Den hidtil st\u00f8rste globale unders\u00f8gelse af kvindelige kilder i medierne gav sidste \u00e5r Sverige topplacering i ligestilling. Hele 3 ud af 10 kilder i svenske avisartikler eller tv-indslag er kvinder. I resten af verden er det gennemsnitligt kun to kvinder, der f\u00e5r ordet, hver gang otte m\u00e6nd optr\u00e6der som kilder i avisen, radio- eller tv-nyhederne. <\/p>\n
Det viser “Who makes the news?”, hvor Global Media Monitoring Project har unders\u00f8gt, hvor meget kvinder og m\u00e6nd optr\u00e6der i medierne, og hvordan de bliver fremstillet i 71 lande. Unders\u00f8gelsen er foretaget tre gange. I 1995, 2000 og 2005. P\u00e5 de 10 \u00e5r er procentdelen af kvindelige kilder steget fra 17 pct. til 21 pct. <\/p>\n
Nordamerika har langt st\u00f8rst kvinderepr\u00e6sentation, Europa ligger p\u00e5 gennemsnittet, mens Mellem\u00f8sten skraber bunden, n\u00e5r det kommer til at have kvinder repr\u00e6senteret i medierne. Danmark har ikke deltaget i unders\u00f8gelsen, men en analyse af danske mediers kildebrug viste for nylig, at kvinderepr\u00e6sentationen flugter meget pr\u00e6cist med det globale gennemsnit.<\/p>\n
G\u00f6teborgs-Posten (GP) var en af de aviser, hvis artikler blev analyseret i den svenske delrapport under “Who makes the news?”. Inden tallene blev pr\u00e6senteret den 8. marts 2006, besluttede GP sig for at f\u00e5 flere kvinder i avisen. Dagbladet, der har et oplag p\u00e5 245.000 og 240 ansatte journalister, har vedtaget en handlingsplan for ligestilling og en l\u00f8bende opt\u00e6lling af avisens indhold. Chefredakt\u00f8r Jonathan Falck fort\u00e6ller, at m\u00e5let er, at GP skal v\u00e6re de bedste i svensk presse til at skildre m\u00e6nd og kvinder i et ligestillet perspektiv. <\/p>\n
Dermed v\u00e6lger G\u00f6teborgs-Posten og en r\u00e6kke andre svenske medier at udfordre den klassiske selvforst\u00e5else i medierne, der tilsiger, at medierne afspejler og kritiserer den best\u00e5ende magt, men ikke selv er en aktiv spiller, der skal lave samfundet om. Medierne har ikke traditionelt et m\u00e5l om at skabe ligestilling mellem k\u00f8nnene, eller for den sags skyld mellem klasser eller etniske grupper. Og mindre kan ogs\u00e5 g\u00f8re det, fort\u00e6ller chefredakt\u00f8ren p\u00e5 GP. <\/p>\n
– Alle vores l\u00e6sere skal have mulighed for at genkende deres hverdag, n\u00e5r den beskrives i G\u00f6teborgs-Posten. Det handler om avisens trov\u00e6rdighed. Hvis vi spreder fordomsfulde og generaliserende billeder af m\u00e6nd og kvinder, s\u00e5 st\u00f8der vi l\u00e6serne bort, siger Jonathan Falck.<\/p>\n
En af journalistikkens \u00e6dleste roller er at udfordre magten. Ogs\u00e5 i Sverige er mange af de mest magtfulde stillinger besat af m\u00e6nd. Skal medierne ikke netop holde \u00f8je med magthaverne i samfundet – og dermed fokusere p\u00e5 m\u00e6ndene? <\/p>\n
Jonathan Falck svarer, at selvf\u00f8lgelig skal der stilles kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til magthaverne. Men journalistik er s\u00e5 meget mere end det, siger han, og inden for alle omr\u00e5der findes der b\u00e5de mandlige og kvindelige repr\u00e6sentanter, som han opfatter det som avisens pligt at vise. <\/p>\n
– Det er alt for let at ringe til en mandlig ekspert af dovenskab, fordi han tidligere er blevet interviewet, fort\u00e6ller Falck. <\/p>\n
For at f\u00e5 gang i den daglige diskussion p\u00e5 hver redaktion, har GP f\u00e5et en ligestillingsansvarlig, og avisen m\u00e5ler repr\u00e6sentationen af kvinder og m\u00e6nd i tekst og billeder hver dag. Det giver en \u00f8get bevidsthed om k\u00f8n, og det er en foruds\u00e6tning for, at avisen ikke skildrer m\u00e6nd og kvinder stereotypt, mener Jonathan Falck. <\/p>\n
Hvert \u00e5r t\u00e6ller avisen desuden fastansatte skribenter, stringere og korrespondenter, kommentatorer, freelancere, ungdomsreportere, fastansatte fotografer, freelancefotografer, tegnere, grafikere og medlemmer af projektgrupper ud fra k\u00f8n. Det betyder if\u00f8lge chefredakt\u00f8ren, at avisen hele tiden har ligestillingsperspektivet med, n\u00e5r den s\u00e6tter grupper sammen eller ans\u00e6tter nye medarbejdere. Endelig har GP lavet efteruddannelse om ligestilling for alle redaktionens medarbejdere.<\/p>\n
– Journalistikken har fejlet, n\u00e5r det g\u00e6lder om at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den del af magten, der handler om k\u00f8n. Det vil sige de strukturer, der fastholder uretf\u00e6rdig behandling af kvinder og m\u00e6nd, siger journalist Maria Jacobson. <\/p>\n
Hun er national koordinator p\u00e5 den svenske delunders\u00f8gelse og aktiv i den mediekritiske organisation, Allt \u00e4r m\u00f6jligt. Maria Jacobson anser det for afg\u00f8rende, at der kommer handling bag ordene om mere ligestilling i medierne. Hvis ikke medierne afspejler hele befolkningen, legitimeres mandlig dominans, siger hun: <\/p>\n
– Indtrykket bliver, at kvinder ikke udretter vigtige ting i samfundet. Dermed bliver medierne en tilbageholdende, cementerende kraft, i stedet for at den eksisterende magtfordeling udfordres.<\/p>\n
“Who makes the news?” bekr\u00e6fter, at der er stor forskel p\u00e5, hvordan m\u00e6nd og kvinder optr\u00e6der i medierne. N\u00e5r det globale gennemsnit for kvindelige kilder n\u00e5r op p\u00e5 21 pct., skyldes det ikke mindst, at kvinder i h\u00f8j grad er med dels som ber\u00f8mtheder og dels som “helt almindelige mennesker”. Kvinder udg\u00f8r s\u00e5ledes 42 pct. af de kendte og 33 pct. af de kongelige i medierne, mens 75 pct. af kilderne blandt de “almindelige mennesker”, der passer et hjem, er kvinder. <\/p>\n
Til geng\u00e6ld er der l\u00e6ngere mellem kvinderne i de historier, der er \u00f8verst i nyhedspyramiden. Historier, der handler om politik og regeringsf\u00f8relse, har kun 14 pct. kvindelige kilder. I Norge, der med 30 pct. havde den h\u00f8jeste andel af kvindelige politikerkilder, er 38 pct. af politikerne kvinder i det virkelige liv. Heller ikke i andre lande n\u00e5ede andelen af kvindelige politikerkilder op p\u00e5 den andel af kvindelige politikere, der var i det virkelige liv. <\/p>\n
Kvindelige politikere citeres alts\u00e5 i mindre m\u00e5lestok end deres mandlige kolleger. Resultatet stemmer overens med en unders\u00f8gelse af de barrierer, kvindelige politikere i Danmark oplever. I Ulrikke Moustgaards bog H\u00e5ndtasken, heksen og de bl\u00e5\u00f8jede blondiner<\/em> (2004) identificerer kvindelige politikere netop medierne som den st\u00f8rste forhindring for lige behandling af m\u00e6nd og kvinder i politik. <\/p>\n N\u00e5r det g\u00e6lder autoriteter og eksperter, er medierne heller ikke gode til at bruge kvindelige kilder. M\u00e6nd udg\u00f8r 83 pct. af alle eksperter og 84 pct. af talspersoner, der citeres i medierne. Kvinder kommer i h\u00f8jere grad til orde som \u00f8jenvidner eller som kilder, der har personlige holdninger eller i form af vox populi, men udg\u00f8r ogs\u00e5 her kun omkring 30 pct. af kilderne. <\/p>\n Til geng\u00e6ld optr\u00e6der hver femte kvinde i rollen som offer. 19 pct. af de kvinder, der kommer med i nyhederne, er ofre, mens det kun g\u00e6lder for 8 pct. af de mandlige kilder.<\/p>\n Alder er afg\u00f8rende for kvinders optr\u00e6den i nyheder. Mens n\u00e6sten halvdelen af alle mandlige kilder er over 50 \u00e5r, forsvinder kvinder n\u00e6sten fra nyhederne, n\u00e5r de bliver \u00e6ldre. N\u00e6sten trefjerdedele af kvindelige kilder er under 50 \u00e5r. <\/p>\n Kvinder identificeres ogs\u00e5 langt oftere med deres familiestatus. 17 pct. af de kvinder, der optr\u00e6der i nyhederne, beskrives som hustru, mor, datter osv. i mods\u00e6tning til de 5 pct. af m\u00e6ndene, der beskrives som mand, far, s\u00f8n osv. Selv kvindelige kilder, der optr\u00e6der som eksperter, talspersoner o.lign., bliver langt oftere beskrevet med deres familiestatus.<\/p>\n Chefredakt\u00f8r Ulf Johannsson fra lokalavisen Nerikes Allehanda i \u00d6rebro Len arbejder ogs\u00e5 med ligestilling p\u00e5 sin avis, der var med i den svenske del af GMMP. Ud over m\u00e5linger ifht. k\u00f8n har Nerikes Allehanda ogs\u00e5 efteruddannelse om ligestilling for avisens journalister.<\/p>\n Chefredakt\u00f8ren siger, at avisens opgave er at beskrive virkeligheden s\u00e5 godt som muligt. Godt nok er der flere m\u00e6nd i magtpositioner, men kvinders virkelighed skal ogs\u00e5 belyses. Mediernes fremstilling af virkeligheden p\u00e5virker l\u00e6serne og seerne meget, siger Ulf Johannsson. Hvis der kun er m\u00e6nd i avisen, s\u00e5 f\u00e5r l\u00e6serne det billede af virkeligheden. <\/p>\n – Jeg synes, det er en god ide at t\u00e6lle kvinder, men det er ikke nok. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 om at diskutere, hvordan kvinder fremstilles i avisen, og i hvilke roller de deltager, understreger Ulf Johansson.<\/p>\n SVT, den svenske pendant til DR, opererer ogs\u00e5 med ligestillingsm\u00e5l for tv-stationens ansatte. M\u00e5let er, at k\u00f8nssammens\u00e6tningen i alle afdelinger skal v\u00e6re ligelig eller have en afvigelse p\u00e5 h\u00f8jst 10 pct. I programmerne skal der ogs\u00e5 v\u00e6re en lige andel af kvinder og m\u00e6nd blandt de medarbejdere, som ses p\u00e5 sk\u00e6rmen, og det skal specificeres, hvad deres roller er i produktion og program. <\/p>\n If\u00f8lge en veteran i branchen, Patrick Oksanen, nuv\u00e6rende Bruxelles-korrespondent for regionalstationerne under SVT og tidligere nyhedschef p\u00e5 stationen V\u00e4sterbottensnytt, afh\u00e6nger den konkrete udm\u00f8ntning af SVT’s ligestillingsm\u00e5l dog meget af personligt engagement. Han har selv v\u00e6ret en drivende kraft i opt\u00e6llinger af kvindelige kilder p\u00e5 V\u00e4sterbottensnytt. Flere engagerede medarbejdere og chefer drev udviklingen frem, og med tiden er “V\u00e4sterbottensmodellen” vokset frem. Patrick Oksanen opsummerer modellen s\u00e5dan:<\/p>\n Modellen har overlevet de oprindelige grundl\u00e6ggere, og i dag t\u00e6lles der stadig p\u00e5 V\u00e4sterbottensnytt, der ligger stabilt i sp\u00e6ndet 44-50 pct. kvinder hver m\u00e5ned. If\u00f8lge det helt almindelige regneark, hvor opt\u00e6llingen foreg\u00e5r, er de f\u00f8rste m\u00e5neder af 2007 forl\u00f8bet ret ligestillet p\u00e5 V\u00e4sterbottensnytt. 46 pct. af kilderne har v\u00e6ret m\u00e6nd, mens 54 pct. har v\u00e6ret kvinder.<\/p>\n Lavinia Mohr har en r\u00e6kke forslag til forbedring af den generelle k\u00f8nssk\u00e6vhed i medierne. Hun har overtaget ansvaret for Global Media Monitoring Project, og siger, at det st\u00f8rste skridt vil v\u00e6re, at medieejere, redakt\u00f8rer, journalister, journalistuddannelser og journalisternes foreninger forst\u00e5r, at det er professionelt uetisk at fremstille m\u00e6nd og kvinder ulige i medierne. <\/p>\n – Fair fremstilling af kvinder i nyhederne b\u00f8r v\u00e6re et professionelt, journalistisk kriterium ligesom de andre journalistiske kriterier, siger Lavinia Mohr. <\/p>\n Derfor mener hun, at medierne skal udfordres til at s\u00e6tte m\u00e5l, overv\u00e5ge fremskridt og fort\u00e6lle l\u00e6sere, lyttere og seere om processen. Et helt konkret forslag er at lave lister over kvindelige eksperter, s\u00e5 journalister f\u00e5r lettere adgang til at interviewe eksperter af begge k\u00f8n. <\/p>\n Maria Jacobson fra Sverige mener ogs\u00e5, at f\u00f8rste skridt er, at man p\u00e5 redaktionerne begynder at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l som: Hvilke dele af virkeligheden beskrives? Hvorfor er s\u00e5kaldt h\u00e5rde nyheder mere interessante end bl\u00f8de? Tager d\u00e6kningen hensyn til m\u00e6nds og kvinders forskellige vilk\u00e5r? Hvorn\u00e5r f\u00e5r kvinder lejlighed til at udtale sig, og hvorn\u00e5r g\u00f8r m\u00e6nd – og om hvilke emner? Eller hvordan fotograferes kvinder henholdsvis m\u00e6nd? <\/p>\n – Medierne v\u00e6rner gerne om pressefriheden og er bange for indskr\u00e6nkninger. Men de ser ikke, hvor indskr\u00e6nket pressefriheden allerede er, netop p\u00e5 grund af underrepr\u00e6sentationen af kvinder, siger Maria Jacobson.<\/p>\n Hun p\u00e5peger, at n\u00e5r man p\u00e5ber\u00e5ber sig demokratiske rettigheder som pressefrihed, har man ogs\u00e5 pligt til, at de overholdes p\u00e5 andre omr\u00e5der, f.eks. n\u00e5r det kommer til ligestilling. <\/p>\n Med de nye unders\u00f8gelser er der mere viden til r\u00e5dighed om, hvordan kvinder optr\u00e6der i medierne. Det helt store sp\u00f8rgsm\u00e5l er naturligvis, om det har nogen betydning for journalistikken, hvor mange af hvert k\u00f8n, der repr\u00e6senteres i artikler eller indslag. <\/p>\n Det er ogs\u00e5 oplagt at se p\u00e5 andre grupper, der ikke repr\u00e6senteres i medierne. De lavtuddannede, dem med anden etnisk baggrund, dem, der bor p\u00e5 landet osv. G\u00f6teborgs-Posten er allerede p\u00e5 vej. N\u00e6ste skridt er en mangfoldighedsplan, der skal synligg\u00f8re de 20 pct. af G\u00f6teborgs befolkning, der har anden etnisk baggrund end svensk. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den hidtil st\u00f8rste globale unders\u00f8gelse af kvindelige kilder i medierne gav sidste \u00e5r Sverige topplacering i ligestilling. Hele 3 ud af 10 kilder i svenske avisartikler eller tv-indslag er kvinder. I resten af verden er det gennemsnitligt kun to kvinder, der f\u00e5r ordet, hver gang otte m\u00e6nd optr\u00e6der som kilder i avisen, radio- eller tv-nyhederne. …<\/p>\n","protected":false},"author":346,"featured_media":4801,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1652,1679,1813,1717,1656,1654,1674,1678,1999,1699,1736],"yoast_head":"\n\n
Virkeligheden skal beskrives<\/h2>\n\n
T\u00e6l hver dag <\/h2>\n\n
\n
Kvinder i medierne er lig med ytringsfrihed <\/h2>\n