{"id":16595,"date":"2021-05-10T09:56:07","date_gmt":"2021-05-10T07:56:07","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?p=16595"},"modified":"2021-08-17T15:53:47","modified_gmt":"2021-08-17T13:53:47","slug":"vaerdisaetning-af-arbejde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/vaerdisaetning-af-arbejde\/","title":{"rendered":"V\u00e6rdis\u00e6tning af arbejde"},"content":{"rendered":"

En af forklaringerne p\u00e5 Danmarks ligel\u00f8nsudfordringer finder vi i et l\u00f8nhierarki mellem henholdsvis kvindedominerede og mandedominerede fag, som r\u00e6kker tilbage til Tjenestemandsreformen af 1969.<\/p>\n

L\u00f8nhierarki mellem \u2019kvindefag\u2019 og \u2019mandefag\u2019<\/strong><\/h3>\n

Selv om en sygeplejerske har en l\u00e6ngere uddannelse bag sig end en politibetjent, m\u00e5 sygeplejersken indstille sig p\u00e5 et arbejdsliv med mindre i l\u00f8nningsposen. Den nyuddannede politibetjent tjente i 2020 25.809 kroner i startl\u00f8n, mens den nyuddannede sygeplejerske tjener 25.114 kroner i startl\u00f8n.<\/p>\n

Umiddelbart lyder l\u00f8nforskellen m\u00e5ske ikke af meget. Men her er det vigtigt at tage med i betragtning, at uddannelsen til sygeplejerske tager over et \u00e5r l\u00e6ngere tid end uddannelsen til politibetjent.<\/p>\n

Den forholdsvis lave l\u00f8n er ikke enest\u00e5ende for sygeplejerskefaget. P\u00e5 det danske arbejdsmarked ser vi en generel tendens til, at faggrupper inden for omsorgsfag afl\u00f8nnes lavere end faggrupper inden for h\u00e5ndv\u00e6rkerfag. Is\u00e6r sygeplejersker, p\u00e6dagoger, socialp\u00e6dagoger og social- og sundhedsansatte halter bagefter l\u00f8nm\u00e6ssigt.<\/p>\n

Dette l\u00f8nhierarki afspejler desuden det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked<\/a>,<\/u> s\u00e5ledes at kvindedominerede fag systematisk har lavere l\u00f8n end de fag, hvor m\u00e6nd udg\u00f8r en stor andel af de ansatte. Vi v\u00e6rdis\u00e6tter og afl\u00f8nner alts\u00e5 ikke alle faggrupper med samme uddannelsesl\u00e6ngde ens i Danmark, og det er der en historisk \u00e5rsag til.<\/p>\n

Ligel\u00f8n og Tjenestemandsreformen<\/strong><\/h3>\n

If\u00f8lge forsker og historiker Astrid Elkj\u00e6r S\u00f8rensen kan det nuv\u00e6rende l\u00f8nhierarki i den offentlige sektor spores tilbage til Tjenestemandsreformen af 1969 (og til dels den f\u00f8rste tjenestelov af 1919). Her blev der indf\u00f8rt et nyt l\u00f8n- og klassificeringssystem p\u00e5 40 l\u00f8nrammer med hensigten at foretage en objektiv vurdering af det arbejde hver enkelt faggruppe bidrog til samfundet.<\/p>\n

Imidlertid blev de kvindedominerede fag placeret systematisk i en lavere l\u00f8nramme. Det giver Astrid Elkj\u00e6r S\u00f8rensen f\u00f8lgende tre grundl\u00e6ggende forklaringer p\u00e5:<\/p>\n

1) Den mandlige fors\u00f8rgernorm p\u00e5 den tid \u2013 dengang blev manden anset som hovedfors\u00f8rger og kvindens indkomst blot som et bidrag.<\/p>\n

2) Manglende repr\u00e6sentation af de kvindelige ansatte ved forhandlingerne.<\/p>\n

3) Nedvurderingen af det arbejde, som kvinder tidligere udf\u00f8rte ul\u00f8nnet i hjemmet, men som var blevet professionaliseret med velf\u00e6rdsstaten.<\/p>\n

Tjenestemandsreformen skulle i f\u00f8rste omgang g\u00e6lde samtlige statsansatte tjenestem\u00e6nd. Men det blev bredt ud til at g\u00e6lde for kommunerne og amterne, samt ligeledes s\u00e6tte standarden for de overenskomstansatte, idet tjenestem\u00e6ndenes forhandling gik forud for de overenskomstansattes.<\/p>\n

Det er alts\u00e5 et for\u00e6ldet syn p\u00e5 k\u00f8n, som den dag i dag ligger til grund for vores v\u00e6rdis\u00e6tning af forskellige faggrupper. Det store l\u00f8neftersl\u00e6b, vi ser inden for de kvindedominerede fag, stammer tilbage fra en l\u00f8nreform udformet p\u00e5 et tidspunkt, hvor kvinder ikke blev anset som hovedfors\u00f8rgere, og hvor omsorgsfag var nedvurderet \u2013 ikke mindst l\u00f8nm\u00e6ssigt \u2013 fordi meget af den omsorg, som med velf\u00e6rdsstaten blev professionaliseret, f\u00f8rhen blev udf\u00f8rt ul\u00f8nnet af kvinder. Nedvurderingen af omsorgsfagene og den deraf manglende l\u00f8nstigning h\u00e6nger ved i dag og bidrager til l\u00f8ngabet mellem m\u00e6nd og kvinder.<\/p>\n

N\u00e5r kvinder g\u00e5r ind i mandsdominerede fag<\/strong><\/h3>\n

Men hvad sker der, n\u00e5r kvinder bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 traditionelle mandefag med h\u00f8j l\u00f8n? Udlignes l\u00f8nforskellen s\u00e5? Det er et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Svaret er: Tja, b\u00e5de-og.<\/p>\n

Jura er et af de fag, der i dag har flere kvindelige studerende end mandlige. Der uddannes alts\u00e5 flere kvindelige jurister end mandlige, men de mandlige jurister tjener stadig 9,3 millioner mere i livsl\u00f8n end deres kvindelige kolleger. En del af denne forskel skal ses som resultat af, at flere f\u00e6rdiguddannede kvindelige jurister v\u00e6lger at arbejde i det offentlige, mens m\u00e6ndene s\u00f8ger mod den private sektor som for eksempel advokater, hvor l\u00f8nnen ligger h\u00f8jere.<\/p>\n

Medicinstudiet har fulgt samme udvikling som jura. I dag er over 70 % af de studerende p\u00e5 medicinstudiet kvinder. Ogs\u00e5 her har store l\u00f8nforskelle hjems\u00f8gt branchen for de f\u00e6rdiguddannede, men der er godt ny at spore. I 2020 var 45 % af overl\u00e6gerne kvinder; en fordobling i l\u00f8bet af de sidste ti \u00e5r. L\u00f8nforskellen mellem kvindelige og mandlige overl\u00e6ger er under en procent.<\/p>\n

Hvad er et stykke arbejde v\u00e6rd?<\/strong><\/h3>\n

I Ligel\u00f8nsloven st\u00e5r der, at man skal betales lige l\u00f8n for arbejde \u2019af samme v\u00e6rdi\u2019. Men hvordan m\u00e5ler man arbejdets v\u00e6rdi?<\/p>\n

Det Nationale Ligel\u00f8nsnetv\u00e6rk udarbejdede i 2012 fem forslag<\/a> til at fremme ligestillingen p\u00e5 det danske arbejdsmarked. Et centralt forslag var at kaste et nyt syn p\u00e5 v\u00e6rdians\u00e6ttelsen af arbejdsfunktioner p\u00e5 tv\u00e6rs af brancher. Det kunne igangs\u00e6tte et opg\u00f8r med Tjenestemandsreformen fra 1969.<\/p>\n

I Danmark (modsat for eksempel Sverige) er \u2019ansvar for mennesker\u2019 ikke en del af L\u00f8nkommissionens model for sammenligning af arbejdsomr\u00e5der. Det er til geng\u00e6ld sp\u00f8rgsm\u00e5let om \u2019s\u00e6rlig fysisk belastning\u2019 og \u2019risikofyldt arbejde\u2019.<\/p>\n

Det er typisk i de traditionelle kvindefag som for eksempel sygeplejerske, SOSU-assistent og p\u00e6dagog, at ansvaret for mennesker udg\u00f8r en stor del af arbejdskompetencen. Det betyder, at en af de vigtigste kompetencer for dette fagomr\u00e5de ikke t\u00e6ller med i l\u00f8nberegningen. Det er med til at v\u00e6rdis\u00e6tte de traditionelle kvindefag lavere end de traditionelle mandefag.<\/p>\n

L\u00e6setips<\/strong><\/h3>\n
Vis mere<\/a>
<\/p>\n