Man skulle n\u00e6sten tro, det var et forvarsel. To m\u00e5neder f\u00f8r den danske forening Retten til Liv gav abort-sp\u00f8rgsm\u00e5let et comeback i de danske aviser, dukkede debatten op som en stikflamme et andet sted i Europa – i EU-parlamentet i Strasbourg.<\/p>\n
Parlamentariker Britta Thomsen (S) var i midten af november p\u00e5 vej til m\u00f8de i den store glasbygning, da fotos af fostre og b\u00f8rn i kz-lejre pludselig stirrede ned p\u00e5 hende fra parlamentets v\u00e6gge. Udstillingen B\u00f8rn og liv i Europa<\/em>, der ligesom Retten til Liv sidestiller abort med naziforbrydelser, havde fundet vej til Strasbourg via det ultrakonservative, katolske parti Den Polske Familieliga, der har syv medlemmer i EU-parlamentet. Udstillingen var st\u00f8ttet af det polske regeringsparti, Lov og Retf\u00e6rdighed (PiS).<\/p>\n – Jeg var dybt rystet, siger Britta Thomsen, medlem af parlamentets udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling.<\/p>\n Hun var med til at f\u00e5 udstillingen fjernet, efter ukvemsord var f\u00f8get gennem luften. Men selv om billederne for l\u00e6ngst er v\u00e6k, og de i dag h\u00e6nger i det polske parlament med teksten “Udstillingen, der blev censureret af EU” – er udstillingen, if\u00f8lge Britta , udtryk for en h\u00f8jrereligi\u00f8s b\u00f8lge, der lige nu skyller ind over Europa. <\/p>\n Mens danske Retten til Liv indtil for nylig levede et relativt anonymt liv, er der helt andre, st\u00e6rke kr\u00e6fter p\u00e5 spil i EU. Da det folkerige, katolske Polen blev medlem af Unionen i maj 2004, fulgte Vatikanet med i k\u00f8bet, lyder det fra flere sider. Og det har kastet EU ud i en rivende v\u00e6rdikamp, hvor det religi\u00f8se og det moderne Europa sl\u00e5s om at tegne EU’s v\u00e6rdier, mener Britta Thomsen: <\/p>\n – Den katolske lobby er blevet mere aggressiv, bl.a. efter Den Polske Familieliga kom i parlamentet. De forener sig med nykristne grupper p\u00e5 omr\u00e5der som fri abort, retten til kunstig befrugtning, forskning i stamceller og homoseksuelles rettigheder. Derfor skal EU til at k\u00e6mpe kampe, som Danmark og andre “\u00e6ldre” EU-lande har overst\u00e5et for l\u00e6ngst.<\/p>\n V\u00e6rdikampen viser sig, if\u00f8lge Britta Thomsen, p\u00e5 flere planer i hverdagen. Hun er fx meget kritisk over for, at det i dag er kristendemokraten Anna Zaborska fra det katolske Slovakiet, der er formand for udvalget for kvinders rettigheder og ligestilling. Zaborska er imod fri abort og mener, at homoseksualitet er unormalt. <\/p>\n – Holdninger, som vi ikke synes passer til at v\u00e6re formand for det udvalg, siger Britta Thomsen.<\/p>\n Som reaktion p\u00e5 en abortdebat, som udstillingen B\u00f8rn og Liv i Europa<\/em> var med til at s\u00e6tte i gang, udformede en gruppe kvindelige parlamentarikere tidligere p\u00e5 m\u00e5neden en erkl\u00e6ring, der skal l\u00e6gge pres p\u00e5 EU-kommissionen for at sikre kvinders reproduktive rettigheder, dvs. deres sikkerhed og helbred i forbindelse med graviditet og abort. <\/p>\n Flere EU-lande forbyder stadig abort og seksualundervisning. <\/p>\n – Det er en grundl\u00e6ggende ret for kvinder at kunne bestemme over deres egen krop. Det har kvindebev\u00e6gelsen k\u00e6mpet for i \u00e5revis, siger Britta Thomsen.<\/p>\n Det religi\u00f8se h\u00f8jres p\u00e5virkning af den politiske debat i EU blev f\u00f8rste gang synlig, da Italiens bud p\u00e5 en EU- kommiss\u00e6r, den konservative Rocco Buttiglione, i 2004 blev sendt retur til Rom efter udtalelser som “homoseksualitet er en synd” og “familien eksisterer for at give kvinder mulighed for at f\u00f8de flere b\u00f8rn …”<\/p>\n Tidligere samme \u00e5r var katolicismen med et slag blevet EU’s st\u00f8rste religion, da lande som Polen, Malta, Letland og Slovakiet tr\u00e5dte over t\u00e6rsklen til det europ\u00e6iske f\u00e6llesskab. Det har skabt et Europa, der g\u00e5r i to forskellige retninger, bl.a. n\u00e5r det g\u00e6lder homoseksuelles rettigheder. Mens flere og flere “\u00e6ldre” EU-lande som Spanien, Belgien og England nu tillader b\u00f8sser og lesbiske at indg\u00e5 registreret partnerskab, g\u00f8r flere af de nye medlemmer det stik modsatte og strammer det religi\u00f8se greb.<\/p>\n Det overvejende katolske Spanien st\u00e5r midt i et smertefuldt opg\u00f8r med kirken, med den socialistiske ministerpr\u00e6sident Jos\u00e9 Luis Rodr\u00edguez Zapatero i front. Siden sidste \u00e5r har Spaniens homoseksuelle kunnet gifte sig og er p\u00e5 alle omr\u00e5der ligestillet med heteroseksuelle. Desuden er landet nu positivt stemt over for forskning i stamceller, hvilket var ut\u00e6nkeligt for bare f\u00e5 \u00e5r siden.<\/p>\n Belgien overvejer lige nu at lade homoseksuelle adoptere, og England gav kort f\u00f8r jul gr\u00f8nt lys for, at homoseksuelle kan indg\u00e5 registreret partnerskab, ligesom det har v\u00e6ret muligt i Danmark siden 1989.<\/p>\n Samme rettighed har lange udsigter i det nye medlemsland Letland, der netop har forbudt homoseksuelle vielser i sin grundlov – til stor fortrydelse for landets b\u00f8sser og lesbiske, der straks sendte en klage af sted til EU’s Menneskerettighedsdomstol. <\/p>\n I Polen har den ultrakonservative regering med pr\u00e6sident Lech Kaczynski fra partiet Lov og Retf\u00e6rdighed (PiS) ved magten bebudet en “moralsk genf\u00f8dsel” af landet og nedlagde som en af sine f\u00f8rste handlinger ligestillingsministeriet. Kaczynski forb\u00f8d som Warszawas tidligere borgmester tillige homoseksuelle parader og talte for at fyre homoseksuelle l\u00e6rere. <\/p>\n For nylig indgik Slovakiet en aftale med Vatikanet, der giver katolske l\u00e6ger og sygeplejersker ret til at n\u00e6gte at udf\u00f8re aborter eller fertilitetsbehandling af “samvittighedsgrunde,” selv om der er fri abort i Slovakiet. Dette blev tidligere p\u00e5 m\u00e5neden kritiseret skarpt af en gruppe uafh\u00e6ngige eksperter, der r\u00e5dgiver EU-kommissionen i menneskerettighedssp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n Skal man forst\u00e5, hvordan de religi\u00f8se str\u00f8mninger i Europa bliver realpolitik i Bruxelles, er det ikke nok at t\u00e6lle antallet af katolikker i EU-parlamentet, understreger lektor, cand.teol. og ph.d. Lene Sj\u00f8rup. Hun har forsket i den katolske kirkes lobbyisme i EU og er st\u00f8dt p\u00e5 et spindelv\u00e6v af religi\u00f8se NGO’ere, enkeltpersoner og interesseorganisationer, der promoverer katolske m\u00e6rkesager p\u00e5 EU-plan. If\u00f8lge Sj\u00f8rup har Vatikanet erkendt, at kampen mod fri abort er tabt i store dele af EU – i stedet pr\u00f8ver man at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 forskningsomr\u00e5det og direkte p\u00e5virke lovgivningen om bl.a. stamcelleforskning i fostre – embryoer – der indirekte ber\u00f8rer sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorn\u00e5r opst\u00e5r liv?<\/p>\n Mens tilh\u00e6ngerne argumenterer, at forskning i kvindens befrugtede \u00e6g kan f\u00f8re til helbredelsen af sygdomme som type 1 Diabetes, Parkinson’s syge og muskelsvind, indvender modstanderne, at livet begynder ved undfangelsen, og brug af det befrugtede \u00e6g derfor er uetisk.<\/p>\n – Stamcelleforskningen er forbundet med abort-sp\u00f8rgsm\u00e5let, bare en tak l\u00e6ngere ude. Her er man helt inde i laboratorierne, siger Lene Sj\u00f8rup.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er h\u00f8jaktuelt i disse m\u00e5neder, hvor EU’s forskningsministre er ved at s\u00e6tte rammerne for europ\u00e6isk forskning frem til 2013. I dag kan lande, der tillader stamcelleforskning, bruge EU-penge til form\u00e5let. Det kan snart v\u00e6re slut. Lande som Polen, Italien, Malta og Letland har meldt ud, at de fremover ikke vil betale til den f\u00e6lles kasse, hvis den st\u00f8tter stamcelleforskning. En stejl position, der kan vise sig at f\u00e5 gang p\u00e5 jord, bekr\u00e6fter en dansk EU-diplomat, der har siddet med ved forhandlingerne. <\/p>\n – Mange lande er bekymrede for, at den katolske kirkes indflydelse er s\u00e5 st\u00e6rk, at vi ender med den mindste f\u00e6llesn\u00e6vner p\u00e5 forskningsomr\u00e5det, siger EU-diplomaten, der \u00f8nsker at v\u00e6re anonym.<\/p>\n Men \u00e9n ting er landenes egne ministre, der p\u00e5 demokratisk vis forsvarer en politisk holdning. Noget andet er gr\u00e5zonen – n\u00e5r f.eks. aktive katolikker udn\u00e6vnes til centrale EU-organer.<\/p>\n I efter\u00e5ret udpegede EU-kommissionens formand Jos\u00e9 Manuel Barosso fem ud\u00f8vende katolikker til at sidde i EU’s etiske r\u00e5d – European Group of Ethics in Science and Technology (EGE) – der vejleder kommissionen i sp\u00f8rgsm\u00e5l om forskning og ny teknik, bl.a. stamcelleforskning. Udn\u00e6vnelserne udl\u00f8ste h\u00f8jr\u00f8stet kritik i forskningsverdenen.<\/p>\n Lene Sj\u00f8rup anf\u00e6gter uigennemsigtigheden. Hun forsvarer katolikkernes ret til at drive lobbyvirksomhed, men er bet\u00e6nkelig ved, at den katolske kirke har lettere adgang til magtens centrum end andre. Hvert halve \u00e5r inviterer EU’s nye formandskab eksempelvis de europ\u00e6iske biskoppers lobbyorganisation, COMECE (The Commission of the Bishops Conferences of the European Community), til m\u00f8de sammen med andre kristne grupper, hvor de kan freml\u00e6gge deres synspunkter p\u00e5 specifikke omr\u00e5der. <\/p>\n – S\u00e5 glider det, for det er en ret, som andre ikke har – heller ikke andre religi\u00f8se grupper, siger Lene Sj\u00f8rup. <\/p>\n At det skulle v\u00e6re et problem, forst\u00e5r man ikke hos COMECE, der holder til i en smal, brostensbelagt gade bag EU-kommissionen. Her byder pave Paul Johannes II velkommen fra en stor glasramme, flankeret af et lige s\u00e5 stort bl\u00e5-gult EU-flag inde bag en stor port.<\/p>\n Vatikanets officielle repr\u00e6sentant i Bruxelles er den s\u00e5kaldte Nuntius, en ambassad\u00f8r. Men siden 1980 har COMECE – med Vatikanets billigelse – som en ud af flere organisationer varetaget den katolske kirkes interesser bl.a. inden for socialpolitik og bioetik. <\/p>\n Kontoret repr\u00e6senterer 21 biskopper og drives af ti jurister, \u00f8konomer, cand.polit.er og to pr\u00e6ster. <\/p>\n Kontoret var den 14. december 2005 inviteret til kaffe hos EU’s nye formandskab, \u00d8strig, og generalsekret\u00e6ren, pr\u00e6sten Noel Treanor, medgiver, at religion i dag spiller en st\u00f8rre rolle i EU end for fem-ti \u00e5r siden. Han ser det som en succes, at EU er kommet over “de gamle polariseringer og gensidig mistro” mellem politik og religion. COMECE var blandt de organisationer, der k\u00e6mpede h\u00e5rdt for at f\u00e5 indskrevet kristendommen som EU’s kulturarv i forfatningstraktaten, sammen med en passus om respekt for liv. I 2000 l\u00f8d organisationens forslag til EUs Charter om grundl\u00e6ggende rettigheder:<\/p>\n Human life has an absolute value. Tiden er inde til at tage de religi\u00f8se kr\u00e6fter mere seri\u00f8st end hidtil, mener b\u00e5de Britta Thomsen og Lene Sj\u00f8rup. <\/p>\n Mens abort-debatten kun langsomt sl\u00e5r an i Danmark, er der f\u00f8rst for alvor fyret op under v\u00e6rdidebatten i EU, forudser Lene Sj\u00f8rup. S\u00e6rligt med den nye pave Benedikt XVI som Vatikanets nye overhoved. Som tidligere religi\u00f8s arkitekt for pave Paul Johannes II ligger han p\u00e5 linie med forg\u00e6ngeren hvad ang\u00e5r en negativ holdning til skilsmisse, pr\u00e6vention, abort, kvindelige pr\u00e6ster og ford\u00f8mmelsen af homoseksuelle: <\/p>\n – Men hvor det for pave Paul Johannes II var kampen mod den marxistiske verden, der havde f\u00f8rsteprioritet, har den nye pave udpeget EU til sit omr\u00e5de, advarer Lene Sj\u00f8rup.<\/p>\n\n
EU delt p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om religion og politik<\/h2>\n\n
Kampen om abort er tabt – nu g\u00e6lder det stamcellerne<\/h2>\n\n
Religion og politik sv\u00e6rt at skille ad<\/h2>\n
– Problemet er de to kasketter. Man kan ikke altid skelne mellem religion og politik, og det b\u00f8r fremg\u00e5 klart, hvilken hat, man har p\u00e5, hvorn\u00e5r, og hvilke interesser, man har.<\/p>\n
– Og hvad er problemet med det? Jeg tror, at politik og religion i fremtiden vil g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5der. N\u00e5r det g\u00e6lder handel, bioetik eller andre omr\u00e5der, hvor det er selve samfundets opbygning, der er p\u00e5 spil. <\/p>\n
– Det er lykkedes kirkesamfundene i f\u00e6llesskab at skabe forst\u00e5else for, at politik, religion og etik er forbundet med hinanden. Det er en ny ting, man ogs\u00e5 ser i USA, som vi selvf\u00f8lgelig sk\u00e6ver til, og hvor disse sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver analyseret, siger Noel Treanor. <\/p>\n
Every human being has the right to respect for his\/her life from its beginning until its
natural end.
Every human being has the right to be born of a man and a woman.
These rights must be specially safeguarded in medical and biotechnological applications,
as well as in the context of research.<\/em>
Citat fra Commission of the Bishops Conference of the European Community<\/a><\/p>\n\n
Udfordringen skal m\u00f8des<\/h2>\n