P\u00e5 trods af at F\u00e6r\u00f8erne, Gr\u00f8nland og Danmark deler kongerige og alle har ratificeret FN’s kvindekonvention, CEDAW (Commitee on the Elimination of Discrimination Against Women), s\u00e5 g\u00e6lder der forskellige regler for ligestilling i de tre riger. Til stor forundring for CEDAW-komit\u00e9en, der i august 2006 har unders\u00f8gt, om Danmark lever op til FN’s kvindekonvention. Efter eksaminationen af en dansk delegation i New York fremlagde CEDAW-komit\u00e9en en r\u00e6kke punkter, som Danmark b\u00f8r rette op p\u00e5 inden 2008, bl.a. forskelsbehandling af danske statsborgere inden for rigsf\u00e6llesskabet. <\/p>\n
At der \u00e9r forskel er noget, de fleste i Danmark efterh\u00e5nden ved. I efter\u00e5ret 2006 r\u00f8g debatten om homoseksuelle p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, som ikke er omfattet af loven om antidiskrimination, ind p\u00e5 avisernes forsider. Ogs\u00e5 tidligere har der v\u00e6ret en heftig debat om, hvorfor kvinder p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne ikke har adgang til fri abort, n\u00e5r det er en rettighed i Danmark. Men p\u00e5 disse og mange andre omr\u00e5der g\u00e6lder hjemmestyrelovgivningen, s\u00e5 flertallet i Lagtinget og dermed F\u00e6r\u00f8erne selv bestemmer. Det samme g\u00e6lder i Gr\u00f8nland. <\/p>\n
Svaret p\u00e5 CEDAW-komit\u00e9ens sp\u00f8rgsm\u00e5l om forskellene inden for rigsf\u00e6llesskabet er derfor i princippet enkelt: ren jura. Da F\u00e6r\u00f8erne fik hjemmestyre efter 2. Verdenskrig i 1948 og Gr\u00f8nland i 1979, afgav Danmark samtidig nationale kompetencer p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der. Faktisk g\u00e6lder Danmarks love og regler for hele riget kun p\u00e5 omr\u00e5derne: familieret, valutapolitik, statsborgerskab og retsv\u00e6sen. Resten, herunder ligestilling, forvalter rigerne selv. <\/p>\n
Men \u00e9n ting er lov og ret. For naturligvis kan man godt diskutere og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til det indbyrdes afh\u00e6ngige og uafh\u00e6ngige forhold mellem F\u00e6r\u00f8erne, Gr\u00f8nland og Danmark, n\u00e5r det g\u00e6lder ligestilling.<\/p>\n
Uligestillingen inden for rigsf\u00e6llesskabet var blot en del af de danske ligestillingsforhold, som CEDAW-komit\u00e9en havde under lup. For p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der fik Danmark til opdrag at forbedre sig frem til n\u00e6ste eksamination i 2008: Fx den manglende ligel\u00f8n, ringe repr\u00e6sentation af kvinder p\u00e5 ledende poster i erhvervslivet og i det akademiske milj\u00f8. De f\u00e5 kvinder i bestyrelser og trafficking var blandt de andre punkter p\u00e5 listen. <\/p>\n
Men selvom Danmark ikke er den perfekte rollemodel, har vi s\u00e5 ikke en forpligtelse til at \u00f8ve en positiv p\u00e5virkning inden for rigsf\u00e6llesskabet p\u00e5 de omr\u00e5der, hvor vi trods alt lever op til FN’s krav? <\/p>\n
Professor dr. jur. Hanne Petersen, K\u00f8benhavns Universitet, mener ikke, at sp\u00f8rgsm\u00e5let kan besvares entydigt: <\/p>\n
– Jeg havde besk\u00e6ftiget mig med ligestilling og kvindesp\u00f8rgsm\u00e5l i 20 \u00e5r, men da jeg kom til Gr\u00f8nland, blev mine holdninger virkelig udfordret. Jeg kunne slet ikke f\u00e5 tingene til at passe. Jeg havde en forestilling om, at n\u00e5r der er flest mandlige politikere og en skarp arbejdsdeling mellem k\u00f8nnene, s\u00e5 m\u00e5tte kvinderne v\u00e6re undertrykte. Men der har altid v\u00e6ret en gensidig afh\u00e6ngighed og respekt mellem k\u00f8nnene i Gr\u00f8nland. <\/p>\n
Hanne Petersen forsker bl.a. i retskultur og retspluralisme og har besk\u00e6ftiget sig med gr\u00f8nlandske forhold i ti \u00e5r. Fra 1995-1999 var hun ansat p\u00e5 Gr\u00f8nlands Universitet, Ilisimatusarfik og fra 2001-2006 havde hun et s\u00e6rligt professorat i Gr\u00f8nlandsk retssociologi ved K\u00f8benhavns Universitet. Hun f\u00f8lger stadig forholdene p\u00e5 Gr\u00f8nland, men er ogs\u00e5 involveret i projekter p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne.<\/p>\n
– Der sker virkelig store og hurtige fremskidt p\u00e5 Gr\u00f8nland, hvor kvinderne i den grad er kommet ind p\u00e5 arbejdsmarkedet, fort\u00e6ller Hanne Petersen. <\/p>\n
– Man har i mange \u00e5r haft st\u00e6rke kvindelige borgmestre og landsstyremedlemmer. Repr\u00e6sentationen er stigende, som den er i det \u00f8vrige vestlige politiske landskab, og vi ser ligeledes flere kvinder i akademia. Men i Danmark ved vi s\u00e5 utroligt lidt om Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne. Og som \u00e5rene g\u00e5r, efter at rigerne har f\u00e5et hjemmestyre, bliver vor interesse og viden stadigt mindre. <\/p>\n
– Der synes ogs\u00e5 at v\u00e6re en tendens til at generalisere og sk\u00e6re F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland over \u00e9n kam, frem for at anerkende de store forskelle. Gr\u00f8nl\u00e6nderne er et nomadefolk, og kvinderne er de mest mobile. De har rejst for at gifte sig, de er kulturelle brobyggere og tolke. F\u00e6r\u00f8erne er derimod oprindeligt et fisker- og bondesamfund pr\u00e6get af st\u00e6rk og til dels fundamentalistisk religi\u00f8s moral. Til geng\u00e6ld er der meget lav forekomst af mord, selvmord og tyverier, fort\u00e6ller Hanne Petersen. <\/p>\n
I Gr\u00f8nland har man derimod en del problemer med vold mod kvinder i hjemmet, selvmord og alkoholisme. Industrialiseringen har v\u00e6ret h\u00e5rd for de gr\u00f8nlandske m\u00e6nd, mener Hanne Petersen. Kvinderne er bedre til at omstille sig. De har v\u00e6ret vant til at v\u00e6re hjemme i de sm\u00e5 bygder, og oplever nu med mulighederne p\u00e5 arbejdsmarkedet en kolossal udvidelse af deres univers. Desuden har gr\u00f8nlandske m\u00e6nd oplevet en st\u00f8rre konkurrence p\u00e5 \u00e6gteskabsmarkedet fra de mange tilrejsende danske m\u00e6nd, fx godt betalte h\u00e5ndv\u00e6rkere og akademikere med h\u00f8j prestige i samfundet. <\/p>\n
Dette overskud af m\u00e6nd er en af \u00e5rsagerne til, at der ikke kun i socialt lavt stillede lag har v\u00e6ret og er problemer med alkohol og vold i hjemmene, selvom alkoholforbruget er faldet st\u00e6rkt og i dag er p\u00e5 niveau med det danske, siger Hanne Petersen og forts\u00e6tter: <\/p>\n
– N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er der fra dansk side en udbredt tendens til, at n\u00e5r vi endelig har fokus p\u00e5 Gr\u00f8nland, s\u00e5 er det de samme sortsynede historier om mord, selvmord og ulykke om og om igen. Jeg er i \u00f8jeblikket vejleder for en kvindelig ph.d.-studerende, der forsker i vold mod kvinder i familierne i Inuit. Og gr\u00f8nl\u00e6nderne er tit kede af, at det er det eneste, der har interesse. Den ph.d.-studerende, der selv er fra Gr\u00f8nland, har is\u00e6r i starten m\u00f8dt kritik og vrede over sit projekt, fordi man f\u00f8ler sig udstillet. Naturligvis skal der forskes i disse ting – det er ogs\u00e5 en del af Gr\u00f8nland, men der er s\u00e5 meget andet. Hanne Petersen, der netop har udgivet bogen “Retspluralisme i praksis”, betragter Danmark som en “konglomeratstat”, fordi vi er sammensat af tre riger – og heraf er kun det ene medlem af EU. <\/p>\n – En konglomeratstat er et kompliceret arrangement. Man m\u00e5 ikke blande sig, og alligevel h\u00e6nger vi sammen. Selvstyre er en decentralisering af kompetence, og det skal man respektere, men ogs\u00e5 reflektere over. Danmark kan ikke g\u00e5 ind og lovgive og give p\u00e5bud p\u00e5 omr\u00e5det, fordi det kolliderer med selvbestemmelsesv\u00e6rdierne og hjemmestyrereglerne. Og det er rigtigt, at man fx p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne har det sv\u00e6rt som homoseksuel, som enlig og som fraskilt. Det er et konservativt samfund med store k\u00f8nsforskelle, men mht. hjemmestyrereglerne kan vi ikke g\u00f8re noget, forklarer professoren. <\/p>\n Men hjemmestyre forhindrer vel ikke, at Danmark, Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne kunne have et samarbejde til inspiration om ligestilling. Man m\u00e5 vel medgive CEDAW-komit\u00e9ens undren over fx, at abort er forbudt i det ene rige, og ikke i det andet?<\/em> <\/p>\n – Man kunne forestille sig, at man udvekslede erfaringer p\u00e5 rigsf\u00e6llesskabsm\u00f8der og havde ligestillingsemner p\u00e5 dagsordenen, men man er tr\u00e6tte af pegefingre. I EU har man fx princippet om “unity og diversity”, der understreger, at man godt kan have f\u00e6llesskab og forskellighed p\u00e5 samme tid. P\u00e5 Malta kan man fx ikke f\u00e5 skilsmisse, selvom man er underlagt ligestillingsdirektiverne. <\/p>\n Kan kultur ikke let komme til at fungere som en undskyldning for ikke at g\u00f8re tilstr\u00e6kkeligt ved ligestilling – fx p\u00e5 Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne?<\/em> <\/p>\n – Jo, det kan det godt, men hvordan afvejer man det over for det politisk legitime krav om det juridiske selvstyre? Det er jo bl.a. det, som retspluralismen og retskulturen handler om. Forskelle er et vilk\u00e5r i en konglomeratstat som Danmark, ligesom de er det inden for EU. Man har ogs\u00e5 eksempler i Spanien med andre regler og love vedr\u00f8rende abort end i fx Danmark. Jeg synes da ikke, det er specielt positivt, at man ikke har fri abort p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, men jeg mener, at man ikke n\u00f8dvendigvis udefra ved, hvad der er rigtigt, fordi omst\u00e6ndighederne kan vise sig at v\u00e6re nogle helt andre, end man havde forestillet sig, siger Hanne Petersen. <\/p>\n Ender vi ikke alle med at bo i glashus, mens ingen b\u00f8r og t\u00f8r kaste de sten, der m\u00e5ske faktisk skal kastes et stykke af vejen for at s\u00e6tte en eller anden form for h\u00f8jere f\u00e6llesn\u00e6vner, n\u00e5r det drejer sig om ligestilling? Da FORUM kontakter advokat Turid Debes Hentze, tidligere formand for F\u00e6r\u00f8ernes ligestillingsr\u00e5d, b\u00e6rer samtalen pr\u00e6g af en kompleksitet, som Hanne Petersen ogs\u00e5 har v\u00e6ret inde p\u00e5. <\/p>\n – Vi har et godt samarbejde med Norden, men n\u00e5r det g\u00e6lder Danmark, kommer vi stort set aldrig med i det faktiske arbejde, n\u00e5r det g\u00e6lder ligestilling. Vi betragtes ikke som selvst\u00e6ndige med egne unders\u00f8gelser, statistikker osv. Vi er altid en del af Danmark, hvis vi overhovedet er med, siger Turid Debes Hentze. <\/p>\n – Vi f\u00e5r heller ikke direkte besked, n\u00e5r der foreg\u00e5r noget p\u00e5 omr\u00e5det. Fx fik vi med to dages frist at vide, at vi skulle med til CEDAW i New York [eksaminationen i august 2006, red.], og s\u00e5 bliver det jo noget underligt noget. Vi vil gerne v\u00e6re et selvst\u00e6ndigt land, s\u00e5 var det noget nemmere at agere. Ligesom Danmark ikke ville bryde sig om, at Sverige gik ind og blandede sig i danske forhold, bryder vi os heller ikke om, at Danmark blander sig i f\u00e6r\u00f8ske forhold. <\/p>\n Nu har debatten om homoseksuelles rettigheder p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne v\u00e6ret aktuel. Mener du heller ikke, at Danmark har noget at g\u00f8re i den debat? – Vores ligestillingslov er god nok, problemet er at f\u00e5 den effektiviseret. Men I har jo ogs\u00e5 problemer i Danmark. Vi har lige stor repr\u00e6sentation af m\u00e6nd og kvinder i r\u00e5d og n\u00e6vn, men mht. den politiske repr\u00e6sentation g\u00e5r det meget d\u00e5rligt. Vi har kort sagt alt for f\u00e5 kvinder i politik, forklarer den tidligere formand for F\u00e6r\u00f8ernes ligestillingsr\u00e5d. <\/p>\n F\u00e6r\u00f8erne har i mods\u00e6tning til Danmark og Gr\u00f8nland indf\u00f8rt en 50 % kvoteordning for offentlige r\u00e5d og n\u00e6vn, men kun 3 ud af 32 politikere i Lagtinget er kvinder, og det er det h\u00f8jeste antal nogensinde. I Landsstyret, som kan sammenlignes med regeringen i Danmark, er der ingen kvinder. <\/p>\n Ligestillingspolitikken p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne varetages af Erhvervsministeriet, der best\u00e5r af 15 mennesker inklusive forskere, og som omfatter mange forskellige omr\u00e5der. Fuldm\u00e6gtig i Erhvervsministeriet, Kitty May Ellesen, repr\u00e6senterede F\u00e6r\u00f8erne i den danske delegation ved CEDAW i New York. Hun fort\u00e6ller: <\/p>\n – Vi har ikke meget tid til ligestillingsarbejdet. Vi samarbejder ikke med Danmark omkring ligestilling, vi styrer det jo selv, men vi har ikke mange ressourcer. Det ville eventuelt v\u00e6re rart med noget coaching p\u00e5 forskellige indsatsomr\u00e5der. Der er k\u00e6mpe forskelle mellem F\u00e6r\u00f8erne og Danmark, eksempelvis n\u00e5r det g\u00e6lder fri abort og homoseksuelles rettigheder. Men det skyldes, at det kun er m\u00e6nd, der tr\u00e6ffer beslutninger her hos os. <\/p>\n Hvad synes du om, at CEDAW har fokuseret p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland? <\/p>\n <\/em>– Det er positivt, og jeg synes, det er fint at f\u00e5 kritik p\u00e5 ligestillingen, for her er der jo kun m\u00e6nd i det politiske system, og de t\u00e6nker kun m\u00e6nd ind i lovgivningen – ikke kvinder.<\/p>\n Indtil dette efter\u00e5r varetog Kitty May Ellesen F\u00e6r\u00f8ernes ligestillingsarbejde i ministeriet. Hun har bl.a. st\u00e5et for kampagner for at f\u00e5 flere kvinder ind i politik. Men uden held. Tv\u00e6rtimod h\u00f8stede hun h\u00e5nlig latter blandt lagtingets mandlige politikere, da hun fremsatte forslag om, at de hver is\u00e6r opgav deres plads i lagtinget i 14 dage til fordel for en kvinde. Form\u00e5let var at vise, at kvinder godt kan tr\u00e6ffe politiske beslutninger og v\u00e6nne befolkningen til at se kvinder i det politiske liv. <\/p>\n Hvorfor er det s\u00e5 vanskeligt at f\u00e5 f\u00e6r\u00f8ske kvinder ind i politik?<\/em> <\/p>\n – M\u00e5ske fordi de ikke gider stille op. Og s\u00e5 er der heller ikke tradition for det. Ligestillingsr\u00e5det har ogs\u00e5 iv\u00e6rksat en kampagne for at f\u00e5 kvinderne til at stemme p\u00e5 kvinder, men det lykkedes heller ikke. <\/p>\n Da FORUM sp\u00f8rger, hvad F\u00e6r\u00f8erne agter at g\u00f8re efter CEDAW-rapporten, sendes vi videre til sekret\u00e6r i Erhvervsministeriet, Winnie Zachariassen, der nu har ansvaret for ligestillingsarbejdet p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. <\/p>\n – Vi har nedsat en komit\u00e9, der skal arbejde for at f\u00e5 flere kvinder ind i det politiske arbejde. Den havde vi nu nedsat f\u00f8r CEDAW, men det vil vi arbejde videre med indtil 2008. Ellers har vi ikke sat nyt i v\u00e6rk efter CEDAW-rapporten. <\/p>\n Der er heller ingen planer om tiltag p\u00e5 andre omr\u00e5der end den politiske repr\u00e6sentation. Til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt F\u00e6r\u00f8erne vil bruge CEDAW’s anbefalinger eller udvide samarbejdet med Danmark i det videre ligestillingsarbejde, svarer Winnie Zachariassen: <\/p>\n – Ja, men det er meget sv\u00e6rt, fordi vi skal ind og pille ved traditioner og kultur, og ude i de sm\u00e5 bygder er det meget sv\u00e6rt. Men det er klart, at CEDAW giver os styrke bag vores ord. Det kan kun blive bedre af det. Danmark er jo l\u00e6ngere fremme p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der, s\u00e5 en erfaringsudveksling vil da v\u00e6re k\u00e6rkommen. Samtidig har Danmark nogle problemer, fx trafficking, som slet ikke er vores. S\u00e5 en dialog er vel altid godt, men ikke p\u00e5bud, siger Winnie Zachariassen.<\/p>\n Da FORUM vender tilbage til professor, dr. jur. Hanne Petersen, sp\u00f8rger vi om hendes holdning til CEDAW-konventionen, hvor man p\u00e5 verdensplan tilstr\u00e6ber grundl\u00e6ggende normer og regler for ligestilling mellem k\u00f8nnene: <\/p>\n – CEDAW er udm\u00e6rket, men jeg tror, at vi st\u00e5r over for at skulle bruge nogle mere fantasifulde instrumenter. Nogle pluralistiske modeller, som g\u00f8r det muligt at sige, at alle kvinder ikke beh\u00f8ver at leve efter \u00e9n model, som s\u00e5 tilf\u00e6ldigvis er vores.<\/p>\n – Samtidig der er jo ingen tvivl om, at FN’s indsats har en enorm betydning. For afrikanske kvinder har globaliseringen fx betydet meget. Det at man kan sige til sine egne politikere hjemme: “Se hvad de andre siger og g\u00f8r. Det b\u00f8r vi ogs\u00e5 g\u00f8re”, det betyder meget. Det er glimrende og sundt, at ogs\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland kigges efter i s\u00f8mmene. Udfordring og debat er godt, til gensidig gavn og med gensidig respekt. Det er uhyre v\u00e6sentligt, men jeg tror ikke p\u00e5 en fast model. <\/p>\n Hanne Petersen forklarer videre, at Danmarks forhold til Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne er pr\u00e6get af manglende indsigt og interesse, fordi der ikke er penge, prestige og karriere i at besk\u00e6ftige sig med dem. I Gr\u00f8nland og p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne oplever man derimod et anderledes respektfuldt fagligt milj\u00f8 og ligev\u00e6rdighed i det nordiske f\u00e6llesskab med Island, Finland og Norge. Men hvorfor holder Danmark fortsat fast i rigsf\u00e6llesskabet med Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne? <\/p>\n – Jeg tror, at den vigtigste grund til, at Danmark holder fast i Gr\u00f8nland er den udenrigspolitiske betydning: At vi dermed er et stort land. Mht. F\u00e6r\u00f8erne kan man m\u00e5ske se nogle forklaringer i et lidt l\u00e6ngere historisk perspektiv. Under 2. Verdenskrig var Danmark besat af tyskerne, F\u00e6r\u00f8erne af briterne, og Island og Gr\u00f8nland af USA, samt Bornholm i krigens slutning af Sovjet. Det siges, at USA viste betydelig interesse for at k\u00f8be Gr\u00f8nland. Island rev sig l\u00f8s i 1944, og den afstemning, der fandt sted p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne om selvstyre i 1946, gav et minimalt flertal for l\u00f8srivelse, som den danske regering dog ikke accepterede. Der var alt i alt tale om et rige, hvis sammenh\u00e6ngskraft var under stort pres. <\/p>\n – Det kunne ogs\u00e5 have en vis udenrigspolitisk betydning i dag. En f\u00e6r\u00f8sk l\u00f8srivelse vil give en masse problemer. Ikke kun for Danmark og F\u00e6r\u00f8erne, men ogs\u00e5 for det internationale samfund. Mange stater ville ikke bryde sig om, hvis deres hjemmestyrede omr\u00e5der skulle f\u00e5 lignende ideer, og endelig har der generelt v\u00e6ret en frygt for statsopl\u00f8sning, secession<\/em>, som n\u00e6ppe er blevet mindre efter udviklingen p\u00e5 Balkan i det seneste \u00e5rti, siger Hanne Petersen. <\/p>\n Du talte om nye instrumenter og modeller. Hvad kunne det v\u00e6re, n\u00e5r vi taler ligestilling? Men de ansvarlige myndigheder i Danmark skal ikke nyde noget af nogen form for dialog med F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland, n\u00e5r det g\u00e6lder ligestilling. Forelagt en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l, der tager h\u00f8jde for rigsf\u00e6llesskabets juridiske pr\u00e6mis mht. hjemmestyrereglerne, har social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen valgt at svare gennem sin pressesekret\u00e6r: <\/p>\n – Ministeren vil ikke udtale sig i forbindelse med emnet, da det h\u00f8rer under hjemmestyrereglerne. S\u00e5 det har hun ikke bemyndigelse til og kan ikke blande sig i. <\/p>\n Men sp\u00f8rgsm\u00e5lene tager jo h\u00f8jde for hjemmestyrereglerne og drejer sig om bl.a. initiativer til at skabe dialog p\u00e5 tv\u00e6rs af rigsf\u00e6llesskabet. Vil det sige, at man fra dansk politisk side ikke er involveret i nogen form for samarbejde med Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne p\u00e5 ligestillingsomr\u00e5det – det v\u00e6re sig st\u00f8tte, erfaringsudveksling, dialog, kontakt?<\/em> <\/p>\n – Det har vi ikke, og der er heller ikke planer om det<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 trods af at F\u00e6r\u00f8erne, Gr\u00f8nland og Danmark deler kongerige og alle har ratificeret FN’s kvindekonvention, CEDAW (Commitee on the Elimination of Discrimination Against Women), s\u00e5 g\u00e6lder der forskellige regler for ligestilling i de tre riger. Til stor forundring for CEDAW-komit\u00e9en, der i august 2006 har unders\u00f8gt, om Danmark lever op til FN’s kvindekonvention. Efter …<\/p>\n","protected":false},"author":30,"featured_media":4816,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1879,1850,1930,1788,1703,1717,1759,1647,1659,1730,1970,1655,1660,1936,1913],"yoast_head":"\n
<\/strong><\/p>\nDanmark – en konglomeratstat <\/h2>\n
<\/em>
– Det er jo nogle ganske vanskelige og \u00f8mme punkter. Jo, der er mange flydende problematikker, hvor det forekommer – i hvert fald mig – i stigende grad vanskeligt at tage kategorisk stilling. Jeg reagerer nok ogs\u00e5 generelt p\u00e5 den “manik\u00e6iske” politik, vi oplever meget af i disse tider, hvor verden deles skarpt op i “os” som de gode, og “de andre” som de onde. Selvf\u00f8lgelig skal man ikke lade sig lamme af overv\u00e6ldende informationer og helt undlade at tage stilling. Men ved vi, hvor vi skal kaste vores sten hen, n\u00e5r vi kaster dem ud i verden? Kunne vi ikke ogs\u00e5 bidrage ved at unders\u00f8ge, hvor der er brug for at bygge orienterings-varder af vores sm\u00e5 og store sten i en forvirret tid – ogs\u00e5 p\u00e5 vores egen hjemmebane? sp\u00f8rger Hanne Petersen.<\/p>\n\n
Til New York med to dages varsel<\/h2>\n
<\/em>
– Mange andre lande har delt deres syn p\u00e5 sagen med os, og det har v\u00e6ret godt, men der er en tendens til, at Danmark kun blander sig, n\u00e5r det g\u00e6lder de mere delikate sager som denne.<\/p>\n\n
Coaching p\u00e5 indsatsomr\u00e5der <\/h2>\n\n
En lagtingstaburet til en kvinde i 14 dage <\/h2>\n\n
Mangler vi nye instrumenter <\/h2>\n
<\/em>
– Vi skal l\u00e6re at se os selv i en global kontekst. Fra min skoletid husker jeg landkortet af Danmark, hvor Gr\u00f8nland blev vist i et lille hj\u00f8rne. S\u00e5dan ser Danmark sig selv nu – i rollen som den lille bitte akt\u00f8r i fx EU. Det giver sig udslag i angst og usikkerhed, fordi vi endnu ikke har l\u00e6rt at navigere i den globale kontekst. Jeg tror godt, man kan g\u00e5 i dialog og dele erfaringer, men det skal nok v\u00e6re i andre regier end de “traditionelle”, “nationale” og “politiske”. Dialoger med inspiration p\u00e5 tv\u00e6rs, hvor vi b\u00f8r anl\u00e6gge et kritisk syn p\u00e5 os selv og reflektere over vores idealer om k\u00f8n; om de i l\u00e6ngden er v\u00e6rd at bygge p\u00e5. Det er sundt at f\u00e5 sat sit eget v\u00e6rdis\u00e6t p\u00e5 spil, s\u00e5 man ikke forstener. Ogs\u00e5 i k\u00f8nsdiskussionen. <\/p>\n\n
Ingen planer om dialog hos ligestillingsminister <\/h2>\n
<\/em>
– Det foreg\u00e5r ikke, og der er ingen planer om det. <\/p>\n