{"id":11701,"date":"2016-11-04T11:27:12","date_gmt":"2016-11-04T10:27:12","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11701"},"modified":"2018-12-04T13:05:30","modified_gmt":"2018-12-04T12:05:30","slug":"grundloven-1915","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/grundloven-1915\/","title":{"rendered":"Grundloven 1915"},"content":{"rendered":"

Nu var m\u00e6nd og kvinder formelt stillet lige i forhold til at kunne deltage i de politiske valg, b\u00e5de som v\u00e6lgere og kandidater. Men det var ikke kun kvinderne, som indtil da havde v\u00e6ret udelukket fra demokratiet. Det samme gjaldt for en stor del af de d\u00e5rligst stillede i samfundet, nemlig de m\u00e6nd og kvinder, som ikke havde egen husstand, fordi de fx arbejdede som tjenestefolk i landbruget og i byhusholdningerne eller som l\u00e6rlinge og svende inden for handel og h\u00e5ndv\u00e6rk.<\/span><\/p>\n\"\"\n

M\u00e6nd over 30 med egen husstand<\/h3>\n

I de tidligere grundlove fra 1849 og 1866 var politisk medborgerskab nemlig forbeholdt m\u00e6nd over 30 \u00e5r med egen husstand. Det bet\u00f8d, at kun ca. 15 % af den samlede befolkning og ca. 73 % af m\u00e6ndene over 30 \u00e5r havde stemmeret, og de tilh\u00f8rte samfundets elite. Resten af befolkningen, som i folkemunde blev kaldt for <\/span>de 7 F\u2019er – Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede – <\/b>havde ingen politiske rettigheder. Nu lykkedes det de to st\u00f8rste af disse grupper at blive inkluderet i demokratiet.<\/span><\/p>\n

Grundloven af 1915 blev vedtaget med st\u00f8tte fra alle partier og symbolsk underskrevet af kongen den 5. juni. Foto: Statens Arkiver<\/span><\/p>\n

Kap. IV, \u00a7 30 i 1915-grundloven l\u00f8d:<\/span><\/p>\n

“\u00a7 30. Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indf\u00f8dsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bop\u00e6l i Landet, medmindre vedkommende:<\/span><\/p>\n

a). ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening van\u00e6rende Handling uden at have f\u00e5et \u00c6resoprejsning,<\/span><\/p>\n

b). nyder eller har nydt Underst\u00f8ttelse af Fattigv\u00e6senet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,<\/span><\/p>\n

c). er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndigg\u00f8relse.”<\/span><\/p>\n

Politisk medborgerskab<\/h3>\n

Med 1915-grundloven blev de to f\u00f8rste F\u2019er – Fruentimmere og Folkehold – alts\u00e5 tildelt politisk medborgerskab. Tilbage stod en r\u00e6kke udsatte grupper af fattige, umyndiggjorte, kriminelle, \u00f8konomisk insolvente og personer uden dansk statsborgerskab, som fortsat ikke blev fundet egnede til at deltage i demokratiet.<\/span><\/p>\n

En anden lille gruppe var danske kvinder, gift med udenlandske statsborgere, men bosat i Danmark. Frem til 1925, hvor der blev foretaget gennemgribende \u00e6ndringer af \u00e6gteskabslovgivningen, mistede kvinder automatisk deres statsborgerskab, hvis de giftede sig med udenlandske m\u00e6nd uden dansk statsborgerskab, mens det omvendte ikke var tilf\u00e6ldet. Udenlandske kvinder, som giftede sig med m\u00e6nd med dansk statsborgerskab, fik automatisk dansk statsborgerskab.<\/span><\/p>\n

I 1933 \u00e6ndredes valgloven i forbindelse med de omfattende sociale reformer, s\u00e5 ogs\u00e5 en del af de fattige, som modtog underst\u00f8ttelse fra staten, den s\u00e5kaldte fattighj\u00e6lp, nu fik politiske rettigheder. Det var dog f\u00f8rst i 1961 at alle p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster, fik politisk medborgerskab. Ved grundlovs\u00e6ndringen i 1953 forsvandt undtagelsen om de kriminelle ogs\u00e5 ud af lovteksten. Umyndiggjorte personer har stadig ikke opn\u00e5et politisk medborgerskab ligesom der fortsat kr\u00e6ves dansk statsborgerskab for at kunne stemme og stille op til Folketinget.<\/span><\/p>\n\"\"\n

Valgretsalderen<\/b><\/h3>\n

For at kunne deltage i valg til Folketinget, enten som v\u00e6lger eller som kandidat, skulle man if\u00f8lge 1915-grundloven v\u00e6re fyldt 25 \u00e5r. For Landstinget var alderskravet h\u00e6vet fra 30 til 35 \u00e5r. Neds\u00e6ttelsen af valgretsalderen til Folketinget blev dog indfaset over en l\u00e6ngere periode med 1 \u00e5r hvert 4 \u00e5r. S\u00e5 ved det f\u00f8rste valg i 1918 var valgretsalderen 29 \u00e5r. Valgretsalderen er siden 1915 blevet reguleret flere gange. F\u00f8rste gang i 1953, hvor den blev sat ned til 23 \u00e5r, n\u00e6ste gang i 1961 til 21 \u00e5r, i 1971 til 20 \u00e5r og igen i 1978 til den nuv\u00e6rende valgretsalder p\u00e5 18 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Kilder:<\/b><\/h4>\n