{"id":13112,"date":"2019-10-22T12:10:11","date_gmt":"2019-10-22T10:10:11","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=13112"},"modified":"2020-05-29T13:05:24","modified_gmt":"2020-05-29T11:05:24","slug":"hvis-jeg-ikke-havde-haft-en-til-at-skubbe-lidt-til-mig-saa-var-jeg-aldrig-kommet-i-maal","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/hvis-jeg-ikke-havde-haft-en-til-at-skubbe-lidt-til-mig-saa-var-jeg-aldrig-kommet-i-maal\/","title":{"rendered":"\u201dHvis jeg ikke havde haft en til at skubbe lidt til mig, s\u00e5 var jeg aldrig kommet i m\u00e5l\u201d"},"content":{"rendered":"

\u201dJeg ved bare, at hvis jeg ikke havde haft en til at skubbe lidt til mig, s\u00e5 havde jeg aldrig f\u00e5et min uddannelse eller mit job.\u201d<\/p>\n

22\u00e5rige Xjengis Saliji er en af de unge fra udsatte omr\u00e5der i Svendborg, som for nylig har sluttet et mentorforl\u00f8b \u2013 og som kan s\u00e6tte hele to flueben: Han har b\u00e5de afsluttet sin uddannelse som salgsassistent med speciale i ledelse og f\u00e5et job som souschef i et Spar-supermarked.<\/p>\n

\u201dJeg har altid haft sv\u00e6rt ved skolen. N\u00e5r jeg skulle aflevere en opgave, s\u00e5 var jeg altid i sidste \u00f8jeblik. S\u00e5 det var virkelig vigtigt for mig at have en person, som kunne holde mig fast,\u201d siger han.<\/p>\n

Historien om Xjengis Saliji er en af en hel r\u00e6kke succeshistorier i Svendborgs udsatte boligomr\u00e5der, hvor KVINFO st\u00e5r for mentorforl\u00f8b i samarbejde med omr\u00e5dets boligsociale helhedsplan. De g\u00e5r kort fortalt ud p\u00e5, at en frivillig mentor st\u00f8tter en beboer, som har udfordringer i forhold til for eksempel uddannelse eller arbejde.<\/p>\n

15 ud af 18 i job eller uddannelse<\/strong><\/h4>\n

Resultaterne er s\u00e5 positive, at ungdomsuddannelser i Svendborg nu eftersp\u00f8rger flere forl\u00f8b til deres elever.<\/p>\n

I eftersommeren er 18 mentorforl\u00f8b afsluttet, og ud af dem er 15 mentees i uddannelse eller i arbejde. Alts\u00e5 en succesrate p\u00e5 83 procent. De resterende tre mentees har flere sociale problemer, og deres m\u00e5l var lige fra begyndelsen ikke at g\u00e5 direkte ud i arbejde eller uddannelse men i stedet at blive parat til det.<\/p>\n

Frivillighed frem for sygeligg\u00f8relse<\/strong><\/h4>\n

Lederen af UU-Sydfyn (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.), Anne Marie Nyborg, karakteriserer mentorarbejdet som afg\u00f8rende for at f\u00e5 unge med sociale udfordringer gennem en uddannelse og i job.<\/p>\n

\u201dMentorordningen giver mange forskellige rollemodeller at spejle sig i, og samtidig g\u00f8r frivilligheden en vigtig forskel. Det har virkelig stor betydning for den unge at vide, at en mentor virkelig \u2019vil\u2019 ham eller hende. Det fjerner den fornemmelse af sygeligg\u00f8relse, som for eksempel mit eget kommunale system kan have en tendens til at skabe,\u201d siger hun.<\/p>\n

If\u00f8lge lederen af uddannelsesvejledningen oplever nogle unge, at offentlige indsatser stempler dem som sociale \u2019tilf\u00e6lde\u2019 eller utilstr\u00e6kkelige som personer, fordi de i for eksempel det kommunale system n\u00f8dvendigvis bliver \u2019sager\u2019. I det perspektiv er KVINFO og helhedsplanens mentorordning lettere at g\u00e5 ind i, ikke mindst fordi den bygger p\u00e5 en personlig relation.<\/p>\n

St\u00f8tte til sm\u00e5, vigtige ting<\/strong><\/h4>\n

Samtidig er det uddannelseslederens erfaring, at mentorordninger styrke blandt andet ogs\u00e5 ligger i den fleksibilitet, som en frivillig mentor kan vise \u2013 b\u00e5de i forhold til tidspunkter, hvor den unge har brug for st\u00f8tte, og i forhold til at v\u00e6re til stede i situationer, hvor for eksempel en kommunal sagsbehandler ville signalere.<\/p>\n

\u201dDet kan virke som banale ting, der er brug for hj\u00e6lp til. Men realiteten er, at det er enormt sv\u00e6rt for en ung at gennemf\u00f8re en uddannelse, hvis ens bagland ikke selv har erfaring fra uddannelsessystemet, og det er situationen for mange af de unge hos os,\u201d siger Anne Marie Nyborg.<\/p>\n

\u201dDet kan v\u00e6re en ting som at mentor g\u00e5r med til et m\u00f8de p\u00e5 uddannelsen. Det lyder m\u00e5ske ikke af meget. Men hvis man som ung aldrig har pr\u00f8vet andet, end at man altid er den eneste, som kommer alene uden en for\u00e6lder eller en anden voksen, s\u00e5 er det en vigtig forskel,\u201d siger hun.<\/p>\n

T\u00e6ttere p\u00e5 arbejdsmarkedet<\/strong><\/h4>\n

Form\u00e5let med mentorarbejdet er at bringe beboere i Svendborgs udsatte boligomr\u00e5der t\u00e6ttere p\u00e5 arbejdsmarkedet. Enten ved at st\u00f8tte dem til at komme i uddannelse eller ved at styrke deres netv\u00e6rk, s\u00e5dan at de faktisk kan f\u00e5 et arbejde.<\/p>\n

\u201dVi s\u00e6tter mikrom\u00e5l for deltagerne, og det vil i mange tilf\u00e6lde sige, at mentees har brug for st\u00f8tte til uddannelse og afklaring, for at de kan komme godt videre,\u201d siger mentorkoordinator Teresa Askham.<\/p>\n

\n\t\t\t\t \t