{"id":11578,"date":"2016-11-27T14:06:56","date_gmt":"2016-11-27T13:06:56","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11578"},"modified":"2018-11-27T17:19:58","modified_gmt":"2018-11-27T16:19:58","slug":"maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/","title":{"rendered":"M\u00e6nd stemmer til h\u00f8jre, kvinder til venstre"},"content":{"rendered":"<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dHvis jeg var spindoktor for partierne, ville jeg nok have det som et opm\u00e6rksomhedspunkt &#8230; Hvis man g\u00f8r det op siden 1990, ville der med kun m\u00e6nd som v\u00e6lgere have v\u00e6ret 20 \u00e5rs borgerligt styre afbrudt af 5 \u00e5rs socialdemokratisk centrum-venstrestyre fra 1993 til 1998. Hvis det havde v\u00e6ret overladt til kvinderne, ville der v\u00e6re 19 \u00e5rs socialdemokratisk centrum-venstrestyre og 6 \u00e5r med en borgerlig regering\u201d, siger J\u00f8rgen Goul Andersen i interviewet med KVINFO om m\u00e6nds og kvinders partipr\u00e6ferencer og politiske holdninger.<\/span><\/p>\n<h3>Forskellen bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre<\/h3>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-joergen-goul-andersen\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    J\u00f8rgen Goul Andersen\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-joergen-goul-andersen\">\n\t\t\t\t  \t<h3>J\u00f8rgen Goul Andersen<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11584\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/J\u00f8rgenGoulAndersen.jpeg\" alt=\"\" width=\"120\" height=\"156\" \/><\/p>\n<p>Cand.scient.pol. og professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. L\u00e6s mere p\u00e5 <a href=\"http:\/\/personprofil.aau.dk\/108787\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">AAU&#8217;s hjemmeside<\/a>.<\/p>\n<p>Han er medforfatter til <strong><em><a href=\"https:\/\/www.fak.samf.aau.dk\/nyheder\/Nyhed\/forskere-kortl-gger-forholdet-mellem-k-n--politik-og-velf-rdsstat.cid177995\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">F\u00f8r og efter stemmeretten. K\u00f8n, demokrati og velf\u00e6rd gennem 100 \u00e5r<\/a>.<\/em><\/strong><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">J\u00f8rgen Goul Andersen, der har forsket i omr\u00e5det i mere end 30 \u00e5r, fort\u00e6ller bl.a. om, hvordan m\u00e6nd og kvinders partivalg i de seneste 50 \u00e5r har udviklet sig, og om hvad der adskiller m\u00e6nd og kvinder holdningsm\u00e6ssigt. J\u00f8rgen Goul Andersens unders\u00f8gelser viser, at forskellen mellem m\u00e6nds og kvinders politiske holdninger er blevet st\u00f8rre og st\u00f8rre, og man kan se forskellene p\u00e5 en bred front af politikomr\u00e5der. Men f\u00f8rst et tilbageblik til 1918 i anledning af 100 \u00e5ret for kvinders valgret.<\/span><\/p>\n<p><em>Hvad ved vi om, hvordan m\u00e6nd og kvinder placerede deres kryds, efter at kvinder havde f\u00e5et stemmeret?<\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDet ved vi strengt taget ikke noget om fra Danmark, for s\u00e5 gamle data har vi desv\u00e6rre ikke. Men vi ved til geng\u00e6ld lidt om det fra andre lande i Europa. Og vi ved, hvordan det s\u00e5 ud i Sverige. Da Sverige og Danmark i andre situationer ligner hinanden meget, er det ikke helt sk\u00e6vt at g\u00e5 ud fra, at Danmark ogs\u00e5 ligner Sverige p\u00e5 det punkt. P\u00e5 den baggrund er der ikke noget, der tyder p\u00e5, at der ved de f\u00f8rste valg er ret stor forskel mellem m\u00e6nd og kvinders partivalg. Det kunne heller ikke afl\u00e6ses i valgresultaterne. Hvis der er en lille forskel, er den formentlig ligesom i Sverige g\u00e5et i retning af, at kvinder stemte en smule mere konservativt end m\u00e6ndene. Vi ser ogs\u00e5, at kvinder i alle samfund har v\u00e6ret mere tilb\u00f8jelige til at undg\u00e5 de ekstreme partier p\u00e5 venstre og m\u00e5ske is\u00e6r p\u00e5 h\u00f8jrefl\u00f8jen.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>Kristent-konservative partier havde tag i kvinderne<\/h3>\n<p><em>Hvad, tror du, er \u00e5rsagen til, at kvinder i den f\u00f8rste tid er mere konservative?<\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDer, hvor det sl\u00e5r kraftigst igennem, er i de lande, hvor man har de st\u00e6rkeste kristeligt demokratiske partier. Religion har historisk betydet lidt mere for kvinder, og det har v\u00e6ret en af drivkr\u00e6fterne bag den konservative tendens. Det har ikke v\u00e6ret s\u00e5 v\u00e6sentligt i Danmark og Sverige, men man skal ikke udelukke, at det ogs\u00e5 betyder noget der. M\u00e5ske har det ogs\u00e5 v\u00e6ret rester af socialistisk forskr\u00e6kkelse. Det, vil jeg ikke udelukke, kan have spillet ind i forhold til, at de i mindre omfang st\u00f8ttede Socialdemokraterne.\u201d<\/span><\/p>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Din forskerkollega, historiker Jytte Larsen, har en formodning om, at det m\u00e5ske kan h\u00e6nge sammen med, at kvinder ikke var ude p\u00e5 arbejdsmarkedet, og de derfor var mere afh\u00e6ngige af mandens indt\u00e6gt?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det er jeg fuldst\u00e6ndig enig i. Men det kunne jo p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 betyde, at de bare stemte ligesom deres m\u00e6nd. Men det er sv\u00e6rt at sige pr\u00e6cist, for vi taler p\u00e5 det her tidspunkt om en forskel p\u00e5 m\u00e5ske 1-2 % i m\u00e6nds og kvinders partivalg. N\u00e5r vi kommer ud p\u00e5 yderfl\u00f8jene, har forskellen v\u00e6ret mere markant. Vi kan faktisk af de \u00e6ldste data, vi har fra SF, se, at kvinderne i vid udstr\u00e6kning undgik SF dengang. SF var et mandeparti helt frem til midten af 1970\u2019erne. Siden er det i den grad blevet et kvindeparti. I data fra Fremskridtspartiet og DF har vi kunne se samme tendens. Alt, hvad vi har af tilg\u00e6ngelig information om yderpartier, bekr\u00e6fter, at kvinder har holdt sig v\u00e6k fra ekstremerne p\u00e5 b\u00e5de venstre- og h\u00f8jrefl\u00f8jen.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>Kvindernes holdningsskift begyndte i 70&#8217;erne<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Du har langt mere faktuel viden fra de sidste 50 \u00e5r. Hvad er det disse data viser om skiftet i kvinders og m\u00e6nds holdninger og partivalg?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDet, at kvinderne pludselig ligger lidt til venstre for m\u00e6ndene, sl\u00e5r igennem i 1970\u2019erne p\u00e5 et tidspunkt, hvor kvinder for alvor kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. M\u00e5ske er der tale om et par \u00e5rs forsinkelse. Det sl\u00e5r igennem nogenlunde samtidigt i Danmark og Sverige, og man ser det ogs\u00e5 \u2013 m\u00e5ske af lidt andre grunde &#8211; i USA, hvor man godt kan forestille sig, hvorfor den republikanske pr\u00e6sident Ronald Reagan havde mere appel til m\u00e6nd end til kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1970\u2019erne er billedet dog ikke helt entydigt. Det g\u00e5r lidt den ene vej og lidt den anden vej. I 1973 var kvinderne ikke i samme grad som m\u00e6ndene med p\u00e5 b\u00f8lgen mod h\u00f8jre i Danmark. Hvad det skyldes, ved jeg ikke. Ved valget i 1975, 1977 og 1979 ser valget af parti til geng\u00e6ld nogenlunde lige ud i forhold til de to k\u00f8n. Det er lige omkring det samme tidspunkt, hvor forskellen ogs\u00e5 forsvinder i Sverige.<\/span><\/p>\n<h3>Mere venstreorienterede, men mindre kampvillige<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Hvordan ser det ud med m\u00e6nds og kvinders holdninger p\u00e5 det tidspunkt?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dI 1970\u2019erne opst\u00e5r der en tendens til, at de unge kvinder ligger lidt til venstre for de unge m\u00e6nd, hvis man g\u00f8r op p\u00e5 r\u00f8de og bl\u00e5 partier. Derimod er der en svag tendens i den modsatte retning, alts\u00e5 til h\u00f8jre for m\u00e6ndene, blandt de \u00e6ldre kvinder, s\u00e5 de to grupper har dermed udlignet hinanden.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Holdningsm\u00e6ssigt kan vi se, at der er nogle begyndende forskelle mellem m\u00e6nd og kvinder, men alligevel s\u00e5dan, at kvinder, n\u00e5r det g\u00e6lder s\u00e5dan noget som arbejdsmarkedet, strejker og den slags ting, er tydeligt mere forsigtige og mindre kampvillige, end m\u00e6ndene er p\u00e5 det tidspunkt.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Til geng\u00e6ld sl\u00e5r kvinderne en smule mere ud med en positiv holdning til milj\u00f8sp\u00f8rgsm\u00e5l. De er ret klart tilbageholdende i forhold til milit\u00e6re udgifter, og meget klart imod atomkraft, som jo er et issue i 1970\u2019erne. Kvinderne er ogs\u00e5 lidt mere EU-skeptiske, og der er en antydning af, at de er lidt mere lighedsorienterede, men det er helt nede i marginalerne. Hvis vi deler det op p\u00e5 alder, finder vi, at de yngre kvinder p\u00e5 de fleste omr\u00e5der er lidt mere venstredrejede end de yngre m\u00e6nd. Men vi har endnu ikke et markant gap mellem k\u00f8nnene p\u00e5 der her tidspunkt.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>Forskellen stiger fra 3% til 6%<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Hvad sker der i de n\u00e6ste \u00e5rtier?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dHer sl\u00e5r forskellene mellem k\u00f8nnene igennem b\u00e5de holdningsm\u00e6ssigt og partipolitisk. De holdningsm\u00e6ssige skel mellem m\u00e6nd og kvinder bliver kraftigere. Men det er de partipolitiske skel, der sl\u00e5r f\u00f8rst igennem. Op igennem 1980\u2019erne er der en forskel p\u00e5 3 procentpoint mellem, hvilke partier m\u00e6nd stemmer p\u00e5, og hvilke partier kvinder stemmer p\u00e5. S\u00e5 bliver forskellen pludselig 6 procentpoint. Derefter lidt mere endnu, og i dag er vi helt oppe omkring 10-11 procentpoint, lidt afh\u00e6ngige af, hvilke m\u00e5linger, vi benytter. Jeg har lige tjekket den seneste samment\u00e6lling af Gallups politiske indeks. Der ligger vi ogs\u00e5 p\u00e5 en halv snes procentpoint. Det er temmelig meget.<\/span><\/p>\n<h3>I en parallel virkelighed<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det er ogs\u00e5 \u00e5rsagen til, at k\u00f8n i stigende grad har betydning for, om der er flertal for en bl\u00e5 eller r\u00f8d regering:<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">I 1990 ville kvinderne have valgt en socialdemokratisk ledet regering. Vi fik en fortsat VK-regering.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">I 1994 var der flertal for en socialdemokratisk ledet regering b\u00e5de hos m\u00e6nd og kvinder.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">I 1998 ville m\u00e6ndene have valgt en bl\u00e5 regering.I 2001 og 2005 var der flertal for en bl\u00e5 regering hos b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">I 2007 ville kvinder allerede have sendt VK-regeringen ud, men den blev siddende med m\u00e6ndenes stemmer.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Havde m\u00e6ndene kunne bestemme alene, havde statsministeren ogs\u00e5 heddet Lars L\u00f8kke fra 2011 til 2015.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvis man g\u00f8r det op siden 1990, ville der med m\u00e6nd have v\u00e6ret 20 \u00e5rs borgerligt styre afbrudt af 5 \u00e5rs centrum-venstrestyre fra 1993 til 1998. Hvis det havde v\u00e6ret overladt til kvinderne, ville der v\u00e6re 19 \u00e5rs centrum-venstrestyre og 6 \u00e5r med en borgerlig regering. Det er meget markant.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>Ikke fordi de er kvinder<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Hvordan placerer kvinder sig i dag?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dDe seneste meningsm\u00e5linger viser, at det er lige p\u00e5 vippen. Men Helle Thorning-Schmidt ville v\u00e6re n\u00e6sten sikker p\u00e5 at blive genvalgt, hvis kun kvinderne skulle stemme. Men det er n\u00e6ppe, fordi hun er kvinde. Vi kan se, at DF bestemt ikke fik mange kvindestemmer, da Pia Kj\u00e6rsgaard var leder. Det samme g\u00e6lder Fremskridtspartiet, da de havde Pia Kj\u00e6rsgaard og Kirsten Jacobsen som frontfigurer. Begge partier har v\u00e6ret st\u00e6rke mandepartier.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det er alts\u00e5 ogs\u00e5 i dag s\u00e5dan, at det enten ligger og vipper, eller ogs\u00e5 placerer kvinderne sig til venstre. M\u00e6ndene ville utvivlsomt v\u00e6lge en bl\u00e5 regering her ved 2015-valget.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>Forskellen sl\u00e5r ud overalt<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Det udspringer jo af m\u00e6nds og kvinders holdninger. P\u00e5 hvilke omr\u00e5der er der markante forskelle i dag?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dForskellene i holdninger hos m\u00e6nd og kvinder er ved at v\u00e6re dybt forankret. Vi kunne lige akkurat se det p\u00e5 holdninger til velf\u00e6rdens serviceydelser i 1970\u2019erne. Men i dag sl\u00e5r k\u00f8nsforskellen ud p\u00e5 snart sagt alle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvis man skal afveje velf\u00e6rdshensyn over for andre hensyn, er det meget tydeligt, at kvinder prioriterer velf\u00e6rden i langt h\u00f8jere grad. Men det sl\u00e5r ogs\u00e5 meget bredere igennem i dag. Fx i forhold til alle sp\u00f8rgsm\u00e5l om lighed. Kvinderne er blevet v\u00e6sentligt mere lighedsorienterede end m\u00e6nd \u2013 hvad de ikke var i 1970\u2019erne. Det g\u00e6lder navnlig alle de klassiske venstre-h\u00f8jresp\u00f8rgsm\u00e5l om fordelingspolitik og velf\u00e6rd, hvor det sl\u00e5r meget kraftigt ud, at kvinder og m\u00e6nd har forskellige holdninger. Stiller man velf\u00e6rd over for skattelettelser, f\u00e5r man n\u00e6sten den maksimale forskel. Her er der stort set lige s\u00e5 stor forskel mellem m\u00e6nd og kvinder, som der er p\u00e5 venstre- og h\u00f8jrefl\u00f8jen i dansk politik.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>K\u00f8nsforskelle sl\u00e5r klasseforskelle<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Vil det sige, at k\u00f8nsforskellene har f\u00e5et st\u00f8rre betydning end klassetilh\u00f8rsforhold?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dJa, det har det faktisk i dag. Selv om der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 er en politisk omskiftelighed i det. Hvis man ser p\u00e5 klasseforskelle i holdninger, har de ikke \u00e6ndret sig ret meget over tid. Men klasseforskellene i partivalg har \u00e6ndret sig s\u00e5 meget, at det, ud fra de seneste meningsm\u00e5linger, ser ud til, at r\u00f8d blok i dag f\u00e5r st\u00f8rre tilslutning fra funktion\u00e6rer og selvst\u00e6ndige end fra arbejdere. Den klassiske arbejderstemme bliver direkte negativ hos r\u00f8d blok, fordi mange arbejderstemmer er g\u00e5et over til DF. DF fik her i for\u00e5ret rundt regnet lige s\u00e5 stor tilslutning fra arbejdere som S, SF og Enhedslisten til sammen. Tidligere havde det noget med indvandringssp\u00f8rgsm\u00e5l at g\u00f8re, men i de senere \u00e5r har det rigtig meget at g\u00f8re med velf\u00e6rdspolitikken. DF har undsagt deres egen dagpengereform og sagt, at det var en fejl, og at de gerne vil lave den om.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>DF bliver i mindre grad et mandeparti<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Mere fokus p\u00e5 velf\u00e6rdspolitik skulle if\u00f8lge det, du siger, f\u00e5 flere kvinder til at stemme p\u00e5 DF?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dVi har lidt forskellige resultater, men i de fleste af de tal, vi har, ser det faktisk ud til, at DF ikke l\u00e6ngere er s\u00e5 udpr\u00e6get et mandeparti, som det var. Men kvinder har ogs\u00e5 i dag andre alternativer. De er ikke l\u00e6ngere forskr\u00e6kket over for at stemme p\u00e5 SF, der i dag er det n\u00e6rmeste, vi kommer et kvindeparti. Og Enhedslisten skr\u00e6mmer heller ikke.<\/span><\/p>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Du har set p\u00e5, om det er kvinderne, der har bev\u00e6get sig mod venstre, eller om det er m\u00e6ndene, der har rykket sig mod h\u00f8jre. Hvad siger dine unders\u00f8gelser?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dJeg h\u00e6lder m\u00e5ske n\u00e6sten mest til den sidste mulighed: At m\u00e6ndene er rykket mod h\u00f8jre. Det er ikke til at sige pr\u00e6cist, hvad der er hvad. Men noget kunne tyde p\u00e5, at det mest er m\u00e6ndene, der har flyttet sig. Der har i hele den vestlige verden v\u00e6ret en mobilisering af mere markedsliberal tankegang i de sidste 20 til 30 \u00e5r. Den har kvinderne kun i meget lille grad v\u00e6ret en del af. Kvinder holder i langt h\u00f8jere grad fast i det klassiske velf\u00e6rdskompromis.<\/span><\/p>\n<h3>Mobiliseringseffekt<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvis vi ser p\u00e5 1970\u2019erne og 1980\u2019erne, er der ingen tvivl om, at vi blandt alle grupper af kvinder kan se, at der sker en kvindepolitisk bevidstg\u00f8relse, der kommer til at pr\u00e6ge deres syn og holdninger fremadrettet. Hvis man fx i dag kigger n\u00e6rmere p\u00e5 de h\u00f8jere kvindelige funktion\u00e6rer i den private sektor, kan vi se, at de er v\u00e6sentligt mindre bl\u00e5 end deres mandlige kolleger. Der er hos dem en eller anden oppositionel tone, som stammer tilbage fra 70\u2019erne og 80\u2019erne. Men vi kan ikke med vores surveymetoder finde ud af, hvad det er, der ligger bag. Vi kan bare se, at vi har en tendens, som sl\u00e5r igennem over en bred front. Min nu afd\u00f8de kollega, Lise Togeby, havde s\u00e5dan en god udl\u00e6gning af f\u00e6nomenet. Nemlig, at der er tale om en mobiliseringseffekt, som sl\u00e5r igennem hos alle kvinder, som resultat af den kvindepolitiske bevidstg\u00f8relse. Men surveymetoden g\u00e5r ud p\u00e5 at forklare nogle forskelle mellem individer med nogle andre forskelle mellem individer. Hvis alle mobiliseres, har vi ikke nogle forskelle at forklare med. Derfor kan vi ikke rigtigt m\u00e5le det. Men det tror jeg stadig, hun har ret i.<\/span><\/p>\n<h3>Kvinderne holder fast i velf\u00e6rdsstaten<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Kan man spore disse bev\u00e6gelser i m\u00e6nds og kvinders holdninger?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dFor kvindernes vedkommende er der alts\u00e5 en rest af mobiliseringen hos snart sagt alle grupper af kvinder samt en st\u00f8rre faglig bevidsthed og en holden fast ved velf\u00e6rdsstaten. Blandt m\u00e6ndene har der v\u00e6ret en mere markedsliberal tendens, som ogs\u00e5 sl\u00e5r igennem i holdninger. Ser vi fx p\u00e5 holdninger til lighed, er der faktisk ingen \u00e6ndringer over de sidste 50 \u00e5r blandt kvinderne. Mens m\u00e6ndene \u2013 selv om det m\u00e5ske ikke er s\u00e5 markant, som man kunne tro ud fra den offentlige debat \u2013 er blevet mindre lighedsorienterede. Det kan ses som et ryk mod h\u00f8jre.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Selv om skattesp\u00f8rgsm\u00e5let ikke har den helt store appel hos m\u00e6nd, er det dog langt st\u00f8rre end hos kvinder. N\u00e5r man kommer til afvejning mellem skatter og velf\u00e6rd, er det dog lidt sv\u00e6rt at sige, hvilken vej holdningerne er g\u00e5et. Umiddelbart prioriterer folk velf\u00e6rden klart h\u00f8jere, end de gjorde tidligere. Men det kan jo ogs\u00e5 afspejle, at skatterne i mellemtiden er s\u00e6nket. Hvis folk i virkeligheden mener det samme, og vi i mellemtiden har f\u00e5et skattelettelser, s\u00e5 vil folk prioritere \u00f8get velf\u00e6rd lidt h\u00f8jere. S\u00e5 det er et relativt m\u00e5l. Men den folkelige afvejning er g\u00e5et i retning af, at velf\u00e6rden vejer v\u00e6sentligt tungere i de sidste 10-15 \u00e5r, end den gjorde i midten af 1990\u2019erne.<\/span><\/p>\n<h3>Poul Nyrup<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Da Poul Nyrup kom til som statsminister i 1993 var der en v\u00e6sentlig st\u00f8rre prioritering af skattelettelser, end der er i dag, hvorimod velf\u00e6rdsforbedring har haft en klar forrang i de sidste mange \u00e5r. Og igen er det s\u00e6rlig tydeligt blandt kvinder. Her er det m\u00e5ske m\u00e6ndene, der har st\u00e5et stille, mens kvinderne har bev\u00e6get sig mod venstre og i retning af st\u00f8rre prioritering af velf\u00e6rden.\u201d<\/span><\/p>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">I dag er stemmeprocenten blandt kvinder h\u00f8jere end blandt m\u00e6nd. Hvad mener du om udviklingen p\u00e5 l\u00e6ngere sigt?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dP\u00e5 n\u00e6sten alle omr\u00e5det har vi f\u00e5et udlignet k\u00f8nsforskelle i den politiske deltagelse. Det g\u00e5r virkelig st\u00e6rkt fra 1970\u2019erne og frem til omkring \u00e5r 2000 &#8211; efter \u00e5r 2000 har vi desv\u00e6rre ikke ret mange tal. Men allerede i \u00e5r 2000 er forskellen blevet udlignet enormt p\u00e5 alle former for politisk deltagelse \u2013 lige med undtagelse af partimedlemskab. Deltagelse i de politiske partier er stadig en mandesag.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Da Danmarks Statistik af en eller anden uforklarlig grund ikke g\u00f8r valgdeltagelsen op p\u00e5 k\u00f8n, har jeg i stedet pr\u00f8vet at se p\u00e5 det ud fra, hvad vi ved om valgdeltagelsen ved kommunalvalg, og hvordan k\u00f8nsforskellene ved kommunalvalg plejer at forholde sig til k\u00f8nsforskelle ved Folketingsvalg. Jeg har ogs\u00e5 set p\u00e5 de tilf\u00e6lde, hvor nogle af mine kolleger har haft mulighed for at lave unders\u00f8gelser i forbindelse med valgene.<\/span><\/p>\n<h3>Kvinder stemmer lidt mere end m\u00e6nd<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det bliver n\u00e6ppe nogen stor forskel i m\u00e6nds og kvinders valgdeltagelse. Men alting peger i retning af, at valgdeltagelsen er lidt h\u00f8jere blandt kvinder end blandt m\u00e6nd i dag. Den tendens vil nok forts\u00e6tte af mange grunde. Blandt andet er der en st\u00e6rk norm om, at man b\u00f8r stemme. Og normer har det generelt med at st\u00e5 lidt st\u00e6rkere blandt kvinder end blandt m\u00e6nd. Det, tror jeg, ikke vil \u00e6ndre sig. Derudover er der flere socialt udsatte blandt m\u00e6nd, og de har ikke nogen h\u00f8j valgdeltagelse. Alene det vil kunne sl\u00e5 igennem. Vi ser ogs\u00e5, at k\u00f8nsforskellen i valgdeltagelse er st\u00f8rst blandt de unge, og det er nok en generationseffekt.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I og med at kvinder ogs\u00e5 lever l\u00e6ngere, har det, siden kvinder og tyende fik valgret, altid v\u00e6ret s\u00e5dan, at kvinder har udgjort et flertal af v\u00e6lgerbefolkningen. Den forskel bliver n\u00e6ppe mindre, for intet tyder p\u00e5, at forskellen i middellevealder blandt m\u00e6nd og kvinder skulle forsvinde. Derfor tror jeg med meget stor sikkerhed, at kvinder vil udg\u00f8re et klart flertal af v\u00e6lgerne og &#8211; selv om det m\u00e5ske ikke er s\u00e5 markant &#8211; et endnu st\u00f8rre flertal af dem, der stemmer.\u201d<\/span><\/p>\n<h3>Partierne burde forholde sig til forskellene<\/h3>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Du mener, at politikerne og partierne ikke er tilstr\u00e6kkeligt opm\u00e6rksomme p\u00e5, at der er flere kvindelige v\u00e6lgere, at de stemmer oftere, og at de har andre politiske holdninger end m\u00e6nd?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dJa, det vil jeg da nok sige. Hvis jeg var spindoktor for et parti, ville jeg nok have det som et opm\u00e6rksomhedspunkt: Er der noget, vi kan g\u00f8re ved det?<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det g\u00e6lder ogs\u00e5 en overvejelse af, hvordan reformer p\u00e5virker m\u00e6nds og kvinders interesser forskelligt. Det kunne man som parti ogs\u00e5 have liggende meget mere i baghovedet, end man har. Vi har fx stadig elementer af k\u00f8nsdiskrimination i vores pensionssystem, som man ikke finder i andre europ\u00e6iske lande, men som herhjemme er et forbl\u00f8ffende upolitiseret omr\u00e5de. Det mener jeg skyldes, at man navnlig i de senere \u00e5r har v\u00e6ret meget lidt opm\u00e6rksomme p\u00e5 k\u00f8nsfaktorerne p\u00e5 Christiansborg.\u201d <\/span><\/p>\n<p><em><span style=\"font-weight: 400;\">Mener du, at partierne burde udnytte dette meget mere taktisk i deres fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 et flertal?<\/span><\/em><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">\u201dJa \u2026 og m\u00e5ske ogs\u00e5 af et godt hjerte!<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Hvis man fx tager de arbejdsmarkedspensioner, hvor man har unisex-ordninger inden for de enkelte pensionskasser. Det vil sige ordninger, hvor m\u00e6nd og kvinder f\u00e5r samme pension, hvis de bidrager med samme procentvise indbetaling. \u00c9t er, at der kan v\u00e6re noget uretf\u00e6rdighed i, at m\u00e6nd f\u00e5r mest i pension, fordi de generelt tjener mere end kvinder. Noget andet er, at uretf\u00e6rdigheden faktisk bliver endnu st\u00f8rre, idet m\u00e6nd og kvinder, der tjener det samme og har betalt det samme ind, alligevel ikke f\u00e5r det samme som pensionister pga. af et k\u00f8nsopdelt arbejdsmarked. Forklaringen er, at du som mand har en rimelig god chance for at havne i en pensionskasse, hvor der er et p\u00e6nt stort flertal af m\u00e6nd. Og det er en fordel, for de lever ikke s\u00e5 l\u00e6nge. Dvs. at der er flere penge til den \u00e5rlige pension. Hvis du omvendt er kvinde, er der en rimelig stor risiko for, at du havner i en gruppe, hvor der er rigtigt mange kvinder. PKA er en klassiker, hvor 90% af medlemmerne er kvinder. Det har den ulempe, at kvinder lever forbistret l\u00e6nge sammenlignet med m\u00e6nd, s\u00e5 pengene skal str\u00e6kke over langt flere \u00e5r.<\/span><\/p>\n<h3>Udligning mellem pensioner<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5dan som det er nu, betyder det, at der ikke er en form for udligning mellem de forskellige faggrupper. Det kunne jo godt lade sig g\u00f8re at skabe en \u201dk\u00f8ns\u201dafgift, der g\u00f8r, at det ikke er helt s\u00e5 slemt pensionsm\u00e6ssigt at v\u00e6re sygeplejerske, og ikke helt s\u00e5 godt at v\u00e6re ingeni\u00f8r.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Et andet positivt eksempel er, at du under barselsorlov stort set over alt i statslige pensionssystemer optjener point nogenlunde, som om, du var i arbejde. Det retter op p\u00e5 pensionssk\u00e6vheden. Det er en ret stor ting, n\u00e5r mange kvinder ellers f\u00e5r nogle d\u00e5rligere pensionsvilk\u00e5r end m\u00e6ndene, selv om de tjener det samme, hvis A) de f\u00f8der et tilpas stort antal b\u00f8rn, og hvis B) de er medlemmer af en pensionskasse, hvor et flertal er kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Jeg vil tro, at de fleste synes, at k\u00f8nssk\u00e6vhederne i pensionssystemet er vildt uretf\u00e6rdigt. Det svarer lidt til at sige, at m\u00e6nd skulle have en v\u00e6sentligt h\u00f8jere folkepension, fordi de ikke lever s\u00e5 l\u00e6nge, &#8211; og s\u00e5 en ekstra bonus oven i, fordi de ikke er s\u00e5 meget p\u00e5 barsel. Det ville nok stride imod forestillingerne om retf\u00e6rdighed hos de fleste af os.<\/span><\/p>\n<h3>Det kommer ikke af sig selv<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det er bare nogle af de ting, man kan undre sig over, at politikere ikke tager op. Man kunne jo godt se p\u00e5, hvordan henholdsvis m\u00e6nd og kvinder bliver p\u00e5virket af forskellige strukturer. Og uanset om v\u00e6lgerne s\u00e5 bel\u00f8nner politikerne med deres stemme eller ej, kunne det v\u00e6re, at de ud af et godt og retf\u00e6rdigt sind synes, at man i Danmark burde behandle kvinderne ordentligt og ikke diskriminerende.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det kommer ikke spontant. Det kommer s\u00e5dan set kun, hvis der er nogle politikere, der tager det op og siger: Vi har en strukturel sk\u00e6vhed her. Det kan undre lidt, at der ikke er nogle af partierne, der g\u00f8r det, men det skyldes, tror jeg, at man er for lidt opm\u00e6rksom p\u00e5 k\u00f8n. Men n\u00e5r det ikke bliver italesat og ikke bliver sat p\u00e5 dagsordenen, tror jeg ogs\u00e5, at det skyldes, at man er lidt blind over for, at kvinderne udg\u00f8r lidt over halvdelen af v\u00e6lgerne og lidt over halvdelen af den voksne befolkning\u201d, slutter J\u00f8rgen Goul Andersen.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201dHvis jeg var spindoktor for partierne, ville jeg nok have det som et opm\u00e6rksomhedspunkt &#8230; Hvis man g\u00f8r det op siden 1990, ville der med kun m\u00e6nd som v\u00e6lgere have v\u00e6ret 20 \u00e5rs borgerligt styre afbrudt af 5 \u00e5rs socialdemokratisk centrum-venstrestyre fra 1993 til 1998. Hvis det havde v\u00e6ret overladt til kvinderne, ville der v\u00e6re &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":161,"featured_media":11588,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[2967,2968,1813,1699],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>M\u00e6nd stemmer til h\u00f8jre, kvinder til venstre - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"M\u00e6nd stemmer til h\u00f8jre, kvinder til venstre - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"\u201dHvis jeg var spindoktor for partierne, ville jeg nok have det som et opm\u00e6rksomhedspunkt &#8230; Hvis man g\u00f8r det op siden 1990, ville der med kun m\u00e6nd som v\u00e6lgere have v\u00e6ret 20 \u00e5rs borgerligt styre afbrudt af 5 \u00e5rs socialdemokratisk centrum-venstrestyre fra 1993 til 1998. Hvis det havde v\u00e6ret overladt til kvinderne, ville der v\u00e6re &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-11-27T13:06:56+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-11-27T16:19:58+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/r\u00f8dbla\u030a.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"720\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"720\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"J\u00f8rgen Poulsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"19 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/r\\u00f8dbla\\u030a.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/r\\u00f8dbla\\u030a.png\",\"width\":720,\"height\":720},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/\",\"name\":\"M\\u00e6nd stemmer til h\\u00f8jre, kvinder til venstre - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-11-27T13:06:56+00:00\",\"dateModified\":\"2018-11-27T16:19:58+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"M\\u00e6nd stemmer til h\\u00f8jre, kvinder til venstre\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\",\"name\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"M\u00e6nd stemmer til h\u00f8jre, kvinder til venstre - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"M\u00e6nd stemmer til h\u00f8jre, kvinder til venstre - Kvinfo","og_description":"\u201dHvis jeg var spindoktor for partierne, ville jeg nok have det som et opm\u00e6rksomhedspunkt &#8230; Hvis man g\u00f8r det op siden 1990, ville der med kun m\u00e6nd som v\u00e6lgere have v\u00e6ret 20 \u00e5rs borgerligt styre afbrudt af 5 \u00e5rs socialdemokratisk centrum-venstrestyre fra 1993 til 1998. Hvis det havde v\u00e6ret overladt til kvinderne, ville der v\u00e6re &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-11-27T13:06:56+00:00","article_modified_time":"2018-11-27T16:19:58+00:00","og_image":[{"width":720,"height":720,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/r\u00f8dbla\u030a.png","type":"image\/png"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"J\u00f8rgen Poulsen","Estimeret l\u00e6setid":"19 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/r\u00f8dbla\u030a.png","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/r\u00f8dbla\u030a.png","width":720,"height":720},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/","name":"M\u00e6nd stemmer til h\u00f8jre, kvinder til venstre - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-11-27T13:06:56+00:00","dateModified":"2018-11-27T16:19:58+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/maend-stemmer-til-hoejre-kvinder-til-venstre-2\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"M\u00e6nd stemmer til h\u00f8jre, kvinder til venstre"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57","name":"J\u00f8rgen Poulsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"J\u00f8rgen Poulsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11578"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/161"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11578"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11578\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11594,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11578\/revisions\/11594"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11588"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11578"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11578"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11578"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}