\u201dAt adressere m\u00e6nd og kvinders sundhed med en forst\u00e5else for forskellige behov og risici hj\u00e6lper samfund til at komme sig og v\u00e6re modstandsdygtige ved fremtidige menneskelige tragedier,\u201d skriver The Lancet.<\/p>\n
Eksempelvis kan viden om forskellige behov alt efter k\u00f8n give bedre og korrekt behandling af individuelle patienter, effektive vacciner og hj\u00e6lp til s\u00e6rligt udsatte<\/a>.<\/p>\n Men det er ikke kun i det endegyldige sp\u00f8rgsm\u00e5l om liv og d\u00f8d, at coronavirussen rammer k\u00f8n forskelligt. Verden over ses ogs\u00e5, at m\u00e6nd, kvinder og LGBT+-personer m\u00e6rker konsekvenserne af den medf\u00f8lgende krise p\u00e5 deres krop, \u00f8konomi og rettigheder forskelligt. Artiklen her tager dig med gennem de mest fremtr\u00e6dende tendenser.<\/p>\n P\u00e5 verdensplan har knap tre millioner mennesker v\u00e6ret smittet og lidt mere end tohundredetusinde er d\u00f8de med coronavirus, viser tal fra officielle registre<\/a>. De tager dog ikke h\u00f8jde for potentielle m\u00f8rketal.<\/p>\n Mens flere lande som England, USA og Rusland ikke rapporterer p\u00e5 nationalt niveau, om d\u00f8de eller smittede er m\u00e6nd eller kvinder, t\u00e6ller andre lande k\u00f8n. I Kina viser studier<\/a>, at m\u00e6nd med coronavirus bliver h\u00e5rdere ramt og d\u00f8r hyppigere end kvinder. 2,8 procent af alle coronasmittede kinesiske m\u00e6nd er d\u00f8de, mens dette g\u00e6lder for 1,7 procent af de smittede kinesiske kvinder.<\/p>\n Andre lande spejler tendensen fra Kina. If\u00f8lge organisationen Global Health 50\/50, der indsamler data fra landes officielle registre, er 71 procent af de d\u00f8de i Italien m\u00e6nd, mens m\u00e6nd udg\u00f8r 62 procent af de d\u00f8de i Tyskland. I Danmark er tendensen ikke lige s\u00e5 h\u00e5rdtsl\u00e5ende, men samme billede tegner sig, da m\u00e6nd udg\u00f8r 59 procent af de i alt 422 d\u00f8de danskere if\u00f8lge Statens Serum Instituts Overv\u00e5gningsrapport fra den 26. april 2020<\/a>.<\/p>\n Et studie af SARS-udbruddet i 2003 giver en indikation af, at ikke blot coronavirus men virus generelt skelner mellem m\u00e6nd og kvinder. Ved SARS-virussen blev omtrent lige mange m\u00e6nd og kvinder smittet, men som ved coronavirus var d\u00f8deligheden markant h\u00f8jere blandt m\u00e6nd<\/a>. I Hongkong d\u00f8de 22 procent af de smittede m\u00e6nd, men kun 13 procent af de smittede kvinder. Ved en ny virus som corona tr\u00e6kker forskere p\u00e5 den viden, der findes i forvejen for at f\u00e5 indikationer p\u00e5, hvad der mon kan v\u00e6re p\u00e5 spil. Og her viser data fra andre sygdomme, at m\u00e6nd typisk d\u00f8r hyppigere end kvinder. M\u00e6nd er eksempelvis 1,5 gange mere tilb\u00f8jelige til at d\u00f8 af tuberkulose<\/a> og har dobbelt s\u00e5 stor risiko for at udvikle den kroniske sygdom og kr\u00e6ftform Hodgkins lymfom som f\u00f8lge af en virusinfektion ved navn Epstein-Barr<\/a>.<\/p>\n Men hvorfor d\u00f8r flere m\u00e6nd end kvinder, n\u00e5r de f\u00f8rst er blevet smittet?<\/p>\n \u00c5rsagen til, at flere m\u00e6nd d\u00f8r, kan muligvis findes i m\u00e6nd og kvinders forskellige adf\u00e6rd.<\/p>\n Unders\u00f8gelser fra USA viser, at m\u00e6nd er mindre tilb\u00f8jelige til at vaske h\u00e6nder<\/a>, mindre tilb\u00f8jelige til at bruge s\u00e6be<\/a>, n\u00e5r de vasker h\u00e6nder, mindre tilb\u00f8jelige til at s\u00f8ge l\u00e6gehj\u00e6lp<\/a> og mere tilb\u00f8jelige til at tr\u00e6kke p\u00e5 skulderen, n\u00e5r de f\u00e5r gode r\u00e5d om folkesundhed. Dette er brede generaliseringer, men de tyder p\u00e5, m\u00e6nd p\u00e5 grund af deres mere begr\u00e6nsede h\u00e5ndhygiejne og bes\u00f8g hos l\u00e6gen har et d\u00e5rligere helbred og dermed er mere udsatte.<\/p>\n Data viser da ogs\u00e5, at langt de fleste, der d\u00f8r med COVID-19, typisk ogs\u00e5 har andre sygdomme. Eksempelvis viser data fra det Statens Seruminstitut<\/a>, at flertallet af d\u00f8de med COVID-19 i Danmark inden for de seneste fem \u00e5r har v\u00e6ret indlagt med andre diagnoser som kr\u00e6ft, diabetes eller kroniske lungesygdomme<\/p>\n Der tegner sig alts\u00e5 en tendens med m\u00e6nd, kulturel adf\u00e6rd og helbred. Et studie fra Kina<\/a> peger p\u00e5, at rygning har en signifikant betydning for, om du d\u00f8r eller overlever. I Kina ryger hver anden mand, mens det kun g\u00e6lder to procent af kvinderne. Samme tendens har v\u00e6ret fremh\u00e6vet i Saudi Arabien<\/a>, hvor vandpiber tilskrives d\u00f8dsfald s\u00e5vel som smittespredning, fordi de g\u00e5r fra mund til mund.<\/p>\n Men selv om m\u00e6nd generelt ryger mere end kvinder verden over, er forskellen ikke lige s\u00e5 markant i andre lande som i Kina. I Italien ryger 28 procent af alle m\u00e6nd, mens det g\u00e6lder 19 procent kvinder. I Danmark viser tal fra 2018<\/a>, at kvinder og m\u00e6nd lige ofte t\u00e6nder en cigaret.<\/p>\n \u201dJeg tror ikke, rygning er den afg\u00f8rende faktor,\u201d siger Sabra Klein, professor ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health til avisen The Guardian<\/a>.<\/p>\n \u201dDet f\u00e5r mig til at t\u00e6nke, at der m\u00e5 v\u00e6re noget universelt, der bidrager til denne tendens.\u201d<\/p>\n Ligesom flere andre forskere og l\u00e6ger inden for feltet h\u00e6lder hun til at finde svar i vores genetik. I den sammenh\u00e6ng er den canadiske forsker og l\u00e6ge Sharon Moalem g\u00e5et s\u00e5 langt som til at sige, at det er et faktum, at n\u00e5r det kommer til overlevelse, er m\u00e6nd det svageste k\u00f8n, som han eksempelvis skriver i New York Times<\/a> som modsvar til de mange kulturelle forklaringer p\u00e5, hvorfor flere m\u00e6nd end kvinder d\u00f8r ved en pandemi som COVID-19.<\/p>\n Studier viser<\/a>, at m\u00e6nd og kvinders kroppe bek\u00e6mper infektioner forskelligt. For eksempel har kvinder en st\u00e6rkere s\u00e5kaldt immunrespons, alts\u00e5 et st\u00e6rkere immunforsvar mod fremmedlegemer i kroppen. En virus er et fremmedlegeme. Kvinders kroppe sl\u00e5r simpelthen h\u00e5rdere ned p\u00e5 sygdom. Forklaringen skal if\u00f8lge nogle forskere findes i, at kvinder har to X-kromosomer, hvor manden har et Y- og X-kromosom. Det st\u00e6rke ved X-kromosomet i sammenh\u00e6ng med en virus er, at det indeholder flere gener, som relaterer sig til immunsystemet og sl\u00e5r fra sig mod virus.<\/p>\n Derudover kan kvinders h\u00f8je produktion af hormonet \u00f8strogen b\u00e5de takkes for brede hofter, bryster og et mere effektivt immunforvar end hormonet testosteron, som typisk er h\u00f8jest hos m\u00e6nd og eksempelvis giver st\u00f8rre muskelmasse.<\/p>\n Helt konkret har fors\u00f8g med mus<\/a> vist, at hvis man tilf\u00f8rer kroppen \u00f8strogen, responderer immuncellerne bedre mod en indtr\u00e6ngende virus. Faktisk viser det sig<\/a>, at det mandlige hormon testosteron har en tendens til at d\u00e6mpe immunforsvarets respons, hvorimod \u00f8strogen \u00f8ger antallet af immunceller og intensiteten af \u200b\u200bderes respons[3]<\/a>.<\/p>\n P\u00e5 grund af at m\u00e6nd og kvinder genetisk er bygget af forskellige celler og hormoner, ser det alts\u00e5 ud til, at m\u00e6nd bliver mere syge og langsommere raske, hvilket m\u00e5ske kan forklare coronavirussens tag i m\u00e6nd, og hvorfor de har betydeligt st\u00f8rre risiko for at d\u00f8 af coronavirus s\u00e5vel som af andre infektionssygdomme.<\/p>\n Mens flest m\u00e6nd d\u00f8r, fremh\u00e6ver organisationen Global Health 50\/50<\/a>, at lidt flere kvinder end m\u00e6nd bliver testet positive for COVID-19. Det g\u00e6lder 58 procent i Holland, 60 procent i Sydkorea, og Danmark viser overv\u00e5gningsrapporten fra Statens Seruminstitut, at kvinder udg\u00f8r 57 procent de, som er testet smittede per 26. april 2020.<\/p>\n Kvinders overrepr\u00e6sentation blandt de smittede kan skyldes, at flere kvinder er i t\u00e6ttere kontakt med mennesker, der allerede er syge med COVID-19. Globalt udg\u00f8r kvinder 70 procent af sundhedspersonale<\/a>. I Shanghai er mere end 90 procent af sygeplejerskerne kvinder<\/a>, mens der er lige mange mandlige og kvindelige l\u00e6ger, der bek\u00e6mper epidemien. I USA har kvinder 76 procent af alle job inden for sundhedsv\u00e6senet<\/a>. Desuden arbejder mange kvinder ogs\u00e5 som reng\u00f8ringspersonale, der reng\u00f8r hospitaler og institutioner og holder trit med virusspredning denne vej.<\/p>\n Der er dog ogs\u00e5 lande, hvor lige mange m\u00e6nd og kvinder testes positive, eller hvor m\u00e6nd udg\u00f8r flertallet<\/a>. Eksempelvis i Norge, hvor lige mange m\u00e6nd og kvinder er testet positive, Kina, hvor 52 procent af de smittede er m\u00e6nd, og i Iran, hvor m\u00e6nd udg\u00f8r 57 procent af de smittede. Der er i denne sammenh\u00e6ng flere ting at tage h\u00f8jde for.<\/p>\n For det f\u00f8rste opg\u00f8r alle lande ikke n\u00f8dvendigvis data ud fra samme parametre, n\u00e5r det kommer til d\u00f8dsfald og smitte. Det g\u00f8r, at man skal v\u00e6re p\u00e5passelig med at sammenligne statistikkerne. Derudover er tallene heller ikke n\u00f8dvendigvis et billede p\u00e5 landes befolkninger som helhed. Mange lande har ikke testet med blik for at tegne et billede af landet repr\u00e6sentativt. I stedet har fokus eksempelvis i Danmark v\u00e6ret p\u00e5 at teste udsatte grupper. Det er for eksempel sundhedsfagligt personale, som er i risikozonen for at smitte andre, hvis de selv er blevet smittet. Fordi flest kvinder arbejder i sundhedsv\u00e6snet og omsorgsfag, er der ogs\u00e5 flest kvinder, der er blevet testet i Danmark, skriver Statens Seruminstitut.<\/p>\n Ikke desto mindre viser kvinders overrepr\u00e6sentation i sundhedsv\u00e6snet, at de b\u00e6rer en vigtig rolle i forhold til n\u00e6rkontakt og behandling af personer, der er syge med COVID-19. De st\u00e5r med et stort ansvar for at helbrede patienter, mens de p\u00e5 samme tid selv er udsat for stor risiko for at blive smittet.<\/a><\/p>\n Det er alts\u00e5 ikke kun i sp\u00f8rgsm\u00e5l om liv og d\u00f8d, at coronavirussen udstiller, at k\u00f8n har betydning for, hvilken opgave vi l\u00f8fter under en krise som COVID-19-pandemien. Siden sygdommen blev opdaget i Kina i december 2019, har reaktioner og l\u00f8sninger ogs\u00e5 medf\u00f8rt forskellige konsekvenser for m\u00e6nd, kvinder og LGBT+-personer.<\/p>\n I mangel af sammenlignelig data har flere akt\u00f8rer sat sig for at indsamle materiale. Blandt andet har forskere verden over allieret sig igennem et online dokument<\/a>, hvor de samler de data og erfaring, der afd\u00e6kker forholdet mellem k\u00f8n og coronavirus og er med til at tegne et billede af, hvad der er p\u00e5 spil.<\/p>\nFlest m\u00e6nd med COVID-19 d\u00f8r<\/h3>\n
Kulturelle svar p\u00e5, hvorfor flest m\u00e6nd med COVID-19 d\u00f8r<\/h3>\n
![\"\"](\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2020\/04\/christine-sandu-5Y4aPs2QEgY-unsplash-scaled-e1588075828310.jpg\")
Genetiske svar p\u00e5, hvorfor flest m\u00e6nd med COVID-19 d\u00f8r<\/h3>\n
Derfor testes flest kvinder positive for smitte med coronavirus<\/h3>\n
![\"\"](\"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2020\/04\/cheng-feng-HmL5JPc3wzU-unsplash-scaled.jpg\")
S\u00e5dan p\u00e5virker coronavirussen personer forskelligt p\u00e5 baggrund af k\u00f8n<\/h3>\n