“Da jeg var 20 \u00e5r gammel, var jeg jomfru, og jeg husker det som pinligt. Skamfuldt. Jeg gik p\u00e5 college i USA og spillede p\u00e5 skolens fodboldhold, hvor alle vidste det. Det var mig og en anden, det var almen viden, vi havde ikke v\u00e6ret i seng med en pige. Ikke at jeg f\u00f8lte mig h\u00e5net, men status i flokken var alligevel knyttet til det.<\/p>\n
Jeg var lige begyndt at date en 18-\u00e5rig pige fra skolen, og hun var p\u00e6n. H\u00f8j og blond og fra en konservativ familie, s\u00e5 hun havde ingen planer om sex f\u00f8r \u00e6gteskabet. Det havde jeg, og ikke kun fordi jeg var k\u00e5d. Det var ogs\u00e5 for at kunne sige det. For at gutterne skulle vide det. At jeg havde sex. Med hende den flotte. Jeg kan ikke huske at skamme mig synderligt over, hvordan mine egne interesser overskyggede min omsorg for hendes.<\/p>\n
Det er meget almindeligt.<\/p>\n
Jeg l\u00e6ser om Mike i bogen \u201dDelt – en bog til unge om digitale sexkr\u00e6nkelser\u201d, der heller ikke skammer sig. Som 17-\u00e5rig havde han aldrig haft en pige med hjemme, s\u00e5dan som mange af vennerne havde, men til geng\u00e6ld var han god til at f\u00e5 piger til at sende ham n\u00f8genbilleder p\u00e5 SnapChat. Dem delte han med sine venner. \u201dDet gav respekt blandt drengene,\u201d som han siger.<\/p>\n
Mike og jeg havde det tilf\u00e6lles, at vi var usikre p\u00e5 os selv. P\u00e5 vores maskulinitet. P\u00e5 vores plads i mandef\u00e6llesskabet. Vi f\u00f8lte os lidt truede p\u00e5 vores k\u00f8nsidentitet. Og det fik noget nederen frem i os.<\/p>\n
Jeg h\u00f8rer i podcasten Gr\u00e6nseland om unge fyre, der r\u00e5ber m\u00f8gfisse efter piger i byen, fordi de er blevet afvist og ikke ved, hvad de skal g\u00f8re af deres s\u00e5rede f\u00f8lelser. Usikkerhed bliver aggression. Jeg l\u00e6ser forskning om det, der hedder maskulin overkompensation. N\u00e5r m\u00e6nd f\u00f8ler sig truet p\u00e5 deres maskulinitet, bliver de mere aggressive, mere risikovillige, homofobiske, sexistiske, de spiser mere k\u00f8d. Det er nederen for b\u00e5de dem selv og deres omgivelser. Alle taber, n\u00e5r heterom\u00e6nd f\u00f8ler sig pressede.<\/p>\n
Traditionelt set har det v\u00e6ret patriarkatet, der s\u00f8rgede for, at m\u00e6nd ikke kunne udtrykke s\u00e5rbarhed. Det er en klassisk patriarkalsk dyd, at m\u00e6nd ikke klynker. Paradoksalt nok er feminisme og postkolonialisme ogs\u00e5 begyndt at bidrage. Jeg har lige l\u00e6st et essay af den britiske musiker James Blake. Om hans mange\u00e5rige kamp med alvorlig depression. Blake skammer sig, for hvad bilder han sig egentlig ind, s\u00e5dan et middelklassebarn fra solidt og k\u00e6rligt hjem, at have det s\u00e5 sv\u00e6rt i en verden, der er indrettet til hans fordel. \u201dJeg er stadig ikke sikker p\u00e5, jeg f\u00f8ler mig fuldt ud berettiget til at v\u00e6re deprimeret eller ked af det, eftersom jeg er hvid og cis-k\u00f8nnet og mand, og livet uden tvivl er lettere for folk som mig end for nogen andre grupper.\u201d<\/p>\n
Ikke desto mindre n\u00e5ede Blake helt derud, hvor han ikke l\u00e6ngere havde lyst til at leve. Som s\u00e5 mange andre s\u00e6rligt hvide m\u00e6nd, der ikke har noget sprog til at formulere deres smerte og ingen f\u00f8lelse af, at deres kvaler er valide. For hvem gider at h\u00f8re p\u00e5 den hvide mands klynk? Skal man virkelig tage det seri\u00f8st, n\u00e5r der bliver arrangeret hetero-pride, eller n\u00e5r S\u00f8ren Espersen kalder MeToo-bev\u00e6gelsen for terrorisme? Sikkert ikke, men samtidig beretter mandeterapeuter om, at der bliver udbudt ti gange s\u00e5 mange madekurser som for 15 \u00e5r siden. Og n\u00e5r jeg selv holder foredrag om min bog, \u201dEn fandens mande\u201d, bliver jeg ofte spurgt af kvinder, hvordan de kan f\u00e5 deres mandelige k\u00e6reste i tale om de her emner. Hvordan de undg\u00e5r, at han glider af med nogle korte, h\u00f8flige svar, de \u201drigtige\u201d holdninger. Det er v\u00e6rd at tage seri\u00f8st, at mange m\u00e6nd er bange for at sige, hvad de t\u00e6nker. At hvis kvinder historisk set har manglet en stemme, s\u00e5 lader det til, at m\u00e6nd mangler et sprog. Et sprog for tvivl, bekymring og smerte.<\/p>\n
S\u00e5 her, p\u00e5 M\u00e6ndenes Internationale Kampdag, vil jeg skitsere udfordringen for mig og mine homeboys s\u00e5dan her:<\/p>\n
P\u00e5 den ene side at omstille os til en ny virkelighed. P\u00e5 den anden side at g\u00f8re det uden at miste os selv uden at blive s\u00e5 truet p\u00e5 egen identiet, at vi blive kontr\u00e6re.<\/p>\n
Det er en sv\u00e6r balance. Det kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed og h\u00e5rdt arbejde. Sikkert ikke kun fra os selv. Vi har brug for hj\u00e6lp. For al begyndelse er sv\u00e6r. Der er brug for opbakning, s\u00e5 vi slipper for at m\u00e6nd kanaliserer deres kvaler ned i depressionen eller ud i aggressive tilr\u00e5b. S\u00e5 der bliver f\u00e6rre unge fyre, der deler n\u00f8genbilleder af deres chatveninder eller, som mig, k\u00e6mper for at overtale deres k\u00e6reste til noget, hun ikke har lyst til \u2013 bare for ikke at v\u00e6re til grin i omkl\u00e6dningsrummet.<\/p>\n
God kampdag.”<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“Da jeg var 20 \u00e5r gammel, var jeg jomfru, og jeg husker det som pinligt. Skamfuldt. Jeg gik p\u00e5 college i USA og spillede p\u00e5 skolens fodboldhold, hvor alle vidste det. Det var mig og en anden, det var almen viden, vi havde ikke v\u00e6ret i seng med en pige. Ikke at jeg f\u00f8lte mig …<\/p>\n","protected":false},"author":405,"featured_media":13467,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[3173,3174],"yoast_head":"\n