{"id":11561,"date":"2016-11-27T12:28:58","date_gmt":"2016-11-27T11:28:58","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11561"},"modified":"2018-11-27T14:06:47","modified_gmt":"2018-11-27T13:06:47","slug":"demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/","title":{"rendered":"Demokratiet tr\u00e6nger til et serviceeftersyn"},"content":{"rendered":"<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvert \u00e5r 5. juni stryger Dannebrog til tops. Vi fejrer demokratiet og Grundlovens indf\u00f8relse i 1849. Men realiteten var, at kun en begr\u00e6nset del af danskerne fik stemmeret. Det drejede sig om godt og vel 70 pct. af alle m\u00e6nd over 30 \u00e5r. Grundprincippet var ikke lige og almindelig valgret til voksne personer, men den s\u00e5kaldte husbondvalgret, det vil sige valgret til de m\u00e6nd, som r\u00e5dede over egen husstand.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-tim-knudsen\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Tim Knudsen\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-tim-knudsen\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Tim Knudsen<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>Professor emeritus<\/p>\n<p>Lic. adm. pol. et cand.mag.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11566\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/TimKnudsen.jpeg\" alt=\"\" width=\"180\" height=\"180\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/TimKnudsen.jpeg 180w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/TimKnudsen-150x150.jpeg 150w\" sizes=\"(max-width: 180px) 100vw, 180px\" \/><br \/>\nTilknyttet Institut for Statskundskab, K\u00f8benhavns Universitet.<br \/>\nTim Knudsen har deltaget i en r\u00e6kke internationale forskningsprojekter om bl.a.<br \/>\nstatsministre, regeringsledelse og topembedsm\u00e6nd.<\/p>\n<p><a href=\"http:\/\/timknudsen.dk\/index.asp?page=168\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">L\u00e6s mere om Tim Knudsen<\/a><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDer er mange grunde til, at man efter min opfattelse ikke kan kalde Grundloven i 1849 for en indf\u00f8relse af demokrati. En af dem er, at det ikke stod i Grundloven, at vi har demokrati. Det st\u00e5r der heller ikke den dag i dag. Der st\u00e5r, at vi har et indskr\u00e6nket monarki i mods\u00e6tning til det absolutte monarki, som man havde under enev\u00e6lden. Kongen havde i 1849 fortsat den ud\u00f8vende magt. Det bet\u00f8d bl.a., at det fortsat var kongen, der i princippet bestemte, hvem der skulle v\u00e6re ministre, og hvorn\u00e5r de skulle fyres. Og det var kongen, der i princippet bestemte, om der skulle v\u00e6re valg.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Jeg kender ikke nogen akademisk anerkendt forst\u00e5else af demokrati, der h\u00e6vder, at man kan have demokrati, n\u00e5r folket ikke engang indirekte via parlamentarisme kan bestemme, hvem der har den ud\u00f8vende magt&#8221;, siger Tim Knudsen, professor emeritus, der er historiker, forfatter og politisk kommentator. Tim Knudsen var professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, K\u00f8benhavns Universitet, indtil 2012, og han har i mange \u00e5r forsket i udvikling af det danske demokrati, og hvordan det danske folkestyre fungerer.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Skruen strammes om folkestyret i 1866<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den anden \u00e5rsag til, at 1849-forfatningen ikke er demokratisk, er, at store grupper ikke havde stemmeret, minder Tim Knudsen om. De g\u00e5r under betegnelsen de 7 F\u2019er. Fruentimmere dvs. kvinder, Folkehold dvs. tjenestefolk, Fattige, Fallenter dvs. m\u00e6nd, der var g\u00e5et konkurs, Fjolser, dvs. mentalt handicappede, Fremmede, dvs. m\u00e6nd, der boede i Danmark uden dansk indf\u00f8dsret, og F\u00e6ngslede, dvs. mennesker med en plettet straffeattest.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Tilmed blev Grundloven forringet i 1866, forklarer Tim Knudsen. Man indf\u00f8rte nye bestemmelser om, hvordan Landstinget skulle sammens\u00e6ttes. Kongen udpegede 12 af de 66 landstingsmedlemmer. De sad i princippet p\u00e5 livstid. 27 af medlemmerne blev valgt af de samme v\u00e6lgere, som valgte Folketinget, mens de sidste 27 medlemmer blev valgt af en lille gruppe mennesker med store ejendomsbesiddelser.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-tidslinje-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Tidslinje\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-tidslinje-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Tidslinje<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>1848: Enev\u00e6lden falder.<\/p>\n<p>1849: Grundloven vedtages. G\u00e6lder ikke for hertugd\u00f8mmerne.<\/p>\n<p>1854, 1855 og 1863: F\u00e6llesforfatninger for hele riget, der reducerer Grundloven til en regionalforfatning.<\/p>\n<p>1864: Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenborg.<\/p>\n<p>1866: Grundlovs\u00e6ndring: Valgregler til Landstinget strammes.<\/p>\n<p>1915: Grundlovs\u00e6ndring: Almindelig og lige valgret indf\u00f8res.<\/p>\n<p>1920: Grundlovs\u00e6ndring: Genforeningen.<\/p>\n<p>1953: Grundlovs\u00e6ndring: Betyder bl.a. at prinsesse Margrethe bliver tronf\u00f8lger. Afskaffer Landstinget.<\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dResultatet blev et Landsting, der favoriserede specielt godsejere, som jo stort set ogs\u00e5 sidder p\u00e5 regeringsmagten frem til 1901. Det var ikke almindelig og lige valgret, som ellers er et grundprincip, der skal v\u00e6re overholdt for, at vi kan tale om demokrati. F\u00f8rst i 1915 f\u00e5r st\u00f8rstedelen af den voksne befolkning valgret. Men ogs\u00e5 her er en r\u00e6kke undtagelser\u201d, fort\u00e6ller Tim Knudsen.<\/span><\/p>\n<h3>Begr\u00e6nsningerne faldt efterh\u00e5nden<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dIndtil 1961 kunne man blive frataget sin valgret, hvis man modtog visse typer af socialhj\u00e6lp. Det skal vi lige huske, inden vi jubler alt for meget over valgretten i 1915. Fallenterne fik f\u00f8rst stemmeret i 1953. S\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig de fremmede. De har jo stadig ikke valgret til Folketinget, hvis de bor i Danmark, men ikke har dansk statsborgerskab. Der er derfor nu flere voksne med bop\u00e6l i Danmark, som ikke har valgret end for en generation siden. De har dog valgret til kommunalvalg. S\u00e5 er der fjolser. Der er stadig omkring 200 mennesker i Danmark, der er over 18 \u00e5r, som ikke har valgret, fordi de mentalt er s\u00e5 d\u00e5rlige, at man ikke kan give dem det. Endelig skal det med, at man i 1915 f\u00f8rst fik valgret til Landstinget, n\u00e5r man fyldte 35 \u00e5r. Da der kun var valg hvert ottende \u00e5r, kunne man alts\u00e5 blive n\u00e6sten 43 \u00e5r, f\u00f8r man stemte til Landstinget.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Men fordi vi f\u00e5r s\u00e5 bred en valgret i 1915, og fordi vi fra 1901 nogenlunde f\u00f8lger det parlamentariske princip om, at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig, kan man efter min mening v\u00e6re bekendt at kalde det et demokrati i 1915. N\u00e5r jeg siger &#8220;nogenlunde&#8221;, s\u00e5 skyldes det blandt andet, at f\u00f8rst efter 1920 opgiver kongen at ville bestemme, hvorn\u00e5r der skal v\u00e6re valg, hvilket jo kan bringe den siddende regerings liv i fare uden, at et flertal er konstateret imod den. Og f\u00f8rst fra 1945 ser det ud til, at kongen ikke blander sig i, hvem der skal v\u00e6re ministre.&#8221;<\/span><\/p>\n<h3><strong>Kvinders repr\u00e6sentation vokser langsomt<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det tog tid, f\u00f8r kvinderne blev markant repr\u00e6senterede i landspolitik. I mellemkrigstiden var der ret konstant omkring ni kvinder i Rigsdagen. Det svarede til 3<\/span><span style=\"font-weight: 400;\">% af de folkevalgte. Vi skal helt frem til 1966, f\u00f8r blot 10% af pladserne tilfaldt kvindelige kandidater. Siden er kvindeandelen vokset i sm\u00e5 ryk, s\u00e5 39,6% af MF\u2019erne i dag er kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Endnu langsommere gik det med at f\u00e5 kvinder ind p\u00e5 ministerstolene. F\u00f8r 1950 havde der blot v\u00e6ret udpeget to kvindelige ministre. Nina Bang, verdens f\u00f8rste demokratisk udpegede kvindelige minister, i 1924 og Fanny Jensen i 1947. Fra 1953 s\u00e6ttes tempoet op, men vi skal ind i \u00e5r 2000, f\u00f8r vi med en kvindeandel p\u00e5 45 % har noget, der ligner ligestilling i regeringskontorerne. I 2012 er kvindeandelen toppet med 48%, hvorefter den er faldet markant til 30% i 2014. Til geng\u00e6ld fik Danmark sin f\u00f8rste kvindelige statsminister i 2011.<\/span><\/p>\n<h3>Departementschefer<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">&#8220;Det er blevet alt for overset&#8221;, tilf\u00f8jer Tim Knudsen, &#8220;at langt de fleste departementschefer er m\u00e6nd. I hele Danmarkshistorien har der kun v\u00e6ret et dusin kvindelige departementschefer mod dog 67 kvindelige ministre. Og i vore dage holder departementschefer i gennemsnit kun fire-fem \u00e5r, s\u00e5 det lave tal for kvinder skyldes ikke langsom udskiftning.&#8221;<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er alts\u00e5 plads til forbedringer ikke mindst af repr\u00e6sentationen i Folketinget og i embedsmandseliten. Men Tim Knudsen mener, at skoen nu trykker helt andre steder.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Klassedeling omkring uddannelse<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDet er p\u00e5 tide at tale om andre grupper end kvinderne. Der er i politik i dag en uddannelsesklassedeling. Siden 1982 har vi kun haft Dj\u00f8f-statsministre. Vi har ogs\u00e5 kun haft Dj\u00f8f\u2019ere som seri\u00f8se modkandidater til posten som statsminister. Da regeringen i 2011 blev dannet, havde n\u00e6sten 50% af ministrene l\u00e6st statskundskab eller lignende. I den \u00f8vrige del af regeringen var der ogs\u00e5 en del andre akademikere. S\u00e5 er der ogs\u00e5 i en dansk regering typisk i vores tid en eller to journalister. Tilbage har man en enkelt repr\u00e6sentant fra arbejdsklassen\u201d, siger Tim Knudsen og peger som eksempel p\u00e5 Carsten Hansen, minister for Land, By og Bolig.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dBilledet i dag tegnes n\u00e6sten udelukkende af akademikere. Dj\u00f8f\u2019erne vejer mest. Selv om de kun udg\u00f8r 83.000 af den samlede befolkning, fylder de enormt i politik. S\u00e6rligt folk fra statskundskab stormer frem. Den nye sk\u00e6vhed bliver voldsommere og voldsommere valg for valg\u201d, p\u00e5peger Tim Knudsen.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Vigtige emner er l\u00e6ngere om at komme p\u00e5 dagsordenen<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den nye sk\u00e6vhed kan ikke undg\u00e5 at p\u00e5virke, hvilke politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l der kommer p\u00e5 dagsordenen, hvilke love der bliver vedtaget, og hvordan v\u00e6lgerne oplever det politiske liv. Tim Knudsen har hentet nogle eksempler fra danskernes hverdag frem.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dFor det f\u00f8rste tror jeg, at nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver underbelyst, og at de er l\u00e6nge om at komme p\u00e5 den politiske dagsorden. Det kan fx v\u00e6re problemerne i det almennyttige boligbyggeri og ghettoerne. Mennesker, der bor i den slags byggeri, er meget sparsomt repr\u00e6senteret i Folketinget. Der er f\u00e5 medlemmer med indvandrerbaggrund, og der er mig bekendt kun en eneste i Folketinget, der har boet i et almennyttigt byggeri. Til geng\u00e6ld er der, s\u00e5 vidt jeg husker, 600.000 mennesker rundt om i landet, der bor i den boligtype. Det vil sige, at nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l og problemer kan v\u00e6re meget abstrakte for Folketinget.<\/span><\/p>\n<h3>Underrepr\u00e6sentation<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Vi kan ogs\u00e5 tage s\u00e5dan noget som plejehjem. Her skal du til Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance for at finde nogle MF\u2019er, som har arbejdet s\u00e5danne steder. Jeg tror, det var Liselotte Blixt fra DF, der p\u00e5 et tidspunkt rejste et sp\u00f8rgsm\u00e5l om inkontinens p\u00e5 plejehjemmene. Jeg har sv\u00e6rt ved at forestille mig, at en 26-\u00e5rig statskundskabsstuderende, som kommer i Folketinget, vil rejse det sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det er blot nogle eksempler p\u00e5, at dagsordenen bliver p\u00e5virket af sammens\u00e6tningen af Folketinget\u201d, konkluderer Tim Knudsen.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Fremmedg\u00f8rende sprog<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">For det andet mener Tim Knudsen, at politikerne ubevidst kommer til at tale et teknokratsprog, som en del af befolkningen enten synes er uforst\u00e5eligt, eller som de synes er meget fremmed for dem. Uden at ville h\u00e6nge en bestemt politiker ud finder Tim Knudsen hurtigt et citat frem, hvor Morten \u00d8stergaard fra De Radikale, mens han var uddannelsesminister, er citeret i \u201dS\u00f8fartens Ledere\u201d: \u201dVi skal hele tiden sikre, at vi har en kritisk masse af maritime kompetencer, som kan sikre, at den maritime klynge kan bevare sin styrkeposition\u201d.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dHvad betyder det? M\u00e5ske at der skal uddannes flere s\u00f8folk?\u201d, siger en undrende Tim Knudsen, der medgiver, at magasinets m\u00e5lgruppe er smal og speciel. Men som eksempel er det v\u00e6ldig beskrivende.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Laveste tillid til politikerne i mange \u00e5rtier<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dFor det tredje leder det over i, at der er en hel del v\u00e6lgere, der ikke kan genkende sig selv i de politikere, vi har. Tillid og identifikation mellem v\u00e6lger og folkevalgt er meget, meget vigtig. Det kan alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re med til at forklare, at tilliden til politikere for \u00f8jeblikket ligger lavere, end den har gjort i mange \u00e5rtier\u201d, siger Tim Knudsen.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Tim Knudsen har ikke et bud p\u00e5 en snuptagsl\u00f8sning, der kan forbedre tilliden eller \u00f8ge andelen af underrepr\u00e6senterede grupper, s\u00e5 Folketinget i h\u00f8jere grad afspejler alle befolkningsgrupper og begge k\u00f8n.<\/span><\/p>\n<h3>Hvordan forbedres tilliden til folkestyret?<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dJeg tror, vi skal kigge hele det politiske og administrative system efter og finde de mange kilder til, at vi har den her situation. Jeg tror ikke p\u00e5, at man med et par opstillingsregler eller andre initiativer bare lige kan \u00e6ndre p\u00e5 det\u201d, siger Tim Knudsen og henviser til en unders\u00f8gelse, der er gennemf\u00f8rt om de vilk\u00e5r, som medlemmer af kommunalbestyrelserne i dag arbejder under. I unders\u00f8gelsen gav 25% af byr\u00f8dderne udtryk for, at de er kommet til at stemme for nogle ting, som de ikke forstod, fordi problemstillingerne er komplekse, bilagsmaterialet sv\u00e6rt at forst\u00e5 og tiden til at s\u00e6tte sig ind i det knap.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dHele vores system er for\u00e6ldet. Vi har en grundlov, som for 2\/3 vedkommende stammer fra 1849. Vi har et ministerielt system, som blev indf\u00f8rt i 1848, og hvis grundprincipper stadig eksisterer. Kommunalbestyrelserne er ikke blevet reformerede p\u00e5 trods af, at vi har haft to kommunalreformer. Der er alts\u00e5 en r\u00e6kke steder, hvor der tr\u00e6nger til grundl\u00e6ggende reformer, men det har ret lange udsigter, f\u00f8r vi f\u00e5r dem\u201d, konstaterer Tim Knudsen.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvert \u00e5r 5. juni stryger Dannebrog til tops. Vi fejrer demokratiet og Grundlovens indf\u00f8relse i 1849. Men realiteten var, at kun en begr\u00e6nset del af danskerne fik stemmeret. Det drejede sig om godt og vel 70 pct. af alle m\u00e6nd over 30 \u00e5r. Grundprincippet var ikke lige og almindelig valgret til voksne personer, men den &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":161,"featured_media":11563,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[2515,2324,2789,1699,2525,2966,2227],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Demokratiet tr\u00e6nger til et serviceeftersyn - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Demokratiet tr\u00e6nger til et serviceeftersyn - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Hvert \u00e5r 5. juni stryger Dannebrog til tops. Vi fejrer demokratiet og Grundlovens indf\u00f8relse i 1849. Men realiteten var, at kun en begr\u00e6nset del af danskerne fik stemmeret. Det drejede sig om godt og vel 70 pct. af alle m\u00e6nd over 30 \u00e5r. Grundprincippet var ikke lige og almindelig valgret til voksne personer, men den &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-11-27T11:28:58+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-11-27T13:06:47+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Dannebrog.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2848\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"2136\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"J\u00f8rgen Poulsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"9 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Dannebrog.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Dannebrog.jpg\",\"width\":2848,\"height\":2136},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/\",\"name\":\"Demokratiet tr\\u00e6nger til et serviceeftersyn - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-11-27T11:28:58+00:00\",\"dateModified\":\"2018-11-27T13:06:47+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Demokratiet tr\\u00e6nger til et serviceeftersyn\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\",\"name\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Demokratiet tr\u00e6nger til et serviceeftersyn - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Demokratiet tr\u00e6nger til et serviceeftersyn - Kvinfo","og_description":"Hvert \u00e5r 5. juni stryger Dannebrog til tops. Vi fejrer demokratiet og Grundlovens indf\u00f8relse i 1849. Men realiteten var, at kun en begr\u00e6nset del af danskerne fik stemmeret. Det drejede sig om godt og vel 70 pct. af alle m\u00e6nd over 30 \u00e5r. Grundprincippet var ikke lige og almindelig valgret til voksne personer, men den &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-11-27T11:28:58+00:00","article_modified_time":"2018-11-27T13:06:47+00:00","og_image":[{"width":2848,"height":2136,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Dannebrog.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"J\u00f8rgen Poulsen","Estimeret l\u00e6setid":"9 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Dannebrog.jpg","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/Dannebrog.jpg","width":2848,"height":2136},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/","name":"Demokratiet tr\u00e6nger til et serviceeftersyn - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-11-27T11:28:58+00:00","dateModified":"2018-11-27T13:06:47+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/demokratiet-traenger-til-et-serviceeftersyn\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Demokratiet tr\u00e6nger til et serviceeftersyn"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57","name":"J\u00f8rgen Poulsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"J\u00f8rgen Poulsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11561"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/161"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11561"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11561\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11577,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11561\/revisions\/11577"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11563"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11561"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11561"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11561"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}