{"id":11854,"date":"2016-11-11T10:27:47","date_gmt":"2016-11-11T09:27:47","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11854"},"modified":"2018-12-11T13:42:20","modified_gmt":"2018-12-11T12:42:20","slug":"finland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/","title":{"rendered":"Finland"},"content":{"rendered":"<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-norden\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Norden\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-norden\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Norden<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>L\u00e6s om kvinders indtog i politik i alle fem lande.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Samlet artikel<\/a><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11849\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2.jpg\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"259\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2.jpg 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2-300x159.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Danmark<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/sverige\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Sverige<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/norge\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Norge<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/finland\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Finland<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/island\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Island<\/a><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter valget til Finlands Riksdag i 2011 l\u00e5 andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer p\u00e5 42,5%. Det var det hidtil h\u00f8jeste niveau, og det bringer Finland ind p\u00e5 en nordisk 2. plads efter Sverige. Internationalt set er Finland dog r\u00f8get ned p\u00e5 en 8. plads efter  bl.a. Senegal, Bolivia og Rwanda. Til sammenligning l\u00e5 de i 2000 p\u00e5 en 3. plads.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I forhold til ministerudpegninger er Finland det eneste nordiske land, der har haft en regering, hvor 60% af ministrene var kvinder. Det var tilf\u00e6ldet efter valget i 2007. Finland var i tre m\u00e5neder i 2003 det eneste land i verden med b\u00e5de en kvindelig statsminister og en kvindelig pr\u00e6sident.<\/span><\/p>\n<h3>Den historiske resultattavle<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ser man p\u00e5 Finlands historiske resultattavle, er der ingen tvivl. Finland er fra 1906 og til et godt stykke p\u00e5 den anden side af Anden Verdenskrig nordisk mester i politisk ligestilling. Afg\u00f8rende for placeringen er ikke mindst, at Finland blev det f\u00f8rste land i Norden, hvor kvinder blev sikret stemmeret til parlamentsvalg.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Stemmeretten kom dog p\u00e5 en meget dyster baggrund. Finland blev i 1808 annekteret af Rusland, og i 1906 var de stadig en del af det store russiske kejserrige, hvor det autorit\u00e6re styre fra 1890 havde gennemf\u00f8rt en st\u00e6rk russificeringsproces. Det bet\u00f8d bl.a., at russisk var officielt sprog i Finland. Presset for national l\u00f8srivelse var derfor st\u00e6rkt, men internt var samfundet samtidig pr\u00e6get af store kulturelle og sociale mods\u00e6tninger.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Uro og generalstrejke<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">F\u00f8rst i forbindelse med den russiske revolution i 1917 opn\u00e5ede Finland sin suver\u00e6nitet. Men allerede i 1905 efter politiske opstande i Rusland og uro og generalstrejke i Finland, l\u00f8snede den russiske zar grebet og gav Storfyrsted\u00f8mmet Finland indre selvstyre.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det banede vejen for, at Finland \u00e6ndrede sit politiske system fra en st\u00e6nderforsamling til et parlament med \u00e9t kammer. Parallelt gennemf\u00f8rte de en stemmeretsreform, der gav alle kvinder og m\u00e6nd over 25 \u00e5r stemmeret uanset deres \u00f8konomiske eller sociale status. I b\u00e5de en nordisk og international sammenh\u00e6ng var det b\u00e5de meget vidtg\u00e5ende og meget liberalt.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Kvindeandel p\u00e5 10 %<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Allerede ved det f\u00f8rste valg til Finlands Riksdag i 1907 blev der valgt n\u00e6sten 10 % kvinder ind. Ved parlamentsvalget \u00e5ret efter n\u00e5ede procentandelen op p\u00e5 12,5 %. I de \u00f8vrige nordiske lande svingede resultatet i de f\u00f8rste ti\u00e5r efter indf\u00f8relsen af kvinders valgret omkring et par procent. De fire andre lande passerede f\u00f8rst 10% t\u00e6rskelen efter 2. verdenskrig. Det s\u00e6tter den finske status yderligere i perspektiv, at kvinderne i samme periode kunne fastholde den forholdsvis h\u00f8je repr\u00e6sentation efter stort set alle parlamentsvalg. Ogs\u00e5 20% og 30% t\u00e6rskelen passerede Finland som det f\u00f8rste nordiske land i henholdsvis 1970 og 1983.  <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ved valget i 2011 tilfaldt 42,5% af pladserne i parlamentet kvinder. Det er en forel\u00f8big rekord.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Finlands f\u00f8rste minister<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Miina Sillanp\u00e4\u00e4 (1866-1952) skrev i 1926 historie, da hun blev landets f\u00f8rste kvindelige minister. Sillanp\u00e4\u00e4, der var socialdemokrat, blev valgt ind i parlamentet allerede i 1907. Hun sad i parlamentet i sammenlagt 38 \u00e5r.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Den f\u00f8rste regering i Finland med flere end 10% kvindelige ministre, kom i 1953, samme \u00e5r som det skete i Danmark. De n\u00e6ste ca. 50 \u00e5r m\u00e5tte Finland afgive f\u00f8rertr\u00f8jen til Norge og Sverige, n\u00e5r det gjaldt kvindelige ministerudn\u00e6vnelser.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Til geng\u00e6ld gik det verden rundt, da Finlands statsminister Matti Vanhanen fra midterpartiet Centern efter parlamentsvalget i 2007 pr\u00e6senterede en regering med 12 kvinder og 8 m\u00e6nd i ministerkontorerne \u2013 dvs. 60% kvinder. Det har ingen af de andre nordiske lande endnu pr\u00e6steret.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Den f\u00f8rste kvindelige statsminister m\u00e5 tr\u00e6kke sig<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I de mindre partier har kvindelige partiledere ikke v\u00e6ret et s\u00e6rsyn. Heidi Hautala fra milj\u00f8partiet Gr\u00f6na Forbundet blev som den f\u00f8rste valgt i 1987. I de tre st\u00f8rste finske partier, der har tradition for at konkurrere om at f\u00e5 regeringsmagten og dermed posten som statsminister, har det derimod v\u00e6ret en undtagelse med kvindelige partiledere. I 2002 blev Anneli J\u00e4\u00e4tteenm\u00e4ki fra midterpartiet Centern imidlertid valgt som partileder, og \u00e5ret efter f\u00f8rte hun sit parti til valgsejr.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Tiden som statsminister blev dog kort. Anneli J\u00e4atteenm\u00e4ki trak sig tilbage efter tre m\u00e5neder p\u00e5 posten, fordi det kom frem, at hun i valgkampen havde brugt hemmeligstemplede papirer om et finsk tilbud om st\u00f8tte til USA under Irak-krigen. N\u00e6ste kvinde p\u00e5 den finske statsministerpost blev hendes partif\u00e6lle Mari Kiviniemi, der ledede regeringen fra 2010-2011.<\/span><\/p>\n<h3>Kvindelig pr\u00e6sident<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Finland fik med valget af Tarja Halonen i \u00e5r 2000 sin f\u00f8rste kvindelige pr\u00e6sident. Hun blev samtidig blot den anden kvindelige pr\u00e6sident i Europa efter Vigd\u00eds Finnbogad\u00f3ttir, der var Islands pr\u00e6sident fra 1980 til 1996. Tarja Halonen, der er socialdemokrat, sad i to perioder frem til 2012.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Finland var i tre m\u00e5neder i 2003, fra 17. april til 24. juni, det eneste land i verden med b\u00e5de en kvindelig statsminister og en kvindelig pr\u00e6sident. Den unikke ligestillingssituation blev yderligere understreget af, at regeringen var i total k\u00f8nsbalance med 50% mandlige og 50% kvindelige ministre.<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11855 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"488\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2-150x150.png 150w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2-300x300.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Efter valget til Finlands Riksdag i 2011 l\u00e5 andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer p\u00e5 42,5%. Det var det hidtil h\u00f8jeste niveau, og det bringer Finland ind p\u00e5 en nordisk 2. plads efter Sverige. Internationalt set er Finland dog r\u00f8get ned p\u00e5 en 8. plads efter bl.a. Senegal, Bolivia og Rwanda. Til sammenligning l\u00e5 de i 2000 &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":326,"featured_media":11858,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[2268,1910,1699,1993],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Finland - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Finland - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Efter valget til Finlands Riksdag i 2011 l\u00e5 andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer p\u00e5 42,5%. Det var det hidtil h\u00f8jeste niveau, og det bringer Finland ind p\u00e5 en nordisk 2. plads efter Sverige. Internationalt set er Finland dog r\u00f8get ned p\u00e5 en 8. plads efter bl.a. Senegal, Bolivia og Rwanda. Til sammenligning l\u00e5 de i 2000 &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-11-11T09:27:47+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-12-11T12:42:20+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/finland_kvinder_i_politik_kvinfo_collage_0.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"488\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"275\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Sara Ferreira\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"4 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/finland_kvinder_i_politik_kvinfo_collage_0.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/finland_kvinder_i_politik_kvinfo_collage_0.png\",\"width\":488,\"height\":275},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/\",\"name\":\"Finland - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-11-11T09:27:47+00:00\",\"dateModified\":\"2018-12-11T12:42:20+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/487779217e34e44e12bf4dd214bfedae\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Finland\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/487779217e34e44e12bf4dd214bfedae\",\"name\":\"Sara Ferreira\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Sara Ferreira\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/sara-ferreira\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Finland - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Finland - Kvinfo","og_description":"Efter valget til Finlands Riksdag i 2011 l\u00e5 andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer p\u00e5 42,5%. Det var det hidtil h\u00f8jeste niveau, og det bringer Finland ind p\u00e5 en nordisk 2. plads efter Sverige. Internationalt set er Finland dog r\u00f8get ned p\u00e5 en 8. plads efter bl.a. Senegal, Bolivia og Rwanda. Til sammenligning l\u00e5 de i 2000 &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-11-11T09:27:47+00:00","article_modified_time":"2018-12-11T12:42:20+00:00","og_image":[{"width":488,"height":275,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/finland_kvinder_i_politik_kvinfo_collage_0.png","type":"image\/png"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Sara Ferreira","Estimeret l\u00e6setid":"4 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/finland_kvinder_i_politik_kvinfo_collage_0.png","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/finland_kvinder_i_politik_kvinfo_collage_0.png","width":488,"height":275},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/","name":"Finland - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-11-11T09:27:47+00:00","dateModified":"2018-12-11T12:42:20+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/487779217e34e44e12bf4dd214bfedae"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/finland\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Finland"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/487779217e34e44e12bf4dd214bfedae","name":"Sara Ferreira","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Sara Ferreira"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/sara-ferreira\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11854"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/326"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11854"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11854\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11906,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11854\/revisions\/11906"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11858"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11854"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11854"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11854"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}