{"id":1495,"date":"2007-05-01T22:00:00","date_gmt":"2007-05-01T20:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/"},"modified":"2007-05-01T22:00:00","modified_gmt":"2007-05-01T20:00:00","slug":"mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/","title":{"rendered":"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv"},"content":{"rendered":"

En af verdens f\u00f8rste standarder for arbejdsmarkedet var Konventionen om moderskabsbeskyttelse<\/em> fra 1919. Den blev indf\u00f8rt af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, som var blevet etableret samme \u00e5r. Siden da har ILO arbejdet for social retf\u00e6rdighed p\u00e5 arbejdsmarkedet og lige rettigheder for alle arbejdere – m\u00e6nd og kvinder – som et selvst\u00e6ndigt organ under FN.<\/p>\n

Den 8. marts 1999 indkaldte ILOs nye generalsekret\u00e6r Juan Somavia alle ansatte i hovedkvarteret i Geneve til at fejre den internationale kvindedag. Det var f\u00f8rste gang i den gamle organisations historie, at begivenheden blev markeret p\u00e5 det niveau, og det indvarslede et nyt fokus p\u00e5 ligestilling. Somavia erkl\u00e6rede med en ny handlingsplan i h\u00e5nden, at k\u00f8n skulle \u00f8verst p\u00e5 dagsordenen i hele ILOs arbejde. Organisationen skulle v\u00e6re f\u00f8rende inden for mainstreaming og t\u00e6nke k\u00f8n ind i alle projekter, alle programmer, alle policies og alle evalueringer. <\/p>\n

P\u00e5 det tidspunkt var Helle Poulsen ansat som k\u00f8ns- og ligestillingsekspert i ILO. Hun arbejdede i tre \u00e5r for organisationen i Tanzania og var bl.a. med til at udarbejde en handlingsplan for Afrika p\u00e5 ligestillingsomr\u00e5det. Den erfaring fik hende til at ville forske i, hvilke forestillinger om k\u00f8n og ligestilling ILOs mainstreamingarbejde bygger p\u00e5. <\/p>\n

Hun n\u00e6rl\u00e6ste organisationens dokumenter og var med i felten p\u00e5 projekter i Indonesien og Tanzania, hvor de gode intentioner skal oms\u00e6ttes til virkelighed. Resultatet blev afhandlingen The Elusive Gender. The International Labour Organisation and the Construction of Gender Equality<\/em>, som Helle Poulsen forsvarede p\u00e5 Institut for Statskundskab p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet i januar i \u00e5r.<\/p>\n

\n
Fra kvinder til k\u00f8n <\/h2>\n

Helle Poulsen beskriver i afhandlingen, hvordan man er g\u00e5et fra at tale om “kvinder i udvikling” til “k\u00f8n og udvikling” i ILO. Den gamle tilgang blev kritiseret for at s\u00e6tte kvinder ind i en traditionel udviklingstankegang baseret p\u00e5 mandsdominerede sociale og \u00f8konomiske strukturer, i stedet for at udfordre disse strukturer. <\/p>\n

Skiftet markerede en ny forst\u00e5else af k\u00f8n som sociale relationer og konstruktioner, og et nyt fokus p\u00e5 magtrelationer mellem m\u00e6nd og kvinder. “Kvinder” skulle ikke l\u00e6ngere v\u00e6re en isoleret kategori, hvor b\u00e5de problemerne og l\u00f8sningerne kunne findes. Men der er langt fra den nye sprogbrug i ILOs dokumenter til den almindelige praksis i organisationen, p\u00e5peger Helle Poulsen. <\/p>\n

– Jeg talte med en vicedirekt\u00f8r i Tanzania, som sagde det meget direkte: “Jeg troede, at k\u00f8n bet\u00f8d kvinder”. Man kan n\u00e6sten sige, at man har brugt en s\u00f8g-og-erstat-funktion og sat “k\u00f8n” ind, hver gang der stod “kvinder”. Der sker en reproduktion af den progressive retorik, men uden at det stikker dybere. For mange f\u00f8les det meget usikkert og uklart, n\u00e5r man begynder at udfordre k\u00f8nskategorierne. Derfor bliver det nemmere at bruge det nye sprog, men stadig holde fast i de gamle kategorier, fort\u00e6ller Helle Poulsen. <\/p>\n

Og kategorien “kvinder” lever i bedste velg\u00e5ende i ILO, viser Helle Poulsen. At v\u00e6re kvinde er at v\u00e6re heteroseksuel, mor og omsorgsgiver. I de 3. verdens-lande, hvor meget af ILOs arbejde foreg\u00e5r, betragtes kvinder typisk ogs\u00e5 som ofre, fattige og analfabeter. En af hovedkonklusionerne i Helle Poulsens analyse er, at ILOs tilgang udelukker en masse kvinder, som ikke passer ind i denne forestilling. Dermed bliver de faktiske forskelle mellem kvinder usynlige. <\/p>\n

Samtidig fremstilles kvinder altid som “kvindelige arbejdere”, med s\u00e6rlige kvindeproblemer. Ligel\u00f8n behandles fx som en udfordring, der kun vedr\u00f8rer kvinder. N\u00e5r det handler om seksuel chikane, er der fokus p\u00e5 kvinder som ofre, der skal have mere magt og selvtillid, og ikke p\u00e5 m\u00e6nds magtposition. <\/p>\n

K\u00f8n kommer derfor typisk i spil p\u00e5 to m\u00e5der: Enten som emner, der kun har relevans i en k\u00f8nnet kontekst – fx reproduktive rettigheder. Eller som et s\u00e6rligt perspektiv p\u00e5 mainstream-emner, hvor kvinders problemer ses som anderledes og specielle – fx sundhed og sikkerhed. <\/p>\n

Hvad betyder disse forestillinger om kvinder, m\u00e6nd og ulighed mellem dem for mainstreamingarbejdet?
<\/em>– Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv – der skal v\u00e6re et indhold: Hvad er det, der skal mainstreames frem til? Folk har forskellige ideer om, hvad ligestilling er, og man kan bruge de samme redskaber til meget forskellige m\u00e5l, siger Helle Poulsen. <\/p>\n

– Det s\u00e5 jeg et tydeligt eksempel p\u00e5 i Tanzania til et m\u00f8de for internationale donorer. Det tanzaniske ligestillingsministerium fremlagde en plan for en r\u00e6kke projekter, som donorerne kunne have interesse i at st\u00f8tte. Men rundt om hele bordet – fra Danida, finnerne, tyskerne og diverse FN-organisationer – var reaktionen, at man havde meget sv\u00e6rt ved at tage det med hjem til sit bagland, for som de sagde, “Det her er jo kvindeprojekter, og vi mainstreamer”. <\/p>\n

Ideen om, at mainstreaming ikke omfatter indsatser m\u00e5lrettet til kvinder, er et generelt problem, p\u00e5peger Helle Poulsen. For store uligheder mellem k\u00f8nnene betyder, at det mange steder stadig er relevant med s\u00e6rlige projekter for den kvindelige befolkning. <\/p>\n

Du skriver, at mainstreaming risikerer at blive en undskyldning for helt at nedprioritere k\u00f8nsuligheden som omr\u00e5de?<\/em>
– Ja, og der er en fare for, at k\u00f8nsekspertisen bliver nedlagt. For nu ligger ansvaret hos alle, n\u00e5r man skal t\u00e6nke k\u00f8n ind p\u00e5 omr\u00e5der som sundhed, vand og infrastruktur. Mange projektmedarbejdere er oprigtigt interesserede i ligestilling, men de ved ikke, hvordan de skal gribe det an. Derfor bliver det meget mekanisk og kommer til at handle om tal: Hvor mange kvinder kan vi f\u00e5 til at deltage? Uden at man ser p\u00e5, hvordan de deltager. Ligestilling bliver noget, man kan veje og m\u00e5le, mens eksperterne i k\u00f8n forsvinder.<\/p>\n

\n
K\u00f8n og ligestilling – et vidensomr\u00e5de<\/h2>\n

En unders\u00f8gelse af mainstreamingstrategien for den offentlige forvaltning i Danmark i 2005 viste, at der er stor uklarhed om, hvad k\u00f8n og ligestilling overhovedet betyder, og at det er en barriere for forandring. Din afhandling identificerer ogs\u00e5 et stort definitionsproblem ifht. begreberne?
<\/em>– Ja, det er en konklusion, der g\u00e5r igen og igen i vurderinger af mainstreaming, ogs\u00e5 i ILO’s egne evalueringer. Alligevel f\u00e5r man ikke klargjort, hvad det handler om. Det er vigtigt for mig at v\u00e6re med til at skabe refleksion over, hvad man mener med begreberne. <\/p>\n

– Det skal v\u00e6re legitimt at tale om uenighederne. Vi har hele retorikken om, at ligestilling er vigtig. Vi tror, vi ved, hvad vi mener med det, og at vi mener det samme. Men det g\u00f8r vi jo ikke. Det kan man se, n\u00e5r der skal afstemmes i Folketinget – de er alle sammen “for ligestilling”, men helt uenige om, hvordan man skal g\u00f8re det. Og det handler bl.a. om, at det er forskellige ligestillingsbegreber, man bruger, siger Helle Poulsen. <\/p>\n

Din analyse peger ogs\u00e5 p\u00e5, at det skaber ber\u00f8ringsangst og dermed risiko for, at man v\u00e6lger slet ikke at besk\u00e6ftige sig med emnet?<\/em>
– Mange inden for ILO – b\u00e5de kvinder og m\u00e6nd – kan ikke se, hvad k\u00f8n har af relevans for deres specifikke omr\u00e5der. Og slet ikke, hvis de kun f\u00e5r meget generelle introduktioner til k\u00f8n. En af de gode ting, man har gjort i ILO, var at man i 2002 begyndte at lave interne evalueringer af k\u00f8nsmainstreamingen, den s\u00e5kaldte gender audit<\/em>. I udvalgte afdelinger af hovedkvarteret og landekontorer kiggede man p\u00e5 de konkrete opgaver, og hvordan k\u00f8n t\u00e6nkes ind der, fort\u00e6ller Helle Poulsen. <\/p>\n

– Folk var meget begejstrede, for pludselig gav det mening for dem. De har h\u00f8rt om k\u00f8n i \u00e5revis og f\u00e5et det ene fact sheet efter det andet. Men f\u00f8rst n\u00e5r de konkret ser p\u00e5 deres eget arbejde, og hvordan k\u00f8n har en betydning der, giver det mening. <\/p>\n

– Det er d\u00e9r, man har brug for eksperterne, som kan v\u00e6re sparringspartnere og sige, “Du har viden om hvordan man laver veje. Jeg har viden om, hvem det er, der laver vejene, og hvilken betydning det f\u00e5r for m\u00e6nd og kvinder i lokalsamfundet, at der kommer en vej her.” Alle kan ikke have forstand p\u00e5 det hele – det er et omr\u00e5de, man kan have ekspertise inden for. <\/p>\n

– Det var ogs\u00e5 derfor, jeg ville unders\u00f8ge det her n\u00e6rmere. For at vise, at kompetence inden for k\u00f8n og ligestilling skal opfattes som en kvalifikation. N\u00e5r man fx i en dansk politisk sammenh\u00e6ng taler om mainstreaming, bliver det meget teknisk: “Vi skal have nogle instrumenter til at g\u00f8re det”. Men det er ogs\u00e5 et politikomr\u00e5de, og et fagligt omr\u00e5de. Det handler ikke kun om redskaber, som eksperterne kan udvikle, og som man s\u00e5 bare kan tage og bruge – der er brug for viden, forklarer Helle Poulsen. <\/p>\n

Faktisk viser du, at jo l\u00e6ngere ned i organisationen og ud i felten man kommer, jo mere stereotype bliver opfattelserne af kvinder og m\u00e6nd. Hvad kan man g\u00f8re ved det?<\/em>
– Det handler om konkrete analyser. Man m\u00e5 fx sp\u00f8rge, hvordan familieforholdene egentlig ser ud p\u00e5 stedet. Folk skal ikke til at l\u00e6se queer teori, men normerne kan udfordres ved at se p\u00e5 det konkrete. Problemet i mange 3. verdens lande er s\u00e5, at der mangler data ifht. k\u00f8n og ligestilling. Igen: Det er et vidensomr\u00e5de, og vi har brug for nogle tal, s\u00e5 vi ved, hvordan det faktisk ser ud.<\/p>\n

\n
Kvindelige v\u00e6rdier og usynlige m\u00e6nd <\/h2>\n

M\u00e6nd er stort set usynlige i ligestillingsdiskussionen i ILO. De repr\u00e6senterer den uk\u00f8nnede og universelle norm for en arbejder – det ideal, som kvinder afviger fra og skal op p\u00e5 niveau med. Ligesom forskelle mellem kvinder ikke itales\u00e6ttes, foruds\u00e6ttes alle m\u00e6nd at v\u00e6re fuldtidsarbejdende, raske og heteroseksuelle f\u00e6dre. Og Helle Poulsen er kritisk over for ILOs tilgang til de m\u00e6nd, der ikke passer ind i den rigtige maskulinitet og fx ikke opfylder rollen som fors\u00f8rgere: <\/p>\n

– Det bliver et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at hj\u00e6lpe de m\u00e6nd, der ikke lever op til normen, frem for at se p\u00e5 hvad der er galt med d\u00e9n. Man f\u00e5r gjort disse m\u00e6nd til ofre efter helt samme skabelon som kvinderne – de er noget “andet” end idealet. Samtidig eksisterer der ogs\u00e5 andre idealer for kvinder, som fx at de skal levere de “kvindelige v\u00e6rdier”. <\/p>\n

Ideen om, at kvinder repr\u00e6senterer s\u00e6rlige v\u00e6rdier, som er gunstige for udviklingen, finder vi ogs\u00e5, n\u00e5r k\u00f8n skal legitimeres som fokusomr\u00e5de i dansk bistandspolitik. Kan man bruge argumentet om kvindelige v\u00e6rdier ifht. v\u00e6kst til noget?<\/em>
– Jeg har det d\u00e5rligt med argumentet om de kvindelige v\u00e6rdier. Det foruds\u00e6tter, at der findes en fastt\u00f8mret kvindelighed, som ekskluderer de kvinder, som ikke passer ind i den. Det er med til at cementere konventionelle forestillinger om k\u00f8n – og dermed uligestillingen. <\/p>\n

– Et af de mest grundl\u00e6ggende vilk\u00e5r i ligestillingsdiskussionen er jo sp\u00f8rgsm\u00e5let om barsel. Man kan se det i uligel\u00f8nnen, i glasloftet. Hvis man siger, at der findes nogle kvindelige v\u00e6rdier, som er forbundet med omsorgsrollen, bliver det fx sv\u00e6rt at sige, hvorfor m\u00e6ndene ogs\u00e5 skal tage en del af barslen. <\/p>\n

– V\u00e6kstargumentet er farligt. For hvad sker der, hvis det viser sig, at ligestilling ikke er specielt godt for bundlinjen? Der er analyser, som viser, at det er den – men ogs\u00e5 nogle, der siger, at det ikke betyder noget. En unders\u00f8gelse konkluderede for nylig, at ja, det g\u00e5r godt for virksomheder, der ans\u00e6tter mangfoldigt – men det skyldes ikke repr\u00e6sentationen af kvinder eller andre minoriteter i sig selv, men derimod en virksomhedskultur, som s\u00e5 bl.a. afspejler sig i, at man ans\u00e6tter hen imod mere ligestilling. <\/p>\n

– Jeg vil sl\u00e5 meget mere p\u00e5 menneskerettighedsargumentet: Det er bare ikke god praksis at diskriminere, hvis man vil tale om demokrati og menneskerettigheder. S\u00e5 er det lige meget, om folk kommer med nogle s\u00e6rlige v\u00e6rdier eller ej, fastsl\u00e5r Helle Poulsen.<\/p>\n

\n
Globale forskelle og f\u00e6lles projekter<\/h2>\n

I din afhandling viser du, hvordan kvinder i 3. verden opfattes ikke kun som afvigere i forhold til en mandlig norm, men ogs\u00e5 i forhold til ideen om en vestlig frigjort kvinde?<\/em>
– I ILO-sammenh\u00e6nge er det tydeligt, at man hovedsageligt besk\u00e6ftiger sig med ligestillingsproblemer alle andre steder end i den vestlige verden. Det bliver en forst\u00e6rkning af forestillingen om, at vi er kommet s\u00e5 langt, mens det er synd for de andre. Man oplever det ogs\u00e5 i debatten herhjemme, hvor ligestilling er g\u00e5et hen og blevet en dansk v\u00e6rdi. Det er noget, vi har. De andre, der kommer her, har problemet, for de forst\u00e5r ikke, at der er ligestilling mellem k\u00f8nnene i Danmark. <\/p>\n

Helle Poulsen peger p\u00e5, at kvinder og m\u00e6nd i 3. verden deler nogle kampe og betingelser, fx ifht. globalisering. Men de stereotype forestillinger om m\u00e6nd og kvinder betyder, at der ikke tales om, hvordan k\u00f8n h\u00e6nger sammen med globale uligheder. Alle kvinder antages at have de samme interesser og udfordringer. Men ideen om f\u00e6lles m\u00e5l for alle kvinder viser sig meget problematisk, n\u00e5r det kommer til globalt samarbejde om kvinders rettigheder, er Helle Poulsens erfaring. <\/p>\n

– Nogle af de aktive p\u00e5 omr\u00e5det taler om, hvorvidt tiden er l\u00f8bet fra et globalt projekt. I forhold til Kvindekonferencen i Beijing i 1995 viste det sig langt sv\u00e6rere for kvindeorganisationerne, da de m\u00f8dtes fem \u00e5r senere ved Beijing +5, at n\u00e5 frem til nogle f\u00e6lles m\u00e5l eller bare bibeholde det, man var blevet enige om dengang. I dag g\u00e6lder det mere om at lave strategiske alliancer. Et godt eksempel er, at man kan lave alliancer om fx reproduktive rettigheder, selv om man har nogle forskellige udgangspunkter og m\u00e5l med det. <\/p>\n

– Samtidig er der kritikken, som g\u00e5r p\u00e5, at det underminerer feminismens projekt, hvis vi g\u00e5r v\u00e6k fra at tale om kvinder som f\u00e6lles interessegruppe. Hvis vi ikke har udgangspunkt i den kategori, der hedder “kvinder”, hvem taler vi s\u00e5 p\u00e5 vegne af? Jeg har m\u00f8dt eksempler p\u00e5 folk, som tidligere har v\u00e6ret p\u00e5 barrikaderne og talt for et skift fra kvinder til k\u00f8n, men som nu er bekymrede for, om begrebet k\u00f8n er blevet for opl\u00f8st til, at vi kan bruge det.<\/p>\n

\n
Den lange vej til mainstreaming <\/h2>\n

Siden mainstreaming af k\u00f8n kom h\u00f8jt p\u00e5 ILOs dagsorden sidst i 1990’erne, har Helle Poulsen oplevet, at der er kommet et meget st\u00f8rre fokus p\u00e5 ligestilling blandt folk i organisationen. Ikke mindst fordi man nu har et ligestillingskontor, som refererer direkte til generaldirekt\u00f8ren. Alligevel konstaterer hun, at der er langt igen, til mainstreamingpolitikken virkelig sl\u00e5r igennem. <\/p>\n

– Efter alle disse \u00e5r er det stadig ikke en integreret del af den m\u00e5de, man arbejder p\u00e5. For eksempel kan projekter, der scorer lavt p\u00e5 k\u00f8nsdimensionen, men f\u00e5r point p\u00e5 andre kriterier, sagtens g\u00e5 igennem, n\u00e5r der skal uddeles fra en pulje med donorpenge. <\/p>\n

Du n\u00e6vner i afhandlingen, at der er en sammenh\u00e6ng mellem problemerne med at f\u00e5 implementeret de gode intentioner og det faktum, at m\u00e6nd dominerer i toppen af organisationen?<\/em>
– Desv\u00e6rre tror jeg, at der skal flere m\u00e6nd p\u00e5 banen, som indser, at de har et k\u00f8n, og at det er et vigtigt omr\u00e5de. Jeg siger “desv\u00e6rre”, fordi vi s\u00e5 er tilbage ved, at der skal m\u00e6nd til at give et omr\u00e5de prestige. Men i ILO-sammenh\u00e6ng er der en forventning om, at kvinderne skal b\u00e6re ligestillingsdiskussionen. Derfor er et af argumenterne for kvinders deltagelse ogs\u00e5, at det er dem, der skal f\u00e5 ligestilling p\u00e5 dagsordenen. Og s\u00e5dan er det ogs\u00e5 i praksis. Men samtidig bliver det let marginaliseret, n\u00e5r det ses som et kvindesp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/p>\n

Hvorfor er det momentum, man fik i ligestillingsarbejdet i ILO, ikke sl\u00e5et mere igennem?<\/em>
– Det er jo de samme mennesker, som sidder i ledelsen. Samtidig har ligestillingsafdelingen v\u00e6ret vant til at k\u00e6mpe fra en meget marginaliseret position i organisationen. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at begynde at arbejde p\u00e5 en anden m\u00e5de. Mit indtryk var, at man valgte at k\u00f8re det p\u00e5 samme m\u00e5de, som dengang man l\u00e5 og rodede rundt l\u00e6ngere nede i hierarkiet. Man pressede ikke ledelsen p\u00e5 ligestillingen, selv om man kunne have sagt: “Hvis I vil se godt ud i generaldirekt\u00f8rens \u00f8jne, har vi nogle bud p\u00e5 hvad I skal g\u00f8re”. <\/p>\n

– Det er en af de ting, som mange, der besk\u00e6ftiger sig med mainstreaming, peger p\u00e5: Barriererne ligger i, om der er politisk vilje p\u00e5 alle niveauer. Det er ikke nok at have fx en generaldirekt\u00f8r, som synes det er sagen, hvis mellemlederne ikke prioriterer det. Mit indtryk er, at det er meget personafh\u00e6ngigt, ligesom det jo ogs\u00e5 er herhjemme: Sidder der nogle folk, som br\u00e6nder for det, kan der ske noget, konkluderer Helle Poulsen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En af verdens f\u00f8rste standarder for arbejdsmarkedet var Konventionen om moderskabsbeskyttelse fra 1919. Den blev indf\u00f8rt af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, som var blevet etableret samme \u00e5r. Siden da har ILO arbejdet for social retf\u00e6rdighed p\u00e5 arbejdsmarkedet og lige rettigheder for alle arbejdere – m\u00e6nd og kvinder – som et selvst\u00e6ndigt organ under FN. Den …<\/p>\n","protected":false},"author":155,"featured_media":4807,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1788,1692,2006,1717,1656,1742,1654,1655,1699],"yoast_head":"\nMainstreaming betyder ikke noget i sig selv - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"En af verdens f\u00f8rste standarder for arbejdsmarkedet var Konventionen om moderskabsbeskyttelse fra 1919. Den blev indf\u00f8rt af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, som var blevet etableret samme \u00e5r. Siden da har ILO arbejdet for social retf\u00e6rdighed p\u00e5 arbejdsmarkedet og lige rettigheder for alle arbejdere – m\u00e6nd og kvinder – som et selvst\u00e6ndigt organ under FN. Den …\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2007-05-01T20:00:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2007\/05\/mainstreaming-700-223.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"520\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"166\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Julie Breinegaard\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"14 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#primaryimage\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2007\/05\/mainstreaming-700-223.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2007\/05\/mainstreaming-700-223.jpg\",\"width\":520,\"height\":166},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/\",\"name\":\"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#primaryimage\"},\"datePublished\":\"2007-05-01T20:00:00+00:00\",\"dateModified\":\"2007-05-01T20:00:00+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/d4b88dd99aa43d8f343ec9d7aa5e4f80\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/d4b88dd99aa43d8f343ec9d7aa5e4f80\",\"name\":\"Julie Breinegaard\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Julie Breinegaard\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/julie-breinegaard\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv - Kvinfo","og_description":"En af verdens f\u00f8rste standarder for arbejdsmarkedet var Konventionen om moderskabsbeskyttelse fra 1919. Den blev indf\u00f8rt af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, som var blevet etableret samme \u00e5r. Siden da har ILO arbejdet for social retf\u00e6rdighed p\u00e5 arbejdsmarkedet og lige rettigheder for alle arbejdere – m\u00e6nd og kvinder – som et selvst\u00e6ndigt organ under FN. Den …","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2007-05-01T20:00:00+00:00","og_image":[{"width":520,"height":166,"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2007\/05\/mainstreaming-700-223.jpg","type":"image\/jpeg"}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Julie Breinegaard","Estimeret l\u00e6setid":"14 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#primaryimage","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2007\/05\/mainstreaming-700-223.jpg","contentUrl":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-content\/uploads\/2007\/05\/mainstreaming-700-223.jpg","width":520,"height":166},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/","name":"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#primaryimage"},"datePublished":"2007-05-01T20:00:00+00:00","dateModified":"2007-05-01T20:00:00+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/d4b88dd99aa43d8f343ec9d7aa5e4f80"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/mainstreaming-betyder-ikke-noget-i-sig-selv\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Mainstreaming betyder ikke noget i sig selv"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/d4b88dd99aa43d8f343ec9d7aa5e4f80","name":"Julie Breinegaard","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Julie Breinegaard"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/julie-breinegaard\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1495"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/155"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1495"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1495\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6357,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1495\/revisions\/6357"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4807"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1495"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1495"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1495"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}