Idealer og normer for, hvad det vil sige at v\u00e6re \u2019en rigtig mand\u2019, bliver af forskere unders\u00f8gt under begrebet \u2019maskulinitet\u2019. Kulturelt har \u00e9t maskulinitetsideal l\u00e6nge domineret, og sp\u00f8rger man folk om, hvad en \u2019rigtig mand\u2019 er, vil ord som st\u00e6rk og handlekraftig ligge lige for.<\/p>\n
Allerede tilbage i 1995 formulerede den australske sociolog og tidligere professor ved University of Sidney, Raewyn Connell teorien om hegemonistisk maskulinitet<\/em>, hvilket vil sige at en enkelt maskulinitetsforestilling har overtaget.<\/p>\n Selv om der med Connells teori om hegemonisk maskulinitet er tale om et dynamisk begreb, der indeb\u00e6rer variation alt efter kontekst, s\u00e5 har begrebet ofte v\u00e6ret tilskrevet en r\u00e6kke specifikke kendetegn som for eksempel: Heteroseksualitet, jobs, der giver status, l\u00f8n og kontrol, og undertrykkelse af kvinder i kraft af et tilh\u00f8rsforhold til patriarkalsk kultur .<\/p>\n Men der sker forandringer p\u00e5 den front – og Connells teori er ogs\u00e5 efterf\u00f8lgende blevet kritiseret og revideret.<\/p>\n \u201dVi ser efterh\u00e5nden en variation af manderoller blive mere attr\u00e5v\u00e6rdige i Danmark. For eksempel at v\u00e6re en god og omsorgsfuld far eller s\u00e5gar feminist,\u201d siger Katrine Kladakis, der er vidensmedarbejder i KVINFO.<\/p>\n Den hidtil herskende norm for maskulinitet har fra f\u00f8rste dag f\u00e5et adskillige knubbede ord med p\u00e5 vejen og indlysende nok ikke mindst fra m\u00e6nd, der afviser at v\u00e6re kvindeundertrykkende.<\/p>\n Maskulinitetsdiskussionen er dog ikke en kritik af hverken en specifik mand eller af m\u00e6nd som s\u00e5dan. Den ser p\u00e5 m\u00e6nds idealer, holdninger og handlinger og unders\u00f8ger, hvilke idealer og normer der pr\u00e6ger alle k\u00f8n, n\u00e5r det g\u00e6lder indbyggede forestillinger om, hvad m\u00e6nd skal og m\u00e5, og hvilken rolle de har i samfundslivet. Med andre ord: eksempelvis har kvinder ogs\u00e5 haft en meget sn\u00e6ver norm for, hvad maskulinitet er.<\/p>\n N\u00e5r nogle forskere og debatt\u00f8rer taler om giftig maskulinitet, eller toxic masculinity<\/em> \u2013 en maskulinitetsform karakteriseret blandt andet ved misogyni og homofobi \u2013 det er alts\u00e5 ikke m\u00e6nd, der er \u2019giftige\u2019, men derimod specifikke maskulinitetsnormer. Og de er ogs\u00e5 giftige for m\u00e6ndene selv, fordi det holder m\u00e6nd fast i nogle l\u00e5ste roller og adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, der g\u00f8r det sv\u00e6rt for dem at handle anderledes og s\u00f8ge andre veje, end hvad \u2019en rigtig mand\u2019 if\u00f8lge normerne b\u00f8r.<\/p>\n Forskningen udvikler i disse \u00e5r et bredere spektrum for arbejdet med at beskrive og forst\u00e5 m\u00e6nds liv og identiteter. Det skyldes blandt andet, at den hegemonistiske maskulinitetsforst\u00e5else ikke kan forklare, hvorfor m\u00e6nd ikke kun er overrepr\u00e6senteret p\u00e5 \u2019toppen\u2019 af samfundet men ogs\u00e5 i \u2019bunden\u2019.<\/p>\n Langt flere m\u00e6nd end kvinder er for eksempel hjeml\u00f8se i Danmark, ligesom m\u00e6nd langt oftere end kvinder tager deres egne liv<\/a>.<\/p>\n Historikeren Hans Bonde beskrev s\u00e5ledes tilbage i 1990erne m\u00e6nd som \u2019det ekstreme k\u00f8n\u2019 og talte om lidt polemisk om \u2019vinderm\u00e6nd\u2019 og \u2019taberm\u00e6nd\u2019.<\/p>\n De positioner kan d\u00e5rligt forklares ud fra den hegemoniske maskulinitetsteori, og selvom Bondes noget skarpe udl\u00e6gning ikke vinder genklang blandt alle k\u00f8nsforskere, arbejder ny maskulinitetsforskning med at finde flere v\u00e6rkt\u00f8jer for bedre at kunne afd\u00e6kke og forst\u00e5 m\u00e6nds forskellige positioner og tilv\u00e6relser.<\/p>\n Ann-Dorte Christensen, professor p\u00e5 Aalborg Universitets Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, sl\u00e5r derfor til lyd for, at maskulinitetsforskningen b\u00f8r v\u00e6re det, man kalder intersektionel<\/a>, ligesom en stor del af k\u00f8nsforskningen i det hele taget er det.<\/p>\n Den tankegang inddrager forhold som race, etnicitet, alder og klasse \u2013 og ikke kun k\u00f8nsidentiteter. P\u00e5 den m\u00e5de kan forskningen unders\u00f8ge flere af de faktorer, som p\u00e5virker og bestemmer m\u00e6nds tilv\u00e6relse og m\u00e5de at identificere sig p\u00e5.<\/p>\n P\u00e5 Aalborg Universitet ligger Center for Maskulinitetsforskning, CeMAS, hvor man arbejder for at finde bedre forst\u00e5else af de aktuelle samfundsm\u00e6ssige problemer, der knytter sig til m\u00e6nd<\/a>. Det kan v\u00e6re de personlige som hjeml\u00f8shed og selvmord. Eller generelle som sk\u00e6vhed i uddannelsesniveau og -valg m\u00e6nd og kvinder imellem \u2013 de fleste ved, at de fleste sygeplejersker er kvinder og de fleste it-ingeni\u00f8rer er m\u00e6nd, men hvorfor?<\/p>\n Samtidig er det et fokus for CeMAS at afmontere de stereotype maskulinitetsforst\u00e5elser, der begr\u00e6nser b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder. Alts\u00e5 ikke at problematisere m\u00e6nd, men unders\u00f8ge de idealer og normer, som former vores forst\u00e5else af, hvad \u2019mand\u2019 og \u2019m\u00e6nd\u2019 er.<\/p>\n Denne del af forskningen i maskulinitet bliver ofte \u2013 og som i for eksempel KVINFO\u2019s aktuelle arbejde i forbindelse med Den internationale mandedag i 2019<\/a> \u2013 brugt til at skubbe p\u00e5 for at f\u00e5 bredere og mere inkluderende normer og idealer, fordi de nuv\u00e6rende mere fastl\u00e5ste og stereotype mandeidealer viser sig at skabe urealistiske forventninger og krav til m\u00e6nd og virker begr\u00e6nsende.<\/p>\n I forbindelse med #MeToo har blandt andre den danske k\u00f8nsforsker Christian Groes brugt begrebet \u2019nostalgisk maskulinitet\u2019. Det er et udtryk for et fors\u00f8g p\u00e5 at holde fast i gamle idealer \u2013 b\u00e5de fordi der ikke er tydelige nye idealer at tage p\u00e5 sig i stedet, og fordi bev\u00e6gelsen dybest set udfordrer de privilegier, der er forbundet med en \u00e5r gammel id\u00e9 om at m\u00e6nd er og skal v\u00e6re magtfulde.<\/p>\n If\u00f8lge Groes viser \u2019nostalgisk maskuline\u2019 m\u00e6nd med deres afvisning af #MeToo, at de selv er udfordret, og at de forst\u00e5r b\u00e5de bev\u00e6gelsen og diskussionen af maskuliniteter som et angreb p\u00e5 m\u00e6nd som k\u00f8n og som mennesker:<\/p>\n \u201dDisse m\u00e6nd ved slet ikke, hvor de skal finde deres selvv\u00e6rd, og hvordan de skal finde en mening i deres liv som k\u00f8nnede v\u00e6sner, n\u00e5r de gamle k\u00f8nsroller bryder sammen. Deres svar i debatten er derfor typisk meget f\u00f8lelsesladede, og de fors\u00f8ger ofte at latterligg\u00f8re bev\u00e6gelsen. I de mest voldsomme eksempler, jeg er st\u00f8dt p\u00e5, bliver det tydeligt, at nogle af disse m\u00e6nd f\u00f8ler, at det er selve det mandlige k\u00f8n, der er under beskydning,\u201d sagde han til KVINFO i 2017<\/a>.<\/p>\n Internationalt, blandt andet i Mellem\u00f8sten og Nordafrika, er diskussionerne om maskulinitet ogs\u00e5 i fuld gang. I 2017 viste en rapport fra den internationale organisation Promundo<\/a>, at i Marokko, Pal\u00e6stina, Egypten og Libanon har m\u00e6nd en ganske kort arbejdsbeskrivelse for at opfylde idealet om at v\u00e6re \u2019rigtig\u2019: De skal tage sig af familien og v\u00e6re husstandens overhoved.<\/p>\n Samme rapport fort\u00e6ller om egyptiske m\u00e6nd, der arbejder 14 timer i d\u00f8gnet p\u00e5 smertestillende medicin for at klare sig igennem dagen \u2013 og for at leve op til egne og andres krav og idealer.<\/p>\n De sn\u00e6vre forst\u00e5elser af maskulinitet har konsekvenser, ikke mindst n\u00e5r m\u00e6ndene ogs\u00e5 er presset af tr\u00e6ngt \u00f8konomi personligt eller i samfundet \u2013 eller af at leve som migranter.<\/p>\nKritiserer idealer og ikke m\u00e6nd<\/h3>\n
M\u00e6nd p\u00e5 toppen og i bunden<\/h3>\n
Afmontere stereotyper<\/h3>\n
Nostalgisk maskulinitet<\/h3>\n
Familiens overhoved<\/h3>\n