{"id":11894,"date":"2016-11-11T13:05:40","date_gmt":"2016-11-11T12:05:40","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=11894"},"modified":"2018-12-11T13:40:19","modified_gmt":"2018-12-11T12:40:19","slug":"tallene-taler-deres-tydelige-sprog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/","title":{"rendered":"Tallene taler deres tydelige sprog"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Kvinders valgret skal p\u00e5 dagsordenen<\/strong><\/h3>\n<div class=\"factbox factbox-right\">\n\t\t\t\t \t<button class=\"btn btn-primary hidden visible-xs\" type=\"button\" data-toggle=\"collapse\" data-target=\"#factbox-norden\" aria-expanded=\"false\" aria-controls=\"collapseFactBox\">\n\t\t\t\t    Norden\n\t\t\t\t  \t<span class=\"caret\"><\/span><\/button>\n\t\t\t\t  \n\t\t\t\t  \t<div class=\"collapse dont-collapse-sm\" id=\"factbox-norden\">\n\t\t\t\t  \t<h3>Norden<\/h3>\n\t\t\t\t\t<p>L\u00e6s om kvinders indtog i politik i alle fem lande.<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Samlet artikel<\/a><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" class=\"alignleft size-full wp-image-11849\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2.jpg\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"259\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2.jpg 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/nordiske_flag_artikel2-300x159.jpg 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/kvinder-i-landspolitik-siden-1918\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Danmark<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/sverige\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Sverige<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/norge\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Norge<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/finland\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Finland<\/a><\/p>\n<p><a href=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/island\/\" target=\"_blank\" rel=\"noopener\">Island<\/a><\/p>\n    \n\t\t\t\t  \t<\/div>\n\t\t\t\t  \t<\/div>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det f\u00f8rste skridt p\u00e5 den lange vej, der skulle sikre kvinder stemmeret, var at f\u00e5 sat stemmeretten p\u00e5 dagsordenen. Her spillede etableringen af kvindesagsorganisationer og siden valgretsorganisationer en n\u00f8glerolle i de fleste af de nordiske lande.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Danmark var det f\u00f8rste land, der etablerede en kvindesagsforening, der arbejdede for at forbedre kvinders stilling i samfundet, herunder stemmeretten. Det skete i 1871, hvor Dansk Kvindesamfund blev stiftet. I 1884 fuglte de \u00f8vrige nordiske lande efter, Island dog f\u00f8rst i 1894. Den f\u00f8rste stemmeretsforening blev etableret i Norge i 1885. I Danmark skete det fire \u00e5r senere.<\/span><\/p>\n<h3><strong>1906: Finland indf\u00f8rer stemmeret for kvinder<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det var Finland, der i f\u00f8rste halvdel af 1900-tallet var de absolutte nordiske mestre p\u00e5 vejen mod politisk ligestilling, men Danmark fulgte nu godt med.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Med stemmeret til alle m\u00e6nd og kvinder over 25 \u00e5r, kom Finland som de f\u00f8rste fra start i 1906. Allerede ved valg til Finlands Riksdag \u00e5ret efter, sammensatte v\u00e6lgerne et parlament, hvor kvinderne besatte knapt 10% af pladserne. Da der i 1908 var valg igen, n\u00e5ede kvindeandelen op p\u00e5 12,5%. Med udsving holdt parlamentets kvindeandel sig omkring 10% frem til Anden Verdenskrig.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter de finske kvinder var de norske kvinder i 1909 de n\u00e6ste, der gik til stemmeurnerne. Der var dog tale om privilegeret valgret for det f\u00e5tal af kvinder, der betalte skat. De norske kvinder opn\u00e5ede almen stemmeret i 1913, men f\u00f8rst i 1921 blev en kvinde valgt ind i Stortinget. I Danmark skete det i 1918 ved det f\u00f8rste valg efter indf\u00f8relsen af almindelig valgret i 1915. Der blev valgt fire kvinder til Folketinget og fem til Landstinget \u2013 eller knapt 3% af de folkevalgte i Rigsdagen. Et niveau som ogs\u00e5 de \u00f8vrige nordiske lande holdt sig p\u00e5 i de f\u00f8rste ti\u00e5r efter indf\u00f8relsen af stemmeret, og som forblev stort set uforandret i en lang \u00e5rr\u00e6kke. F\u00f8rst i 1953 passerede Sverige, som det andet land, 10%-t\u00e6rskelen, mens Danmark passerede den i 1966.<\/span><\/p>\n<h3>Kvinder ikke velkomne<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Det generelle billede i de nordiske lande var, at kvinder ikke var velkomne, da de politiske partier blev dannet. Selv efter, at kvinderne fik stemmeret, forblev partierne og det politiske liv en sag for m\u00e6nd. De politiske partier var enige om, at \u00e5rsagen skulle s\u00f8ges hos kvinderne selv. Holdningen var, at det skyldtes mangel p\u00e5 interesse, uvidenhed samt mangel p\u00e5 kompetencer og initiativ. Som en modreaktion mod disse holdninger, blev der etableret kvindeforbund i mange partier, som bl.a. arbejdede for at st\u00f8tte kvindelige kandidater.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11866 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_1_nordiske_lande_1_5.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"488\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_1_nordiske_lande_1_5.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_1_nordiske_lande_1_5-150x150.png 150w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_1_nordiske_lande_1_5-300x300.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>\n<h3><strong>Nina Bang verdens f\u00f8rste kvindelige minister<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Som tabel 1 viser, skyldes den danske placering umiddelbart efter Finland ikke kvinderepr\u00e6sentationen i Landstinget og Folketinget. Derimod kunne Danmark i 1924 med undervisningsminister Nina Bang pr\u00e6sentere verdens f\u00f8rste demokratisk udpegede kvindelige minister. Den danske statsminister var ogs\u00e5 i 1953 sammen med sin finske kollega, de f\u00f8rste, der sammensatte en regering, hvor kvinder udgjorde flere end 10% af ministrene. <\/span><\/p>\n<h3><strong>Norge og Sverige overtager stafetten<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Efter 1970 overtog Sverige og Norge lidt efter lidt rollen som foregangslande.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Ganske vist passerede Finland som de f\u00f8rste i 70\u2019erne og 80\u2019erne b\u00e5de 20% og 30%-t\u00e6rskelen, n\u00e5r det gjaldt kvinders repr\u00e6sentation i parlamenterne. Men Sverige n\u00e6rmede sig hurtigt, og ved valget til Riksdagen i 1994 passerede de 40%-t\u00e6rskelen med et valgresultat, der gav en kvindeandel p\u00e5 40,4%. Ved de f\u00f8lgende valg \u00f8gedes andelen i Sverige, og den toppede i 2006 med 47%. Finland og Norge passerede 40%-t\u00e6rskelen i henholdsvis 2007 og 2009.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Tabellen viser ogs\u00e5, at hverken Norge eller Danmark endnu har haft et parlament med en kvindeandel p\u00e5 40%. De to lande har dermed ikke passeret den magiske 40\/60-gr\u00e6nse, der er konsensus om, svarer til k\u00f8nsbalance.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11895 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_2_nordiske_lande.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"488\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_2_nordiske_lande.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_2_nordiske_lande-150x150.png 150w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_2_nordiske_lande-300x300.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>\n<h3>F\u00e6rre kvinder i Sverige<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I Sverige faldt kvindeandelen i Riksdagen ved de to seneste valg fra 47% i 2006 til 43,6% i 2014. Det forklares med den \u00f8gede fremgang til det h\u00f8jrenationale parti, Sverige Demokraterne, som har f\u00e6rre kvindelige kandidater og en overv\u00e6gt af mandlige v\u00e6lgere, der traditionelt stemmer p\u00e5 m\u00e6nd.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I Danmark synes problemet ikke at ligge s\u00e5 meget hos v\u00e6lgerne som i partierne, der st\u00e5r med ansvaret for bl.a. at rekruttere kandidater og afg\u00f8re r\u00e6kkef\u00f8lgen af de opstillede p\u00e5 stemmesedlen. Blot 33,2% af kandidaterne til valget i 2011 var kvinder. Men v\u00e6lgerne stemte faktisk 39,1% af kvinderne ind.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Topposter og den ud\u00f8vende magt<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Norge er sammen med Sverige i front, n\u00e5r der skal udpeges ministre fra 1970\u2019erne og frem.<\/span><\/p>\n<img loading=\"lazy\" class=\"size-full wp-image-11855 aligncenter\" src=\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2.png\" alt=\"\" width=\"488\" height=\"488\" srcset=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2.png 488w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2-150x150.png 150w, https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/tabel_3_nordiske_lande_2-300x300.png 300w\" sizes=\"(max-width: 488px) 100vw, 488px\" \/>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Norge var det f\u00f8rste land, der fik sammensat en regering, som passerede 20%-t\u00e6rskelen og 40%-t\u00e6rskelen, n\u00e5r det g\u00e6lder kvindelige ministre. Det skete i 1973 og 1986. Den s\u00e5kaldte \u201dkvinderegering\u201d spr\u00e6ngte i 1986 alle kendte nordiske rammer. Med otte kvinder ud af de i alt 18 ministre n\u00e5ede kvindeandelen op p\u00e5 44%. Norge passerede dermed ved en og samme regeringsdannelse b\u00e5de 30% og 40%-t\u00e6rskelen.<\/span><\/p>\n<h3>Ligev\u00e6gt<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Sverige blev derimod det f\u00f8rste af de nordiske lande, der udpegede en regering med lige mange kvinder og m\u00e6nd. Det skete i 1994, da Carl Bildt fra det konservative parti Moderaterne var statsminister. Rekordholder er dog indtil videre Finland, hvor statsminister Matti Vanhannen fra midterpartiet Centern, i 2007 udn\u00e6vnte en regering, hvor 60% af ministrene var kvinder.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">At det ikke kun g\u00e5r fremad er de seneste regeringsrokader i Danmark et eksempel p\u00e5. Helle Thorning-Schmidts regering bestod i 2012 af 48% kvindelige ministre. Men andelen er siden faldet, og ved den seneste udskiftning af ministre i 2014 n\u00e5ede kvindeandelen ned p\u00e5 30%, et historisk lavpunkt.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Vejen til statsministerposten g\u00e5r via partiformandsposten<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">For alle de nordiske lande g\u00e6lder det, at kvindelige ministre i de f\u00f8rste mange \u00e5rtier fik de bl\u00f8de ministerier som fx undervisning eller socialomr\u00e5det. Mange af dem fik endog ikke selvst\u00e6ndige ministerier. De tunge ministerposter gik derimod til deres mandlige kolleger. Den fordeling holdt sig til langt op i 90\u2019erne. Det var derfor et s\u00e6rsyn, da Danmark i 1950 med Helga Pedersen fra Venstre fik den f\u00f8rste justitsminister og Sverige i 1975 med Karin S\u00f6der fra Centerpartiet fik sin f\u00f8rste kvindelige udenrigsminister.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">For at blive statsminister er det normalt en foruds\u00e6tning, at man st\u00e5r i spidsen for sit parti. Derfor er en partilederpost en vigtig milep\u00e6l i den politiske karriere.  <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Vi skal til Norge for at finde den f\u00f8rste kvinde i Norden p\u00e5 en partilederpost. Berit \u00c5s blev i 1975 formand for det nystiftede Sosialistisk Venstreparti. Men det lille parti p\u00e5 venstrefl\u00f8jen havde ikke de store chancer for at st\u00e5 i spidsen for en regering. Det havde derimod det norske socialdemokratiske parti, Det Norske Arbeiderparti, en lang tradition for.<\/span><\/p>\n<h3>Gro Harlem Brundtland<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Men selv om Gro Harlem Brundtland i april 1981 blev den f\u00f8rste kvinde til at lede et europ\u00e6isk socialdemokratisk parti, s\u00e5 modbeviste hun samtidig tesen om, at vejen til statsministerembedet n\u00f8dvendigvis skulle g\u00e5 over partilederposten. Hun blev nemlig allerede statsminister i februar samme \u00e5r.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Gro Harlem Brundtlands f\u00f8rste periode som statsminister var kort, men hun vendte tilbage p\u00e5 posten i to lange perioder i 80\u2019erne og 90\u2019erne. Det var hende, der i 1986 udn\u00e6vnte den s\u00e5kaldte \u201dkvinderegering\u201d med 44% kvindelige ministre.<\/span><\/p>\n<h3>Fire X kvindelig regeringschef ud af fem lande<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Siden har tre af de andre nordiske lande haft kvindelige regeringschefer. Finland har haft to kvindelige statsministre, dels i tre m\u00e5neder i 2003 og fra 2010 til 2011. Island havde en kvindelig statsminister fra 2009 til 2013, mens Danmark fik sin f\u00f8rste med Helle Thorning-Schmidts tiltr\u00e6den efter valget i 2011. I Norge kan man nu ogs\u00e5 s\u00e6tte flueben ud for statsminister nr. 2, da Erna Solberg, fra det konservative parti H\u00f8yre blev valgt til statsminister i 2013. Kun Sverige har alts\u00e5 endnu ikke haft en kvindelig regeringsleder.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Kvindelige pr\u00e6sidenter i Island og Finland<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">To af de nordiske lande er republikker, og befolkningen i Island og Finland v\u00e6lger derfor pr\u00e6sident henholdsvis hvert fjerde og hvert sjette \u00e5r.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">I 1980 blev Island det f\u00f8rste af de to lande, der valgte en kvinde til posten. Selv om der kun f\u00f8lger begr\u00e6nsede bef\u00f8jelser med embedet, var signalv\u00e6rdien overordentlig h\u00f8j, ogs\u00e5 internationalt, da Vigd\u00eds Finnbogad\u00f3ttir blev b\u00e5de Europas og verdens f\u00f8rste demokratisk valgte kvindelige pr\u00e6sident. Med 16 \u00e5r p\u00e5 posten er hun den kvindelige pr\u00e6sident i verden, der til dato har siddet l\u00e6ngst p\u00e5 posten.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Finland valgte med Tarja Halonen sin f\u00f8rste kvinde til pr\u00e6sidentposten i 2006. Hun varetog posten i to perioder frem til 2012. I Finland ligger den ud\u00f8vende magt hos pr\u00e6sidenten og regeringen. Den finske pr\u00e6sident har derfor i mods\u00e6tning til Island, v\u00e6sentlige magtbef\u00f8jelser.<\/span><\/p>\n<h3><strong>Konservative Island spr\u00e6nger rammerne<\/strong><\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 trods af at islandske kvinder opn\u00e5ede stemmeret i 1915, var udviklingen tr\u00e6g i forhold til at udm\u00f8nte stemmeretten, sammenlignet med de andre fire. F\u00f8rst i 1920 blev stemmeretsalderen s\u00e6nket for kvinder fra 40 \u00e5r til 25 \u00e5r, s\u00e5dan som den var for m\u00e6nd. Island var ogs\u00e5 det sidste land, der valgte en kvinde til en plads i parlamentet. Det skete i 1923. Og f\u00f8rst i 1983 stemte v\u00e6lgerne flere end 10% kvinder ind i Altinget.<\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Udviklingen skal ses i lyset af, at Island, sammenlignet med de \u00f8vrige nordiske lande, frem til 1960\u2019erne var et land pr\u00e6get af konservative v\u00e6rdier og en \u00f8konomi, der baserede sig p\u00e5 fiskeri og landbrug. Men efter 1960 tog den \u00f8konomiske udvikling fart, og kvinder begyndte i h\u00f8jere grad at arbejde uden for hjemmet. Det er ogs\u00e5 vurderingen, at det islandske valgsystem, der er en blanding af forholdstalsvalg, som i de andre nordiske lande, og prim\u00e6rvalg, som man kender det fra USA, har medvirket til at bremse integration af kvinder i politik.  <\/span><\/p>\n<h3>Vigd\u00eds Finnbogad\u00f3ttir<\/h3>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">Der er ingen tvivl om, at valget af Vigd\u00eds Finnbogad\u00f3ttir i 1980 fik en positiv betydning for udviklingen i Island, men der skulle et egentligt kvindeparti til, i 1983, f\u00f8r det virkelig rykkede. Ved valget opn\u00e5ede partiet godt nok 6% af pladserne i Altinget, men kvindeandelen i Altinget steg fra 5% til 15%. Etablering af kvindepartiet havde sk\u00e6rpet de \u00f8vrige partiers opm\u00e6rksomhed p\u00e5 at rekruttere kvindelige kandidater. <\/span><\/p>\n<p><span style=\"font-weight: 400;\">2009-valget, som fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 den \u00f8konomiske nedsmeltning i Island, bragte b\u00e5de en kvindelige statsminister med sig og fik kvindeandelen af Altingets medlemmer helt op p\u00e5 43%. Efter det seneste valg i 2012 faldt andelen til 40%.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Kvinders valgret skal p\u00e5 dagsordenen Det f\u00f8rste skridt p\u00e5 den lange vej, der skulle sikre kvinder stemmeret, var at f\u00e5 sat stemmeretten p\u00e5 dagsordenen. Her spillede etableringen af kvindesagsorganisationer og siden valgretsorganisationer en n\u00f8glerolle i de fleste af de nordiske lande. Danmark var det f\u00f8rste land, der etablerede en kvindesagsforening, der arbejdede for at forbedre &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":161,"featured_media":11898,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[1910,1699,2984,1995],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Tallene taler deres tydelige sprog - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Tallene taler deres tydelige sprog - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Kvinders valgret skal p\u00e5 dagsordenen Det f\u00f8rste skridt p\u00e5 den lange vej, der skulle sikre kvinder stemmeret, var at f\u00e5 sat stemmeretten p\u00e5 dagsordenen. Her spillede etableringen af kvindesagsorganisationer og siden valgretsorganisationer en n\u00f8glerolle i de fleste af de nordiske lande. Danmark var det f\u00f8rste land, der etablerede en kvindesagsforening, der arbejdede for at forbedre &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2016-11-11T12:05:40+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2018-12-11T12:40:19+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/maalebaand_artikel_0.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"520\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"293\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"J\u00f8rgen Poulsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"9 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/maalebaand_artikel_0.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/maalebaand_artikel_0.jpg\",\"width\":520,\"height\":293},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/\",\"name\":\"Tallene taler deres tydelige sprog - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2016-11-11T12:05:40+00:00\",\"dateModified\":\"2018-12-11T12:40:19+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Tallene taler deres tydelige sprog\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57\",\"name\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"J\\u00f8rgen Poulsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Tallene taler deres tydelige sprog - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Tallene taler deres tydelige sprog - Kvinfo","og_description":"Kvinders valgret skal p\u00e5 dagsordenen Det f\u00f8rste skridt p\u00e5 den lange vej, der skulle sikre kvinder stemmeret, var at f\u00e5 sat stemmeretten p\u00e5 dagsordenen. Her spillede etableringen af kvindesagsorganisationer og siden valgretsorganisationer en n\u00f8glerolle i de fleste af de nordiske lande. Danmark var det f\u00f8rste land, der etablerede en kvindesagsforening, der arbejdede for at forbedre &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2016-11-11T12:05:40+00:00","article_modified_time":"2018-12-11T12:40:19+00:00","og_image":[{"width":520,"height":293,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/maalebaand_artikel_0.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"J\u00f8rgen Poulsen","Estimeret l\u00e6setid":"9 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/maalebaand_artikel_0.jpg","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2018\/12\/maalebaand_artikel_0.jpg","width":520,"height":293},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/","name":"Tallene taler deres tydelige sprog - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#primaryimage"},"datePublished":"2016-11-11T12:05:40+00:00","dateModified":"2018-12-11T12:40:19+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/tallene-taler-deres-tydelige-sprog\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Tallene taler deres tydelige sprog"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ba9c11b809edf388cc70d2eebcfdbf57","name":"J\u00f8rgen Poulsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"J\u00f8rgen Poulsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/joergen-poulsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11894"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/161"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11894"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11894\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11904,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11894\/revisions\/11904"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/11898"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11894"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11894"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11894"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}