{"id":14929,"date":"2020-06-23T14:27:52","date_gmt":"2020-06-23T12:27:52","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=14929"},"modified":"2020-09-03T16:22:19","modified_gmt":"2020-09-03T14:22:19","slug":"eu-kraever-loenaabenhed-og-koensbalance-i-bestyrelser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/eu-kraever-loenaabenhed-og-koensbalance-i-bestyrelser\/","title":{"rendered":"EU kr\u00e6ver l\u00f8n\u00e5benhed og k\u00f8nsbalance i bestyrelser"},"content":{"rendered":"

K\u00f8nsperspektivet skal medtages i alle faser af politikudformningen p\u00e5 alle EU\u2019s politikomr\u00e5der.<\/p>\n

Det fremg\u00e5r af Europa-Kommissionens ligestillingsstrategi for 2020-2025.<\/p>\n

\u201dVi har nu en taskforce med en person under hver kommiss\u00e6r til at komme med inputs om ligestilling p\u00e5 de forskellige arbejdsomr\u00e5der s\u00e5som milj\u00f8, sundhed og digital omstilling,\u201d siger EU\u2019s ligestillingskommiss\u00e6r, Helena Dalli til KVINFO.<\/p>\n

\u201dK\u00f8nsmainstreaming er ikke nyt i EU. Men nu har vi en enhed af ligestillingseksperter, som skal sikre, at k\u00f8nsperspektivet tages i betragtning helt fra, en ny id\u00e9 kommer p\u00e5 bordet. P\u00e5 den m\u00e5de undg\u00e5r vi, at ligestillingsperspektivet blot inddrages ved f\u00e6rdigbehandlingen af en strategi eller et lovforslag,\u201d forklarer hun.<\/p>\n

COVID-19 \u00f8ger behov for ligestilling<\/strong><\/h3>\n

EU\u2019s ligestillingsstrategi for 2020-2025 blev offentliggjort den 5. marts 2020, hvorefter den dog hurtigt blev overskygget af COVID-19-krisen.<\/p>\n

Men Europa-Kommissionen fastholder, at ligestillingsarbejdet skal prioriteres h\u00f8jt. Det fremg\u00e5r af det tilpassede arbejdsprogram, som kommissionen udsendte den 27. maj.<\/p>\n

\u201dLigestilling er ikke noget, man blot skal arbejde med, n\u00e5r man har ekstra tid eller ekstra penge. Det er en fundamental v\u00e6rdi i EU, nedf\u00e6ldet i EU\u2019s traktater og EU\u2019s charter om grundl\u00e6ggende rettigheder,\u201d siger Helena Dalli.<\/p>\n

\u201dRent faktisk har krisen vist os, hvor meget mere vi er n\u00f8dt til at arbejde for lighed mellem k\u00f8nnene. Coronavirus har forv\u00e6rret de k\u00f8nsbestemte uligheder. Kvinder har b\u00e5ret en stor del af byrderne i hjemmet, mens skoler og b\u00f8rnepasningstilbud har v\u00e6ret lukket ned. Kvinder og b\u00f8rn har ogs\u00e5 v\u00e6ret meget mere udsat for vold i hjemmet,\u201d eksemplificerer ligestillingskommiss\u00e6ren.<\/p>\n

\u201dDe her tre m\u00e5neder har virkelig udstillet uligheden mellem k\u00f8nnene. Men minoriteter som for eksempel romaer og LGBTI-personer er ogs\u00e5 blevet h\u00e5rdere ramt af denne krise. S\u00e5 jeg mener, der er endnu mere grund til at arbejde h\u00e5rdere for ligestilling,\u201d understreger hun.<\/p>\n

L\u00f8n\u00e5benhed fremmer ligel\u00f8n<\/strong><\/h3>\n

Mere l\u00f8n\u00e5benhed skal v\u00e6re med til at fremme ligel\u00f8n, kr\u00e6ver Europa-Kommissionen:<\/p>\n

\u201dN\u00e5r der er adgang til oplysninger om l\u00f8nniveauer, er det lettere at kortl\u00e6gge forskelle og forskelsbehandling. Mange kvinder ved ikke eller kan ikke bevise, at de er underbetalte p\u00e5 grund af uklare l\u00f8nforhold. Kommissionen vil tr\u00e6ffe bindende foranstaltninger vedr\u00f8rende klare l\u00f8nforhold inden udgangen af 2020,\u201d skriver kommissionen i ligestillingsstrategien.<\/p>\n

En h\u00f8ringsrunde blev afsluttet den 28. maj, og kommissionen er nu i gang med at udarbejde forslag til de bindende foranstaltninger for klarere l\u00f8nforhold.<\/p>\n

\u201cL\u00f8n\u00e5benhed er det f\u00f8rste skridt til at bek\u00e6mpe det k\u00f8nsbestemte l\u00f8neftersl\u00e6b, men ogs\u00e5 pensionseftersl\u00e6bet, som er et resultat af l\u00f8neftersl\u00e6bet. Jeg kan jo ikke vurdere l\u00f8nforskellene, medmindre der er \u00e5benhed om, hvad man f\u00e5r i l\u00f8n,\u201d forklarer Helena Dalli.<\/p>\n

I Danmark har K\u00f8benhavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder dokumenteret, at l\u00f8n\u00e5benhed p\u00e5virker l\u00f8nforskelle mellem k\u00f8nnene. Og Fagbev\u00e6gelsens Hovedorganisation arbejder nu for en ny polisk model for l\u00f8n\u00e5benhed.<\/p>\n

Allerede i 1957 blev princippet om ligel\u00f8n nedf\u00e6ldet i Romtraktaten \u2013 traktaten om grundl\u00e6ggelsen af EF, som EU hed dengang. F\u00f8rst i 1976 vedtog Folketinget en dansk lov om ligel\u00f8n, og det skete p\u00e5 baggrund af et direktiv fra EF.<\/p>\n

Men kvinder f\u00e5r stadig i gennemsnit v\u00e6sentlig lavere l\u00f8n end m\u00e6nd. I 2018 l\u00e5 den k\u00f8nsbestemte l\u00f8nforskel p\u00e5 15,7 procent i EU p\u00e5 tv\u00e6rs af for eksempel brancher. Danmark l\u00e5 med 14,5 procent blot en anelse bedre end EU-gennemsnittet. I Danmark f\u00e5r m\u00e6nd 4,6 procent mere i l\u00f8n end kvinder, viser en unders\u00f8gelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fra 2019, som korrigerer for blandt andet jobtype, branche, sektor og erfaring.<\/p>\n

Klik her for at se en statistisk oversigt over k\u00f8nsbestemte l\u00f8nforskelle i EU-landene<\/a>.<\/p>\n

Klik her for at se DA’s unders\u00f8gelse af k\u00f8nsbestemte l\u00f8nforskelle<\/a>.<\/p>\n

K\u00f8nsbalance i bestyrelser<\/strong><\/h3>\n

Danmark er et af de lande, som har v\u00e6ret med til at blokere for direktivforslaget om en mere ligelig k\u00f8nsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i b\u00f8rsnoterede selskaber.<\/p>\n

Direktivforslaget stammer helt tilbage fra 2012. Men f\u00f8rst nu hvor Storbritannien har forladt EU, ser det ud til at kunne opn\u00e5 det n\u00f8dvendige kvalificerede flertal i Ministerr\u00e5det.<\/p>\n

Europa-Kommissionen vil skubbe p\u00e5, for at det kommer til at ske.<\/p>\n

\u201dF\u00f8rst og fremmest er det vigtigt at erkende, at kommissionens direktivforslag ikke favoriserer hverken kvinder eller m\u00e6nd. Det fokuserer p\u00e5 det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n,\u201d understreger Helena Dalli.<\/p>\n

\u201dDirektivforslaget sigter mod at \u00f8ge andelen af det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n i bestyrelser i store b\u00f8rsnoterede selskaber i EU. Direktivforslaget g\u00e6lder ikke sm\u00e5- og mellemstore virksomheder,\u201d forklarer hun.<\/p>\n

\u201dP\u00e5 det her omr\u00e5de er der store forskelle mellem EU-landene, og de st\u00f8rste fremskridt er sket i lande, der har vedtaget national lovgivning. I andre lande, som ikke har specifikke foranstaltninger til at forbedre k\u00f8nsbalancen i virksomhedernes bestyrelser, er der kun sket meget sm\u00e5 fremskridt.\u201d<\/p>\n

Mindstegr\u00e6nsen er sat til 40 procent af de menige bestyrelsesmedlemmer; dog kun 33 procent af bestyrelsesmedlemmerne i et enstrenget system, hvor ledelses- og tilsynsfunktionen er sl\u00e5et sammen til \u00e9n bestyrelse.<\/p>\n

Flere kvindelige ledere i EU<\/strong><\/h3>\n

Europa-Kommissionen n\u00f8jes ikke med at presse de store europ\u00e6iske virksomheder til at f\u00e5 en bedre k\u00f8nsbalance i deres bestyrelser, men retter ogs\u00e5 blikket mod EU-systemet selv.<\/p>\n

EU-institutioner og -organer skal bidrage til en mere ligelig k\u00f8nsfordeling i ledende stillinger, skriver Europa-Kommissionen i ligestillingsstrategien. Kommissionen sigter mod at opn\u00e5 en k\u00f8nsbalance p\u00e5 50 procent p\u00e5 alle sine egne ledelsesniveauer inden 2024.<\/p>\n

Selv fik Europa-Kommissionen i 2019 sin f\u00f8rste kvindelige kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og det hidtil h\u00f8jeste antal kvindelige kommis\u00e6rer i EU\u2019s historie.<\/p>\n

\n\t\t\t\t \t