Trods princippet om frit uddannelsesvalg og fokus fra b\u00e5de uddannelsesinstitutioner, politikere og erhvervslivet p\u00e5 at mindske forskellene p\u00e5 unge kvinders og m\u00e6nds studievalg, dominerer traditionelle og stereotype uddannelsesvalg stadig i s\u00e5 udtalt grad, at der i praksis fortsat er tale om mande- og kvindefag.<\/p>\n
Der sker dog forandringer, ogs\u00e5 p\u00e5 landets STEM-uddannelser inden for omr\u00e5derne science<\/em>, teknologi, engineering<\/em> og matematik, der traditionelt set har v\u00e6ret mandsdominerede.<\/p>\n Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ser i \u00e5r en fremgang i kvindelige studerende. Andelen er steget fra 30 procent i 2018 til 33 procent i 2019.<\/p>\n Det er en positiv fremgang, b\u00e5de for uddannelsesinstitutionen og for arbejdsmarkedet, mener Lars Christoffersen, der er dekan for bacheloruddannelser og studiemilj\u00f8et p\u00e5 DTU.<\/p>\n \u201dVores mindset<\/em> er, at erhvervslivet har brug for flere ingeni\u00f8rer. Hvis vi bliver ved med at optage f\u00e5 kvinder, mister erhvervslivet i sidste ene stort potentiale og talent. Derudover er det vigtigt for studiemilj\u00f8et, at vi b\u00e5de har m\u00e6nd og kvinder p\u00e5 stedet. Det giver diversitet og bidrager positivt til studiemilj\u00f8et,\u201d siger han.<\/p>\n Tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at der p\u00e5 flere af landet uddannelsesinstitutioner i \u00e5r er fremgang i forhold til en mere lige k\u00f8nsfordeling. Dog er der kun tale om f\u00e5 procentpoints forandring.<\/p>\n Den langsomme proces kan v\u00e6re et udtryk for, at der stadig eksistere bestemte normer og tanker om, hvilke uddannelser der knytter sig til k\u00f8n, mener Steen Baag\u00f8e, som er k\u00f8ns- og maskulinitetsforsker p\u00e5 Roskilde Universitet. Han har i mange \u00e5r besk\u00e6ftiget sig med k\u00f8n og uddannelse og mener, at de normer, der eksisterer i samfundet, er med til at begr\u00e6nse det frie uddannelsesvalg.<\/p>\n \u201dEn del unge f\u00f8ler sig forkerte og at de skal begrunde og forsvare, hvorfor de v\u00e6lger, som de g\u00f8r. Der er ogs\u00e5 mange af dem, der overvejer en \u201danderledes\u201d, k\u00f8nsutraditionel uddannelse, som springer fra, fordi de oplever en r\u00e6kke udfordringer, som udstiller dem og g\u00f8r, at deres k\u00f8n kommer mere<\/em> i fokus, snarere end at v\u00e6re ligegyldigt.\u201d<\/p>\n \u201dS\u00e6rligt p\u00e5 de fag, hvor mindretallet er meget lille, bliver minoriteten ofte m\u00f8dt med fordomme allerede ved uddannelsesvalget, og til tider ogs\u00e5 med direkte eller indirekte diskrimination eller ekskludering p\u00e5 uddannelsen. S\u00e5dan nogle oplevelser kan f\u00e5 mange til at synes, at det er for meget op ad bakke. Og det g\u00e5r lidt imod det samfundsm\u00e6ssige v\u00e6rdiargument, som handler om at have frihed til at v\u00e6lge det man vil,\u201d siger Steen Baag\u00f8e.<\/p>\n Det kr\u00e6ver en tidlig indsats at udligne den sk\u00e6ve k\u00f8nsfordeling p\u00e5 uddannelserne og dermed arbejdsmarkedet og at \u00e6ndre den samfundsnorm, der er med til at begr\u00e6nse det frie valg, mener han:<\/p>\n \u201dDet er helt fra folkeskolen, at man skal g\u00f8re det synligt, at man kan v\u00e6lge fag p\u00e5 tv\u00e6rs af k\u00f8n. Man kan p\u00e5 den m\u00e5de holdningsp\u00e5virke og g\u00f8re det legitimt at opfordre til at v\u00e6lge praktikker, som ikke er det man plejer.\u201d<\/p>\n DTU har i samarbejde med andre institutioner og organisationer igangsat flere tiltag, der skal tr\u00e6kke kvinderne ind p\u00e5 det naturvidenskabelige omr\u00e5de.<\/p>\n \u201dVi har k\u00f8rt IT-camps for piger. Form\u00e5let er at f\u00e5 talt til pigerne og f\u00e5 vist dem, at virkeligheden m\u00e5ske er anderledes end deres opfattelse af DTU. Derudover g\u00f8r vi det, for at pigerne skal se nogle rollemodeller. De skal se andre kvinder, som faktisk fungerer rigtig godt p\u00e5 DTU, b\u00e5de studerende og forskere, s\u00e5 de kan bliver inspireret til at tage en ingeni\u00f8ruddannelse,\u201d siger Lars Christoffersen.<\/p>\n Rollemodeller, nyt\u00e6nkning af det faglige indhold og et \u00f8get fokus p\u00e5 et mere inkluderende studiemilj\u00f8 har v\u00e6ret v\u00e6rkt\u00f8jer til at bek\u00e6mpe sk\u00e6vheden i k\u00f8nsfordelingen p\u00e5 uddannelserne. Men det er ikke kun forholdene p\u00e5 uddannelserne, der kan v\u00e6re med til at pr\u00e6ge k\u00f8nsfordelingen.<\/p>\n Ulige l\u00f8nninger bidrager til, at visse fagomr\u00e5der i udgangspunktet er mindre attraktive end andre. Parametre som l\u00f8n og status g\u00f8r, at visse fag har bedre mulighed for at udligne den sk\u00e6ve k\u00f8nsfordeling end andre, mener Steen Baag\u00f8.<\/p>\n \u201dEksempelvis er ingeni\u00f8rstudiet i udgangspunktet mere attraktivt. Selvom visse ingeni\u00f8ruddannelser har n\u00e6sten samme varighed som sygeplejerskeuddannelsen, er l\u00f8nningerne h\u00f8jere, n\u00e5r man kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. Mere i l\u00f8n, h\u00f8jere status og gode arbejdsvilk\u00e5r betyder, at det i udgangspunktet, er lettere at flytte kvinder til disse felter end det for eksempel er at flytte m\u00e6nd ind i sosu-arbejdet. Man beh\u00f8ver f\u00e6rre gode argumenter for at tiltr\u00e6kke de studerende,\u201d siger han.<\/p>\n En god fremtidig l\u00f8n er dog ikke nok til at skabe lige repr\u00e6sentation mellem k\u00f8nnene p\u00e5 for eksempel ingeni\u00f8rstudiet. Det er en af de STEM-uddannelser, hvor kvinder i h\u00f8j grad er frav\u00e6rende.<\/p>\n At udligne sk\u00e6vheden i k\u00f8nsfordelingen er ikke en kamp, som uddannelsesinstitutionerne selv kan vinde, mener Lars Christoffersen fra DTU. Han henviser til, at kun 43 procent af de kvindelige studenter fra landets gymnasier matcher optagelseskriterierne p\u00e5 de naturvidenskabelige uddannelser.<\/p>\n Derfor er det vigtigt, at gymnasierne ogs\u00e5 melder sig ind i kampen, hvis tendensen skal vendes, mener Lars Christoffersen.<\/p>\n \u201dVi har seri\u00f8st brug for, at der er politisk og organisatorisk opbakning om STEM-uddannelserne. Det er de studerende p\u00e5 STEM-uddannelserne, som skal l\u00f8se nogle af de helt store kriser, eksempelvis klimakrisen. Erhvervslivet kalder hele tiden p\u00e5 flere ingeni\u00f8r. Vi kan ikke b\u00e6rer den alene,\u201d siger Lars Christoffersen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Trods princippet om frit uddannelsesvalg og fokus fra b\u00e5de uddannelsesinstitutioner, politikere og erhvervslivet p\u00e5 at mindske forskellene p\u00e5 unge kvinders og m\u00e6nds studievalg, dominerer traditionelle og stereotype uddannelsesvalg stadig i s\u00e5 udtalt grad, at der i praksis fortsat er tale om mande- og kvindefag. Der sker dog forandringer, ogs\u00e5 p\u00e5 landets STEM-uddannelser inden for omr\u00e5derne …<\/p>\n","protected":false},"author":414,"featured_media":12859,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2939],"tags":[3112,1813,3114,3113,1960,3105,3103,3104,1681],"yoast_head":"\nDiversitet giver potentiale og talent<\/strong><\/h4>\n
Normer begr\u00e6nser det frie valg<\/strong><\/h4>\n
Tidlig p\u00e5virkning af normer<\/strong><\/h4>\n
IT-camps skal lokke kvinder til<\/strong><\/h4>\n
<\/strong>L\u00f8n, status og arbejdsvilk\u00e5r p\u00e5virker studievalg<\/strong><\/h4>\n
Politisk opbakning er n\u00f8dvendig<\/strong><\/h4>\n