{"id":1677,"date":"2005-11-21T23:00:00","date_gmt":"2005-11-21T22:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/"},"modified":"2005-11-21T23:00:00","modified_gmt":"2005-11-21T22:00:00","slug":"foedt-i-iran-opvokset-i-sverige","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/","title":{"rendered":"F\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige"},"content":{"rendered":"

Marjaneh Bakhtiari, f\u00f8dt 1980 i Iran og opvokset i Sverige, romandebuterede i for\u00e5ret under stor opm\u00e6rksomhed med Kald det, hvad fanden du vil<\/em>, der udkom i dansk overs\u00e6ttelse 18.11.2005. Romanen er blevet kaldt en svensk pendant til Zadie Smiths (f.1975) debutroman Hvide t\u00e6nder<\/em> (2000). Marjaneh Bakhtiari er nyuddannet journalist, arbejder for Sveriges Radio, har studeret socialantropologi og bor i Malm\u00f8.<\/p>\n

Begavet, kritisk, vittig, satirisk, barok, r\u00f8rende og opr\u00f8rende. Adjektiverne st\u00e5r i k\u00f8 efter l\u00e6sningen af Kald det, hvad fanden du vil<\/em>. For den unge, svenske romandebutant Marjaneh Bakhtiari har skrevet en umiddelbart underholdende generationsroman om misforst\u00e5elser og besathed. En roman, der straks giver lyst til genl\u00e6sning og behov for eftertanke. <\/p>\n

Kald det, hvad fanden du vil<\/em> er en svensk samtidsroman, h\u00f8jst aktuel ogs\u00e5 i Danmark, om den unge kvinde Bahar, der som ni\u00e5rig kom til Sverige fra Teheran sammen med moderen Panthea, faderen Amir og lillebroderen Shervin, der l\u00e6rte svensk i b\u00f8rnehaven. Tilsammen udg\u00f8r de fire personer familien Irandoust, der st\u00e5r i centrum af fort\u00e6llingen med tr\u00e5de ud til Bahars k\u00e6reste Markus med svigerfamilie, hendes jamaicanske ven Moses, Shervins kammerater og Amirs venner og kunder i det pizzaria, han er ejer af. <\/p>\n

Bahar er romanens unge selvbevidste stemme, som romanen igennem blander sig ubesv\u00e6ret med en overordnet fort\u00e6ller, der ser personerne indefra og udefra, som taler indforst\u00e5et og kritisk p\u00e5 vegne af s\u00e5vel en iransk minoritet i Sverige som majoritetssamfundets fors\u00f8g p\u00e5 at tilpasse sig den nye situation.
<\/span>
\n
<\/span><\/p>\n

Overbevisende individualitet<\/strong><\/h2>\n

Romanen lever f\u00f8rst og fremmet igennem sine personskildringer, der b\u00e5de er repr\u00e6sentative og uforudsigelige i deres overbevisende individualitet. Bahars for\u00e6ldre lever s\u00e5ledes op til den overdrevent stereotype forestilling om en iransk akademisk overklasse, Amir som digter og forl\u00e6gger, Panthea som fysiker med speciale i kvanteteori, der i Sverige for faderens vedkommende ender med en karriere som pizzabager, pizzeriaejer og taxachauff\u00f8r og for moderens som p\u00e6dagogmedhj\u00e6lper i en b\u00f8rnehave. Med til stereotypien h\u00f8rer turen rundt om den uform\u00e5ende arbejdsformidling, opgivelsen af den personlige dr\u00f8m om et arbejdsliv som h\u00f8jtuddannet akademiker og resignationen i tr\u00f8sten over trods alt at f\u00e5 en plads og et arbejdsliv som andre voksne. <\/p>\n

Men de kendte rollefag fungerer mest som masker over de mennesker, som romanen lader os f\u00e5 en bev\u00e6gende forst\u00e5else for. Vi ser dem indefra og forst\u00e5r den str\u00e6ben efter individualitet og personlighed, som i sig samler dem de var, med dem de gerne ville have v\u00e6ret. Fra et indre eksil i en stolt persisk litter\u00e6r tradition kaster faderen sig som talende, t\u00e6nkende og diskuterende humanist over egne b\u00f8rn, venner, pizza- og taxakunder og alle der kommer i hans n\u00e6rhed. <\/p>\n

Som logisk tr\u00e6net fysiker g\u00e5r moderen n\u00e6sten videnskabeligt til v\u00e6rks i sin vilje til at l\u00e6re svensk sprog og kultur. Hun g\u00f8r sig umage. Ja, hun g\u00f8r sig alt for meget umage, s\u00e5 meget, at det blev pinagtigt, n\u00e5r hun lufter de nye gloser, hun har fundet frem til ved at sammenligne en svensk-persisk og en persisk-svensk ordliste. Hendes anstrengelser over al den t\u00e6nkning der skal til, f\u00f8r hun sagde bare en enkelt s\u00e6tning, beskrives s\u00e5 levende, at man ved, man har m\u00f8dt hende og m\u00e6rket stilheden:<\/p>\n

“Hvert ord kr\u00e6vede um\u00e5delig meget energi. Og s\u00e5 blev det alligevel gebrokkent. Hun begyndte ofte p\u00e5 en s\u00e6tning for halvvejs inde i den at indse, at hun ikke havde en jordisk chance for at afslutte den p\u00e5 korrekt vis. Folks blev stille i Pantheas n\u00e6rv\u00e6r for ikke at forstyrre hende.”
\n
<\/span><\/p>\n

Liges\u00e5 etnisk som en zebra<\/strong><\/h2>\n

Panthea vil for enhver pris vil v\u00e6re en del af det nye f\u00e6llesskab. Ikke mindst for b\u00f8rnenes skyld, og hun g\u00e5r p\u00e5 med krum hals. Selvf\u00f8lgelig synes b\u00f8rnene mest hun er pinlig, henviste som de er til at finde deres egen vej. Shervin var kommet til Sverige som to-\u00e5rig. \u201dMen han s\u00e5 jo ikke mindre etnisk ud af den grund\u201d. \u201dDet var forudbestemt, at den etniske oprindelse skulle betyde det samme for Shervin som striberne for zebraen\u201d. Det eneste sted han f\u00f8ler sig velkommen er sammen med kammeraterne, sm\u00e5kriminelle \u201dhomeboys\u201d, som han h\u00e6nger ud med. En dag farver han til for\u00e6ldrenes forf\u00e6rdelse h\u00e5ret lyst med det resultat, at det bliver n\u00e6rmest bliver orange. Alle er opr\u00f8rte, ingen forst\u00e5r \u00f8nsket om at blive set, blive tydelig som den han er, og ikke som den, de tror, han er. For Shervin, der m\u00e5 b\u00e6re pr\u00e6dikatet \u201dandengenerationsindvandrer\u201d, blev \u201ddet familiemedlem, som m\u00e5tte t\u00e5le mest, men som ingen t\u00e5lte\u201d.<\/p>\n

Bahar griner, s\u00e5 hun gr\u00e6der over lillebroderens orange h\u00e5r og afpr\u00f8ver selv den religi\u00f8se vej som en art ungdoms- og kvindeopr\u00f8r. Var for\u00e6ldrene skuffede og ulykkelige over Shervins h\u00e5rfarve, er det for intet at regne for det svigt, som datterens religi\u00f8se overvejelser repr\u00e6senterer. Hendes mor, der sv\u00e6rger til en naturvidenskabelig fortolkning, og faderen der ser religion som kontrol over de uvidende masser, plager sig med selvbebrejdelser. Hvad har de dog gjort forkert? S\u00e5 \u00e5benlys en foragt for alt hvad de som for\u00e6ldre har st\u00e5et for? T\u00f8rkl\u00e6de? Min datter? Aldrig! Men hvad kan faderen g\u00f8re andet end vente og h\u00e5be p\u00e5, at det g\u00e5r over. Bahar forestiller sig ikke at blive \u201dbundreligi\u00f8s\u201d, vil snarere g\u00f8re sig bem\u00e6rket, have noget at tale om og provokere. Og med Bahars opr\u00f8r som \u201dhobbymuslim\u201d, bliver religionen \u201dnoget skrapt, som skar andre mennesker i \u00f8jnene\u201d. Ikke mindst Bahars t\u00f8rkl\u00e6der giver Marjaneh Bakhtiari anledning til at ironisere over de svenske meds\u00f8stre:
“Alle de st\u00e6rke, fri, selvst\u00e6ndige kvinder s\u00e5 p\u00e5 hende med en blanding af medf\u00f8lelse og meds\u00f8sterlig sympati. Hun var offer for en patriarkalsk familiestruktur fra en landbrugskultur, havde de l\u00e6st. De s\u00e5 f\u00f8rst p\u00e5 hende og s\u00e5 p\u00e5 hinanden, hver gang de gik forbi hende eller sad over for hende i bussen. S\u00f8strene var som Terminator. De uds\u00e5 sig et offer, og med blikket rettet mod det dukkede der en masse relevante fakta op inde i hovederne p\u00e5 dem.<\/p>\n

OBJEKT: MUSLIMSK UNDERTRYKT KVINDE
OBJEKT: MUSLIMSK UNDERTRYKKENDE MAND
OBJEKT: AT REDDE OBJEKTET FRA FJENDEN”<\/p>\n

At blive set som repr\u00e6sentant for en fremmed kultur og ikke som individ er en gennemg\u00e5ende frustration og anklage i romanen, som fort\u00e6ller om mennesker, der hele tiden g\u00e5r fejl af og misforst\u00e5r hinanden. At \u201ddet skyldes deres kultur\u201d forener \u201dde gode\u201d, \u201dde onde\u201d og \u201dkujonerne\u201d, n\u00e5r de vil forklare, hvordan \u201dandengenerationsindvandrerne\u201d skal forst\u00e5s.
\n
<\/span><\/p>\n

Hverken “os” eller “dem”<\/strong><\/h2>\n

Til de gode h\u00f8rer bestemt svigerfor\u00e6ldrene Pernilla og Rolf, der modtager Bahar \u201dmed \u00e5bne arme som et l\u00e6nge savnet kulturelt indslag i familien\u201d. For Pernilla var nemlig \u201dholdt op med at g\u00e5 til salsa, fordi det ikke var s\u00e5 inspirerende l\u00e6ngere\u201d, og s\u00e5 er der ellers lagt op til en farceagtig svigermekanik, der gennemlyses med Bakhtiaris laserblik. Hvis Amir er besat af Irans litter\u00e6re og filosofiske fortid og Panthea af at blive svensk, er Pernilla n\u00e6rmest besat af den eksotiske mulighed, som Bahar repr\u00e6senterer som ny svigerdatter i familien. Men Bahar v\u00e6grer sig og afviser Pernilla, der bare vil alt det gode. <\/p>\n

Som f\u00f8dt i Iran og opvokset i Sverige kaster den unge svigerdatter et blik p\u00e5 den svenske normalfamilie Sund\u00e9n, og tilbyder et helt nyt billede af familien Sverige i dag. S\u00e5dan har den i hvert fald aldrig har set sig selv. Til de gode h\u00f8rer ogs\u00e5 l\u00e6rere, journalister og integrationsarbejdere af enhver slags. Er det ondt? Ja, det er det ogs\u00e5, men det er samtidig v\u00e6ldig klart og k\u00e6rligt. Bakhtiaris position er ikke \u201dos\u201d og \u201ddem\u201d. Det lykkes hende faktisk at glide ind og ud af personer og synsvinkler, der har det til f\u00e6lles, at de uanset etnicitet alle tilh\u00f8rer det moderne Sverige, som hun selv er opvokset i. Som l\u00e6ser g\u00e5r man hverken uber\u00f8rt eller ram forbi hendes knivskarpe beskrivelser.<\/p>\n

Romanen er gener\u00f8s i sine personskildringer langt ud i bipersonerne. Den mest r\u00f8rende historie er en begyndende k\u00e6rlighed mellem Moses, Bahars ven fra Jamaica, \u201dder ligner Jesus, bare med en anden etnisk baggrund\u201d og Rosa, en tr\u00e6t, midaldrende chilensk flygtning, som til egen og ikke mindst sine b\u00f8rns overraskelse genfinder livsmodet i forelskelsen. Det er muligvis sentimentalt, men jeg kunne alts\u00e5 godt have l\u00e6st en hel roman om bare om det bev\u00e6gende m\u00f8de mellem de to. <\/p>\n

Jeg har kun den anke, at en roman som Bakhtiaris \u00e5benbart ikke kan skrives p\u00e5 dansk endnu. Til geng\u00e6ld er det lykkeligt, at det er muligt p\u00e5 den anden side af sundet, hvor forfatteren er vokset op. Og en tr\u00f8st at romanen er s\u00e5 overbevisende godt oversat af Lise Skafte Jensen, der tilmed har l\u00e6rt mig en r\u00e6kke nye ord s\u00e5 som \u00f8rle og disse, gode danske ord, der \u00e5benbart er smuttet ind i sproget bag om ryggen p\u00e5 denne aldrende anmelder, der i \u00e5r for l\u00e6ngst har overhalet den unge kvindelige hovedpersons far, hvis 50-\u00e5rige f\u00f8dselsdagsfest f\u00e5r lov til at lukke romanen.<\/p>\n

Kald det, hvad fanden du vil<\/em> er ogs\u00e5 p\u00e5 dansk en overbevisende debutroman, som fortjener at blive lige s\u00e5 stor en l\u00e6sersucces her i landet, som i hjemlandet Sverige.<\/p>\n

Elisabeth M\u00f8ller Jensen er direkt\u00f8r for KVINFO.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Marjaneh Bakhtiari, f\u00f8dt 1980 i Iran og opvokset i Sverige, romandebuterede i for\u00e5ret under stor opm\u00e6rksomhed med Kald det, hvad fanden du vil, der udkom i dansk overs\u00e6ttelse 18.11.2005. Romanen er blevet kaldt en svensk pendant til Zadie Smiths (f.1975) debutroman Hvide t\u00e6nder (2000). Marjaneh Bakhtiari er nyuddannet journalist, arbejder for Sveriges Radio, har studeret …<\/p>\n","protected":false},"author":95,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1670,1715,1649,1722,1647,1667,1755],"yoast_head":"\nF\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"F\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Marjaneh Bakhtiari, f\u00f8dt 1980 i Iran og opvokset i Sverige, romandebuterede i for\u00e5ret under stor opm\u00e6rksomhed med Kald det, hvad fanden du vil, der udkom i dansk overs\u00e6ttelse 18.11.2005. Romanen er blevet kaldt en svensk pendant til Zadie Smiths (f.1975) debutroman Hvide t\u00e6nder (2000). Marjaneh Bakhtiari er nyuddannet journalist, arbejder for Sveriges Radio, har studeret …\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2005-11-21T22:00:00+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Elisabeth M\u00f8ller Jensen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"8 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/\",\"name\":\"F\\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"datePublished\":\"2005-11-21T22:00:00+00:00\",\"dateModified\":\"2005-11-21T22:00:00+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/f0cbf355adcf875be2cf2fbeb875c82d\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"F\\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/f0cbf355adcf875be2cf2fbeb875c82d\",\"name\":\"Elisabeth M\\u00f8ller Jensen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Elisabeth M\\u00f8ller Jensen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/elisabeth-moeller-jensen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"F\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"F\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige - Kvinfo","og_description":"Marjaneh Bakhtiari, f\u00f8dt 1980 i Iran og opvokset i Sverige, romandebuterede i for\u00e5ret under stor opm\u00e6rksomhed med Kald det, hvad fanden du vil, der udkom i dansk overs\u00e6ttelse 18.11.2005. Romanen er blevet kaldt en svensk pendant til Zadie Smiths (f.1975) debutroman Hvide t\u00e6nder (2000). Marjaneh Bakhtiari er nyuddannet journalist, arbejder for Sveriges Radio, har studeret …","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2005-11-21T22:00:00+00:00","twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Elisabeth M\u00f8ller Jensen","Estimeret l\u00e6setid":"8 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/","name":"F\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"datePublished":"2005-11-21T22:00:00+00:00","dateModified":"2005-11-21T22:00:00+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/f0cbf355adcf875be2cf2fbeb875c82d"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/foedt-i-iran-opvokset-i-sverige\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"F\u00f8dt i Iran, opvokset i Sverige"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/f0cbf355adcf875be2cf2fbeb875c82d","name":"Elisabeth M\u00f8ller Jensen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Elisabeth M\u00f8ller Jensen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/elisabeth-moeller-jensen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1677"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/95"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1677"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1677\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6453,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1677\/revisions\/6453"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1677"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1677"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1677"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}