{"id":11754,"date":"2016-11-06T10:16:13","date_gmt":"2016-11-06T09:16:13","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11754"},"modified":"2018-12-06T11:54:11","modified_gmt":"2018-12-06T10:54:11","slug":"kampen-for-stemmeret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/","title":{"rendered":"Kampen for stemmeret"},"content":{"rendered":"<p><span style=\"font-weight: 400;\">Da danske kvinder fik stemmeret til rigsdagen i 1915, var det resultatet af over 30 \u00e5rs lang og sej kamp. Et vigtigt skridt p\u00e5 vejen var, da kvinderne fik kommunal valgret i 1908. Men kravet om stemmeret til kvinder blev f\u00f8rste gang rejst i Folketinget helt tilbage i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer stillede et lovforslag, der skulle give skattebetalende kvinder i K\u00f8benhavn stemmeret til byens borgerrepr\u00e6sentation.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-fredrik-bajer\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Fredrik Bajer\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-fredrik-bajer\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Fredrik Bajer<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11759\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/fredrik_bajer_lille.jpg\" alt=\"\" width=\"105\" height=\"140\" \/>(1837\u20131922). Det forenede Venstre<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1872-1985 Medlem af Folketinget for Det forenede Venstre<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1871 Stifter af Dansk Kvindesamfund (med Matilde Bajer)<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1908 Modtager af Nobels Fredspris<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">1913 Stifter sammen med andre prominente m\u00e6nd &#8220;Mandsliga til fremme af Kvindens Stemmeret&#8221;<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Fredrik Bajer fremsatte med j\u00e6vne mellemrum lovforslag om kvindestemmeret i Folketinget fra 1886.<\/span><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<h3>Gifte kvinder undtaget<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Lovforslaget blev relativt positivt modtaget, og kritikken rettede sig prim\u00e6rt mod, at ogs\u00e5 gifte kvinder var inkluderet. Pga. et nyvalg blev forslaget ikke f\u00e6rdigbehandlet, men genfremsat i den nye folketingssamling i 1887. Denne gang havde Fredrik Bajer taget h\u00f8jde for kritikken og \u00e6ndret forslaget, s\u00e5 det gav kommunal valgret til kvinder i hele landet, men kun til enker og ugifte kvinder. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Lovforslaget blev vedtaget med et markant flertal og videresendt til rigsdagens andet kammer, Landstinget. Her blev det nedstemt. Argumenterne imod stemmeret til kvinder koncentrerede sig is\u00e6r om tre punkter: <\/span><\/p>\n<ol>\n<li><span style=\"font-weight: 400;\"> Kvinder var uegnede til politisk arbejde pga. deres kvindelige psyke. Til geng\u00e6ld besad de evnen til omsorg, empati mv., som var velegnet i varetagelsen af deres hovedopgave som hustru og mor. <\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-weight: 400;\"> Kvinder var allerede repr\u00e6senteret via deres \u00e6gtemand. <\/span><\/li>\n<li><span style=\"font-weight: 400;\"> Det var ikke i samfundets interesse at g\u00f8re \u00e6gteskabet til en politisk slagmark og dermed s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den traditionelle k\u00f8nsarbejdsdeling. <\/span><\/li>\n<\/ol>\n<h3>Folketinget mod Landstinget<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Man havde s\u00e5ledes et Folketing, der var positivt stemt over for kvinders kommunale stemmeret, og et Landsting, der var modstander. Den situation skulle vise sig at blive et politisk grundvilk\u00e5r i de f\u00f8lgende mange \u00e5r. \u00c5rsagen var, at Folketinget og Landstinget var sammensat p\u00e5 vidt forskellige m\u00e5der. Mens der til Folketinget var direkte valg og almindelig valgret, var der til Landstinget indirekte valg og privilegeret valgret. I Folketinget havde partiet Venstre flertallet, i Landstinget partiet H\u00f8jre. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">De to tings forskellige politiske flertal udl\u00f8ste en politisk forfatningskamp, som i perioden 1884-94 reelt bet\u00f8d, at den danske grundlov blev sat ud af kraft, og landet regeret af en provisorisk regering udpeget af kongen. F\u00f8rst efter systemskiftet i 1901, hvor partierne Venstre og Socialdemokratiet besatte 106 pladser af i alt 114 i Folketinget, m\u00e5tte kongen og partiet H\u00f8jre b\u00f8je sig og udpege en regering, der afspejlede det parlamentariske flertal. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den parlamentariske situation i 1880\u2019erne og 1890\u2019erne bet\u00f8d, at forslagene om kvinders kommunale stemmeret, der genfremsattes gang p\u00e5 gang, ikke havde nogen gang p\u00e5 jorden &#8211; trods et positivt indstillet Folketing. Uden for rigsdagen fremsattes kravet om kvinders stemmeret imidlertid med stadig st\u00f8rre styrke af den gryende kvindebev\u00e6gelse. <\/span><\/p>\n<h3><b>De f\u00f8rste kvindeforeninger <\/b><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Danmarks f\u00f8rste kvindeorganisation, Dansk Kvindesamfund, blev stiftet i 1871 af <a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/side\/597\/bio\/7\/origin\/170\/query\/matilde%20bajer\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Matilde Bajer<\/a> og hendes mand Fredrik Bajer, der var medlem af Folketinget 1872-95. I de f\u00f8rste mange \u00e5r arbejdede foreningen is\u00e6r for, at ugifte kvinder fik adgang til uddannelse og erhverv og for en \u00e6ndring af \u00e6gteskabslovgivningen. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I forhold til stemmeretten gik man mere forsigtigt til v\u00e6rks: Et forslag om at indf\u00f8je stemmeretskravet i foreningens vedt\u00e6gter i 1884 blev afvist med den begrundelse, at forslaget var for politisk kontroversielt. Dog gik man ind for kommunal stemmeret til selverhvervende ugifte kvinder og enker. Dansk Kvindesamfunds forsigtige holdning udl\u00f8ste en intern debat i foreningen, som resulterede i, at en r\u00e6kke fremtr\u00e6dende medlemmer, heriblandt stifteren Matilde Bajer, i 1886 forlod foreningen og stiftede Kvindelig Fremskridtsforening.<\/span><\/p>\n<h3>Kvindelig Fremskridtsforening<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Kvindelig Fremskridtsforening havde som noget nyt, ud over kvindesagen, ogs\u00e5 arbejdersagen og fredssagen p\u00e5 programmet. Foreningen gik ind for politisk valgret til kvinder og arrangerede bl.a. et stort nordisk m\u00f8de i K\u00f8benhavn 1888 med valgretskravet som et dominerende tema. Foreningens formand Johanne Meyer var ogs\u00e5 redakt\u00f8r af bladet \u201dHvad vi vil\u201d, der var et radikalt og frisindet taler\u00f8r for tidens nye ideer, bl.a. fra den internationale fredsbev\u00e6gelse og den gryende socialisme. Formentlig var det p\u00e5 grund af denne radikalisme, at Kvindelig Fremskridtsforening aldrig blev en samlende bev\u00e6gelse for de mange nye r\u00f8ster om kvindelig stemmeret.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-underskriftssamling-i-vestjylland\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Underskriftssamling i Vestjylland\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-underskriftssamling-i-vestjylland\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Underskriftssamling i Vestjylland<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11763\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/marie-luplau-300dpi.jpg\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"311\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/marie-luplau-300dpi.jpg 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/marie-luplau-300dpi-300x191.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>Line Luplau i centrum af et gruppebillede af kvindevalgretskampens pionerer. Billedet er malet af hendes datter Marie Luplau og blev oph\u00e6ngt i rigsdagsbygningen i 1917. Foto: Kvindemuseet<\/span><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<h3><b>Aktioner med gennemslagskraft <\/b><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I stedet blev det pr\u00e6stefruen <a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/side\/597\/bio\/1832\/origin\/170\/query\/line%20luplau\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Line Luplau<\/a> fra Varde i Jylland, der med stiftelsen af Kvindevalgretsforeningen i 1889 kom til at st\u00e5 i spidsen for den f\u00f8rste forening i Danmark, der alene havde stemmeretssp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 programmet. Line Luplau var blevet landskendt i 1887, da hun til st\u00f8tte for Fredrik Bajers lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder havde startet en underskriftssamling i Vestjylland. Underskriftsindsamlingen omfattede 20.000 underskrifter, heraf 1700 fra Varde og omegn. Det vakte berettiget opsigt i rigsdagen. Man havde ikke forventet, at stemmeretskravet havde s\u00e5 stor opbakning i en af landets fjerneste provinser. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Kvindevalgretsforeningen afholdt offentlige debatm\u00f8der om stemmeretskravet, ligesom de m\u00f8dte op til offentlige valgm\u00f8der og udspurgte kandidaterne om deres holdning til stemmeretssp\u00f8rgsm\u00e5let forud for folketings- og landstingsvalg. Disse s\u00e5kaldte \u201dinterpellationer\u201d blev afviklet sammen med Dansk Kvindesamfund f\u00f8rste gang i 1890. Da Dansk Kvindesamfund endnu ikke havde kvinders politiske stemmeret p\u00e5 sit program, kunne foreningens repr\u00e6sentanter dog ikke sp\u00f8rge til denne, men forh\u00f8rte sig i stedet om den kommunale stemmeret. Kandidaterne blev ogs\u00e5 bedt om svar p\u00e5, hvorvidt de ville arbejde for at forbedre kvindernes retslige stilling is\u00e6r med hensyn til den gifte kvindes medbestemmelsesret over b\u00f8rn, husv\u00e6sen og penge.<\/span><\/p>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-mandsliga-2\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Mandsliga\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-mandsliga-2\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Mandsliga<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p><span style=\"font-weight: 400;\"><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11767\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/mandsliga_0.jpg\" alt=\"\" width=\"500\" height=\"408\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/mandsliga_0.jpg 500w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/mandsliga_0-300x245.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 500px) 100vw, 500px\" \/>Mange m\u00e6nd st\u00f8ttede kvindernes krav om stemmeret. En af dem var folketingsmand Fredrik Bajer, der sammen med andre prominente m\u00e6nd i 1913 stiftede &#8220;Mandsliga til fremme af Kvindens Stemmeret&#8221;.<\/span><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<h3>Ikke i Fredericia<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Generelt blev interpellanterne godt modtaget, og kandidaterne svarede h\u00f8fligt p\u00e5 deres sp\u00f8rgsm\u00e5l. Dog blev kvinderne i nogle f\u00e5 byer n\u00e6gtet taleret, og i den konservative by Fredericia blev kvinderne forment adgang til valgm\u00f8derne. Da dagen var omme, kunne resultatet g\u00f8res op. H\u00f8jres kandidater havde overvejende v\u00e6ret imod b\u00e5de kommunal og politisk stemmeret til kvinder, mens Venstre og Socialdemokraterne i det store og hele havde udtalt sig positivt om den kommunale stemmeret og var villige til at arbejde for en forbedring af kvindens retslige stilling. Den politiske stemmeret mente man ikke, at tiden var inde til at tale om. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 trods af svarene blev aktionen i 1890 betragtet som en succes. Stemmeretten var kommet i mediernes s\u00f8gelys via m\u00f8dereferaterne i den trykte dagspresse, og de danske stemmeretskvinder havde for f\u00f8rste gang ytret sig offentligt p\u00e5 politiske valgm\u00f8der. Aktionsformen blev fortsat med varieret styrke ved samtlige valg frem til stemmerettens opn\u00e5else i 1915. Efter 1898 dog med andre kvindepolitiske akt\u00f8rer i hovedrollen. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1891 d\u00f8de Line Luplau, og aktiviteterne i Kvindevalgretsforeningen blev neddroslet. Med de ringe udsigter til, at stemmeretskravet kunne gennemf\u00f8res i Rigsdagen, faldt entusiasmen, og stemmeretskampen blev sat p\u00e5 et forel\u00f8bigt stand-by. <\/span><\/p>\n<h3><b>Kvindelige kommunalpolitikere banede vejen <\/b><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Systemskiftet i 1901 bet\u00f8d, at Danmark for f\u00f8rste gang i landets historie fik en regering, hvis styrke afspejledes i Folketingets sammens\u00e6tning. Den nye venstreregering satte gang i reformarbejdet og oprettede en r\u00e6kke nye r\u00e5d: Menighedsr\u00e5d, 1903, V\u00e6rger\u00e5d, 1905 og Hj\u00e6lpekasser, 1907. F\u00e6lles for de n\u00e6vnte r\u00e5d var, at dets medlemmer blev valgt ved offentlige valg, og at kvinder b\u00e5de kunne stemme til dem og indv\u00e6lges i dem. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Trods oprettelsen af de ovenn\u00e6vnte kommunale r\u00e5d, der i virkeligheden var et godt skridt p\u00e5 vejen til at give kvinderne indflydelse p\u00e5 det kommunalpolitiske arbejde, trak sp\u00f8rgsm\u00e5let om den kommunale stemmeret alligevel ud. Selvom der principielt i begge ting nu var flertal for, at i hvert fald skatteydende kvinder skulle have kommunal stemmeret, st\u00f8dte kravet ind i nye vanskeligheder.<\/span><\/p>\n<h3>Landstinget stod igen i vejen<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Folketinget vedtog ganske vist i 1903 et lovforslag om kommunal stemmeret til b\u00e5de gifte og ugifte kvinder. Men da forslaget samtidig indebar, at den privilegerede valgret skulle oph\u00e6ves, dvs. at stemmeretten ogs\u00e5 skulle omfatte m\u00e6nd og kvinder fra de laveste sociale klasser heriblandt tyendet, blev det afvist i Landstinget. F\u00f8rst i 1908, efter at Landstinget langt om l\u00e6nge havde opgivet den privilegerede valgret, blev et lovforslag, der gav kommunal valgret til alle danske kvinder og m\u00e6nd over 25 \u00e5r, vedtaget i begge ting. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter kommunalvalget i 1909 kunne alle tr\u00e6kke vejret lettet. Fortalerne for den kommunale valgret, fordi kvindernes valgdeltagelse n\u00e5ede op p\u00e5 50% &#8211; og modstanderne, fordi der kun blev valgt i alt 127 kvinder mod 9.682 m\u00e6nd ind i de kommunale r\u00e5d. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Kvindernes opn\u00e5else af kommunal valgret blev en god platform for arbejdet med ogs\u00e5 at skaffe politisk valgret for kvinder. I de f\u00f8lgende \u00e5r blev de kvindelige kommunalpolitikeres seri\u00f8se arbejde gang p\u00e5 gang brugt i argumentationen for kvinders egnethed til politisk arbejde. Og modstanden mod kvindevalgretten ebbede langsomt ud. <\/span><\/p>\n<h3>&#8220;Adresse&#8221; fra kvinderne til Regering og Rigsdag<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Da det endelig lykkedes i 2015, blev der udf\u00e6rdiget en s\u00e5kaldt &#8220;adresse&#8221;, som blev opl\u00e6st i Rigsdagen og overrakt til Regering og Rigsdag den 5. juni 1915. Den afsluttes s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\n<blockquote><p><span style=\"font-weight: 400;\">&#8220;Vi er os bevidst&#8230;<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">&#8230; at der f\u00f8lger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige \u00d8nske, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv maa blive til Lykke for Land og Folk.&#8221;<\/span><\/p><\/blockquote>\n<p>L\u00e6s mere om &#8220;Adressen&#8221; <a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/danske-kvinders-adresse\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a> og endnu mere i tidsskriftet <a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/Kvinden-og-samfundet.pdf\">Kvinden og samfundet<\/a> fra 30. juni 1915 (pdf).<\/p>\n<p>Der findes mange tidsskrifter bevaret fra den tid, og nogle af dem findes digitaliseret. L\u00e6s mere <a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/kvinfos-ekspertdatabase\/tidsskrifter\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">her<\/a>.<\/p>\n<p><em>Om fotoet \u00f8verst: <span style=\"font-weight: 400;\">\u00c6gteparret Fredrik Bajer og Mathilde Bajer stiftede Dansk Kvindesamfund i 1871. Foto: Det Kongelige Bibliotek.<\/span><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Da danske kvinder fik stemmeret til rigsdagen i 1915, var det resultatet af over 30 \u00e5rs lang og sej kamp. Et vigtigt skridt p\u00e5 vejen var, da kvinderne fik kommunal valgret i 1908. Men kravet om stemmeret til kvinder blev f\u00f8rste gang rejst i Folketinget helt tilbage i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer stillede et &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":159,"featured_media":11755,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[2975,1658,1699,2978,2227],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Kampen for stemmeret - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kampen for stemmeret - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Da danske kvinder fik stemmeret til rigsdagen i 1915, var det resultatet af over 30 \u00e5rs lang og sej kamp. Et vigtigt skridt p\u00e5 vejen var, da kvinderne fik kommunal valgret i 1908. Men kravet om stemmeret til kvinder blev f\u00f8rste gang rejst i Folketinget helt tilbage i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer stillede et &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-11-06T09:16:13+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-12-06T10:54:11+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/bajer_stor.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"488\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"340\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Jytte Nielsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"8 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/bajer_stor.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/bajer_stor.jpg\",\"width\":488,\"height\":340},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/\",\"name\":\"Kampen for stemmeret - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-11-06T09:16:13+00:00\",\"dateModified\":\"2018-12-06T10:54:11+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Kampen for stemmeret\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6\",\"name\":\"Jytte Nielsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Jytte Nielsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/jytte-nielsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kampen for stemmeret - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kampen for stemmeret - Kvinfo","og_description":"Da danske kvinder fik stemmeret til rigsdagen i 1915, var det resultatet af over 30 \u00e5rs lang og sej kamp. Et vigtigt skridt p\u00e5 vejen var, da kvinderne fik kommunal valgret i 1908. Men kravet om stemmeret til kvinder blev f\u00f8rste gang rejst i Folketinget helt tilbage i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer stillede et &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-11-06T09:16:13+00:00","article_modified_time":"2018-12-06T10:54:11+00:00","og_image":[{"width":488,"height":340,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/bajer_stor.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Jytte Nielsen","Estimeret l\u00e6setid":"8 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/bajer_stor.jpg","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/bajer_stor.jpg","width":488,"height":340},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/","name":"Kampen for stemmeret - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-11-06T09:16:13+00:00","dateModified":"2018-12-06T10:54:11+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kampen-for-stemmeret\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Kampen for stemmeret"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/62fa0264920ba1296cd104d813e12dd6","name":"Jytte Nielsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Jytte Nielsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/jytte-nielsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11754"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/159"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11754"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11754\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11784,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11754\/revisions\/11784"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11755"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11754"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11754"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11754"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}