillinger i milit\u00e6ret og som pr\u00e6st.<\/p>\n<p>1948: De f\u00f8rste kvindelige pr\u00e6ster bliver ansat i Folkekirken<\/p>\n<p>1962: Kvinder f\u00e5r mulighed for at blive soldater i forsvaret.<\/p>\n<p>1964: Den f\u00f8rste mandlige sygeplejerske<\/p>\n<p>1974: De f\u00f8rste kvinder optages p\u00e5 officersskole.<\/p>\n<p>1984: Den f\u00f8rste mand bliver uddannet som jordemoder<\/p>\n<p>1988: Kvinder kan g\u00f8re tjeneste i milit\u00e6rets kampenheder.<\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Da industrialiseringen tager fart i midten af 1800-tallet begynder afvandringen fra landet ind mod byerne. Selv om livet ogs\u00e5 er barskt p\u00e5 fabrikkerne og i andre job \u201dp\u00e5 gulvet\u201d, bliver landarbejdere og tyende tiltrukket af de nye udsigter til at tjene penge. Ikke mindst de unge kvinder rejser ind til byerne for at blive tjenestepiger.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I takt med industrialiseringen stiger velstanden i samfundet, og andelen af befolkningen som tilh\u00f8rer middelklassen vokser. I disse familier er normen allerede, at manden st\u00e5r for indkomsten, mens kvinderne s\u00f8rger for hjemmet og b\u00f8rnene. Et m\u00f8nster, der ogs\u00e5 kommer til at danne forbillede for arbejder- og h\u00e5ndv\u00e6rkerfamilierne. De gifte kvinder f\u00f8Iger derfor kun i begr\u00e6nset omfang deres \u00e6gtef\u00e6lle ud p\u00e5 det voksende arbejdsmarked inde i byerne. De fleste af de kvinder, man m\u00f8der p\u00e5 arbejdspladserne \u2013 og det g\u00e6lder helt frem til 1960\u2019erne, er derfor unge ugifte, enker eller enlige kvinder. Kun i \u00f8konomiske krisetider er det almindeligt, at en gift arbejderkvinde s\u00f8ger arbejde uden for hjemmet \u2013 ofte i et ufagl\u00e6rt produktionsjob, som syerske eller vaskekone for middelklassen.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Kvinders vej ud p\u00e5 arbejdsmarkedet i det 20. \u00e5rhundrede<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1911 figurerer en lille halv million kvinder som fors\u00f8rgere i folket\u00e6llingerne. Det svarer til, at 1\/3 af landets kvinder er afh\u00e6ngige af selv at skaffe indt\u00e6gter. Langt de fleste af dem \u2013 omkring 360.000 kvinder &#8211; er enlige.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1960 er 560.000 kvinder i besk\u00e6ftigelse. Det svarer til 27 % af alle besk\u00e6ftigede. I 1970 er antallet af kvinder vokset til 830.000 svarende til en andel p\u00e5 36 %. V\u00e6ksten er is\u00e6r sket blandt de gifte kvinder &#8211; fra 245.000 i 1960 til knapt 500.000 i 1970.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 2013 er der omtrent lige s\u00e5 mange kvinder som m\u00e6nd p\u00e5 arbejdsmarkedet. Det vil sige lidt over 1,2 mio. kvinder. Blot 40.000 flere m\u00e6nd er i besk\u00e6ftigelse.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Du kan l\u00e6se meget mere om kvinders vej ud p\u00e5 arbejdsmarkedet i artiklen <\/span><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/danmark-under-ombygning\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">\u201d1960\u2019erne: Danmark under ombygning\u201d<\/span><\/a><\/p>\n<h3><strong>Nye opfindelser skaber job til kvinder<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ud over jobbet som tjenestepige og fabriksarbejder er to omr\u00e5der i midten af 1800-tallet \u00e5bne for kvinder, der har brug for at fors\u00f8rge sig selv: jobbet som l\u00e6rer eller sygeplejerske.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I samme periode dukker der imidlertid helt nye brancher op i en hurtigt voksende offentlig sektor. Bl.a. inden for telegrafv\u00e6senet og telefonv\u00e6senet, der har brug for velkvalificeret, billig arbejdskraft (<\/span><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/interview-med-bogaktuelle-jytte-larsen-vigepligt-for-kvinder-eller-vigepligt-for-ligestilling\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">Kilde<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">).<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11454 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/besk\u00e6ftigedel\u00f8nmodt_graf2.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"280\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/besk\u00e6ftigedel\u00f8nmodt_graf2.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/besk\u00e6ftigedel\u00f8nmodt_graf2-300x172.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>\n<h3><strong>Telefonistinde<\/strong><\/h3>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-matilde-fibiger-danmarks-foerste-embedskvinde\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Matilde Fibiger &#8211; Danmarks f\u00f8rste embedskvinde\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-matilde-fibiger-danmarks-foerste-embedskvinde\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Matilde Fibiger &#8211; Danmarks f\u00f8rste embedskvinde<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11470 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/mathilde_fibiger_1_0.jpg\" alt=\"\" width=\"213\" height=\"271\" \/><\/p>\n<p>Den f\u00f8rste af de kvindelige statsembedsm\u00e6nd, der f\u00f8lger med de teknologiske nybrud, er Mathilde Fibiger. Hun bliver i 1866 ansat p\u00e5 telegrafstationen i Helsing\u00f8r. 15 \u00e5r f\u00f8r har hun skudt den kvindesaglige debat i gang herhjemme med udgivelsen af brevromanen &#8220;Clara Raphael. Tolv breve&#8221;. Romanen vakte opsigt og udl\u00f8ste en debat om kvindens rolle i samfundet.<\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Billederne af de lange r\u00e6kker af telefonistinder, der i flere generationer sidder skulder ved skulder ved de store omstillingsborde og binder alle dele af landet sammen, bliver symbolet p\u00e5 optimisme, nye teknologier og v\u00e6kst. Men ogs\u00e5 p\u00e5 opsplitningen i et jobmarked for m\u00e6nd og et for kvinder. Ikke al ny teknologi betyder dog arbejde til kvinder. I mejerierne var der oprindeligt ansat mange unge kvinder, men i samme takt som mekaniseringen og teknologien bliver introduceret i faget rykker m\u00e6ndene ind og overtager funktionerne.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked, vi ser i dag, hviler alts\u00e5 p\u00e5 et solidt fundament, der bygges i 1800-tallets Danmark.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Efter \u00e5r 1900<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Selv om kvinder f\u00e5r adgang til de videreg\u00e5ende uddannelser, og arbejdsmarkedet i l\u00f8bet af de sidste ti\u00e5r af 1800-tallet langsomt \u00e5bner sig for dem, er langt de fleste jobs p\u00e5 den anden side af \u00e5rhundredeskiftet stadig forbeholdt m\u00e6nd. F\u00f8rst i 1921 vedtager Rigsdagen  et lovkompleks, der l\u00f8sner op og giver kvinder lige adgang til stillinger i det offentlige. Undtaget er dog stadig milit\u00e6re stillinger og embedet som pr\u00e6st.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ogs\u00e5 p\u00e5 det private arbejdsmarked finder vi i begyndelsen af det 20. \u00e5rhundrede en opdeling, n\u00e5r det g\u00e6lder k\u00f8n. Jobmarkedet er domineret af f\u00e5 og store brancher. Over halvdelen af m\u00e6ndene arbejder i landbruget, mens hver fjerde er h\u00e5ndv\u00e6rker eller arbejder i industrien. Kun hver 10. arbejder inden for handel og pengev\u00e6sen.<\/span><\/p>\n<h3>Hver tredje er tyende<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Kvinderne er derimod prim\u00e6rt besk\u00e6ftiget som tyende. Det g\u00e6lder hver tredje af dem. Lidt f\u00e6rre end hver tredje kvinde arbejder i landbruget, mens hver femte af dem arbejder i produktion eller som fx syersker. Selv om der i kategorien hos Danmarks Statistik st\u00e5r \u201dh\u00e5ndv\u00e6rk og industri\u201d, har de traditionelle h\u00e5ndv\u00e6rk som snedkere, malere eller murere v\u00e6ret lukket land for kvinder. Og igen er det v\u00e6rd at minde om, at hovedparten af de besk\u00e6ftigede kvinder i \u00e5rhundredets begyndelse er unge, enlige eller enker.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ved starten af det 20. \u00e5rhundrede arbejder 9 ud af 10 m\u00e6nd inden for blot tre store omr\u00e5der. Landbrug, h\u00e5ndv\u00e6rk &amp; industri samt handel og pengeoms\u00e6tning. Det samme g\u00e6lder kvinderne. 85% af dem arbejder som tyende, i landbruget eller i industrien.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det meste mandsdominerende erhvervsomr\u00e5de i 1911 er milit\u00e6ret. Her er alle ansatte m\u00e6nd. Arbejdet som tyende eller i sundhedsv\u00e6senet er omvendt domineret af kvinder.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11457 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/fors\u00f8rgererhverv_graf3.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"277\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/fors\u00f8rgererhverv_graf3.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/fors\u00f8rgererhverv_graf3-300x170.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>\n<h3><strong>Det moderne danske arbejdsmarked<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I dag kan de unge v\u00e6lge mellem en overflod af fag og uddannelser, mens arbejdstagerne har endnu flere jobfunktioner at v\u00e6lge mellem. Det er den markant store forskel i forhold til 1911. Det afspejler b\u00e5de kvantespringet i den teknologiske udvikling og de mange grundl\u00e6ggende samfundsm\u00e6ssige og strukturelle forandringer, der pr\u00e6ger det postindustrielle Danmark. Bl.a. er mange produktionsjob nedlagt eller flyttet til bl.a. Asien, hvor l\u00f8nniveauet er betragteligt lavere.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-1960erne-et-vendepunkt\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    1960&#8217;erne &#8211; et vendepunkt\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-1960erne-et-vendepunkt\">\n\t\t\t\t  \t<h3>1960&#8217;erne &#8211; et vendepunkt<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>Forandringerne p\u00e5 det danske arbejdsmarked satte for alvor ind i 1960\u2019erne. Frem til 1980 falder antallet af job i landbrugssektoren dramatisk. Parallelt sker der en automatisering af driften og produktionen. Antallet af industriarbejdspladser skrumper ogs\u00e5 i de 20 \u00e5r. Is\u00e6r kvinderne finder besk\u00e6ftigelse andre steder, ikke mindst inden for administration og i de liberale erhverv. Med til billedet h\u00f8rer, at en kvart million kvinder i de 20 \u00e5r skifter husmorjobbet ud med erhvervsarbejde.<\/p>\n<p>L\u00e6s mere om 1960&#8217;erne fra et ligestillingsperspektiv i artiklen &#8220;<a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/danmark-under-ombygning\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">1960&#8217;erne &#8211; Danmark under ombygning<\/a>&#8220;.<\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Som en konsekvens af det st\u00e6rkt differentierede jobudbud fordeler den danske arbejdsstyrke sig i dag inden for langt flere jobfunktioner og brancher, end den gjorde i 1911, hvor f\u00e5 store brancher opsugede hovedparten af arbejdskraften.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hos m\u00e6ndene domineres top-3 i dag af handel, bygge &amp; anl\u00e6g samt transport. Kvinderne finder is\u00e6r besk\u00e6ftigelse inden for sociale institutioner. Her arbejder i disse \u00e5r mere end hver femte kvinde. P\u00e5 de to n\u00e6ste pladser kommer handel og sundhedsv\u00e6senet, hvor hver 6. og hver 10. kvinde har job.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked afspejler sig ogs\u00e5 i, hvilke brancher og sektorer m\u00e6nd og kvinder er besk\u00e6ftiget i.<\/span><\/p>\n<h3><strong>7 ud af 10 i det offentlige er kvinder<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det absolut st\u00f8rste besk\u00e6ftigelsesomr\u00e5de i det danske samfund er offentlig administration, undervisning og sundhed under \u00e9t. Her arbejder i 2013 over 850.000 danskere. Dvs. at n\u00e6sten 1\/3 af alle l\u00f8nmodtagere har stat, regioner eller kommunerne som arbejdsgiver. Her er 7 ud af 10 medarbejdere kvinder!<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det er dermed det mest k\u00f8nssk\u00e6ve brancheomr\u00e5de i dag og d\u00e6kker bl.a. over, at flertallet af l\u00e6rere og flertallet af medarbejdere inden for sundhedssektoren er kvinder. Det g\u00e6lder i exceptionel grad sygeplejerskefaget. Blot 3 % af dem, du m\u00f8der, hvis du skal en tur p\u00e5 hospitalet, er mandlige sygeplejersker. S\u00e5dan beh\u00f8ver det ikke n\u00f8dvendigvis at v\u00e6re. I nabolandet Norge er der med 6% ansatte dobbelt s\u00e5 mange m\u00e6nd som i Danmark, mens deres andel i Italien ligger p\u00e5 25% (<\/span><a href=\"https:\/\/politiken.dk\/indland\/art5449351\/Sygeplejersker-vil-have-m%C3%A6nd-i-hvidt\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">kilde<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">).<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Selv om \u201dbygge &amp; anl\u00e6g\u201d med blot 150.000 jobs er en v\u00e6sentlig mindre branche, er det den samme historie &#8211; bare med modsat fortegn. Her er der tale om en mandeverden. Hver gang du p\u00e5 en stor byggeplads siger goddag til en kvindelig h\u00e5ndv\u00e6rker, har du sandsynligvis undervejs hilst p\u00e5 9 af hendes mandlige kolleger. Selv inden for de enkelte h\u00e5ndv\u00e6rkerfag er billedet forskelligt. <\/span><\/p>\n<h3><strong>Skarp opdeling mellem offentlige og privat<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Indbygget i fort\u00e6llingen om brancher og sektorer er ogs\u00e5 et andet aspekt af det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked. Nemlig at m\u00e6nd is\u00e6r arbejder i den private sektor, mens kvinder arbejder i det offentlige inden for stat, regioner eller kommuner.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1\/3 af danskerne arbejder i den offentlige og 2\/3 i den private sektor. I den offentlige sektor udg\u00f8r kvinderne 70% af de ansatte. I den private sektor udg\u00f8r de 40%.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked har ligestillingsm\u00e6ssige konsekvenser. L\u00f8nniveauet er noget h\u00f8jere p\u00e5 det private arbejdsmarked end p\u00e5 det offentlige. Dermed er det en bidragende faktor til, at kvinder og m\u00e6nd ikke har ligel\u00f8n, og at der stadig i dag er et l\u00f8ngab p\u00e5 ca. 14-16% mellem dem.<\/span><\/p>\n<h3><strong>L\u00f8nniveauet motiverer m\u00e6nd mere end kvinder<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I forl\u00e6ngelse af det er det ikke sv\u00e6rt at forestille sig, at det lavere l\u00f8nniveau p\u00e5 de offentlige arbejdspladser kan p\u00e5virke m\u00e6nds motivation til at uddanne sig eller arbejde inden for omr\u00e5der som p\u00e6dagogik, socialt arbejde og sundhed, der jo netop er kendetegnet ved at have offentlige arbejdsgivere.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11460 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8nmodtageresektor_graf4.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"278\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8nmodtageresektor_graf4.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/l\u00f8nmodtageresektor_graf4-300x171.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Konjunkturer kan dog bl\u00f8dg\u00f8re dele af det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked. Arbejdsl\u00f8sheden, der fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 den \u00f8konomiske krise i 2008-13, ramte is\u00e6r i begyndelsen traditionelle mandefag. Det har i nogen grad givet nyt liv til m\u00e6nds interesse for job som p\u00e6dagog, l\u00e6rer eller sundhedsassistent, viser optaget af elever p\u00e5 disse uddannelser. <\/span><\/p>\n<h3><strong>Stadig flest kvinder p\u00e5 deltid<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Da kvinderne i l\u00f8bet af 1960\u2019erne og 1970\u2019erne i stort tal kom ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, skete det for en del af dem gradvist i form af deltidsjob. Kvindens indt\u00e6gt blev fortsat betragtet som et supplement, mens manden stadig var hovedfors\u00f8rger.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Men langt flere kvinder end m\u00e6nd er stadig i dag ansat i deltidsjob, s\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de har det moderne arbejdsmarked en k\u00f8nsm\u00e6ssig slagside. \u00c9n ud af tre kvinder arbejder i dag p\u00e5 deltid, mens det kun g\u00e6lder hver 6. mand.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er flest deltidsbek\u00e6ftigede i den private sektor. 21% af m\u00e6ndene og 38% af kvinderne er p\u00e5 deltid. I det offentlige er 18% m\u00e6ndene p\u00e5 deltid, mens det g\u00e6lder 29% af kvinderne.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Deltid er ikke altid frivilligt<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Andelen af kvinder p\u00e5 deltid har ikke \u00e6ndret sig meget de seneste 15 \u00e5r. Til geng\u00e6ld har flere m\u00e6nd byttet et job p\u00e5 fuld tid ud med deltid. Omkring \u00e5r 2000 har 10% af m\u00e6ndene et deltidsjob, mens 2014-tallene fra Danmarks Statistik viser, at 15% af m\u00e6ndene har deltidsarbejde. Det betyder samlet set at deltidsarbejdet er steget fra 21% til lidt over 24% af arbejdsstyrken siden \u00e5r 2000.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">For mange m\u00e6nd og kvinder, er der h\u00f8jst sandsynligt tale om et bevidst valg, fx i b\u00f8rnefamilier. Men en del er sandsynligvis tvunget til det. Forskeren Steen Baag\u00f8e Nielsen peger over for TV2 p\u00e5 p\u00e6dagogomr\u00e5det som eksempel, hvor institutionerne i kommunerne over de senere \u00e5r p\u00e5 grund af \u00f8konomi har m\u00e5ttet sk\u00e6re ned i normeringerne.  (<\/span><a href=\"http:\/\/nyheder.tv2.dk\/samfund\/2015-10-20-forsker-mange-kvinder-er-paa-deltid-mod-eget-oenske\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">kilde<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">).<\/span><\/p>\n<h3><strong>Der er trods alt sket store forandringer<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De nyeste tal fra Danmarks Statistik har sat gang i en debat om deltid og vilk\u00e5rene for b\u00f8rnefamilierne. To af venstreregeringens ministre, b\u00f8rn-, unge- og ligestillingsminister Ellen Trane N\u00f8rby og besk\u00e6ftigelsesminister, J\u00f8rn Neergaard Larsen mener, at familierne skal vinke farvel til dr\u00f8mmen om deltid og i stedet arbejde alt det, de kan. Men familierne er langt fra enige med de to ministre, tyder debatindl\u00e6g i medierne p\u00e5.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er alts\u00e5 ikke enighed om, hvorvidt det samfundsm\u00e6ssigt og politisk er godt eller d\u00e5rligt for Danmark, at flere er p\u00e5 deltid. Men i en ligestillingsm\u00e6ssig optik er det overvejende positivt, hvis det er udtryk for, at mor og far er mere f\u00e6lles om at prioritere b\u00f8rnene og familien, og hvis det er tegn p\u00e5, at der er plads til forandring p\u00e5 et arbejdsmarked, der ellers har set ud til at v\u00e6re st\u00f8bt i solid beton.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Selv om Danmark har et af verdens mest k\u00f8nsopdelte arbejdsmarkeder, vil det v\u00e6re forkert at konkludere, at vi ikke i de seneste hundrede \u00e5r har v\u00e6ret vidner til en progressiv udvikling. Is\u00e6r har forandringer taget fart efter 1960\u2019erne og ikke mindst kvinderne, men ogs\u00e5 m\u00e6nd har f\u00e5et nye muligheder p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Der findes dog kvindelige automekanikere og mandlige p\u00e6dagoger<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Kvinder arbejder i dag som automekaniker, t\u00f8mrer eller maler, jobs der tidligere var rene mandefag. Omvendt er det mere almindeligt, at m\u00e6nd har deres arbejdsplads inden for b\u00f8rn, social- og sundhedsomr\u00e5det. Det vidner det \u00f8gede optag af studerende om.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I dag tager lidt flere kvinder end m\u00e6nd en videreg\u00e5ende uddannelse.. Men ogs\u00e5 her er der en klar k\u00f8nsarbejdsdeling. Kvinderne er i overtal p\u00e5 de humanistiske fag, m\u00e6nd p\u00e5 de tekniske og naturvidenskabelige fag. Men der er i dag ogs\u00e5 mange kvindelige ingeni\u00f8rer, ligesom der inden for andre tekniske omr\u00e5der er langt flere kvinder end tidligere. Jordbrug, natur og milj\u00f8 besk\u00e6ftiger endda i dag lige mange m\u00e6nd og kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Trods modstand mod kvindelige pr\u00e6ster udg\u00f8r de i dag flertallet af landets pr\u00e6ster. P\u00e5 samme m\u00e5de uddanner kvinder sig i dag til officerer i milit\u00e6ret eller g\u00f8r tjeneste i forsvarets kampenheder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ligestilling i lederjob er imidlertid stadig en stor udfordring. I 2014 har m\u00e6nd stadig langt st\u00f8rre chance for at bliver ledere \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00e6lder toplederstillinger inden for traditionelle kvindefag. 6,7% af m\u00e6ndene har udsigt til at ende i virksomhedernes \u00f8verste niveau. For en ambiti\u00f8s kvinde er chancen 2,7%, fort\u00e6ller DJ\u00d8F-bladet.<\/span><\/p>\n<p>L\u00e6s artiklen <a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/fertilitet-gennem-100-aar\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Fertilitet gennem 100 \u00e5r<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Danmark har et af verdens mest k\u00f8nsopdelte arbejdsmarkeder. M\u00e6nd og kvinder arbejder inden for forskellige sektorer, brancher og fag. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers ligestillingsindsatser er konstruktionen n\u00e6rmest st\u00f8bt i beton. Fundamentet er en arv fra 1800-tallets landbosamfund og 1900-tallets industridanmark. L\u00e6s med her hvor KVINFO lokker fort\u00e6llinger frem af Danmarks Statistiks store datamateriale. Mandlig jordmoder &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":161,"featured_media":11476,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2882],"tags":[2515,1874,1970,1655,1995,2960],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Et arbejdsmarked st\u00f8bt i beton - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Et arbejdsmarked st\u00f8bt i beton - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Danmark har et af verdens mest k\u00f8nsopdelte arbejdsmarkeder. M\u00e6nd og kvinder arbejder inden for forskellige sektorer, brancher og fag. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers ligestillingsindsatser er konstruktionen n\u00e6rmest st\u00f8bt i beton. Fundamentet er en arv fra 1800-tallets landbosamfund og 1900-tallets industridanmark. L\u00e6s med her hvor KVINFO lokker fort\u00e6llinger frem af Danmarks Statistiks store datamateriale. Mandlig jordmoder &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-03-20T08:20:44+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-11-27T11:24:40+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/murersygeplejerske.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"820\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"312\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"J\u00f8rgen Poulsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"14 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/murersygeplejerske.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/murersygeplejerske.png\",\"width\":820,\"height\":312},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/\",\"name\":\"Et arbejdsmarked st\\u00f8bt i beton - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-03-20T08:20:44+00:00\",\"dateModified\":\"2018-11-27T11:24:40+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Et arbejdsmarked st\\u00f8bt i beton\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\",\"name\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Et arbejdsmarked st\u00f8bt i beton - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Et arbejdsmarked st\u00f8bt i beton - Kvinfo","og_description":"Danmark har et af verdens mest k\u00f8nsopdelte arbejdsmarkeder. M\u00e6nd og kvinder arbejder inden for forskellige sektorer, brancher og fag. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers ligestillingsindsatser er konstruktionen n\u00e6rmest st\u00f8bt i beton. Fundamentet er en arv fra 1800-tallets landbosamfund og 1900-tallets industridanmark. L\u00e6s med her hvor KVINFO lokker fort\u00e6llinger frem af Danmarks Statistiks store datamateriale. Mandlig jordmoder &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-03-20T08:20:44+00:00","article_modified_time":"2018-11-27T11:24:40+00:00","og_image":[{"width":820,"height":312,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/murersygeplejerske.png","type":"image\/png"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"J\u00f8rgen Poulsen","Estimeret l\u00e6setid":"14 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/murersygeplejerske.png","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/murersygeplejerske.png","width":820,"height":312},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/","name":"Et arbejdsmarked st\u00f8bt i beton - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-03-20T08:20:44+00:00","dateModified":"2018-11-27T11:24:40+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/et-arbejdsmarked-stoebt-i-beton\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Et arbejdsmarked st\u00f8bt i beton"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57","name":"J\u00f8rgen Poulsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"J\u00f8rgen Poulsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11450"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/161"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11450"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11450\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11481,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11450\/revisions\/11481"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11476"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11450"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11450"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11450"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}