Computerspilindustrien er en af de hurtigst voksende underholdningsindustrier i verden. If\u00f8lge Computerworld omsatte industrien i Danmark for 1.2 milliarder kroner i 2004. Det er imidlertid en industri, hvis spil n\u00e6sten udelukkende henvender sig til drenge og m\u00e6nd – selvom piger og kvinder naturligvis ogs\u00e5 spiller. <\/p>\n
En dugfrisk unders\u00f8gelse fra den britiske telestyrelse Ofcom viser fx, at 66 % af drenge mellem 12-15 \u00e5r spiller computerspil og playstation, mens 51% af pigerne i samme aldersgruppe spiller. Samtidig fremg\u00e5r det af det seneste nummer af Game Developer Magazine<\/em> (april 2006), at spildesign stort set er en mandebranche: 93 % af spildesignere er m\u00e6nd. <\/p>\n Millioner over hele verden deltager i online-spil som fx Counter-Strike og Everquest (kaldet MMG Massively Multiplayer Games). Ud over at spillerne bliver dygtigere selv, danner de alliancer med andre spillere for at mestre forskellige niveauer i spillet og konkurrerer med andre hold. If\u00f8lge Girlgamers.com viste en unders\u00f8gelse foretaget af det amerikanske Entertainment Software Association 1999, at flere kvinder end m\u00e6nd spillede online spil (53% mod 46%).<\/p>\n If\u00f8lge den amerikanske forsker TL Taylor, lektor ved IT Universitetet i K\u00f8benhavn bliver online spillene en vigtigere del af de sociale sammenh\u00e6nge som moderne mennesker f\u00e6rdes i. Derfor er det yderst relevant for hende som sociolog at s\u00e6tte livet i onlinespillene under lup: Der udvikles mange nye typer af sociale relationer i spiluniverset, der er interessante for en sociolog at iagttage, fort\u00e6ller Taylor. Spil er fx et sted, hvor mange forskellige generationer spiller med og mod hinanden i helt nye magtforhold: Det er en udvikling, der bekymrer TL Taylor: TL Taylor er 38 \u00e5r og har v\u00e6ret ansat ved IT Universitetet i K\u00f8benhavn de sidste tre \u00e5r. Hendes s\u00e6rlige interesse er de figurer eller atavars, m\u00e6nd og kvinder v\u00e6lger til at repr\u00e6sentere sig selv med i online spillene. Hun skrev ph.d. i 2000 ved det prestigefyldte Brandeis Universitet i Boston med titlen: Living Digitally: Embodiment in Virtual Worlds. <\/p>\n Tidligere har forskere fokuseret p\u00e5, at spillerne agerede ganske uden kroppe i de virtuelle rum, men som TL Taylor siger “man undlader jo ikke at tale om kroppe offline”. De figurer, spillerne v\u00e6lger, udtrykker if\u00f8lge TL Taylor nemlig meget om spillere og spillet: Den manglende interesse for kroppen i cyberspace er if\u00f8lge TL Taylor en del af den mere generelle historie, der fort\u00e6lles om menneske\/computer forholdet. Det drejer sig kun om et samspil med hjerne og maskine p\u00e5 samme m\u00e5de som den menneskelige essens inden for dele af filosofien er blevet lokaliseret i hjernen, og hvor den kropslige del af levet erfaringer glemt. Taylors interesse i sociale sammenh\u00e6nge betyder, at hun naturligvis ogs\u00e5 er interesseret i, hvordan kvinder navigerer og forhandler i det virtuelle rum. Som en af de f\u00e5 l\u00e6rere p\u00e5 ITU besk\u00e6ftiger TL Taylor sig med k\u00f8n og computerspil, og hun indarbejder altid k\u00f8n i l\u00e6seplanen. Computerspilkurserne tiltr\u00e6kker mange kvinder, der \u00f8nsker at udvikle, designe eller programmere spil. Og Taylor fort\u00e6ller begejstret, at der p\u00e5 afdelingen for computerspil allerede er skrevet seks afhandlinger, der omhandler k\u00f8n og computerspil.<\/p>\n I artiklen Multiple Pleasures. Women and Online Gaming<\/em> (2003), skriver TL Taylor om sin etnografiske unders\u00f8gelse af onlinespillet Everquest, og hvordan kvinder og m\u00e6nd agerer i det univers. Her skriver hun bl.a., at kvinder ofte spiller p\u00e5 trods og arbejder rundt om de rammer, der udstikkes af selve spillets opbygning. <\/p>\n Nogle kvinder bliver fx tr\u00e6tte af at agere r\u00f8v-sparkende babe i en brynje-bikini (et eksempel p\u00e5 en af de atavars, de kan v\u00e6lge), mens andre er ret begejstrede for deres sexede online figur. Samtidig punkterer TL Taylors unders\u00f8gelse stereotype forestillinger om k\u00f8nnenes adf\u00e6rd i spiluniverset, og hun har selv v\u00e6ret overrasket over, at s\u00e5 mange kvinder g\u00e5r efter magten i spillene og nyder det: Et meget vigtigt aspekt i den henseende er, at m\u00e6nd og kvinder spiller med og mod hinanden i online computerspillet Everquest. If\u00f8lge TL Taylor er det et af de f\u00e5 steder, hvor m\u00e6nd og kvinder konkurrerer i en ellers fuldst\u00e6ndig k\u00f8nssegregeret konkurrenceverden. <\/p>\n Taylor n\u00e6rer s\u00e5ledes stor bet\u00e6nkelighed ved de s\u00e5kaldte pink games, alts\u00e5 spil, der henvender sig specielt til piger og kvinder. Hun har stor respekt for \u00f8nsket om at skabe helt specifikke spil for piger, og ofte udvikles spillene af folk, der forst\u00e5r sig selv som feminister, og som er interesseret i, at piger f\u00e5r adgang til spilteknologierne, fort\u00e6ller Taylor: Producenterne af pigespillene skaber et univers ud fra stereotype forestillinger om, hvad piger kan lide og ikke lide – for eksempel, at piger ikke kan lide at konkurrere, eller have magt – noget der st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til Taylors forskning. Derfor er Taylor bange for, at perspektivet i pink games bliver, at drenge og piger ikke l\u00e6ngere spiller i samme univers og at k\u00f8nsstereotyperne dermed sk\u00e6rpes generelt.<\/p>\n Selvom computerspil er et nyt forskningsfelt, fremh\u00e6ver TL Taylor, der ingen grund er til at starte fra et nulpunkt mht. til at forske i f\u00e6nomenet. Der er fx masser af interessant feministisk forskning omkring sport, der med held kan anvendes i forhold til computerspil. Pink games skeler ikke mellem kategorien “kvinde” og “pige”, og som Taylor understreger, er det ikke sikkert, at kvinder vil have det samme som piger. Derudover er det en meget begr\u00e6nset gruppe piger, der er udgangspunktet – nemlig hvide middelklassepiger: At medt\u00e6nke k\u00f8n gennem et helt livsforl\u00f8b er vigtigt, mener TL Taylor, og forts\u00e6tter: – Jeg kunne godt t\u00e6nke mig at se ligestilling inden for alle omr\u00e5der. I takt med at computerspil bliver en betydningsfuld fritidsaktivitet, mener jeg, at tilg\u00e6ngelighed er afg\u00f8rende. Og her taler jeg ikke om, at vi skal have s\u00e6rlig indhold i computeren, men at vi b\u00f8r sikre os, at n\u00e5r s\u00f8nnerne fx f\u00e5r en ny computer, s\u00e5 f\u00e5r d\u00f8trene ikke bare den aflagte. Det er vigtigt, at piger og kvinder kan v\u00e6re i computerspiluniverset, hvis de har lyst til det – og har mulighed for at finde ud af, om de kan lide det eller ej, slutter TL Taylor. <\/p>\n Annette Nielsen er redakt\u00f8r af Webmagasinet FORUM.<\/em><\/p>\n TL Taylor er aktuel med bogen Play Between Worlds: Exploring Online Game Culture<\/em>, der netop er udkommet p\u00e5 MIT Press.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Computerspilindustrien er en af de hurtigst voksende underholdningsindustrier i verden. If\u00f8lge Computerworld omsatte industrien i Danmark for 1.2 milliarder kroner i 2004. Det er imidlertid en industri, hvis spil n\u00e6sten udelukkende henvender sig til drenge og m\u00e6nd – selvom piger og kvinder naturligvis ogs\u00e5 spiller. En dugfrisk unders\u00f8gelse fra den britiske telestyrelse Ofcom viser fx, …<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":4871,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1853,2055,2056,1715,1813,1656,1722,1725,1677,1675,1798,1654,1744,1699],"yoast_head":"\n\n
Onlinespil under lup <\/h2>\n
– Computerspil er ikke bare en lille sub-aktivitet, mennesker deltager i, og som man kan synes er lidt interessant og lidt kuri\u00f8st. Spilteknologierne er blevet til sociale teknologier, som mennesker forholder sig til og skaber sociale relationer i – og det g\u00e6lder b\u00e5de for kvinder og m\u00e6nd. Vi integrerer teknologierne i vores hverdagsliv og skaber sociale sammenh\u00e6nge omkring dem – med andre ord, vi beboer spillene. <\/p>\n
– Gennem MMG’er skubber folk til gr\u00e6nserne for den traditionelle kernefamilie og knytter ret t\u00e6tte b\u00e5nd til folk, som de ikke er i familie med, og som de m\u00e5ske ikke en gang kender offline. I forhold til kvinder er spillene ogs\u00e5 et sted, hvor de kan v\u00e6re ret magtfulde og spille sammen med og mod m\u00e6nd.
– Et interessant aspekt ved computerspil er holdsport. Det er et af de f\u00e5 steder m\u00e6nd og kvinder spiller med og mod hinanden, og kvinder spiller ofte en magtfuld rolle i spillet. Sp\u00e6ndende nyskabelser af k\u00f8nsroller sker inden for spillene.
\nMen der er ogs\u00e5 modtendenser: I store internationale konkurrencer omkring onlinespillet Counter-Strike, spiller m\u00e6nd fx udelukkende med og mod andre m\u00e6nd, mens kvinder kun spiller med og mod andre kvinder. Det mandlige vinderhold vinder i nogle turneringer $ 100.000 mens kvindehold vinder $ 25.000. <\/p>\n
– I dag ser vi, at computerspil-verdenen invaderes af tvivlsomme evolution\u00e6re teorier omkring k\u00f8n, der fastholder, at m\u00e6nds og kvinders hjerner er loddet helt forskelligt sammen. Argumentet lyder, at m\u00e6nd var j\u00e6gere og kvinder var samlere, og derfor er m\u00e6nd gode til at v\u00e6re f\u00f8rstepersons skytter i spillene, mens kvinder ikke er det. Derfor er det ingen tilf\u00e6ldighed, at vi nu har k\u00f8nsadskilte konkurrencer og forskellige pr\u00e6miesummer. Den megen grublen omkring “spil for kvinder” er en del af denne tendens. Som om der er en s\u00e6rlig gemt ting som kvindeligheden, der kr\u00e6ver et s\u00e6rligt computerspil.<\/p>\n\n
Kroppen er altid vigtig <\/h2>\n
– Det er en grundl\u00e6ggende kendsgerning i forhold til spiluniverset og oplevelsen af den, at du har en kropslig repr\u00e6sentation. Hvis man ser bort fra det, ser man bort fra et afg\u00f8rende led i forst\u00e5elsen af, hvad det betyder at befinde sig i den verden. <\/p>\n
– Oplevelsen af computerspil er altid kropslig, selv uden atavars. Det er stadig n\u00f8dvendigt for dig at sidde ved en maskine og navigere teknologien med kroppen. Avatars er fantastiske, fordi de minder os om denne sammenh\u00e6ng, siger TL Taylor og tilf\u00f8jer, – Feministiske teoretikere har selvf\u00f8lgelig l\u00e6nge arbejdet med, at kroppe er vigtige. <\/p>\n\n
Kvinder nyder magten <\/h2>\n
– Vi er ofte blevet fortalt, at kvinder bedst kan lide at hygge og chatte i de store online spil, mens m\u00e6nd kan lide at sl\u00e5 ting ihjel og finde nye udfordringer. Min forskning viser ganske vist, at kvinder kan lide at hygge og chatte – p\u00e5 lige fod med m\u00e6nd i \u00f8vrigt, det snakker vi bare ikke s\u00e5 meget om – men kvinder nyder ogs\u00e5 at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i spiluniverset. De nyder at f\u00e5 magt, at blive dygtige, at f\u00e5 nye udfordringer og konkurrere i de verdener. <\/p>\n
– Spillene bygger p\u00e5 en meget speciel udgave og forst\u00e5else af, hvad kvindelighed er. Jeg mener, at det er v\u00e6rd at fremh\u00e6ve, at computerspil ofte er et rum, hvor folk kan eksperimentere med roller og identiteter, som de ikke har haft adgang til f\u00f8r. Derudover kan kvindelighed jo se meget forskellig ud alt efter klasse, race, nationalitet osv. <\/p>\n\n
Pige er ikke lig med kvinde <\/h2>\n
Der er jo ingen i dag, der vil h\u00e6vde, at piger fx ikke kan spille basketball, fodbold eller lignende aktiviteter. <\/p>\n
– Spillene baserer sig p\u00e5, hvad en 12-\u00e5rig pige interesserer sig for, og det er ikke n\u00f8dvendigvis noget der vil interessere kvinder p\u00e5 33, 42 eller 27. <\/p>\n
– I \u00f8jeblikket forskes der ikke alene i hvad der er i selve computerne, men ogs\u00e5 i, hvem der har adgang til dem. Hvem har r\u00e5d til at k\u00f8be computerspil. Kan man overhovedet finde de forretninger, der s\u00e6lger spil. Kender man hvilke spil, der er at v\u00e6lge imellem? Det er en meget anderledes tilgang end, at vi bliver n\u00f8dt til at opfinde et spil, der appellerer til piger. <\/p>\n