{"id":11545,"date":"2016-03-27T11:10:14","date_gmt":"2016-03-27T09:10:14","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11545"},"modified":"2018-12-03T12:07:37","modified_gmt":"2018-12-03T11:07:37","slug":"demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/","title":{"rendered":"Demokratiets udfordringer &#8211; k\u00f8n, klasse, etnicitet og alder"},"content":{"rendered":"<p><span style=\"font-weight: 400;\">Folketingets medlemmer er yngre end befolkningen som helhed, og 65+\u2019erne er stort set ikke repr\u00e6senteret. 98% af medlemmerne er hvide etniske danskere, og de ca. 10 % af danskerne, der har anden etnisk baggrund, er kun repr\u00e6senteret med 4 medlemmer. Over halvdelen af Folketingets medlemmer har en akademisk uddannelse med sig i bagagen, mens det kun g\u00e6lder for knap 8% af befolkningen som helhed.<\/span><\/p>\n<h3><strong>De demokratiske idealer<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den danske styreform, ogs\u00e5 kaldet det repr\u00e6sentative demokrati, hviler p\u00e5 en forestilling om, at de folkevalgte skal repr\u00e6sentere folkets holdninger og interesser og dermed ogs\u00e5 afspejle v\u00e6lgerbefolkningens sammens\u00e6tning i forhold til fx k\u00f8n, alder, uddannelse, etnicitet, mv.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-modstand\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Modstand\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-modstand\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Modstand<\/h3>\n\t\t\t\t\t<div class=\"field-title-text\"><\/div>\n<div><img loading=\"lazy\" class=\"alignnone size-full wp-image-11554\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/underskrifter.jpg\" alt=\"\" width=\"220\" height=\"307\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/underskrifter.jpg 220w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/underskrifter-215x300.jpg 215w\" sizes=\"(max-width: 220px) 100vw, 220px\" \/><\/div>\n<div class=\"field-item even\">Underskrifter imod det f\u00f8rste valg af en arbejder i Danmark: Hans Hansen var bomuldsv\u00e6ver og husmand, og det vakte forargelse, at han blev valgt til at deltage i arbejdet med at lave Danmarks f\u00f8rste grundlov. Foto: Statens Arkiver<\/div>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Dette ideal har imidlertid v\u00e6ret udfordret lige siden den f\u00f8rste grundlovs indf\u00f8relse i 1849. Gennem de f\u00f8rste ca. 60 \u00e5r, fordi kvinderne, arbejderne og de fattige var udelukket fra politisk deltagelse, i dag fordi de folkevalgte i stadig faldende grad afspejler befolkningens sammens\u00e6tning, n\u00e5r det drejer sig om alder, etnicitet og uddannelsesbaggrund. <\/span><\/p>\n<h3><strong>Det typiske folketingsmedlems karakteristika f\u00f8r 2001<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I en analyse af det danske folketings sammens\u00e6tning fra 1849-2001, foretaget af Ulrik Kj\u00e6r og Mogens N. Pedersen (2004), konkluderer forfatterne at: \u201d(\u2026) Folketingets medlemmer i h\u00f8jere grad end befolkningen har en studentereksamen, bor i K\u00f8benhavn, er tidligere offentligt ansatte, er m\u00e6nd og er midaldrende\u201d (s.170).<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Analysen, der omfatter samtlige folketingsmedlemmer fra det f\u00f8rste valg i 1849 til valget i 2001, beskriver p\u00e5 den lange historiske bane de typiske kendetegn ved en dansk parlamentariker frem til 2001. Men n\u00e5r man g\u00e5r ned i de forskellige \u00e5rtier, viser analysen ogs\u00e5, at der er sket \u00e6ndringer og forskydninger undervejs. Ved de f\u00f8rste valg efter 1849-grundloven var aldersgennemsnittet blandt de valgte folketingsmedlemmer fx lavere end i det meste af 1900-tallet, og uddannelsesniveauet h\u00f8jere end i det meste af 1900-tallet.<\/span><\/p>\n<h3>Borgerskabets m\u00e6nd<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ved de f\u00f8rste valg i det unge demokrati var det is\u00e6r m\u00e6nd fra borgerskabet og embedsstanden, som blev rekrutteret til Folketinget. Med bondebev\u00e6gelsen og arbejderbev\u00e6gelsens opkomst og repr\u00e6sentation i Folketinget via bl.a. partierne Venstre og Socialdemokratiet steg gennemsnitsalderen og uddannelsesniveauet faldt. Denne tendens blev s\u00e5 brudt i 1970\u2019erne, hvor gennemsnitsalderen igen faldt, uddannelsesniveauet steg, og hvor kvinderne fik fodf\u00e6ste i politik som mere end en lille minoritet.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den mest markante \u00e6ndring i sammens\u00e6tningen af Folketinget i de 150 \u00e5r, er kvindernes indtog i politik, if\u00f8lge Kj\u00e6r og Andersen: \u201dDette [38 % kvinderepr\u00e6sentation] er fortsat et stykke fra de 51 %, som kvinder udg\u00f8r i befolkningen, men der er ingen tvivl om, at det er den mest markante og mest entydige \u00e6ndring, der er sket i Folketingets kollektive profil i hvert fald i det 20. \u00e5rh.\u201d (s. 172).<\/span><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\"><span style=\"font-weight: 400;\">L\u00e6s mere om kvinderepr\u00e6sentationens udvikling fra 1918-2011<\/span><\/a><\/p>\n<h3><strong>Folketinget p\u00e5 foryngelseskur<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Med et aldersgennemsnit p\u00e5 44 \u00e5r var det et ungt folketing, der efter valget i 2011 kunne indtage Christiansborg. Ikke siden de f\u00f8rste valg i perioden 1849-1859, hvor aldersgennemsnittet ogs\u00e5 l\u00e5 p\u00e5 44 \u00e5r, har der v\u00e6ret s\u00e5 mange yngre folketingsmedlemmer. Efter de f\u00f8rste valg i midten af 1800-tallet steg gennemsnitsalderen st\u00f8t til omkring de 50-53 \u00e5r frem til 1970\u2019erne, hvor ungdomsopr\u00f8r, nye politiske partier m.m. bet\u00f8d, at gennemsnittet faldt til 48 \u00e5r. Efter 2001 er gennemsnitsalderen fortsat med at falde med ca. 1 \u00e5r ved hvert af valgene i 2005, 2007 og 2011. Foryngelseskuren har betydet, at Folketinget nu, i mods\u00e6tning til tidligere, har en overrepr\u00e6sentation af medlemmer i aldersgrupperne 25-49 \u00e5r og 55-59 \u00e5r i forhold til befolkningen, og en underrepr\u00e6sentation i aldersgrupperne 18-24 \u00e5r, 50-54 \u00e5r og 60+.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Farvel til det gr\u00e5 guld<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Is\u00e6r aldersgruppen 65+ er st\u00e6rkt underrepr\u00e6senteret. Selv om aldersgruppen i dag udg\u00f8r 17% af den samlede befolkning, var kun 7 af de valgte folketingsmedlemmer ved valget i 2011 over 65 \u00e5r. Det svarer til en repr\u00e6sentation p\u00e5 4%. Og da prognoserne for befolkningsudviklingen viser, at gruppen af \u00e6ldre over 65 \u00e5r i de kommende \u00e5r vil stige yderligere til at udg\u00f8re op mod 25% af den danske befolkning i 2040, vil det, if\u00f8lge forskere betyde en yderligere politisk underrepr\u00e6sentation af den \u00e6ldre del af befolkningen, hvis gennemsnitsalderen for folketingsmedlemmer ikke vokser ved de kommende valg. Og det kan, udover at v\u00e6re et demokratisk problem, ogs\u00e5 f\u00e5 konsekvenser for de politiske beslutningsprocesser.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dHvis man skal sige det kort og sat lidt p\u00e5 spidsen, s\u00e5 har de unge engagement, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de \u00e6ldre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,\u201d udtaler samfundsforsker Johannes Andersen (DST, 2012).<\/span><\/p>\n<h3><strong>Meget f\u00e5 med indvandrerbaggrund i Folketinget<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ved valget i 2001 skrev Naser Khader (Det radikale Venstre) og Kamal Qureshi (Socialistisk Folkeparti) historie, da de med en henholdsvis syrisk og pakistansk baggrund blev de f\u00f8rste medlemmer med anden etnisk baggrund i Folketinget.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Siden er antallet af folketingsmedlemmer med indvandrerbaggrund blevet fordoblet til 4, hvilket svarer til en repr\u00e6sentation p\u00e5 2,3 %. If\u00f8lge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 % af den samlede befolkning i 2011, og 7,5 %, hvis man sorterer efterkommerne fra. Det er alts\u00e5 endnu ikke lykkedes for de nye danskere at f\u00e5 en repr\u00e6sentation i Folketinget, der afspejler befolkningssammens\u00e6tningen.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ud af de i alt 8 politikere med anden etnisk baggrund, der har siddet i Folketinget fra 2001 og frem, er de 3 kvinder.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Forskel p\u00e5 partierne<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Om det skyldes manglende interesse blandt indvandrerne for politik, eller om det skyldes, at de politiske partier ikke prioriterer rekrutteringen af folketingskandidater med anden etnisk baggrund, eller en blanding af begge dele eller andre faktorer, er ikke unders\u00f8gt. De politiske partier, som hidtil har haft st\u00f8rst held med at f\u00e5 valgt folketingsmedlemmer med anden etnisk baggrund, er Det radikale Venstre (3), Socialistisk Folkeparti (2) og Socialdemokratiet (2). Liberal Alliance og Venstre har f\u00e5et valgt 1 hver, mens Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten endnu ikke har haft nogen repr\u00e6sentanter.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Akademikerne har overtaget Folketinget<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ved valget i 2011 havde knap halvdelen af de valgte folketingsmedlemmer en lang videreg\u00e5ende uddannelse med sig i bagagen, mens kun 5% var ufagl\u00e6rte og knap 10% fagl\u00e6rte. I forhold til befolkningens samlede uddannelsesniveau, er der tale om en markant overv\u00e6gt af h\u00f8jtuddannede, idet kun knap 8% af befolkningen har en lang videreg\u00e5ende uddannelse. Medtages de folketingsmedlemmer, som ved valget til Folketinget var studerende og endnu ikke havde afsluttet deres uddannelse, vokser tallet af medlemmer med en universitetsbaggrund, if\u00f8lge Altinget.dk, yderligere til 57%.<\/span><\/p>\n<h3>Mere elit\u00e6rt<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Folketinget er alts\u00e5 blevet mere elit\u00e6rt og store grupper i samfundet, fra ufagl\u00e6rte til kortuddannede, er stort set ikke repr\u00e6senterede eller meget d\u00e5rligt repr\u00e6senterede. At folketingsmedlemmer generelt er bedre uddannede end resten af befolkningen er dog ikke et nyt f\u00e6nomen. Ved de f\u00f8rste valg efter 1849-grundlovens indf\u00f8relse, udgjorde andelen af folketingsmedlemmer med akademisk baggrund omkring 40% af de folkevalgte. Efterh\u00e5nden som partierne Venstre og Socialdemokratiet i l\u00f8bet af slutningen af 1800-tallet blev markante spillere p\u00e5 den politiske arena, \u00e6ndrede billedet sig, og i begyndelsen af 1900-tallet faldt andelen af folketingsmedlemmer med akademisk baggrund til omkring 15%, mens flertallet p\u00e5 80% alene havde en folkeskoleuddannelse som baggrund. Denne fordeling holdt sig i store tr\u00e6k langt op i 1900-tallet, og det er f\u00f8rst efter 1970, at uddannelsesniveauet i Folketinget for alvor begynder at stige. Efter 2007 har stigningen taget endnu mere fart med en v\u00e6kst p\u00e5 universitetsuddannede p\u00e5 over 40%.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Sk\u00e6vheden i uddannelsesbaggrund v\u00e6kker debat<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Flere politikere og forskere har udtrykt bekymring over den sk\u00e6ve rekruttering. De advarer mod, at det h\u00f8je antal akademikere i Folketinget bl.a. kan f\u00e5 konsekvenser for, hvilke politiske problemstillinger der s\u00e6ttes \u00f8verst p\u00e5 dagsordenen, og hvilke v\u00e6lgergrupper der bliver h\u00f8rt og f\u00f8rt politik for.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Debatt\u00f8r og forsker Lars Olsen udtrykker det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDen sk\u00e6ve sociale rekruttering til Christiansborg-milj\u00f8et betyder, at store dele af befolkningens hverdagserfaringer havner under den politiske radar. Akt\u00f8rerne i det politiske milj\u00f8 har nemlig ikke bare en anden uddannelsesm\u00e6ssig baggrund end det store flertal, ogs\u00e5 p\u00e5 andre omr\u00e5der har de f\u00e5et andre levevilk\u00e5r og livserfaringer\u201d (Eliternes triumf, 2010, s. 29).<\/span><\/p>\n<h3><span style=\"font-weight: 400;\"><strong>Kilder<\/strong>:<\/span><\/h3>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Kj\u00e6r, Ulrik og Mogens N. Pedersen: <\/span><a href=\"http:\/\/da.unipress.dk\/media\/3150229\/87-7934-796-7_de_danske_folketingsmedlemmer.pdf\"><span style=\"font-weight: 400;\">De danske folketingsmedlemmer: En parlamentarisk elite og dens rekruttering, cirkulation og transformation 1849-2001, Aarhus Universitetsforlag, 2004<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\"> (pdf)<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><a href=\"https:\/\/www.ft.dk\/~\/media\/sites\/ft\/pdf\/folkestyret\/valg-og-afstemninger\/folketingsvalg-fra-1953.ashx?la=da\"><span style=\"font-weight: 400;\">Valgresultater siden 1953<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">. Folketinget.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><a href=\"https:\/\/web.archive.org\/web\/20171023170302\/http:\/\/www.dst.dk\/da\/Statistik\/bagtal\/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget.aspx\"><span style=\"font-weight: 400;\">\u201d<\/span><\/a><a href=\"https:\/\/www.dst.dk\/da\/Statistik\/bagtal\/2012\/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget\"><span style=\"font-weight: 400;\">Sk\u00e6v aldersfordeling i Folketinget<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">\u201d, Danmarks Statistik, 2012<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><a href=\"https:\/\/www.dst.dk\/da\/Statistik\/emner\/befolkning-og-valg\/indvandrere-og-efterkommere\/indvandrere-og-efterkommere\"><span style=\"font-weight: 400;\">Indvandrere og efterkommere<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">, Danmarks Statistik<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Lars Olsen: Eliternes triumf: Da de uddannede klasser tog magten, Sohns forlag, 2010<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">\u201d<\/span><a href=\"https:\/\/www.altinget.dk\/artikel\/det-skaeveste-folketing-nogensinde\"><span style=\"font-weight: 400;\">Det sk\u00e6veste Folketing nogensinde<\/span><\/a><span style=\"font-weight: 400;\">\u201d, Altinget.dk, 2011<\/span><\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Folketingets medlemmer er yngre end befolkningen som helhed, og 65+\u2019erne er stort set ikke repr\u00e6senteret. 98% af medlemmerne er hvide etniske danskere, og de ca. 10 % af danskerne, der har anden etnisk baggrund, er kun repr\u00e6senteret med 4 medlemmer. Over halvdelen af Folketingets medlemmer har en akademisk uddannelse med sig i bagagen, mens det &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":159,"featured_media":11547,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[2324,2789,1813,1655,1898,1699],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Demokratiets udfordringer - k\u00f8n, klasse, etnicitet og alder - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Demokratiets udfordringer - k\u00f8n, klasse, etnicitet og alder - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Folketingets medlemmer er yngre end befolkningen som helhed, og 65+\u2019erne er stort set ikke repr\u00e6senteret. 98% af medlemmerne er hvide etniske danskere, og de ca. 10 % af danskerne, der har anden etnisk baggrund, er kun repr\u00e6senteret med 4 medlemmer. Over halvdelen af Folketingets medlemmer har en akademisk uddannelse med sig i bagagen, mens det &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-03-27T09:10:14+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-12-03T11:07:37+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Folketinget.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1280\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"846\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Jytte Nielsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"7 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Folketinget.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Folketinget.png\",\"width\":1280,\"height\":846},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/\",\"name\":\"Demokratiets udfordringer - k\\u00f8n, klasse, etnicitet og alder - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-03-27T09:10:14+00:00\",\"dateModified\":\"2018-12-03T11:07:37+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Demokratiets udfordringer &#8211; k\\u00f8n, klasse, etnicitet og alder\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6\",\"name\":\"Jytte Nielsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Jytte Nielsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/jytte-nielsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Demokratiets udfordringer - k\u00f8n, klasse, etnicitet og alder - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Demokratiets udfordringer - k\u00f8n, klasse, etnicitet og alder - Kvinfo","og_description":"Folketingets medlemmer er yngre end befolkningen som helhed, og 65+\u2019erne er stort set ikke repr\u00e6senteret. 98% af medlemmerne er hvide etniske danskere, og de ca. 10 % af danskerne, der har anden etnisk baggrund, er kun repr\u00e6senteret med 4 medlemmer. Over halvdelen af Folketingets medlemmer har en akademisk uddannelse med sig i bagagen, mens det &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-03-27T09:10:14+00:00","article_modified_time":"2018-12-03T11:07:37+00:00","og_image":[{"width":1280,"height":846,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Folketinget.png","type":"image\/png"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Jytte Nielsen","Estimeret l\u00e6setid":"7 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Folketinget.png","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Folketinget.png","width":1280,"height":846},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/","name":"Demokratiets udfordringer - k\u00f8n, klasse, etnicitet og alder - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-03-27T09:10:14+00:00","dateModified":"2018-12-03T11:07:37+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiets-udfordringer-koen-klasse-etnicitet-og-alder\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Demokratiets udfordringer &#8211; k\u00f8n, klasse, etnicitet og alder"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6","name":"Jytte Nielsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Jytte Nielsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/jytte-nielsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11545"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/159"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11545"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11545\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11656,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11545\/revisions\/11656"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11547"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11545"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11545"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11545"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}