Posedamen p\u00e5 gaden udfordrer helt fundamentalt forestillinger om den t\u00e6tte forbindelse mellem kvinder og hjemmet. M\u00e5ske er det en af grundene til, at netop den hjeml\u00f8se kvinde f\u00e5r s\u00e6rlig stor opm\u00e6rksomhed i medierne, som ogs\u00e5 har en tendens til at vise, at antallet af hjeml\u00f8se kvinder stiger og stiger. <\/p>\n
– Medierne har altid haft en retorik om, at der kommer flere og flere hjeml\u00f8se kvinder. Men jeg har studeret \u00e5rsberetninger fra hjeml\u00f8seinstitutioner tilbage til 1920’erne og har ikke kunnet finde bel\u00e6g for, at det forholder sig s\u00e5dan. Der er ikke flere end der altid har v\u00e6ret, mener Margaretha J\u00e4rvinen, professor i sociologi p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet. <\/p>\n
Gennem mange \u00e5r har Margaretha J\u00e4rvinen forsket i hjeml\u00f8shed b\u00e5de i Danmark og i sit hjemland, Finland. Helt tilbage i 1993 udgav hun bogen De nye hjeml\u00f8se om kvinder og hjeml\u00f8shed i Danmark<\/em>, og siden har hun fulgt udviklingen og l\u00f8bende udgivet publikationer om hjeml\u00f8se, misbrugsproblemer og marginalisering. <\/p>\n – I stedet for at tale om, hvor mange hjeml\u00f8se kvinder, vi har, skulle vi i stedet sp\u00f8rge til, hvorfor der er s\u00e5 f\u00e5 kvinder i forhold til m\u00e6nd, understreger Margaretha J\u00e4rvinen. If\u00f8lge rapporten,Hjeml\u00f8shed i Danmark<\/em> fra Socialforskningsinstituttet (SFI) fra 2007, er 10 % af de hjeml\u00f8se, som lever p\u00e5 gaden, kvinder. Noget anderledes ser det ud, n\u00e5r man kigger p\u00e5 antallet af hjeml\u00f8se kvinder, som bor p\u00e5 herberger, forsorgshjem eller andre boformer. Her er hver fjerde hjeml\u00f8s en kvinde, viser tal fra Den Sociale Ankestyrelse, 2006. <\/p>\n – Hjeml\u00f8se kvinders problemer er stort set de samme som m\u00e6ndenes med bl.a. misbrug af alkohol eller stoffer samt psykiatriske diagnoser. Men n\u00e5r det handler om vold i hjemmet, adskiller kvinderne sig fra m\u00e6ndene, fort\u00e6ller Margaretha J\u00e4rvinen og peger p\u00e5 den t\u00e6tte sammenh\u00e6ng mellem kvinders hjeml\u00f8shed og de f\u00e5 pladser p\u00e5 krisecentrene. Margaretha J\u00e4rvinens forskning viser da ogs\u00e5, at hjeml\u00f8se kvinder med b\u00f8rn generelt er mere resursest\u00e6rke end de kvinder, som lever under andre hjeml\u00f8seboformer, hvor der b\u00e5de er m\u00e6nd og kvinder, som f.eks. p\u00e5 Sundholm p\u00e5 Amager og Kirkens Korsh\u00e6rs herberg i Hiller\u00f8dgade i K\u00f8benhavn. <\/p>\n – Hjeml\u00f8se kvinder p\u00e5 gaden lever sj\u00e6ldent alene. De f\u00e5r hurtigt en k\u00e6reste eller danner partnerskaber med andre kvinder, fort\u00e6ller 39-\u00e5rige Anne Jensen, som har v\u00e6ret hjeml\u00f8s i flere perioder efter, at hun som 16-\u00e5rig blev smidt ud hjemmefra. Selv har hun b\u00e5de pr\u00f8vet den stabile hverdag med universitetsstudier i samfundsvidenskab og et liv p\u00e5 gaden med stofmisbrug og en psykiatrisk diagnose. I dag bor Anne Jensen i lejlighed sammen med hunden Thaia i K\u00f8benhavn. Selvom Anne Jensen ikke l\u00e6ngere lever som hjeml\u00f8s, f\u00f8lger hun stadig med i de hjeml\u00f8se kvinders livsvilk\u00e5r: <\/p>\n – Der kommer hele tiden nye til. Samtidig ser jeg ogs\u00e5 kvinder, som var hjeml\u00f8se for ti \u00e5r siden og som stadig er det. De fleste er stofforbrugere og\/eller alkoholiserede og er blevet mere m\u00e6rkede, barske og mistroiske efter al den tid p\u00e5 gaden. Det er utroligt, at man ikke g\u00f8r noget mere for dem, konstaterer Anne Jensen. <\/p>\n – Jeg har ikke talt med \u00e9n eneste kvinde p\u00e5 nogen af de institutioner, som har haft gode sociale vilk\u00e5r og en tryg opv\u00e6kst. De har alle noget med i bagagen fra barndommen. Det kan v\u00e6re misbrugsproblemer i familien, vold, seksuelle overgreb og tidlige erfaringer med prostitution, konstaterer professor Margaretha J\u00e4rvinen. – Der er nogle mekanismer i samfundet og p\u00e5 individplan, som d\u00e6mper kvinders risiko for at blive marginaliseret, p\u00e5peger Margaretha J\u00e4rvinen og giver et par umiddelbare bud p\u00e5, hvad det kan v\u00e6re: <\/p>\n – Jeg tror, at man skal finde noget af forklaringen i k\u00f8nsrollerne. Teenagepiger drikker f.eks. n\u00e6sten lige s\u00e5 meget som de j\u00e6vnaldrende drenge. Men pigerne begynder typisk at opf\u00f8re sig mere fornuftigt, n\u00e5r de bliver 19-20 \u00e5r – fordi det forventes af dem. Drengene har derimod en tendens til bare at feste videre. Mit indtryk er ogs\u00e5, at kvinder generelt er bedre til at s\u00f8ge hj\u00e6lp i krisesituationer og danne netv\u00e6rk med andre. Mange hjeml\u00f8se kvinder har netop mistet deres netv\u00e6rk og st\u00e5r alene. <\/p>\n Billedet af den hjeml\u00f8se kvinde uden netv\u00e6rk kan Jytte Madsen, forstander p\u00e5 kvindebostedet Stormly<\/em> i Esbjerg, nikke genkendende til. Stormly<\/em> er det eneste bosted i Esbjerg kun for hjeml\u00f8se kvinder, og der er meget f\u00e5 lignende steder i Danmark. Her har Jytte Madsen arbejdet i 20 \u00e5r og har dermed en solid erfaring i at hj\u00e6lpe hjeml\u00f8se kvinder. – Stormly<\/em> er ikke en behandlingsinstitution, understreger hun og forts\u00e6tter: <\/p>\n – Vi giver samtaler og hj\u00e6lp til f.eks. at f\u00e5 styr p\u00e5 l\u00e6gebes\u00f8g, ans\u00f8gninger om g\u00e6ldssanering, pensioner osv. Men kvinderne har prim\u00e6rt brug for ro og for at m\u00e6rke, at de er en del af et f\u00e6llesskab. Derfor tilbyder vi lindring i form af bl.a. massage og \u00f8reakupunktur, som afhj\u00e6lper angst, uro og trang til at drikke. Og vi tager p\u00e5 f\u00e6lles udflugter og tilbyder en stribe af kreative aktiviteter til kvinderne. <\/p>\n Jytte Madsen mener, at netop f\u00e6llesskab og netv\u00e6rk er vejen frem, hvis man effektivt skal hj\u00e6lpe socialt udsatte kvinder til en bedre hverdag. Hun har derfor iv\u00e6rksat en r\u00e6kke netv\u00e6rksgrupper for kvinder, som f.eks. tidligere har boet p\u00e5Stormly<\/em> og er kommet ud i egen bolig, men som stadig savner kontakt til andre kvinder. I grupperne laver kvinderne mad sammen og hj\u00e6lper hinanden med at forblive \u00e6dru. <\/p>\n – Jeg oplever, at der er f\u00e6rre kvinder, som vender tilbage til os, efter vi har indf\u00f8rt netv\u00e6rksgrupperne, siger Jytte Madsen. <\/p>\n Der er pt. 36 kvinder i netv\u00e6rket, og i alt 60 kvinder er tilknyttetStormly<\/em>. I mods\u00e6tning til professor Margaretha J\u00e4rvinen mener Jytte Madsen, at der kommer flere og flere hjeml\u00f8se kvinder. S\u00e5dan ser billedet i hvert fald ud p\u00e5 Stormly<\/em>. <\/p>\n – Stormly<\/em> er n\u00e6sten altid fuldt belagt. B\u00e5de sommer og vinter. Og i l\u00f8bet af de sidste 20 \u00e5r er antallet af henvendelser steget v\u00e6sentligt, s\u00e5 vi bl.a. har m\u00e5ttet udvide pladserne fra 9 til 12, siger hun og giver sit bud p\u00e5, hvad stigningen skyldes: <\/p>\n – Kravene fra samfundet bliver h\u00e5rdere og h\u00e5rdere. Det forventes f.eks., at kvinderne kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet og g\u00f8r karriere. Men det er ikke alle, som kan leve op til de krav. Og jeg har ogs\u00e5 haft veluddannede kvinder boende her, som har f\u00e5et en deroute, bl.a. p\u00e5 grund af skilsmisse eller fyring. <\/p>\n If\u00f8lge Anne Jensen har vi behov for flere bosteder og natherberger i K\u00f8benhavn, der er forbeholdt ikke-prostituerede, hjeml\u00f8se kvinder. – Jeg kom en del p\u00e5 Reden<\/em> (v\u00e6rested og natherberg p\u00e5 Vesterbro, red.), selvom jeg ikke var prostitueret. P\u00e5 Reden<\/em> er der ingen adgang for m\u00e6nd og det bliver h\u00e5ndh\u00e6vet meget strengt. Man kan sidde derinde i fred for m\u00e6nd og deres tilbud og f.eks. spise noget mad eller overnatte i en af deres senge. Man skal bare v\u00e6re p\u00e5 vagt for ikke at risikere at blive ‘rullet’ eller lokket i uf\u00f8re, griner hun og forts\u00e6tter: <\/p>\n – Kvinden\u00f8dherberget i Valdemarsgade er mit yndlingssted. Her er spartansk, men sobert og mere fredeligt end p\u00e5 andre natherberger. Det k\u00f8rer efter et mindstemiddelsprincip: Lidt at spise, en hyggelig sludder, og en god og tryg nats s\u00f8vn. Evt. et bad og noget rent t\u00f8j. Det er et popul\u00e6rt sted blandt de mere stille kvinder. Men Valdemarsgade har kun fem sengepladser til r\u00e5dighed, s\u00e5 man skal komme i god tid, inden de \u00e5bner kl.22.00. Hvis jeg bliver hjeml\u00f8s igen, vil jeg v\u00e6lge Valdemarsgade. Og hvis jeg har r\u00e5d til et v\u00e6relse p\u00e5 et herberg, vil jeg s\u00f8ge om at komme ind p\u00e5 herberget i Hiller\u00f8dgade. Mange hjeml\u00f8se siger, at det er et godt sted, og her m\u00e5 man ogs\u00e5 have sin hund med, fort\u00e6ller Anne Jensen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Posedamen p\u00e5 gaden udfordrer helt fundamentalt forestillinger om den t\u00e6tte forbindelse mellem kvinder og hjemmet. M\u00e5ske er det en af grundene til, at netop den hjeml\u00f8se kvinde f\u00e5r s\u00e6rlig stor opm\u00e6rksomhed i medierne, som ogs\u00e5 har en tendens til at vise, at antallet af hjeml\u00f8se kvinder stiger og stiger. – Medierne har altid haft en …<\/p>\n","protected":false},"author":211,"featured_media":4731,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1764,1692,1935,1656,1675,1654,1936,1864],"yoast_head":"\nMed kvinderne f\u00f8lger ogs\u00e5 hjeml\u00f8se b\u00f8rn <\/strong><\/h2>\n
\n
– Da jeg begyndte at unders\u00f8ge hjeml\u00f8se kvinders forhold i starten af 1990’erne, blev jeg meget overrasket over, at der var b\u00f8rn involveret i den danske hjeml\u00f8shed. Det havde jeg aldrig set i Finland. Hvis en kvinde f.eks. bliver udsat for vold i hjemmet og ikke har andre steder at tage hen, m\u00e5 hun flytte p\u00e5 hjeml\u00f8seinstitution sammen med b\u00f8rnene. Det er b\u00e5de godt og skidt. B\u00f8rn kan jo v\u00e6re en tung belastning, n\u00e5r man befinder sig i sit livs krise. Men de kan ogs\u00e5 v\u00e6re med til at holde \u00e9n oppe og g\u00f8re, at man f.eks. ikke drikker s\u00e5 meget af frygt for, at myndighederne fjerner b\u00f8rnene. <\/p>\n\nHjeml\u00f8se kvinder f\u00e5r hurtigt en makker p\u00e5 gaden<\/strong> <\/h2>\n
\n
– Jeg har aldrig haft lyst til at have en makker p\u00e5 gaden, og jeg har g\u00e5et meget for mig selv. Min overlevelsesstrategi har v\u00e6ret at isolere mig i parker og p\u00e5 v\u00e6resteder p\u00e5 Vesterbro, fort\u00e6ller hun. Hjeml\u00f8se kvinder tjener penge ved prostitution, tiggeri, at s\u00e6lge stoffer, stj\u00e6le, s\u00e6lge hjeml\u00f8seavisen Hus Forbi<\/em> – eller som Anne Jensen har gjort – at samle flasker og s\u00e6lge poser med fixe-v\u00e6rkt\u00f8j som kanyler, vand og renseservietter. <\/p>\nKvinderollen vaccinerer mod hjeml\u00f8shed <\/strong><\/h2>\n
\n
– Nogle af dem drikker f.eks. meget, og selvom de \u00f8nsker at komme ud af misbruget, er det n\u00e6rmest h\u00e5bl\u00f8st, bl.a. fordi deres bekendtskabskreds ofte ogs\u00e5 er misbrugere, og fordi der evig og altid tales om stoffer og alkohol p\u00e5 hjeml\u00f8seinstitutionerne, fort\u00e6ller Margaretha J\u00e4rvinen. Hun vil gerne forske videre i, hvorfor kvinderne p\u00e5 trods af de sv\u00e6re odds sj\u00e6ldnere end m\u00e6ndene “kommer helt ud i tovene”. <\/p>\n\nNetv\u00e6rk hindrer tilbagefald<\/strong> <\/h2>\n
\n
– Adskillige af de hjeml\u00f8se kvinder, som visiteres til Stormly<\/em>, har et d\u00e5rligt eller slet intet netv\u00e6rk. 90-95 % af kvinderne har et misbrug af alkohol eller stoffer, og flere af dem er tilknyttet psykiatrien. Men vi har ogs\u00e5 en gruppe kvinder, som bor her, fordi de f.eks. har pr\u00f8vet at beg\u00e5 selvmord eller har en dyb krise, som de ikke selv kan tackle. De kan bo her fra 2-3 dage til flere m\u00e5neder, fort\u00e6ller Jytte Madsen. <\/p>\n\nHvis jeg bliver hjeml\u00f8s igen…<\/strong> <\/h2>\n
\n
– P\u00e5 de store natherberger for b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder kan man ikke undg\u00e5 et mand\/kvinde-spil. Mange m\u00e6nd betragter hjeml\u00f8se, enlige kvinder som ‘ledige p\u00e5 markedet’, og de f\u00e5r derfor mange tilbud. Og fordi kvinderne er i klart undertal p\u00e5 b\u00e5de natherbergerne og v\u00e6restederne, foreg\u00e5r det tit p\u00e5 m\u00e6ndenes pr\u00e6misser, understreger Anne Jensen, som selv foretrak at overnatte p\u00e5 natherberger kun for kvinder, mens hun levede p\u00e5 gaden. <\/p>\n