{"id":11618,"date":"2016-11-03T10:33:42","date_gmt":"2016-11-03T09:33:42","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11618"},"modified":"2018-12-11T13:44:29","modified_gmt":"2018-12-11T12:44:29","slug":"kvinder-i-landspolitik-siden-1918","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/","title":{"rendered":"Kvinder i landspolitik siden 1918"},"content":{"rendered":"<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-norden\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Norden\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-norden\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Norden<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>L\u00e6s om kvinders indtog i politik i alle fem lande.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Samlet artikel<\/a><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11849\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2.jpg\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"259\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2.jpg 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2-300x159.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Danmark<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/sverige\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Sverige<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/norge\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Norge<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/finland\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Finland<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/island\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Island<\/a><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter folketingsvalget i 2011 udgjorde kvinder 39% af folketingsmedlemmerne. Det er den h\u00f8jeste andel nogensinde. Det er ogs\u00e5 f\u00f8rste gang i lang tid, at kvinderepr\u00e6sentationen har rykket sig lidt: Siden 1998 har andelen kvinder v\u00e6ret stagneret p\u00e5 ca. 38%.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Det lange seje tr\u00e6k<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ved det f\u00f8rste folketingsvalg i 1918, hvor kvinder for f\u00f8rste gang b\u00e5de kunne stemme og stille op til valget, blev der indvalgt 4 kvinder i det dengang 140 personer store folketing. Det svarede til en repr\u00e6sentation p\u00e5 3%. Forventningerne til kvindernes nye politiske medborgerskab havde v\u00e6ret store \u2013 ikke mindst i kvindebev\u00e6gelsen \u2013 og skuffelsen over det d\u00e5rlige valgresultat var til at tage og f\u00f8le p\u00e5. Trods kvindebev\u00e6gelsens fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 de politiske partier til at opstille flere kvindelige kandidater og p\u00e5 at mobilisere de kvindelige v\u00e6lgere, forblev kvinderepr\u00e6sentationen ved de f\u00f8lgende 11 valg frem til efter 2. Verdenskrig under 5%.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ogs\u00e5 i Rigsdagens andet kammer, Landstinget, var kvinderepr\u00e6sentationen lav, selvom den var h\u00f8jere end i Folketinget. Ved de 11 afholdte valg mellem 1918 og 1953 varierede kvindeandelen i Landstinget mellem 4% og 16%. Landstinget blev nedlagt i forbindelse med grundlovs\u00e6ndringen i 1953.<\/span><\/p>\n<h3>Efter 2. Verdenskrig<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter 2. Verdenskrig og frem til ca. 1960 steg antallet af kvindelige folketingsmedlemmer langsomt til 10%.  I perioden fra 1960 og frem til midt i 1970\u2019erne fortsatte stigningen i samme takt for s\u00e5 ved valget i 1979, sm\u00e5 10 \u00e5r efter r\u00f8dstr\u00f8mpebev\u00e6gelsens start, at n\u00e5 over de 20%. I 1980\u2019erne og begyndelsen af 1990\u2019erne voksede andelen til lidt over 30%, for i 1998 at lande p\u00e5 38%, hvor den blev liggende helt frem til 2011.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11622 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/kvinderift.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"284\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/kvinderift.jpg 550w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/kvinderift-300x155.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der skulle alts\u00e5 g\u00e5 ca. 70 \u00e5r, fra kvinder fik politisk medborgerskab, til de udgjorde det, man kunne kalde en kritisk masse, dvs. omkring 1\/3 af de valgte folketingsmedlemmer. Udviklingen fra 3% kvindelige folketingsmedlemmer i 1918 til 39% i 2011 kan beskrives som en lang kontinuerlig og fremadskridende integrationsproces af kvinder i den politiske elite. Men hvorfor det skulle tage s\u00e5 mange \u00e5r og hvorfor kvinderepr\u00e6sentationen, trods det, at kvinder udg\u00f8r over 50% af befolkningen, fortsat ikke er n\u00e5et de 40%, er stadig ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Hvorfor tog det s\u00e5 lang tid?<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Danske forskere, som har besk\u00e6ftiget sig med repr\u00e6sentation i politik, har peget p\u00e5 en r\u00e6kke forskellige faktorer, der kan bidrage til at forklare, hvorfor der skulle g\u00e5 s\u00e5 mange \u00e5r, f\u00f8r kvinder blev en egentlig magtfaktor i dansk politik.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De faktorer, som forskerne n\u00e6vner som mulige medvirkende \u00e5rsager, er:<\/span><\/p>\n<ul>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Kulturelle forklaringer: Dvs. faktorer, som vedr\u00f8rer samfundets syn p\u00e5 k\u00f8nsroller. Hvis der eksisterer en generel forestilling i samfundet, b\u00e5de blandt kvinder og m\u00e6nd, om at politisk arbejde ikke er noget, kvinder b\u00f8r besk\u00e6ftige sig med eller interessere sig for, kan det afholde kvinder fra at stille op til politiske tillidshverv. Det kan ogs\u00e5 betyde, at de politiske partier ikke peger p\u00e5 kvinder som mulige kandidater, ligesom det kan afholde v\u00e6lgerne fra at s\u00e6tte deres kryds ved en kvindelig kandidat p\u00e5 valgdagen.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Institutionelle forklaringer: Dvs. faktorer i valgsystemet, som udg\u00f8r en barriere for, at kvinder b\u00e5de bliver opstillet og valgt. I opstillingsfasen er det de politiske partier, som i rekrutteringen af kandidater til valgene reelt afg\u00f8r k\u00f8nsfordelingen p\u00e5 valglisterne. De prioriterer ogs\u00e5, hvor h\u00f8jt p\u00e5 listen de enkelte kandidater bliver placeret. De politiske partier er derfor en vigtig brik i forklaringen p\u00e5 den langsomme udvikling i kvinderepr\u00e6sentationen.<\/span><\/li>\n<li style=\"font-weight: 400;\"><span style=\"font-weight: 400;\">Socio\u00f8konomiske forklaringer: Dvs. faktorer, der vedr\u00f8rer kvinders uddannelsesniveau og besiddelse af visse jobs. Kort fortalt menes hermed, at hvis kvinder ikke besidder de formelle kvalifikationer og erfaringer fra fx arbejdsmarkedet, som g\u00f8r dem attraktive som politikere, har de sv\u00e6rt ved at komme i betragtning som kandidater.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n<h3>Alle faktorer i spil<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De ovenfor n\u00e6vnte faktorer har givetvis haft forskellig betydning og ogs\u00e5 spillet sammen p\u00e5 forskellig m\u00e5de i den n\u00e6sten 100-\u00e5rige periode, hvor kvinder har v\u00e6ret valgbare til Folketinget. I de f\u00f8rste mange \u00e5r op til 1970\u2019erne har de formentlig alle v\u00e6ret i spil og medvirket til den lave kvinderepr\u00e6sentation.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter 1970\u2019erne og frem til i dag er der sket en r\u00e6kke afg\u00f8rende forandringer, dels i holdningen til kvinder i politik, dels i kvinders uddannelsesniveau og erhvervsfrekvens. De politiske partier er ogs\u00e5 over tid gradvis blevet bedre til at opstille flere kvindelige kandidater p\u00e5 valglisterne, selvom antallet af opstillede fortsat ligger p\u00e5 ca. 33%.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11625 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/udvalgtekandidater.jpg\" alt=\"\" width=\"550\" height=\"339\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/udvalgtekandidater.jpg 550w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/udvalgtekandidater-300x185.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 550px) 100vw, 550px\" \/>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ogs\u00e5 v\u00e6lgerne er blevet mere positivt stemt over for kvindelige kandidater. Frem til 1977 havde partierne enten procentvis flere kvindelige kandidater p\u00e5 valglisterne, end der blev valgt, eller opstillingsprocenten og valgprocenten var den samme. Efter valget i 1977 bliver der nu valgt flere kvindelige politikere, end der procentvis er opstillet. Ved valget i 2011 var s\u00e5ledes 34% af de opstillede kvinder, mens 39% af de valgte var kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den vigtigste forklaring i dag p\u00e5, hvorfor kvinderepr\u00e6sentationen fortsat ikke er kommet over de 40%, skal alts\u00e5 bl.a. findes i partiernes rekrutterings- og opstillingspraksis.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Kilder:<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ann-Dorte Christensen og Poul Knopp Damkj\u00e6r: <a href=\"http:\/\/vbn.aau.dk\/files\/48901621\/GEP_Tekstserie_No7.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Kvinder og politisk repr\u00e6sentation i Danmark.<\/a> Aalborg: Aalborg Universitet, 1998. (pdf)<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Christina Fiig: \u201d<a href=\"http:\/\/norden.diva-portal.org\/smash\/record.jsf?pid=diva2%3A702026&amp;dswid=1880\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">K\u00f8n og magt i dansk politik og centraladministration<\/a>\u201d, kapitel i rapporten K\u00f6n og makt i Norden. Del 1. Landsrapporter. TemaNord 2009:569, Nordisk ministerr\u00e5d, 2009. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ulrik Kj\u00e6r og Mogens N. Pedersen: <a href=\"http:\/\/da.unipress.dk\/media\/3150229\/87-7934-796-7_de_danske_folketingsmedlemmer.pdf\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">De danske folketingsmedlemmer: en parlamentarisk elite og dens rekruttering, cirkulation og transformation 1849-2001<\/a>, \u00c5rhus Universitetsforlag, 2004 <\/span><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Efter folketingsvalget i 2011 udgjorde kvinder 39% af folketingsmedlemmerne. Det er den h\u00f8jeste andel nogensinde. Det er ogs\u00e5 f\u00f8rste gang i lang tid, at kvinderepr\u00e6sentationen har rykket sig lidt: Siden 1998 har andelen kvinder v\u00e6ret stagneret p\u00e5 ca. 38%. Det lange seje tr\u00e6k Ved det f\u00f8rste folketingsvalg i 1918, hvor kvinder for f\u00f8rste gang b\u00e5de &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":159,"featured_media":11619,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[2789,1655,1910,1898,1699],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Kvinder i landspolitik siden 1918 - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kvinder i landspolitik siden 1918 - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Efter folketingsvalget i 2011 udgjorde kvinder 39% af folketingsmedlemmerne. Det er den h\u00f8jeste andel nogensinde. Det er ogs\u00e5 f\u00f8rste gang i lang tid, at kvinderepr\u00e6sentationen har rykket sig lidt: Siden 1998 har andelen kvinder v\u00e6ret stagneret p\u00e5 ca. 38%. Det lange seje tr\u00e6k Ved det f\u00f8rste folketingsvalg i 1918, hvor kvinder for f\u00f8rste gang b\u00e5de &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-11-03T09:33:42+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-12-11T12:44:29+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/danske_kvinder_i_politik_kvinfo_collage.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"488\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"275\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Jytte Nielsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"4 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/danske_kvinder_i_politik_kvinfo_collage.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/danske_kvinder_i_politik_kvinfo_collage.png\",\"width\":488,\"height\":275},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/\",\"name\":\"Kvinder i landspolitik siden 1918 - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-11-03T09:33:42+00:00\",\"dateModified\":\"2018-12-11T12:44:29+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Kvinder i landspolitik siden 1918\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6\",\"name\":\"Jytte Nielsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Jytte Nielsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/jytte-nielsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kvinder i landspolitik siden 1918 - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kvinder i landspolitik siden 1918 - Kvinfo","og_description":"Efter folketingsvalget i 2011 udgjorde kvinder 39% af folketingsmedlemmerne. Det er den h\u00f8jeste andel nogensinde. Det er ogs\u00e5 f\u00f8rste gang i lang tid, at kvinderepr\u00e6sentationen har rykket sig lidt: Siden 1998 har andelen kvinder v\u00e6ret stagneret p\u00e5 ca. 38%. Det lange seje tr\u00e6k Ved det f\u00f8rste folketingsvalg i 1918, hvor kvinder for f\u00f8rste gang b\u00e5de &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-11-03T09:33:42+00:00","article_modified_time":"2018-12-11T12:44:29+00:00","og_image":[{"width":488,"height":275,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/danske_kvinder_i_politik_kvinfo_collage.png","type":"image\/png"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Jytte Nielsen","Estimeret l\u00e6setid":"4 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/danske_kvinder_i_politik_kvinfo_collage.png","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/danske_kvinder_i_politik_kvinfo_collage.png","width":488,"height":275},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/","name":"Kvinder i landspolitik siden 1918 - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-11-03T09:33:42+00:00","dateModified":"2018-12-11T12:44:29+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Kvinder i landspolitik siden 1918"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6","name":"Jytte Nielsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Jytte Nielsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/jytte-nielsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11618"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/159"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11618"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11618\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11910,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11618\/revisions\/11910"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11619"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11618"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11618"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11618"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}