I 2006 indledte tunesisk politi en klapjagt p\u00e5 kvinder, der bar det islamiske t\u00f8rkl\u00e6de, hijab. Cirkul\u00e6re nummer 108, som siden 1981 har forbudt t\u00f8rkl\u00e6derne i skoler og uddannelsesinstitutioner, blev nidk\u00e6rt h\u00e5ndh\u00e6vet – med den begrundelse, at kvinders brug af t\u00f8rkl\u00e6de er et udtryk for sektarisme importeret fra udlandet, som pr\u00e6sident Zine Al Abidine Ben Ali udtrykte det. <\/p>\n
Alligevel er t\u00f8rkl\u00e6derne tydelige i hovedstaden Tunis’ gadebillede i dag. Som i andre nordafrikanske storbyer spadserer unge piger i stramme jeans med udsl\u00e5et h\u00e5r arm i arm med j\u00e6vnaldrende veninder med hijab. Og p\u00e5 campus omkring Al Manar-universitetet er der langt mellem kvinder uden t\u00f8rkl\u00e6de. <\/p>\n
Myndighederne har tilsyneladende opgivet at h\u00e5ndh\u00e6ve cirkul\u00e6re nummer 108. Nogle af de studerende omg\u00e5r cirkul\u00e6ret ved at h\u00e6fte rullekraven fast i en strikket hue, der skaber samme effekt som hijab, mens de fleste andre b\u00e6rer det regul\u00e6re t\u00f8rkl\u00e6de. Og for nylig har en kvindelig l\u00e6rer f\u00e5et domstolenes ord for, at hun har lov til at b\u00e6re hijab. <\/p>\n
“Tunesien: Verdsligheden er truet”, skriver tidsskriftet Jeune Afrique p\u00e5 forsiden af februarnummeret i 2008 efter domstolsafg\u00f8relsen. En reaktion p\u00e5 t\u00f8rkl\u00e6dedommen, man genfinder blandt landets kvindeorganisationer: <\/p>\n
– De rettigheder, vi har opn\u00e5et, trues af tilbageslag, konstaterer Khadija Sherif, formand for Sammenslutningen af Demokratiske Kvinder i Tunesien, AFDT. <\/p>\n
Men selv om den snigende islamisering af det tunesiske samfund bekymrer kvindeorganisationerne, er det pr\u00e6sident Ben Alis autorit\u00e6re styre, som holdes ansvarlig for udviklingen. <\/p>\n
– Regimet har et skizofrent forhold til islam. Trods landvindinger for tunesiske kvinder, som er enest\u00e5ende for et arabisk land, er kvindernes ligestilling traditionelt blevet misbrugt af magthaverne, som har praktiseret en form for statsfeminisme, p\u00e5peger Khadija Sherif.
\n<\/p>\n
De tunesiske kvinders s\u00e6rstilling i den arabiske verden kan de takke landets f\u00f8rste pr\u00e6sident, Habib Bourguiba, for. Han var blandt andet inspireret af den tunesiske t\u00e6nker Tahar Haddad, som i begyndelsen af \u00e5rhundredet argumenterede for kvindernes ligestilling som en foruds\u00e6tning for at modernisere det tunesiske samfund. I 1930 udgav han bogen Notre femme dans la charia et dans la soci\u00e9t\u00e9<\/em>(“Kvinden i shariaen og i samfundet”, red.), en af klassikerne i tunesisk feminisme. <\/p>\n Habib Bourguiba overtog Haddads teori om, at islams traditionelle kvindesyn st\u00e5r i vejen for moderniteten. <\/p>\n – Habib Bourguiba s\u00e5 kvindernes status og en \u00e6ndring i samfundets kvindesyn som det f\u00f8rste trin i udviklingen af en demokratisk stat. Derfor forbedrede han kvindernes stilling, allerede inden han organiserede en udviklingsforfatning af staten, p\u00e5peger Hafhida Chekir, forfatter til bogen Les droits des femmes entre les textes et les r\u00e9sistances<\/em> (“Kvinders rettigheder mellem lov og modstand”, red.) og lektor i jura ved Al Manar-universitetet i Tunis.<\/p>\n I mods\u00e6tning til de to andre nordafrikanske Maghreb-lande, Algeriet og Marokko, blev polygami afskaffet tidligt i den tunesiske civilretslov, der organiserer k\u00f8nnenes stilling. Den traditionelle “bortvisning”, hvor en mand kan forvise sin hustru n\u00e5r som helst, blev erstattet af en juridisk skilsmisse, som kvinder ogs\u00e5 kan anmode om. Og tvangs\u00e6gteskabet er formelt set afskaffet med lovens krav om, at b\u00e5de brud og gom skal give deres frivillige samtykke til \u00e6gteskabet. <\/p>\n I 1958 f\u00e5r b\u00e5de piger og drenge adgang til obligatorisk og gratis skolegang, og retten til abort, i hvert fald p\u00e5 papiret, indf\u00f8res p\u00e5 medicinske kriterier i 1965 og p\u00e5 sociale kriterier i 1975. <\/p>\n – Kvinderne f\u00e5r en uafh\u00e6ngighed, som er enest\u00e5ende i den arabiske verden. Tunesiske kvinder arbejder i vid udstr\u00e6kning uden for hjemmet i dag. Mange er selvst\u00e6ndige erhvervsdrivende, og 52 procent af de studerende er kvinder. Selv om den legale minimumsalder for \u00e6gteskab er 18 \u00e5r, er tunesiske kvinder i gennemsnit 29 \u00e5r, n\u00e5r de bliver gift, og de f\u00e5r i gennemsnit 1,7 b\u00f8rn, hvilket mere eller mindre svarer til vestlige kvinder, p\u00e5peger Hafhida Chekir. Men lovgivningsm\u00e6ssigt er der stadig meget at \u00f8nske for de tunesiske kvinder: <\/p>\n – Kvinder arver stadig kun halvdelen af m\u00e6ndenes arv. Manden er fortsat familiens overhovede i juridisk forstand, og ligestillingen er aldrig for alvor sl\u00e5et igennem i den brede befolknings mentalitet, p\u00e5peger juristen.<\/p>\n – Det er staten, som har v\u00e6ret arkitekten bag ligestillingspolitikken, ikke kvinderne selv. Bourguiba gav kvinderne stemmeret for at v\u00e6re sikker p\u00e5, at vi stemte p\u00e5 ham. Han s\u00e5 sig selv som kvindernes forsvarer og s\u00e5 ingen grund til at tillade autonome kvindeorganisationer, der st\u00e5r uden for statens indflydelse, fort\u00e6ller Khadija Cherif fra Sammenslutningen af Demokratiske Kvinder i Tunesien, AFDT. <\/p>\n – Vi har f\u00e5et en form for statsfeminisme, der tjener regimets interesser. Regimet udnytter ligestillingen som et propagandainstrument og et demokratisk bl\u00e5stempel, blandt andet i forhold til udlandet. Virkeligheden er, at de kvindeorganisationer, som repr\u00e6senterer kvindernes egne synspunkter, uds\u00e6ttes for repression, understreger Khadija Cherif. <\/p>\n Siden Bourguiba i 1987 blev afsat af nuv\u00e6rende pr\u00e6sident Ben Ali, og is\u00e6r efter 11. september 2001 har den internationale kamp mod terror v\u00e6ret med til at \u00f8ge undertrykkelsen af b\u00e5de den islamiske og den demokratiske opposition i landet. En antiterrorlov fra 2003 har skabt meget vide rammer for at anholde og f\u00e6ngsle mist\u00e6nkte p\u00e5 grundlag af terror. Herudover har den feministiske organisation AFDT fx f\u00e5et indefrosset et betydeligt st\u00f8ttebel\u00f8b fra EU, ligesom den demokratiske opposition, herunder de uafh\u00e6ngige feministiske grupper, generelt er blevet forhindret i at virke, siden Ben Ali er kommet til magten. <\/p>\n – Det begyndte med islamisterne, men det har nu bredt sig til hele den demokratiske opposition, konstaterer Mohammed Trifi, formand for Den Tunesiske Menneskeretsliga. <\/p>\n – Menneskeretssituationen er blevet forv\u00e6rret inden for de seneste \u00e5r. Politiske modstandere er d\u00f8de under tortur. Oppositionsledere er blevet arresteret eller er rejst i eksil. Og civilsamfundets organisationer, herunder menneskeretsorganisationer, bliver udstillet og forhindret i at arbejde. Et frygtsomt klima har lagt sig over landet, hvor alle f\u00f8ler sig mere eller mindre udspioneret, fort\u00e6ller menneskeretsfork\u00e6mperen. <\/p>\n Som en af landets f\u00f8rende feminister, journalist Sihem Ben Sedrine p\u00e5 det feministiske webtidsskrift Kalima, har udtrykt det: – Op igennem 1990’erne var styret godt p\u00e5 vej til at blive diskrediteret is\u00e6r af udlandet. 11. september 2001 kom som en gave fra himlen, som gjorde det muligt at sl\u00e5 ned p\u00e5 hele den tunesiske opposition. Vi aflyttes og skygges, vore lokaler og bankkonti lukkes, og vi forhindres i at holde m\u00f8der. Selv er jeg blevet id\u00f8mt otte m\u00e5nders f\u00e6ngsel for “valutasmugling” af 100 euro, siger Naziha Rejiba, bedre kendt som Om Zied, en af de f\u00f8rende tunesiske debatt\u00f8rer, blandt andet som lederskribent ved Kalima, det feministiske internettidsskrift.<\/p>\n Om Zied og andre feminister, som Khadija Cherif, er enige om, at styret formentlig overdriver den islamiske trussel for bedre at kunne klamre sig til magten. Et synspunkt, som bekr\u00e6ftes af udenlandske terroreksperter. <\/p>\n – Der er intet, der tyder p\u00e5, at der i Tunesien eksisterer velorganiserede terrornetv\u00e6rk med tilknytning til Al Qaeda. Men undertrykkelsen af demokratiet og frav\u00e6ret af demokratiske perspektiver \u00f8ger risikoen for, at en ny generation af unge fristes af den radikale islam, mener Vincent Geysser, specialist i Tunesien ved det franske Institut for Arabiske Studier, IREMAM. Den stigende islamisering af det tunesiske samfund skal ses i det lys. <\/p>\n – Udraderingen af de demokratiske partier har efterladt et tomrum, som udfyldes af islam, blandt andet som en protest mod USA’s fremf\u00e6rd i Irak. Samtidig har styret udviklet et skizofrent forhold til islam, analyserer Khadija Cherif fra kvindeorganisationen AFDT. <\/p>\n – P\u00e5 den ene side bek\u00e6mper man en p\u00e5st\u00e5et islamisk trussel, og p\u00e5 den anden side fors\u00f8ger regeringen at im\u00f8dekomme den radikale islam ved at promovere en form for statsislamisme. Den har altid ligget latent i Tunesien, hvor forfatningen forlanger, at pr\u00e6sidenten skal v\u00e6re muslim, p\u00e5peger hun. <\/p>\n Pr\u00e6sidenten afslutter nu alle taler med et religi\u00f8st citat, og det religi\u00f8se Zitouna-universitet, som ved selvst\u00e6ndigheden blev underlagt det verdslige og statsfinansierede universitet, er igen blevet en religi\u00f8s institution. <\/p>\n – Resultatet er, at islamiseringen breder sig fra de fattigste befolkningsgrupper, der altid har v\u00e6ret st\u00e6rkt troende, til middelklassen, der plejer at v\u00e6re verdsligt orienteret. Det er en potentiel trussel mod ligestillingen og adgangen til det offentlige rum, som kvinderne traditionelt har haft i Tunesien, mener Khadija Cherif.<\/p>\n Cherif p\u00e5peger, at det tunesiske styre fors\u00f8ger at skjule en statsislamisme ved nok en gang at mobilisere statsfeminismen. <\/p>\n – Ben Ali har indf\u00f8rt k\u00f8nskvotering til parlamentet, s\u00e5 25 procent af parlamentarikerne skal v\u00e6re kvinder. Men det er en ren kulisse, al den stund den demokratiske opposition og menneskerettighederne i almindelighed undertrykkes, mener Khadija Cherif. <\/p>\n Men her er de tunesiske feminister splittede. En fl\u00f8j omkring Om Zied ser kvindekampen som en del af den demokratiske kamp og mener ikke, at decideret kvindepolitiske krav er relevante lige nu. <\/p>\n – Det, som truer de tunesiske kvinder, er det samme, som truer de tunesiske m\u00e6nd. Der er ingen ligestilling og ingen kvindefrig\u00f8relse i et samfund, hvor frihedsrettighederne og menneskerettighederne undertrykkes. I denne situation er det pjat at besk\u00e6ftige sig med for eksempel kvindernes arveret, mener Om Zied. <\/p>\n Her er Khadia Cherif dybt uenig: De tunesiske kvinders kamp mod statsfeminismen p\u00e5 den ene side og statsislamismen p\u00e5 den anden f\u00f8rer derimod til enighed p\u00e5 \u00e9t punkt: Det islamiske t\u00f8rkl\u00e6de skal hverken forbydes i feminismens navn, eller p\u00e5tvinges i islamismens. Men derimod v\u00e6re et individuelt valg for den enkelte kvinde. <\/p>\n – Sammenslutningen af Demokratiske Kvinder i Tunesien har taget afstand fra den stigende islamisering af samfundet, som udbredelsen af hijab er et udtryk for. Og vi vil til enhver tid k\u00e6mpe imod, at der indf\u00f8res t\u00f8rkl\u00e6detvang. Men det m\u00e5 v\u00e6re op til den enkelte at v\u00e6lge, understreger Khadija Sherif. <\/p>\n Og Om Zied er enig: I 2006 indledte tunesisk politi en klapjagt p\u00e5 kvinder, der bar det islamiske t\u00f8rkl\u00e6de, hijab. Cirkul\u00e6re nummer 108, som siden 1981 har forbudt t\u00f8rkl\u00e6derne i skoler og uddannelsesinstitutioner, blev nidk\u00e6rt h\u00e5ndh\u00e6vet – med den begrundelse, at kvinders brug af t\u00f8rkl\u00e6de er et udtryk for sektarisme importeret fra udlandet, som pr\u00e6sident Zine Al Abidine Ben Ali …<\/p>\n","protected":false},"author":52,"featured_media":4774,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1659,1974,1702,1655,1898,1936],"yoast_head":"\nTunesiske kvinder arbejder uden for hjemmet <\/strong><\/h2>\n
\n9\/11 gav mulighed for at h\u00e6mme b\u00e5de islamister og feminister<\/strong> <\/h2>\n
– Bin Laden har stemt p\u00e5 Ben Ali, og Ben Ali har stemt p\u00e5 Bin Laden. <\/p>\n\nTunesisk regering overdriver en islamisk trussel<\/strong> <\/h2>\n
Feminister splittede i forhold til statsfeminismen <\/strong><\/h2>\n
– For at im\u00f8dekomme islamiseringen og fastholde ligestillingen som et legitimt politisk m\u00e5l er det vigtigt, at vi bliver ved med at minde om, at kampen ikke er slut, og at ligestillingen aldrig er blevet fuldf\u00f8rt. Derfor tager vi sp\u00f8rgsm\u00e5let om kvindernes arveret op, ligesom vi peger p\u00e5 for eksempel k\u00f8nsbestemte uligheder i forhold til arbejdsl\u00f8shed og fattigdom, hvor kvinderne rammes s\u00e6rligt h\u00e5rdt, siger Khadija Cherif.<\/p>\n\nF\u00e6lles front omkring t\u00f8rkl\u00e6det<\/strong> <\/h2>\n
– Jeg er b\u00e5de imod dem, der vil p\u00e5tvinge kvinder t\u00f8rkl\u00e6det og dem, der vil forbyde det. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"