Udenrigsministeriet burde neds\u00e6tte et udvalg af ligestillingseksperter. Den 27. maj 1948 luftede Finn Friis ideen i et brev til William Borberg. De kendte hinanden fra Folkeforbundet, hvor Friis var ansat i sekretariatet, Borberg gesandt. Begge arbejdede nu med FN, Borberg i New York, Friis p\u00e5 Slotsholmen. <\/p>\n
Borberg havde med j\u00e6vne mellemrum rykket for svar p\u00e5 sp\u00f8rgeskemaet Questionnaire on the Legal Status and Treatment of women<\/em>, som Udenrigsministeriet modtog 30. januar 1947 fra generalsekret\u00e6r Tryggve Lie. Deadline snarest mulig, senere pr\u00e6ciseret til 1. juli. Sagen var rutinem\u00e6ssig ekspederet videre til ressortministeriet, i dette tilf\u00e6lde Indenrigsministeriet, som f\u00f8rst svarede hen i juli og kun p\u00e5 udvalgte dele af sp\u00f8rgeskemaet. Ligestilling viste sig at v\u00e6re besv\u00e6rligt tv\u00e6rministeriel! Udenrigsministeriet m\u00e5tte sende unders\u00f8gelsen videre til fire andre ministerier: Finansministeriet, Krigsministeriet, Justitsministeriet og Undervisningsministeriet. Det lykkedes f\u00f8rst at f\u00e5 alle besvarelser i hus marts 1948, og de var stadig ikke fyldestg\u00f8rende. <\/p>\n Sp\u00f8rgeskemaet ser ellers tilforladeligt ud. Overskueligt opdelt i afsnit med velkendte kvindepolitiske temaer: Valgret, arbejde, uddannelse, skat, statsborgerskab og andre individuelle borgerrettigheder. P\u00e6dagogisk udformet, s\u00e5 det ikke kr\u00e6ver s\u00e6rlig sagkundskab. Fx sp\u00f8rges der ikke, om k\u00f8n har betydning for tjenestemandspensioner s\u00e5dan i al almindelighed. Unders\u00f8gelsen var designet af eksperter, der vidste, hvor skoen trykkede og pindede ud: Har pensionen samme st\u00f8rrelse for kvinder og m\u00e6nd? Er deres efterlevende \u00e6gtef\u00e6ller ligestillede? Osv. <\/p>\n Med de relevante love i h\u00e5nden kunne sagsbehandlerne alts\u00e5 komme et langt stykke med at krydse af: Ja\/nej plus notere, hvilke retskilder de havde brugt. Men den danske centraladministration havde anno 1947 ikke overblik over kvinderelevant lovgivning. Allerede i udgangspunktet m\u00e5tte embedsv\u00e6rket indse, at ligestilling gik p\u00e5 tv\u00e6rs af ressortopdelingen, og reagere ved at sende sp\u00f8rgeskemaet frem og tilbage mellem forskellige ministerier og departementer. N\u00e5r det s\u00e5 d\u00e6mrede for nogen, at kategoriseringen af lovene heller ikke duede, og k\u00f8n var p\u00e5 spil i store dele af lovgivningen – ja, s\u00e5 fejede de det ind under gulvt\u00e6ppet.<\/p>\n Det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l g\u00e5r p\u00e5 generelle bestemmelser om k\u00f8nsligestilling, og om de i givet fald st\u00e5r i grundloven, almindelige love eller traktater. Indenrigsministeriet svarede med henvisning til Lov Nr. 100 af 4. Marts 1921 om lige Adgang for Kvinder og M\u00e6nd til Tjenestestillinger og Erhverv<\/em> “ja”. Som det fremg\u00e5r af navnet p\u00e5 loven og som der omhyggeligt g\u00f8res rede for i kommentaren, d\u00e6kker denne lov kun det offentlige arbejdsmarked og borgerlige ombud. Ikke engang det hele. Milit\u00e6ret var undtaget, og det havde kirken ogs\u00e5 v\u00e6ret, indtil en lovrevision 4. Juni 1947 \u00e5bnede for ans\u00e6ttelse af kvindelige pr\u00e6ster. <\/p>\n Faktisk var der en generel bestemmelse om ligestilling. Danmark havde september 1945 ratificeret FN-pagten, hvor der i pr\u00e6amblen tales om “m\u00e6nds og kvinders s\u00e5vel som store og sm\u00e5 nationers lige rettigheder”, og i form\u00e5lsparagraffen om at “styrke og fremme respekten for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, k\u00f8n, sprog eller religion”. Det er lidt af en g\u00e5de, hvordan sagsbehandlerne kunne overse FNs “grundlov”, der for blot to \u00e5r tidligere og under stor medied\u00e6kning blev lanceret som et paradigmeskift i international – og dansk – politik. Specielt n\u00e5r de sad med en FN-sag, og sp\u00f8rgeskemaet direkte pegede p\u00e5 traktater som en mulighed. <\/p>\n Forklaringen er ikke<\/span>, at Indenrigsministeriet holdt sig inden for eget ressort. Lov nr. 100<\/em> udgik fra Statsministeriet, revisionen fra Kirkeministeriet, og efterf\u00f8lgende inddrages love fra flere andre ministerier. Lov nr. 100<\/em> var nok simpelthen ministeriets bedste bud p\u00e5 en generel dansk ligestillingslov, og ministeriet lagde med dette valg et spor som samtlige kolleger fulgte. End ikke Udenrigsministeriet kom i tanke om FN-pagten. <\/p>\n Enkelte andre specifikke ligestillingslove dukker op i besvarelserne, bl.a. de to \u00e6gteskabslove, der ligesom Lov nr. 100<\/em> blev vedtaget i \u00e5rene efter at kvinder havde f\u00e5et valgret i 1915 for at fjerne de resterende direkte k\u00f8nsdiskriminerende bestemmelser. Derudover brugte embedsv\u00e6rket en r\u00e6kke “almindelige” love: grundloven, retsplejeloven, tjenestemandsloven, skatte- og valglove. I alt 10-15 stykker, afh\u00e6ngigt af hvordan man t\u00e6ller revisioner med. <\/p>\n I f\u00f8lgebrevet til Questionnaire on the Legal Status and Treatment of women<\/em> understregede generalsekret\u00e6ren, at unders\u00f8gelsen ogs\u00e5 omfattede den praktiske gennemf\u00f8relse af lovgivningen, og i selve skemaet sp\u00f8rges der b\u00e5de til antallet af kvindelige politikere, embedsm\u00e6nd og studerende og til anvendelse af personalepolitiske strategier. Her var embedsm\u00e6ndene p\u00e5 endnu dybere vand. <\/p>\n De eneste statistiske data i besvarelserne finder man i afsnittet om valgret, hvor Indenrigsministeriet leverede r\u00e5 tal p\u00e5 kvinderepr\u00e6sentationen p\u00e5 Rigsdagen og i kommunalbestyrelserne: “Med hensyn til Kvindernes faktiske stilling kan det oplyses, at af Rigsdagens 225 medlemmer er 20 og af Kommunalbestyrelsernes 11488 Medlemmer er 345 kvindelige.” I Finansministeriet man\u00f8vrerede man uden om sp\u00f8rgsm\u00e5l om kvinder i ans\u00e6ttelses- og forfremmelsesudvalg med kommentaren: “ingen Lovregler”. Alle andre ministerier sprang simpelthen det med implementeringen over. <\/p>\n “(…) en tidsspildende og lidet tilfredsstillende Fremgangsmaade”, kaldte Friis sagsbehandlingen i brevet til Borberg, en evaluering, andre i Udenrigsministeriet delte. Ideen om sagkyndig bistand blev dog ikke realiseret. Ministeriet stod i et vadested, hvor ressourcer skulle fordeles p\u00e5 de nye internationale forpligtelser, og her kom ligestilling ikke i f\u00f8rste r\u00e6kke. At et ekspertudvalg overhovedet kom p\u00e5 banen, hang utvivlsomt sammen med Bodil Begtrups lynkarriere i FN-systemet.<\/p>\n I sin egenskab af formand for Danske kvinders Nationalr\u00e5d (DKN) havde Henny Forchhammer fra f\u00f8rste f\u00e6rd deltaget i de danske delegationer til Folkeforbundet. Under samlingen i 1926 spottede hun stud. polit. Bodil Begtrup p\u00e5 studieophold i Geneve og trak hende ind i DKN, hvor hun blev n\u00e6stformand 1931, formand 1946. 1938 overlod Forchhammer sin delegationsplads til hende, og Begtrup n\u00e5ede lige at l\u00e6re de danske embedsm\u00e6nd at kende, inden Anden Verdenskrig lukkede Folkeforbundet ned. <\/p>\n S\u00e5ledes var Begtrup fuldbefaren i internationalt arbejde, da hun m\u00f8dte som r\u00e5dgiver for den danske delegation ved FNs stiftende generalforsamling i London januar 1946 og br\u00e6ndte s\u00e5 meget igennem, at formanden for Det \u00f8konomiske og sociale R\u00e5d h\u00e5ndplukkede hende til Sub-Commission on the Status of Women, et udvalg under menneskerettighedskommissionen. Som den f\u00f8rste – og i denne runde eneste – dansker p\u00e5 en tillidspost i FN-systemet overhalede hun de to officielle kandidater professorerne Hal Koch og Carl Iversen indenom. Hendes stjernestatus blev ikke mindre, da hun p\u00e5 udvalgets f\u00f8rste m\u00f8de i for\u00e5ret blev valgt til formand og havde held til at f\u00e5 udvalget opgraderet til en selvst\u00e6ndig kommission. <\/p>\n FN blev b\u00e5ret frem af et st\u00e6rkt \u00f8nske om at undg\u00e5 flere verdenskrige. Chokeret over det massive tab af menneskeliv, den enorme materielle \u00f8del\u00e6ggelse og det totale humanit\u00e6re sammenbrud gjorde man fred, international retsorden, menneskerettigheder, sociale og \u00f8konomiske fremskridt til den nye verdensorganisations b\u00e6rende v\u00e6rdier. Og det for begge k\u00f8n takket v\u00e6re de – meget f\u00e5 – kvindelige akt\u00f8rers evne til at udnytte tidens vilje til forandring optimalt. <\/p>\n Bodil Begtrup var en formidabel netv\u00e6rker og allierede sig bl.a. med generalsekret\u00e6r Trygve Lie. De lagde en plan om at bef\u00e6ste pagtens ligestillingsforpligtelse p\u00e5 generalforsamlingen i efter\u00e5ret med en resolution om kvinders politiske rettigheder. Helst fremsat af en af stormagterne, hvis det ikke lod sig g\u00f8re af Danmark. Det blev Danmark med Bodil Begtrup som ordf\u00f8rer og med resten af delegationen som vandb\u00e6rere. I sine erindringer fremh\u00e6ver hun is\u00e6r Borberg som “en sand kvindesagsmand”. Resolutionen blev vedtaget enstemmigt og Begtrup modtaget som en dronning, da hun kom hjem til jul.<\/p>\n P\u00e5 Slotsholmen havde man alts\u00e5 rigtig gode grunde til at g\u00f8re sig umage med Questionnaire on the Legal Status and Treatment of women<\/em>, som var blevet til p\u00e5 initiativ af kvindekommissionen. Men der var bare ikke s\u00e5 mange sande kvindesagsm\u00e6nd. Mainstream antifeminisme skinnede igennem p\u00e5 mange niveauer i besvarelserne. Fx svarede Finansministeriet “ja” til ens pensionsudbetalinger med tilf\u00f8jelsen “dog eventuelt Forskel med Hensyn til Reguleringstill\u00e6g til Grundpensionen” – en overordentlig positiv beskrivelse af de faktiske forhold. Og “ja, if\u00f8lge Forholdets Natur, f.Eks. Stillinger som Sygeplejersker, Jordem\u00f8dre etc.” p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om nogle fag var forbeholdt det ene k\u00f8n. <\/p>\n Udenrigsministeriet tog dog prisen, n\u00e5r det kom til at pynte p\u00e5 praksis og stereotypisere k\u00f8n. Finansministeriet havde med standardhenvisning til Lov nr. 100<\/em> ogs\u00e5 bekr\u00e6ftet, at kvinder og m\u00e6nd var ligestillet i diplomatiet, men bad lige om et tjek i udenrigstjenestens personaleafdeling. Her svarede man, at den g\u00e6ldende forpligtelse til udstationering i udlandet reelt var en uoverstigelig barriere for i hvert fald gifte kvinder, der kom i en “Konfliktsituation, som oftest kun kan l\u00f8ses ved den paag\u00e6ldendes Afsked eller Skilsmisse”. Og at udstationerede kvinder, hvis de giftede sig med en udenlandsk mand, mistede deres statsborgerskab og dermed retten til tjenestemandsstillinger, mens \u00e6gteskab ikke havde betydning for m\u00e6nds statsborgerskab. Alligevel fandt man ikke grund til at modificere Finansministeriets svar. <\/p>\n Bodil Begtrups modtr\u00e6k mod disse forventelige reaktioner var at skabe en alliance mellem FN og civilsamfundet, der kunne l\u00e6gge pres p\u00e5 regering og administration. P\u00e5 formands- og styrelsesm\u00f8der i Danske Kvinders Nationalr\u00e5d agiterede hun for, at r\u00e5det selv skulle indsamle relevante data og holde v\u00e5gent \u00f8je med regeringens h\u00e5ndtering af sp\u00f8rgeskemaerne. Og at det skulle ske i et samarbejde mellem kvindebev\u00e6gelsen, arbejderbev\u00e6gelsen og forskningsinstitutioner som det kommende socialforskningsinstitut, der blev projekteret af Henning Friis, bror til Finn Friis. <\/p>\n Endem\u00e5let var, at regeringerne i alle medlemsstaterne skulle oprette “en Kommission, der skal behandle Kvindens Stilling i vedkommende Land – en Kommission bestaaende af Repr\u00e4sentanter for Regering, Fagforeninger, Kvindeorganisationer og andre. Disse nationale Kommissioner skal have til Opgave at konstatere Misforhold mellem Kvindens og Mandens Stilling og frems\u00e4tte Forslag om, hvordan de kan udlignes.” Denne n\u00e6rmest profetiske beskrivelse af det i 1975 oprettede Ligestillingsr\u00e5d, som Bodil Begtrup i 1946 ville have forsvoret l\u00e5 30 \u00e5r ude i fremtiden, stammer fra et foredrag, holdt i USA og skrevet p\u00e5 en maskine uden \u00e6’er. <\/p>\n I et interview ved hendes 80-\u00e5rs f\u00f8dselsdag i 1983 sagde Bodil Begtrup, at hun gerne ville have v\u00e6ret ambassad\u00f8r ved FN. Det \u00f8nske fik hun aldrig opfyldt. Men under generalforsamlingen i 1948, hvor hun med bravur bestred posten som n\u00e6stformand for det udvalg, der f\u00e6rdigforhandlede Verdenserkl\u00e6ringen om Menneskerettigheder – med endnu flere ligestillingsforpligtelser end FN-pagten, blev hun udn\u00e6vnt til dansk ambassad\u00f8r p\u00e5 Island. Hun fortsatte sin diplomatiske karriere i Schweiz 1959-68 og Portugal 1968-73. <\/p>\n Efter ambassad\u00f8rudn\u00e6vnelsen fortsatte Bodil Begtrup nogle \u00e5r som dansk FN-delegeret og repr\u00e6sentant i Kvindekommissionen, men uden at kunne l\u00e6gge samme kr\u00e6fter i arbejdet. Hendes afl\u00f8ser i Danske Kvinders Nationalr\u00e5d, juristen Helga Pedersen var mere til realpolitik end visioner, opl\u00e6rt som hun var i Udenrigsministeriet. Og Udenrigsministeriet kunne nu, uden at blive bidt i haserne, s\u00e6nke ambitionsniveauet for Danmark som frontl\u00f8ber i international ligestillingspolitik. Friis’ ide om at neds\u00e6tte et udvalg af ligestillingseksperter havde absolut v\u00e6ret realisabel. Man havde endog kunnet finde eksperter i egne r\u00e6kker: fx Danmarks Statistik, der p\u00e5 dette tidspunkt var et departement i Finansministeriet. Deres standardpublikationer indeholdt mange af de efterspurgte data, f.eks. k\u00f8nsfordelingen ved h\u00f8jere l\u00e6reranstalter og i den offentlige administration. Ganske vist sv\u00e6re at finde, da “kvinder” ikke var et emne i registret. Det havde den netop publicerede Danske Kvinders Aarbog,<\/em> 1947 imidlertid r\u00e5det bod p\u00e5 med en artikel, der serverede de k\u00f8nsopdelte data i Statistisk \u00c5rbog,<\/em> 1946 p\u00e5 en s\u00f8lvbakke. <\/p>\n Ville man l\u00e6ngere ned i tallene, var departementet ogs\u00e5 leveringsdygtig. Danmark Statistik har en stolt feministisk tradition som en af de statslige arbejdspladser, som tidligt ansatte kvinder og som havde t\u00e6t kontakt til kvindebev\u00e6gelsen. Fx bidrog to professionelle statistikere til et andet oversigtsv\u00e6rk Kvinden i Samfundet<\/em>, der var udkommet 1937. Den pensionerede Hans Cl. Nyb\u00f8lle med befolkningsstatistik og Rigmor Skade, der skulle blive institutionens f\u00f8rste kvindelige kontorchef, med erhvervsstatistik. V\u00e6rket indeholdt i \u00f8vrigt ogs\u00e5 oversigter over kvinderelevant lovgivning ved Karen Johnsen og Kirsten Gloerfelt-Tarp, et par af kvindesagens andre prominente DJ\u00d8F-ere. <\/p>\n Et ministerielt udvalg kunne m\u00e5ske have skabt kontinuitet i dokumentationen af kvinderelevante data, der helt frem til 1960 havde ad hoc karakter, fordi den foregik p\u00e5 mere eller mindre privat basis. Projektet Danske Kvinders Aarbog<\/em> m\u00e5tte fx opgives allerede efter det f\u00f8rste \u00e5r og Kvinden i Samfundet<\/em> blev kun opdateret en enkelt gang i 1953. Fra 1951 udgav Politikens forlag Kvindens hvem hvad hvor<\/em>, der udkom i en lang \u00e5rr\u00e6kke, men som prim\u00e6rt var en \u00e5rbog for husm\u00f8dre. De levedygtige spirer til en systematisk dataindsamling finder man f\u00f8rst i midten af 1960’erne, da Det kongelige Bibliotek med registrering af k\u00f8nsrelevant litteratur lagde grunden til KVINFO, og da Statsministeriet nedsatte en kvindekommission, hvis opgave var at komme med forslag til ny lovgivning, der kunne skabe ligestilling mellem kvinder og m\u00e6nd i Danmark. <\/p>\n Jytte Larsen er historiker og forskningsstipendiat p\u00e5 KVINFO.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Udenrigsministeriet burde neds\u00e6tte et udvalg af ligestillingseksperter. Den 27. maj 1948 luftede Finn Friis ideen i et brev til William Borberg. De kendte hinanden fra Folkeforbundet, hvor Friis var ansat i sekretariatet, Borberg gesandt. Begge arbejdede nu med FN, Borberg i New York, Friis p\u00e5 Slotsholmen. Borberg havde med j\u00e6vne mellemrum rykket for svar p\u00e5 …<\/p>\n","protected":false},"author":158,"featured_media":4825,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1658,2021,2020,1788,1734,1659,1763,1655,1660,1936,2022],"yoast_head":"\n\n
P\u00e5 dybt vand <\/h2>\n\n
En dansk dronning i FN-regi <\/h2>\n\n
Antifeminisme eller blot mangel p\u00e5 indsigt? <\/h2>\n
\n<\/strong><\/p>\nS\u00f8g og I skal finde <\/h2>\n