{"id":15061,"date":"2020-09-03T16:17:12","date_gmt":"2020-09-03T14:17:12","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=15061"},"modified":"2020-09-30T10:32:07","modified_gmt":"2020-09-30T08:32:07","slug":"feministisk-udenrigspolitik-styrker-ligestilling-fred-og-oekonomi-saa-hvorfor-er-det-et-betaendt-emne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/feministisk-udenrigspolitik-styrker-ligestilling-fred-og-oekonomi-saa-hvorfor-er-det-et-betaendt-emne\/","title":{"rendered":"Feministisk udenrigspolitik styrker ligestilling, fred og \u00f8konomi"},"content":{"rendered":"

Ovre i Mexico har regeringen som m\u00e5l for deres udenrigspolitik, at den skal skabe et mere velst\u00e5ende og retf\u00e6rdigt samfund. Hvis man tilf\u00f8jer \u2019sikkert\u2019 og \u2019well connected\u2019<\/em> har man grundopskriften p\u00e5, hvad de fleste af verdens lande vil med deres udenrigspolitik.<\/p>\n

Men mexicanerne har tilf\u00f8jet m\u00e6rkatet \u2019feministisk\u2019 p\u00e5 deres dokument, t\u00e6nkning og praktiske arbejde.<\/p>\n

Som andre lande, der indf\u00f8rer eller diskuterer at indf\u00f8re feministiske udenrigspolitikker, bruger Mexico \u2019feminisme\u2019 som en favnende term for det, der i daglig tale ofte g\u00e5r som \u2019ligestilling\u2019 og \u2013 vigtigere \u2013 i politikken forst\u00e5s ligestilling p\u00e5 samme tid som et m\u00e5l og som et v\u00e6rkt\u00f8j. At ligestilling er et m\u00e5l, ved de fleste formentlig, s\u00e5dan som det for eksempel er beskrevet i Menneskerettighedserkl\u00e6ringen fra 1948. At ligestilling ogs\u00e5 fungerer som et v\u00e6rkt\u00f8j til at skabe b\u00e5de fred, rigdom og gode forbindelser med, er forel\u00f8big kun omsat til udenrigspolitik i en lille kreds af lande.<\/p>\n

Udfordrer s\u00e6dvane<\/h3>\n

Ideen bag feministisk udenrigspolitik som v\u00e6rkt\u00f8j er p\u00e5 mange m\u00e5der simpel, og den ligner n\u00e6rmest til forveksling nogle af de tanker, som spreder sig med h\u00f8j hast og bred appel i erhvervslivet: N\u00e5r alle mulige forskellige mennesker bidrager med deres ekspertiser, erfaringer og perspektiver, bliver resultatet bedre, b\u00e5de n\u00e5r der er tale om produktudvikling, bundlinje og milj\u00f8et blandt medarbejdere og eksterne forbindelser.<\/p>\n

I akademiske kredse er definitionen lidt mere omfattende.<\/p>\n

If\u00f8lge det amerikanske International Center for Research on Women (ICRW)<\/a> kan en feministisk udenrigspolitik forst\u00e5s som \u201cen suver\u00e6n stats politik, der i sin interaktion med andre suver\u00e6ne stater er baseret p\u00e5 politisk, \u00f8konomisk og social lighed mellem k\u00f8nnene\u201d<\/a> .<\/p>\n

Det er en politisk ramme, der skal sikre b\u00e5de kvinders og andre marginaliserede gruppers rettigheder og samtidig udfordre s\u00e6dvanlige og som regel mandsdominerede magtstrukturer p\u00e5 tv\u00e6rs af alle omr\u00e5der af udenrigspolitikken: bistand, handel, sikkerhed og diplomati. Samtidig opfattes den slags udenrigspolitik ofte som et signal om, at et land st\u00f8tter kompromiser og forhandling i det internationale arbejde, frem for at g\u00e5 h\u00e5rdt efter at bruge magt og sikre egne interesser.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de \u2019n\u00f8jes\u2019 konceptet ikke med at g\u00e5 efter ligestilling mellem k\u00f8nnene. Det bruger ogs\u00e5 ligestilling som et middel til at reducere fattigdom, styrke \u00f8konomien, sikre fred og dermed fremme en mere retf\u00e6rdig verden.<\/p>\n

Feministisk perspektiv i ud- og indland<\/h3>\n

Sverige vedtog som det f\u00f8rste land i verden en feministisk udenrigspolitik i 2014. Dengang sagde dav\u00e6rende udenrigsminister i Sverige, Margot Wallstr\u00f6m (Socialdemokraterna):<\/p>\n

\u201dVi ser det som et m\u00e5l i sig selv at opn\u00e5 ligestilling og menneskerettigheder, men vi ser ogs\u00e5 ligestilling som et v\u00e6sentligt element for at n\u00e5 andre m\u00e5l; b\u00e6redygtig fred, sikkerhed og udvikling. L\u00f8sninger, hvor halvdelen af samfund og befolkninger er udelukket, er ikke b\u00e6redygtige l\u00f8sninger.\u201d<\/p>\n

At Sverige kom f\u00f8rst, er ikke s\u00e5 overraskende. Det er n\u00e6sten 20 \u00e5r siden, at den dav\u00e6rende statsminister G\u00f6ran Persson (Socialdemokraterne) erkl\u00e6rede sig som feminist, og landet ligger konstant i top fem i organisationen World Economic Forums toneangivende Global Gender Gap<\/em>-m\u00e5ling, hvor Danmark tidligere i \u00e5r blev placeret p\u00e5 en 14. plads. Det er alts\u00e5 ikke bare ude i verden, men ogs\u00e5 inden for egne gr\u00e6nser, at Sverige anl\u00e6gger et feministisk perspektiv.<\/p>\n

Sveriges udenrigspolitiske initiativ blev m\u00f8dt af skepsis verden over, og det til trods for, at studier viser, at ligestilling mellem k\u00f8nnene f\u00f8rer flere gevinster med sig.<\/p>\n

Skepsis trods gevinster<\/h3>\n

En af de tungtvejende gevinster er \u00f8konomisk. Ligesom private firmaer oplever \u00f8konomisk gevinst ved ligestilling, kan hele samfund ogs\u00e5 g\u00f8re det. Den korte forklaring er, at ligestilling fungerer som en motor for udvikling i et samfund, ogs\u00e5 p\u00e5 andre omr\u00e5der end de, der drejer sig om at stille k\u00f8nnene lige.<\/p>\n

En anden gevinst h\u00f8rer til i udenrigspolitikkens traditionel tunge omr\u00e5der: Sikkerhed og diplomati. Studier viser, at sandsynligheden stiger for, at et samfund i konflikt kan n\u00e5 frem til en fredsaftale, n\u00e5r kvinder deltager i fredsprocesserne. Liges\u00e5dan viser det sig, at nye fredsaftaler er mere holdbare, n\u00e5r kvinder har forhandlings- og beslutningsret i processen.<\/p>\n

Det bliver ogs\u00e5 afspejlet i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d, der i \u00e5r 2000 anerkendte, at et samfund ikke kan n\u00e5 frem til at fungere fredeligt, sikkert og retf\u00e6rdigt uden ligestilling og kvinders fulde og lige deltagelse.<\/p>\n

Skepsis afl\u00f8st af tilslutning og unders\u00f8gelse<\/h3>\n

Siden den f\u00f8rste skepsis har andre lande fulgt det svenske eksempel, og andre igen diskuterer det.<\/p>\n

Mexicos er den seneste, som blev pr\u00e6senteret i januar i \u00e5r. Canada fik en feministisk udviklingspolitik i 2017, og Frankrig indf\u00f8rte i 2019 et feministisk diplomati.<\/p>\n

Yderligere har Spanien, Luxemburg og Cypern udtrykt interesse for at udvikle en feministisk udenrigspolitik, eller som et minimum have ligestilling mellem k\u00f8nnene som en prioritet, mens Danmark, Schweiz og Norge har \u201cet st\u00e6rkt fokus p\u00e5 ligestilling mellem k\u00f8nnene\u201d if\u00f8lge Centre for Feminist Foreign Policy<\/a> , der er en international forsknings- og advocacyorganisation.<\/p>\n

Retf\u00e6rdighed og velstand<\/h3>\n

Udenrigsministeren i Mexicos centrum-venstreregering, Marcelo Luis Ebrard Casaub\u00f3n, har forklaret sit lands politik med, at, \u201cMexicos regering er feministisk, og vores udenrigspolitik b\u00f8r derfor ogs\u00e5 v\u00e6re det.\u201d<\/p>\n

Den mexicanske version<\/a> str\u00e6ber efter \u201cat reducere og eliminere strukturelle forskelligheder, k\u00f8nsforskelle og uligheder for at bygge et mere retf\u00e6rdigt og velst\u00e5ende samfund.\u201d<\/a><\/p>\n

Medstifteren af Centre for Feminist Foreign Policy, Marissa Conway, betegner politikken som \u201csolid\u201d og understreger vigtigheden i, at et land i det globale syd vedtager en feministisk udenrigspolitik.<\/p>\n

\u201cDet er meget vigtigt at udvide agendaen til lande rundt om i verden, ikke bare de vestlige. At Mexico som det f\u00f8rste land i det globale syd har gjort det, det er en milep\u00e6l for feministisk udenrigspolitik. Jeg kan ogs\u00e5 virkelig anbefale m\u00e5den, Mexico har grebet det an p\u00e5. Der er lagt meget arbejde i at udvikle en meget specifik og velresearchet vejledning og p\u00e5 at integrere mekanismer til at monitorere og evaluere, hvordan det g\u00e5r med m\u00e5ls\u00e6tningerne. Det er rigtig vigtigt for dette arbejde,\u201d siger Marissa Conway.<\/p>\n

\u201cGlobal guldstandard\u201d<\/h3>\n

Den mexicanske feministiske udenrigspolitik, der bliver implementeret i perioden 2020-2024, er baseret p\u00e5 fem principper<\/a>, som i kort form lyder s\u00e5dan her:<\/p>\n