Frankrig 7.5.2007<\/p>\n
– Noget har rejst sig i denne valgkamp. Noget, der ikke kan standses, sagde en storsmilende S\u00e9gol\u00e8ne Royal, da hun tog ordet f\u00e5 minutter efter kl. 20 s\u00f8ndag aften og offentligg\u00f8relsen af det franske pr\u00e6sidentvalgs sejrherre, Nicolas Sarkozy. <\/p>\n
Andre i den socialistiske lejr syntes afgjort ikke, der var noget at smile ad.
– Dette er et meget alvorligt nederlag. Det er det tredje socialistiske nederlag i tr\u00e6k ved et pr\u00e6sidentvalg, sagde en af Socialistpartiets ledere med bedemandsmine i et tv-studie f\u00e5 minutter efter, at en afslappet S\u00e9gol\u00e8ne Royal n\u00e6sten triumferende havde opildnet sine tilh\u00e6ngere til at forts\u00e6tte kampen. <\/p>\n
Med sine udtalelser efter nederlaget lancerede S\u00e9gol\u00e8ne Royal en ny kamp, nemlig kampen om magten og om den politiske udvikling i det franske Socialistparti. Under dette valg, og under Royals lederskab, har partiet lagt afstand til den traditionelle venstrefl\u00f8jsretorik og bev\u00e6get sig henimod et kompromiss\u00f8gende, socialdemokratisk parti efter nordeurop\u00e6isk og skandinavisk m\u00f8nster. <\/p>\n
Rivegildet efter valgnederlaget kommer til at st\u00e5 mellem tilh\u00e6ngere og modstandere af den nye linje, og mellem Royal og andre politiske ledere som Dominique Strauss-Kahn om, hvem der skal st\u00e5 i spidsen for den. <\/p>\n
Derfor fremh\u00e6ver Royal de 17 millioner v\u00e6lgere, som stemte p\u00e5 hende s\u00f8ndag, mens hendes modstandere sl\u00e5r p\u00e5, at hun kun fik middelm\u00e5dige knap 47 procent af stemmerne.<\/p>\n
D\u00f8nningerne efter S\u00e9gol\u00e8ne Royals kandidatur kan m\u00e6rkes ogs\u00e5 uden for Socialistpartiet. Royal tabte valget, men hun har bidraget til at give kvinder legitimitet i fransk politik. Ved at udkonkurrere de mandlige rivaler, der f\u00f8lte sig selskrevne som Socialistpartiets pr\u00e6sidentkandidat, har hun banet vejen for kvinder til politiske topposter i et land, der stadig halter langt bagefter de fleste andre europ\u00e6iske lande, hvad ang\u00e5r kvinders politiske deltagelse. <\/p>\n
For selv om Frankrig i 1999 vedtog en lov om politisk ligestilling, der skulle tvinge partierne til at opstille lige mange m\u00e6nd og kvinder, har det set sl\u00f8jt ud i det franske parlament. Da loven blev afpr\u00f8vet f\u00f8rste gang ved parlamentsvalget i 2002, valgte de store partier, det borgerlige UMP og Socialistpartiet, at betale millionb\u00f8der i stedet for at overholde loven og opstille lige mange m\u00e6nd og kvinder. <\/p>\n
Kun 71 ud af de 577 parlamentarikere var kvinder efter valget i 2002. Otte mere end i det foreg\u00e5ende parlament, hvilket svarer til, at kvinderne repr\u00e6senterede 12,3 procent af mandaterne mod 10,9 i det parlament, som blev valgt i 1997. <\/p>\n
Tidligere magtfulde kvinder har m\u00e5ttet betale dyrt for deres ambition i Frankrig. Edith Cresson, som blev udn\u00e6vnt til socialistisk premierminister i 1991, blev offer for en hetz, som satte en stopper for hendes politiske karriere efter mindre end et \u00e5r p\u00e5 posten. Ogs\u00e5 Nicole Notat, som blev Frankrigs f\u00f8rste kvindelige fagforeningsleder, blev hujet ud med kvindefjendske macho-udtryk.<\/p>\n
Nu har S\u00e9gol\u00e8ne Royal bevist, at de franske v\u00e6lgere er parate til at stemme p\u00e5 en kvinde. Argumentet i 2002 var ellers, at v\u00e6lgerne ikke har s\u00e5 stor tiltro til en kvindelig som til en mandlig politiker, og at det derfor er klogest at opstille m\u00e6nd, is\u00e6r n\u00e5r en valgkreds ikke er sikker. <\/p>\n
Nicolas Sarkozy, som er en pragmatisk mand, har blik for denne udvikling i det franske samfund. Frankrigs nye pr\u00e6sident lover, at halvdelen af hans regering vil komme til at best\u00e5 af kvindelige ministre. Sarkozy plejer i det hele taget sit feministiske image. Et af hans f\u00f8rste initiativer bliver formentlig en forhandling med arbejdsmarkedets parter, blandt andet om reel ligel\u00f8n. <\/p>\n
I sin f\u00f8rste tale som nyvalgt pr\u00e6sident afgav Sarkozy et lidenskabeligt l\u00f8fte om, at Frankrig under hans ledelse vil “v\u00e6re p\u00e5 kvindernes side. P\u00e5 de bulgarske sygeplejerskers side i Libyen, p\u00e5 den tilfangetagne Ingrid Bettancourts side i Columbia, p\u00e5 de burkakl\u00e6dte, de undertrykte, de ulykkelige kvinders side, hvor i verden de end befinder sig”, som han sagde. <\/p>\n
Pr\u00e6sidentvalget har markeret, at franskm\u00e6ndene \u00f8nsker forandring og modernisering. S\u00e9gol\u00e8ne Royal har med et vist talent spillet p\u00e5, at denne forandring, denne fornyelse af Frankrigs forstenede politiske system blandt andet kan komme fra kvindelige kandidater, som kan repr\u00e6sentere et generationsskifte i Frankrigs aldrende politikerklasse. <\/p>\n
Det kommende parlamentsvalg, som l\u00f8ber af stabelen om en m\u00e5ned, den 10. og 17. juni, vil v\u00e6re en f\u00f8rste pr\u00f8vesten for, om de politiske partier har l\u00e6rt lektien og opstiller flere kvindelige kandidater med reel valgchance. – Vi har v\u00e6ret meget diskrete indtil nu, erkender Maia Surduts, en af de markante skikkelser i den franske kvindebev\u00e6gelse. Pr\u00e6sidentvalgets borgerlige kandidat Nicolas Sarkozy har tidligere lovet, at han som pr\u00e6sident vil udpege kvinder til halvdelen af de 15 ministerposter. Han har ogs\u00e5 bes\u00f8gt et krisecenter for kvinder under valgkampen. Begge dele er hidtil usete i en fransk valgkamp. Det er “S\u00e9gol\u00e8ne-effekten”. Men hvis den kvindelige kandidat vinder p\u00e5 s\u00f8ndag, bliver det takket v\u00e6re “Sarkozy-effekten”. <\/p>\n For Sarkozy har foretaget et ideologisk skred til h\u00f8jre, som i f\u00f8rste omgang har givet succes. Men han har gjort det p\u00e5 en m\u00e5de, som virker brutal og skr\u00e6mmende p\u00e5 en del franske v\u00e6lgere. Deriblandt kvinderne. Og det er her, Sarkozy med en politologs udtryk kan blive “sin egen v\u00e6rste fjende”. <\/p>\n – Han er skr\u00e6mmende, n\u00e5r han siger, at p\u00e6dofili og selvmord blandt unge er genetisk og ikke socialt betinget. For kvinderne er han skr\u00e6mmende, n\u00e5r han erkl\u00e6rer, at han vil g\u00f8re op med alt det, som ungdomsopr\u00f8ret i maj 68 st\u00e5r for. <\/p>\n – Uden maj 68 havde vi ikke f\u00e5et fri abort, ret til pr\u00e6vention og til at bestemme over vores egen krop. Vi var ikke sluppet af med i hvert fald en del af det patriarkalske samfund. Sarkozy vil undergrave l\u00f8nmodtagernes rettigheder, og vi ved, at kvinder er de mest udsatte, b\u00e5de n\u00e5r det g\u00e6lder arbejdsl\u00f8shed og fattigdom, siger Maia Surduts.<\/p>\n Maia Surduts repr\u00e6senterer Collectif National pour le Droit des Femmes, en sammenslutning af kvindeorganisationer, fagforeninger og feministiske aktionsgrupper. Den 1. maj fors\u00f8gte organisationen at r\u00e5be de kvindelige v\u00e6lgere op. <\/p>\n “S\u00e9gol\u00e8ne er en chance for de franske kvinder og for demokratiet”, l\u00f8d et af dens slogans ved 1.maj-demonstrationen i Paris. Det er f\u00f8rste gang i valgkampen, at den franske kvindebev\u00e6gelse s\u00e5 entydigt udtrykker sin st\u00f8tte til S\u00e9gol\u00e8ne Royal. <\/p>\n – Sammenslutningen best\u00e5r af meget forskellige organisationer med forskellige politiske pr\u00e6ferencer. I f\u00f8rste runde, hvor alle kandidater deltog, kunne vi ikke engagere os i forhold til \u00e9n bestemt kandidat, forklarer Maia Surduts. <\/p>\n – Vi opfordrer til at sl\u00e5 Nicolas Sarkozy med ethvert middel. Det eneste middel er selvf\u00f8lgelig at stemme p\u00e5 Royal. Vi vil standse Sarkozys vej til magten, ikke kun fordi han er en trussel mod kvinderne, men fordi han er en trussel mod samfundet, siger Maia Surduts.<\/p>\n Opbakningen bag S\u00e9gol\u00e8ne Royal er dog mindre lidenskabelig end modstanden mod Sarkozy, som indtil videre har et kort forspring p\u00e5 mellem en og tre procent if\u00f8lge meningsm\u00e5lingerne. Den samlede venstrefl\u00f8j fik i f\u00f8rste valgrunde 36 procent af stemmerne. Til dem skal l\u00e6gges de socialistiske v\u00e6lgere, som valgte at stemme p\u00e5 centrumkandidaten Fran\u00e7ois Bayrou i utilfredshed med den kvindelige socialistiske kandidat. <\/p>\n Nogle af dem vil vende tilbage i anden valgrunde. Men Royals bedste kort p\u00e5 s\u00f8ndag best\u00e5r stadig i at samle Sarkozys modstandere og forhindre dem i at blive hjemme og undlade at stemme. Derfor fremstiller hun i stigende grad sig selv som konsensuss\u00f8gende og en betryggende, n\u00e6sten moderlig skikkelse i mods\u00e6tning til sin uforudsigelige fl\u00f8s af en modstander. <\/p>\n – Jeg inkarnerer dristigheden, men ogs\u00e5 den nationale forsoning, harmonien og freden, som S\u00e9gol\u00e8ne Royal sagde i sin tale p\u00e5 et 1. maj-valgm\u00f8de p\u00e5 Charletty-stadion i Paris, hvor hun sluttede p\u00e5 gr\u00e6nsen til det patetiske med at opfordre de 40-60.000 tilskuere til at “tage hinanden i h\u00e5nden og elske hinanden”. <\/p>\n De franske kvinder bliver n\u00e6ppe tungen p\u00e5 v\u00e6gtsk\u00e5len, n\u00e5r franskm\u00e6ndene p\u00e5 s\u00f8ndag tr\u00e6ffer den endelige afg\u00f8relse om, hvem der skal v\u00e6re deres pr\u00e6sident i de n\u00e6ste fem \u00e5r. Men hvis S\u00e9gol\u00e8ne Royal skal g\u00f8re sig h\u00e5b om at indhente sit aktuelle eftersl\u00e6b, skal hun netop satse mere p\u00e5 modstanden mod Sarkozy end p\u00e5 opbakning til sit eget program. <\/p>\n FORUM\/Frankrig 23.4.2007 Hun virkede underligt stiv, S\u00e9gol\u00e8ne, da hun omsider tog ordet efter g\u00e5rsdagens valgresultat. Lammet eller m\u00e5ske snarere alvorstynget af de franske v\u00e6lgeres beslutning om for f\u00f8rste gang nogensinde at give en kvindelig kandidat en reel chance for at blive fransk pr\u00e6sident. <\/p>\n Helt modsat Nicolas Sarkozy. Afslappet og selvsikker p\u00e5 sin legitimitet som magtud\u00f8ver, selv om han tydeligvis l\u00e6ste sin tale op. S\u00e9gol\u00e8ne Royal havde derimod fors\u00f8gt at l\u00e6re s\u00e5 meget som muligt udenad og lignede en, der var ved at overbevise sig selv og andre om, at hendes skuldre er brede nok til at b\u00e6re magten. <\/p>\n Det er de uden tvivl. S\u00e9gol\u00e8ne Royal har tilk\u00e6mpet sig sin kandidatstatus p\u00e5 god gammeldags politikermaner i konkurrence med “hanelefanterne” i Socialistpartiet. Ligesom Nicolas Sarkozy n\u00e5desl\u00f8st tog livet af Jacques Chiracs dr\u00f8mme om at genopstille. Royal og Sarkozy er begge magtmennesker – med to forskellige m\u00e5der at drive politik p\u00e5. <\/p>\n Nicolas Sarkozy har f\u00f8rt sin kampagne p\u00e5 virile v\u00e6rdier. Han inkarnerer autoritet og handlekraft i et hierarkisk samfund med en markant lederskikkelse i toppen. Ingen bl\u00f8ds\u00f8denhed med de unge i de problematiske forst\u00e6der, k\u00e6p til “rakkerpakket” og gulerod til dem, der retter ind. <\/p>\n S\u00e9gol\u00e8ne Royal har bygget sit politiske projekt p\u00e5 borgerdeltagelsen, det s\u00e5kaldt deltagende demokrati baseret p\u00e5 borgerm\u00f8der, hvor den socialistiske kandidat har lyttet sig frem til sit program. Her er kodeordene “retf\u00e6rdig orden”, respekt for den enkelte, omsorg for de \u00e6ldre og de svage.<\/p>\n Lyder det som letk\u00f8bte k\u00f8nsstereotyper? Den strenge faderskikkelse over for Moderen med stort M? I s\u00e5 fald er det fuldt bevidst fra politikernes side. De to kandidater, som har overlevet f\u00f8rste valgrunde og g\u00e5r videre til anden, har p\u00e5 hver sin m\u00e5de udnyttet det politiske potentiale i deres k\u00f8n, med risiko for at blive karikaturer af sig selv. <\/p>\n Anden valgrunde bliver “Rocky mod Jeanne d’Arc”, som en udenlandsk lederskribent meget rammende har udtrykt det, med henvisning til bokseren og den middelalderlige krigerjomfru. <\/p>\n Men bag karikaturerne er det to forskellige samfundsmodeller, som franskm\u00e6ndene skal tage stilling til i de n\u00e6ste to uger frem til anden valgrunde den 6. maj. Nicolas Sarkozy repr\u00e6senterer en fransk udgave af den amerikanske neokonservatisme. Han taler om “en ny fransk dr\u00f8m”, hvor man ved h\u00e5rdt arbejde kan k\u00e6mpe sig op fra skopudser til direkt\u00f8r. <\/p>\n S\u00e9gol\u00e8ne Royal henviser i stedet til de nordeurop\u00e6iske socialdemokratier, den danske model med et fleksibelt arbejdsmarked og et solidt sikkerhedsnet, eller Tony Blairs fornyelse af det socialdemokratiske projekt. S\u00e9gol\u00e8ne vil skabe et “nyt socialt demokrati”, som hun kalder det.<\/p>\n Men Rocky og Jeanne d’Arc risikerer at f\u00e5 det sv\u00e6rt med de skarpt optrukne gr\u00e6nser. I anden valgrunde g\u00e6lder det om at appellere til v\u00e6lgerne uden for det traditionelle v\u00e6lgergrundlag. Og her er der fare for, at karikaturerne spr\u00e6kker i syningerne. <\/p>\n For Nicolas Sarkozy skal ikke blot tiltr\u00e6kke og fastholde v\u00e6lgerne p\u00e5 det yderste h\u00f8jre, som var den strategiske m\u00e5lgruppe i f\u00f8rste valgrunde. Og S\u00e9gol\u00e8ne Royal skal ikke blot appellere til det yderste venstre, som allerede har anbefalet at “stemme S\u00e9gol\u00e8ne” den 6. maj for at sp\u00e6rre vejen for Sarkozy. <\/p>\n Anden valgrunde afg\u00f8res p\u00e5 den politiske midte. Vinderen bliver den, der viser sig at v\u00e6re bedst til at sp\u00e6nde fra baglandet p\u00e5 fl\u00f8jen henover midten af fransk politik. Derfor s\u00e5 man s\u00f8ndag aften Sarkozy i rollen som beskytteren, der kaldte “de udst\u00f8dte og de svage” ind under de alfaderlige vinger. Mens Royal fors\u00f8gte at fremst\u00e5 som den st\u00e6rke, urokkelige og st\u00e5lsatte leder, der ikke lader sig distrahere af selv de mest entusiatiske tilr\u00e5b. <\/p>\n S\u00e9gol\u00e8ne Royal og Nicolas Sarkozy vandt deres finalepladser ved at repr\u00e6sentere henholdsvis et klart socialdemokratisk projekt og en klar h\u00f8jredrejning. Nu skal de vinde pr\u00e6sidentvalget ved at g\u00f8re deres program spiseligt for midterv\u00e6lgerne, der gerne vil have elementer fra begge sider. Forel\u00f8big er det Sarkozy – eller Rocky om man vil – som har de bedste prognoser. <\/p>\n FORUM\/Frankrig 20.4.2007<\/strong><\/p>\n Havde de franske kvinder v\u00e6ret alene ved valgurnerne ved det seneste valg i 2002, var Jean-Marie Le Pen fra Front National ikke g\u00e5et videre til slutspurten om pr\u00e6sidentposten mod Jacques Chirac. Det var derimod den socialistiske kandidat, Lionel Jospin. Hvis det kun stod til de mandlige v\u00e6lgere, havde Le Pen til geng\u00e6ld allerede i f\u00f8rste valgrunde f\u00e5et flere stemmer end Chirac.<\/p>\n Hvis der er en kl\u00f8ft mellem k\u00f8nnene i den franske v\u00e6lger-befolkning, er det her. Det kan blive afg\u00f8rende for, hvordan de kvindelige v\u00e6lgere vil stemme p\u00e5 s\u00f8ndag. Og for S\u00e9gol\u00e8ne Royals chancer for at g\u00e5 videre til anden valgrunde 14 dage senere. <\/p>\n For selv om Le Pen og Front National kun formodes at f\u00e5 mellem 12,5 og 15 procent af stemmerne, foreg\u00e5r det franske valg i den gamle h\u00f8jreekstremists skygge. Alle frygter, og han selv h\u00e5ber, at Le Pen kan gentage succesen fra sidste valg i 2002. <\/p>\n At Le Pen dengang blev nr. 2 skyldtes ikke s\u00e5 meget en markant st\u00f8rre v\u00e6lgeropbakning, men snarere at de socialistiske v\u00e6lgere spredte deres stemmer p\u00e5 de forskellige kandidater p\u00e5 den yderste venstrefl\u00f8j. Det var s\u00e5ledes ikke Le Pen, der fik flere stemmer, men socialisten Jospin, som fik f\u00e6rre. <\/p>\n “Stem nyttigt”, lyder det derfor nu fra det socialistiske partiapparat og fra S\u00e9gol\u00e8ne Royal, der advarer mod en stemmespredning som i 2002. Og det kan m\u00e5ske vinde st\u00f8rst geh\u00f8r blandt de kvindelige v\u00e6lgere.<\/p>\n Da S\u00e9gol\u00e8ne Royal i november blev udpeget til Socialistpartiets pr\u00e6sidentkandidat, n\u00f8d hun betydelig opbakning blandt kvinderne. 36 procent af kvinderne mod 28 procent af m\u00e6ndene sagde, at de ville stemme p\u00e5 Frankrigs f\u00f8rste kvindelige pr\u00e6sidentkandidat med en reel chance for at vinde valget. <\/p>\n Op til f\u00f8rste valgrunde har Royal sat sit forspring blandt kvinderne over styr, med undtagelse af de unge mellem 18 og 25, som fortsat lover at stemme massivt p\u00e5 “S\u00e9gol\u00e8ne”. K\u00f8nsforskellen er v\u00e6k. Den seneste unders\u00f8gelse, der m\u00e5ler k\u00f8nsdimensionen i v\u00e6lgeradf\u00e6rden, blev offentliggjort i begyndelsen af april, og her erkl\u00e6rede 26 procent af kvinderne, at de ville stemme p\u00e5 den socialistiske kandidat, mod 25 procent af hele v\u00e6lgerbefolkningen. <\/p>\n Hvad er der sket i mellemtiden? Hvorfor har S\u00e9gol\u00e8ne Royal ikke bevaret sit tag i kvinderne? En af forklaringerne er den franske universalistiske tradition, som kendetegner b\u00e5de feminismen og Frankrigs politiske tradition. Den betyder, at man i fransk politik taler om den abstrakte borger uden k\u00f8n, etnisk baggrund og religion, som skal v\u00e6re en garant for ligheden. <\/p>\n Som politologen Janine Mossuz-Lavau udtrykker det: N\u00e5r det g\u00e6lder Le Pens popularitet, er k\u00f8nsforskellen blandt v\u00e6lgerne til geng\u00e6ld stadig udtalt. Frankrigs kvindelige v\u00e6lgere har, med Janine Mossuz-Laveaus ord, traditionelt udgjort et v\u00e6rn mod Front National. Ved dette valg siger 17 procent af m\u00e6ndene ogs\u00e5, at de vil stemme p\u00e5 Le Pen. Kun 7 procent af de kvindelige v\u00e6lgere st\u00f8tter Front National. <\/p>\n Samtidig tr\u00e6kker kvinderne ligesom det franske samfund generelt til h\u00f8jre ved dette valg, n\u00e5r man ser bort fra de unge, de h\u00f8jtuddannede og underviserne. Nicolas Sarkozy har haft held til at tiltr\u00e6kke en del socialistiske kvindelige v\u00e6lgere, hvorimod kvindelige h\u00f8jrev\u00e6lgere ikke har ladet sig friste af den kvindelige socialistiske kandidat. <\/p>\n Her er det s\u00e5, at “stem nyttigt”-kampagnen kan spille ind. For selv om S\u00e9gol\u00e8ne Royal forel\u00f8big er nummer to i meningsm\u00e5lingerne med 24-25 procent mod 28-29 til Sarkozy, er der ingen garanti for, at hun ikke bliver overhalet og elimineret p\u00e5 s\u00f8ndag. Over 30 procent af de franske v\u00e6lgere har endnu ikke besluttet, hvem de vil stemme p\u00e5. <\/p>\n Det er ikke ut\u00e6nkeligt, at de kvindelige v\u00e6lgere, som i de seneste uger har sat deres lid til centrumpolitikeren Fran\u00e7ois Bayrou, i sidste \u00f8jeblik vil vende tilbage til Royal for at forhindre en stemmespredning, der kan sende Le Pen videre til anden valgrunde. <\/p>\n Det er for meget sagt, at kvinderne kommer til at afg\u00f8re udfaldet af s\u00f8ndagens afstemning. Men de har et kort at spille. <\/p>\n FORUM\/Frankrig 17.4.2007<\/strong><\/p>\n Man kunne ogs\u00e5 kalde det “velf\u00e6rdschauvinisme”. Men franske forskere har valgt at tale om “social-nationalisme”, der har en provokerende biklang af nazisme, for at beskrive konsekvenserne af franskm\u00e6ndenes fremtidsfrygt. <\/p>\n For alle unders\u00f8gelser viser, at de franske v\u00e6lgere er bange for fremtiden. Og kvinderne er mere bekymrede end m\u00e6ndene. Det f\u00e5r en del af de kvindelige v\u00e6lgere til at tr\u00e6kke mod h\u00f8jre.<\/p>\n Det kan blive et problem for S\u00e9gol\u00e8ne Royal, der ikke i tilstr\u00e6kkelig grad har gjort arbejdsl\u00f8shed og social usikkerhed til et b\u00e6rende tema i sin valgkamp. At sl\u00e5 p\u00e5, at hun “ved, hvordan det er at v\u00e6re mor”, kan vise sig ikke at v\u00e6re nok for at vinde de kvindelige v\u00e6lgere. <\/p>\n 69 procent af kvinderne er pessimistiske mht. Frankrigs \u00f8konomiske udvikling, mod 59 procent af m\u00e6ndene, viser en stor v\u00e6lgerunders\u00f8gelse fra Fransk Center for Politisk Forskning, Cevipof. 44 procent af kvinderne, men kun 35 procent af m\u00e6ndene er overbeviste om, at arbejdsl\u00f8sheden er vokset, selv om de officielle statistikker siger det modsatte. Blandt kvinderne har 57 procent sv\u00e6rt ved at f\u00e5 pengene til at sl\u00e5 til, hvorimod 52 procent af m\u00e6ndene synes, de klarer sig godt \u00f8konomisk. <\/p>\n Det er der \u00e5benlyse forklaringer p\u00e5. De franske kvinder er lavere l\u00f8nnet end m\u00e6ndene, de arbejder i h\u00f8jere grad p\u00e5 deltid, og de er mere udsatte for arbejdsl\u00f8shed og l\u00f8se ans\u00e6ttelser end m\u00e6ndene. Denne sociale usikkerhed er med til at skabe en specifik kvindeprofil blandt de franske v\u00e6lgere. Det er for eksempel kvinderne, som i s\u00e6rlig grad eftersp\u00f8rger en st\u00e6rk stat, der kan beskytte dem mod ubehagelige sociale overraskelser. Hver anden franske kvinde, men kun hver tredje mand, \u00f8nsker fx, at staten skal kunne forbyde virksomheder at afskedige deres medarbejdere. <\/p>\n Frygten for, at den franske velf\u00e6rdsmodel skal sl\u00e5 revner og blive l\u00f8bet over ende af social dumping udefra, p\u00e5virker ogs\u00e5 franskm\u00e6ndenes politiske valg. Det var den store motor i det franske nej til EU’s forfatningstraktat for to \u00e5r siden. Ser man p\u00e5 kvindernes holdninger i dag, opfatter mange stadig EU som en trussel mod velf\u00e6rden. Tre ud af fire franske kvinder mener, at det europ\u00e6iske samarbejde f\u00f8rer til d\u00e5rligere social sikring. 60 procent er af den holdning, at franskm\u00e6ndene betaler for de andre EU-lande, mens lige s\u00e5 mange mener, at Frankrig s\u00e6tter sin nationale identitet over styr i EU. <\/p>\n Politologen Sylvie Strudel konkluderer i v\u00e6lger-analysen: “Den \u00f8konomiske usikkerhed betyder, at kvinderne udvikler en tendens til at vende ryggen til resten af verden og klamrer sig til den nationale dimension og den nationale identitet”. Siden midten af 1980’erne har Frankrigs kvindelige v\u00e6lgere overvejende stemt p\u00e5 venstrefl\u00f8jen. Det svarer til en generel, europ\u00e6isk tendens, hvor kvinder eftersp\u00f8rger velf\u00e6rd, offentlige serviceydelser blandt andet til b\u00f8rn og \u00e6ldre, og till\u00e6gger omsorgen for samfundets svageste st\u00f8rre betydning. <\/p>\n Nu kunne man forestille sig, at kvindernes v\u00e6gtning af den sociale usikkerhed ville sikre den socialistiske kandidat, S\u00e9gol\u00e8ne Royal, et solidt kvindeligt v\u00e6lgergrundlag. Men det er langt fra tilf\u00e6ldet. For oven i den sociale pessimisme kommer en udtalt mistillid til det politiske system og til de etablerede politikere. Ogs\u00e5 denne mistillid kendetegner hele v\u00e6lgerbefolkningen – men igen med en overv\u00e6gt blandt kvinder.<\/p>\n De franske kvinder er derfor ved at foretage en kovending. En del kvindelige v\u00e6lgere, som f\u00f8r stemte til venstre, er nu parate til at s\u00e6tte deres kryds ved Nicolas Sarkozy, som virker mere overbevisende end S\u00e9gol\u00e8ne Royal i sp\u00f8rgsm\u00e5let om at sikre den nationale identitet.<\/p>\n De der forventede, at franske kvinder blindt ville stemme p\u00e5 S\u00e9gol\u00e8ne Royal, alene fordi hun er kvinde, tog naturligvis fejl. Men man kan undre sig over, at det ikke er lykkedes den franske venstrefl\u00f8j at komme de kvindelige v\u00e6lgere sociale kekymringer mere i m\u00f8de. Ikke mindst fordi venstrefl\u00f8jen er repr\u00e6senteret af kvinder over hele linjen – fra trotskisten Arlette Laguiller over De Gr\u00f8nnes kandidat Dominique Voynet og kommunistpartiets Marie-Georges Buffet til S\u00e9gol\u00e8ne Royal. <\/p>\n FORUM\/Frankrig 11.4.2007<\/strong><\/p>\n Nej, hvor de grinede i den borgerlige lejr. I den socialistiske var der nogle, der skar t\u00e6nder. Men alle var de enige om, at Socialistpartiets S\u00e9gol\u00e8ne Royal for alvor havde demonstreret sin inkompetence ved at fortabe sig i underordnede problemstillinger. <\/p>\n For en fransk pr\u00e6sident besk\u00e6ftiger sig med vigtige sager. Ikke med hustruvold. Det var i november sidste \u00e5r under et bes\u00f8g hos foreningen SOS Femmes i Roubaix. En ny unders\u00f8gelse havde vist, at en kvinde dr\u00e6bes af sin mand eller k\u00e6reste hver tredie dag i Frankrig. Og ni procent af de franske kvinder uds\u00e6ttes for hustruvold, fort\u00e6ller tal fra 2000.<\/p>\n Sceneskift til april 2007 og Institut for Statskundskab i Paris. Kvindemagasinet ELLE inviterer pr\u00e6sidentkandidaterne til at svare p\u00e5 \u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l: “Hvad er din ligestillingspolitik?” Nicolas Sarkozy, det borgerlige regeringsparti UMP’s kandidat og for indev\u00e6rende ubestridt f\u00f8rer i meningsm\u00e5lingerne, lover pasningsgaranti for alle b\u00f8rn under tre \u00e5r og en kriminalisering af uligel\u00f8n mellem m\u00e6nd og kvinder fra 2009. <\/p>\n Den liberale midterkandidat og meningsm\u00e5lingernes store overraskelse, Francois Bayrou, vil ogs\u00e5 g\u00f8re det lettere at kombinere familieliv og arbejde og desuden garantere, at halvdelen af alle politiske mandater tilfalder kvinder. Hvad er der sket mellem Roubaix og Paris, mellem november og april? Svaret er S\u00e9gol\u00e8ne Royal. <\/p>\n Uanset hvad man m\u00e5tte mene om Socialistpartiets kandidat eller om holdbarheden af de \u00f8vrige kandidaters k\u00f8nspolitiske valgl\u00f8fter, s\u00e5 har S\u00e9gol\u00e8ne Royal realiseret noget ganske uh\u00f8rt. Hun har, for f\u00f8rste gang nogensinde i et fransk pr\u00e6sidentvalg, placeret ligestillingssp\u00f8rgsm\u00e5l centralt i valgkampen. Hun har, p\u00e5 godt og ondt, givet den franske valgkamp en k\u00f8nsdimension. <\/p>\n Det har hun gjort ved helt bevidst at spille p\u00e5 sin kvindelige identitet. Allerede i kampen mod sine mandlige konkurrenter i Socialistpartiet, hvor hun p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad der adskilte hende fra de to andre potentielle kandidater, svarede, at “det kan enhver vel se”. <\/p>\n Samtidig sl\u00e5r hun bevidst p\u00e5 machokulturen i fransk politik. – Jeg har m\u00e5ttet l\u00e6gge \u00f8re til ting i denne valgkamp, som ingen mand har skullet finde sig i, siger hun j\u00e6vnligt. Selv seri\u00f8se medier kaldte i lang tid S\u00e9gol\u00e8ne Royal for Frankrigs politiske madonna. Herefter fik hun tilnavnet “Beccasine”, en naiv bondepige i en popul\u00e6r fransk b\u00f8rnebog. Royal har fra starten valgt at vende modstanden til en fordel. Men det er langt fra sikkert, at k\u00f8nsdimensionen holder vand som valgstrategi. <\/p>\n Den franske kvindebev\u00e6gelse er traditionelt tro mod arven fra Simone de Beauvoir og imod enhver form for essentialisme, der reducerer kvinder til deres k\u00f8n. I mange feministers \u00f8jne forsvarer Royal en traditionel kvinderolle, n\u00e5r hun taler om familien og vil oprette flere vuggestuepladser. Samtidig angriber de politiske modstandere Royal for, at det er under b\u00e6ltestedet at fremstille sig selv som offer for mandschauvinisme. <\/p>\n P\u00e5 f\u00f8rste valgaften den 22. april, n\u00e5r de to bedst placerede kandidater g\u00e5r videre til anden valgrunde, vil det vise sig, om S\u00e9gol\u00e8ne Royals insisteren p\u00e5 det k\u00f8nspolitiske har indbragt flere stemmer, end det har kostet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Frankrig 7.5.2007 Royals kamp om magten forts\u00e6tter – Noget har rejst sig i denne valgkamp. Noget, der ikke kan standses, sagde en storsmilende S\u00e9gol\u00e8ne Royal, da hun tog ordet f\u00e5 minutter efter kl. 20 s\u00f8ndag aften og offentligg\u00f8relsen af det franske pr\u00e6sidentvalgs sejrherre, Nicolas Sarkozy. Andre i den socialistiske lejr syntes afgjort ikke, der var …<\/p>\n","protected":false},"author":52,"featured_media":4804,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1829,1813,1659,1654,2003,1699,2004,1913,1838],"yoast_head":"\n
FORUM\/Frankrig 3.5.2007
<\/strong><\/p>\n\n
Kvindebev\u00e6gelsen blander sig<\/h2>\n
– Men nu er vi n\u00f8dt til at reagere. Den mand er farlig. Han er farlig for det franske demokrati, og han er farlig for kvinderne. <\/p>\n\n
“En trussel mod kvinderne”<\/h2>\n\n
S\u00e9gol\u00e8ne holder v\u00e6lgerne i h\u00e5nden<\/h2>\n
<\/strong><\/p>\n\n
En rigtig kvinde mod en rigtig mand<\/h2>\n\n
Karikaturer med k\u00f8nnet fortegn<\/h2>\n\n
Slaget om midten<\/h2>\n\n
Stem nyttigt, siger S\u00e9gol\u00e8ne<\/h2>\n\n
Tabt forspring blandt kvinderne <\/h2>\n
– I Frankrig stemmer man ikke p\u00e5 en mand eller en kvinde, men p\u00e5 en kandidat. Det er det politiske tilh\u00f8rsforhold, som er afg\u00f8rende.<\/p>\n\n
K\u00f8n kan spille en rolle p\u00e5 s\u00f8ndag <\/h2>\n\n
Kvindernes “social-nationalisme”<\/h2>\n
\n53 procent af de franske v\u00e6lgere er kvinder, og gennemsnitlig er de \u00e6ldre end de mandlige v\u00e6lgere. De franske kvinder er ogs\u00e5 mere isolerede og marginaliserede b\u00e5de socialt og \u00f8konomisk, og desuden mere religi\u00f8se, konstaterer Cevipof-unders\u00f8gelsen.<\/p>\n\n
Velf\u00e6rden og nationen skal sikres<\/h2>\n
Det er denne tendens, som de politiske forskere har d\u00f8bt “social-nationalismen”. Den indvarsler en ny periode i de franske kvinders v\u00e6lgeradf\u00e6rd.<\/p>\n\n
Social pessimisme rykker kvinder mod h\u00f8jre<\/h2>\n\n
En sag for en pr\u00e6sidentkandidat?<\/h2>\n
Og her stod S\u00e9gol\u00e8ne Royal og lovede, at hendes f\u00f8rste initiativ som pr\u00e6sident ville v\u00e6re at frems\u00e6tte en rammelov om vold mod kvinder i stil med den, som Spanien indf\u00f8rte i 2004. <\/p>\n\n
Valgl\u00f8fter til kvinderne<\/h2>\n
En efter \u00e9n afl\u00e6gger kandidaterne mundtlig eksamen med en kendt kvindelig tv-journalist som censor og magasinets chefredakt\u00f8r som eksaminator. De kommer alle sammen. Og nu er der pludselig ingen gr\u00e6nser for alt det, de vil g\u00f8re for at behage de kvindelige v\u00e6lgere. <\/p>\n
Antiglobalisten Jos\u00e9 Bov\u00e9 tilbyder at forl\u00e6nge abortgr\u00e6nsen fra 12 til 14 uger, og trotskisten Olivier Besancenot lover gratis kondomer til alle.<\/p>\n\n
Madonna i en machokultur<\/h3>\n
Som en fransk \u00f8konom har p\u00e5peget, vrimler det med usammenh\u00e6ngende og urealistiske \u00f8konomiske forslag fra de mandlige kandidater. De kaldes ikke inkompentente af den grund. I mods\u00e6tning til Royal. <\/p>\n
Ogs\u00e5 kvindelige politikere fra Royals eget parti fors\u00f8gte at diskvalificere hende. Den tidligere arbejdsminister Dixit Martine Aubry lod fx en legendarisk bem\u00e6rkning falde om, at et pr\u00e6sidentvalg ikke er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om brystm\u00e5l.<\/p>\n\n
Kamp om k\u00f8nnets betydning<\/h2>\n