Kvinder og piger lever generelt med manglende ligestilling globalt, og n\u00e5r et samfund rammes af konflikt eller krig, bliver deres situation endnu v\u00e6rre. B\u00e5de fordi voldt\u00e6gter og seksuelle overgreb p\u00e5 kvinder og piger bruges systematisk som v\u00e5ben i mange krige og konflikter.<\/p>\n
Og fordi kvinder og piger er specielt udsatte i moderne krig, som i stigende grad m\u00e5lrettes det civile samfund.<\/p>\n
Det er derfor helt afg\u00f8rende, at kvinder t\u00e6nkes ind i og involveres i fredsbevarende arbejde, hvis der skal skabes vedvarende fred. Det var tanken, da FN i 2000 vedtog en resolution om emnet, og det er ikke blevet mindre aktuelt siden.<\/p>\n
I 1990\u2019erne var der flere blodige borgerkrige i blandt andet Rwanda, det tidligere Jugoslavien, DR Congo, Sierra Leone og Liberia. Krigene gav utallige eksempler p\u00e5 systematisk brug af voldt\u00e6gt og mange andre former for vold mod kvinder som et aktivt v\u00e5ben i krigene. Samtidig blev ingen stillet til ansvar for de uhyrlige handlinger mod civile kvinder og piger.<\/p>\n
Den 31. oktober 2000 vedtog FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d derfor enstemmigt 1325-resolutionen om kvinder, fred og sikkerhed, ogs\u00e5 kaldet UNSCR 1325 eller WPS, som st\u00e5r for Women, Peace and Security<\/em>.<\/p>\n Resolutionen blev betragtet som en milep\u00e6l, da verdens lande for f\u00f8rste gang anderkendte alvorligheden af denne form for krigshandlinger. Dermed anderkendte man ogs\u00e5 vigtigheden af at g\u00f8re en s\u00e6rlig indsats for kvinder og piger i forbindelse med konflikter og krige.<\/p>\n 1325-resolutionen slog ogs\u00e5 for f\u00f8rste gang fast, at kvinder ikke blot skal beskyttes bedre i krige og konflikter, men at kvinder ogs\u00e5 skal involveres i arbejdet med at forebygge og l\u00f8se konflikter.<\/p>\n Resolutionen udstikker rammen for, at kvinder ikke kun n\u00e6vnes i de formelle fredsaftaler, men ogs\u00e5 f\u00e5r en plads ved forhandlingsbordet. De skal v\u00e6re med til at skrive aftalerne, de skal v\u00e6re med til at skrive under p\u00e5 aftalerne, og de skal v\u00e6re med til at implementere aftalerne.<\/p>\n Fredsforhandlinger, hvor kvinder er involveret og medunderskrivere, er langt mere b\u00e6redygtige p\u00e5 den lange bane end fredsaftaler, hvor kvinderne bliver udelukket.<\/p>\n Kvinders direkte deltagelse i fredsaftaler \u00f8ger sandsynligheden for, at aftalen tager h\u00f8jde for alle k\u00f8ns behov og udfordringer i tiden efter krigen. Og det er vigtigt, da st\u00e6rke forbindelser til de civile kvinder er afg\u00f8rende for opbygning af samfund efter krige og konflikter.<\/p>\n N\u00e5r kvinder er med til at skrive under p\u00e5 fredsaftaler, er der derfor ogs\u00e5 st\u00f8rre sandsynlighed for, at fredsaftalen bliver implementeret og kommer fra papiret ud i virkeligheden.<\/p>\n Unders\u00f8gelser viser tydeligt positive resultater, n\u00e5r kvinder deltager i fredsaftaler og fredsbevarende processer. Et studie af 82 fredsaftaler og 42 v\u00e6bnede konflikter mellem 1998 og 2011 viser, at fredsaftaler, hvor kvinder var medunderskrivere har f\u00f8rt til mere b\u00e6redygtig fred.<\/p>\n Der er s\u00e5 at sige alt at vinde ved at lade kvinder v\u00e6re med i fredsarbejdet. Derfor opfordrer 1325-resolution FN\u2019s medlemsstater til at fokusere mere p\u00e5 kvinders rolle, n\u00e5r det g\u00e6lder fredsskabelse, genopretning af samfundet efter krig og forebyggelse af kriser og konflikter.<\/p>\n Derudover opfordrer resolutionen sine medlemsstater til at udsende flere kvindelige soldater og flere kvinder i de fredsbevarende styrker.<\/p>\n Det er vigtigt, at kvinder indg\u00e5r som en del af det fredsbevarende arbejde, da de kan v\u00e6re med til at etablere ny dialog i konfliktfyldte omr\u00e5der med dele af befolkningen, der af forskellige grunde ikke \u00f8nsker at tale med mandlige soldater.<\/p>\n Arbejdet med at sikre resolutionens punkter sker i h\u00f8j grad igennem udarbejdelse af handlingsplaner i de enkelte lande. Det er alts\u00e5 landenes eget ansvar, at leve op til resolutionen.<\/p>\n I 2018 havde 78 af FN\u2019s 193 medlemslande vedtaget nationale handlingsplaner for 1325-resolutionen. Danmark er et af de lande.<\/p>\n Danmark var i 2005 det f\u00f8rste land i verden, der vedtog en handlingsplan, som fulgte op p\u00e5 resolutionens anbefalinger.<\/p>\n Samtidig havde Danmark i \u00e5rene 2005-2006 s\u00e6de i FN\u2019s Sikkerhedsr\u00e5d og satte der st\u00e6rkt fokus p\u00e5 ligestilling og p\u00e5 kvinder, fred og sikkerhed. Det medf\u00f8rte stor international anerkendelse, og Danmark blev i disse \u00e5r anset som et foregangsland, n\u00e5r det kom til at s\u00e6tte kvinder, fred og sikkerhed p\u00e5 den globale dagsorden.<\/p>\n Siden er det blevet til yderligere to danske handlingsplaner for Women, Peace and Security<\/em>, og den fjerde skal udvikles inden udgangen af 2020 og skal g\u00e6lde for perioden 2020-2025.<\/p>\n I de seneste \u00e5r har arbejdet med handlingsplaner til 1325-resolutionen her i Danmark helt konkret betydet, at man har haft fokus p\u00e5 rekruttering og ans\u00e6ttelser af kvinder i Forsvaret.<\/p>\n Det skal v\u00e6re med til at sikre kvinders rolle i internationale operationer. Derudover skal k\u00f8nsrelaterede problemstillinger i forbindelse med krige og konflikter fylde mere i Forsvarets uddannelser.<\/p>\n Helt s\u00e5 konkret og resultatorienteret har Danmarks arbejde med at sikre 1325-resolutionen ikke v\u00e6ret internationalt.<\/p>\nKvinder som b\u00e5de ofre og ressourcer<\/strong><\/h3>\n
Mere fred og genopbygning med kvinder<\/strong><\/h3>\n
Handlingsplaner som v\u00e6rkt\u00f8j<\/strong><\/h3>\n
Danmark som foregangsland<\/strong><\/h3>\n
Kvinders rolle i forsvaret<\/strong><\/h3>\n
Evaluering af Danmarks handlingsplaner<\/strong><\/h3>\n