Pernilla, der var lige s\u00e5 st\u00e6dig som Rolfs n\u00e6seh\u00e5r, fik efter meget b\u00f8vl og besv\u00e6r overtalt sin s\u00f8n til at tage sin k\u00e6reste med hjem p\u00e5 bes\u00f8g hos familien. Markus havde v\u00e6ret sammen med hende i syv m\u00e5neder. Han fortalte ikke s\u00e5 meget,
men Pernilla og Bengt vidste \u00e9n ting om hende. Det var Bahar, der havde f\u00e5et deres s\u00f8n til at begynde at drikke te. Ja, det var, hvad de troede. Markus fortalte jo ingenting. I hendes kultur var te lige s\u00e5 vigtig, som kaffe er i vores, havde Pernilla l\u00e6st et sted. Og urtete er sundere end kaffe, s\u00e5 Bengt og Pernilla var kun glade. At kaffe og hele kulturen omkring den var kommet til Europa fra Tyrkiet, var der ingen af dem der vidste. Det var heller ikke relevant, eftersom det h\u00f8rte fortiden til. Nu var det fremtiden, der skulle sikres. <\/p>\n
Pernilla var holdt op med at g\u00e5 til salsa, fordi det ikke var s\u00e5 inspirerende l\u00e6ngere, s\u00e5 Bahar blev m\u00f8dt med \u00e5bne arme som et l\u00e6nge savnet kulturelt indslag i familien. <\/p>\n
Den eneste, der ikke var henrykt, var Bertil, en rimeligt tilforladelig gammel racist. Markus var hans eneste barnebarn, og det var vigtigt for Bertil, at navnet Sund\u00e9n gik i arv med \u00e6ren i behold. Han agtede at finde ud af, hvilken slags indvandrer hende Bahar var – hende, der hellere ville have te end en \u00e6rlig kop kaffe. Til Bertils store gl\u00e6de var hende Bahar ikke s\u00e5dan<\/em> en muslim, ligesom Harry Schein ikke var s\u00e5dan<\/em> en indvandrer. Hun s\u00e5 udenlandsk ud, men opf\u00f8rte sig alligevel n\u00e6sten som svensker. Hun lod til at v\u00e6re et redeligt pigebarn, og hendes svensk var der heller ikke noget i vejen med.<\/p>\n Efter middagen kunne Bertil roligt tage lokaltoget hjem til Burl\u00f6v. Og s\u00e5 blev der stille. Bahar var tr\u00e6t. Hun havde brugt sit bedste svensk og svaret og svaret og svaret. De andre var lige s\u00e5 tr\u00e6tte efter at have gr\u00e6mmet sig og gr\u00e6mmet sig og gr\u00e6mmet sig. Men nu var det da overst\u00e5et. Nu havde alle truffet hinanden, og Bahar var blevet godkendt. Hun var m\u00e5lbevidst og havde seri\u00f8se fremtidsplaner. “Jeg vil v\u00e6re advokat,” havde hun overrasket alle inklusive sig selv ved at tilkendegive. Hun vidste tydeligvis, hvem hun var, hvor hun befandt sig, og hvor hun skulle hen.<\/p>\n Det ville v\u00e6re godt for Markus i fremtiden, t\u00e6nkte Bertil p\u00e5 vej hjem i lokaltoget. <\/p>\n Bahar var ogs\u00e5 p\u00e5 vej hjem. Der var alligevel ingen, der “Man kan jo knap nok h\u00f8re, du er u-l\u00e6nding. Hvordan snakker dine for\u00e6ldre? Hvorfor bruger I de dersens st\u00e6rke krydderier i maden? Hvad siger dine for\u00e6ldre til, at du ikke g\u00e5r med de dersens t\u00f8rkl\u00e6der, eller hvad de nu hedder? Vil du blive her eller flytte hjem igen? Hvorfor kom I hertil? Hvad siger dine for\u00e6ldre til, at du vil l\u00e6se videre og ikke vil giftes endnu? Vil de ikke have, at du bliver gift med s\u00e5dan en muhamedaner? F\u00f8ler du dig som svensker? Hvordan var det at komme til et udviklet land som Sverige? Det m\u00e5 v\u00e6re meget nyt og anderledes sammenlignet med Irak … eller var det Iran?”<\/p>\n Fordelen ved s\u00e5dan nogle som mig er, at vi inspirerer s\u00e5dan nogle som dig. Vi giver jer noget at k\u00e6mpe for. <\/p>\n Du har jo allerede l\u00e6st alt om mig i dine usle racistspr\u00f8jter, s\u00e5 hvad fanden vil du have mere? Det er stadig underligt at tage bussen i skole frem for kamelen. Mine for\u00e6ldre viser deres potentiale som mordere, hvis de ser mig sammen med Markus. Er du s\u00e5 glad? Har du f\u00e5et bekr\u00e6ftet alt det, som du og dine \u00e6kle pensionistvenner sidder og mimrer om? Var det godt? Vil du have pensionistrabat? Okay, du beh\u00f8ver ikke at betale for min selvtillid. Men alt det andet, du har taget fra mig, skal du betale for.<\/em><\/p>\n I stedet for at sige noget i den retning var hun blevet sur p\u00e5 Markus, som gang p\u00e5 gang havde fors\u00f8gt at skifte emne. Det var ikke i orden, at Bertil behandlede hende s\u00e5dan, men hun havde alligevel sagt til Markus’ far, at det var det, da han i Bertils n\u00e6rv\u00e6r havde undskyldt hans adf\u00e6rd. Bengt havde set p\u00e5 sin far med en besv\u00e6ret mine for s\u00e5 at sende Bahar et vi-er-ikke-enige-med-ham-blik. Bertil havde vanen tro f\u00f8rt samtalen ind p\u00e5 Dagens Situation. Han \u00e5ndede lettet op, da han h\u00f8rte, at Bahars for\u00e6ldre havde arbejde, men m\u00e5tte p\u00e5pege, at de fleste af dem ikke havde det.<\/p>\n “De kommer herop og tager vores skattepenge og sender dem hjem til familien. Vi er alt for rundh\u00e5ndede her i landet, selv om vi ikke har r\u00e5d til det. Send dem hjem, der ikke kan fors\u00f8rge sig selv, siger jeg bare, og det r\u00f8rer mig ikke en “De str\u00f8mmer hertil i b\u00e5de og p\u00e5st\u00e5r, de bliver forfulgt! Men jeg ville jo ogs\u00e5 blive forfulgt her i Sverige, hvis jeg ikke holdt mig i skindet!”<\/p>\n Bahar var langt v\u00e6k fra Husie nu. Hendes indsmigrende nu-er-vi-s\u00f8de-ved-brovtende-gamle-bonder\u00f8ve-jeg betragtede det som under sin v\u00e6rdighed at f\u00e6rdes uden for villakvarteret. Hun gik forbi pornoforretningen, thairestauranten, kinarestauranten, l\u00e6derbutikken, pladeforretningen og it-skolen for indvandrere i Drottninggatan og l\u00e5ste d\u00f8ren til nr. 2B op og begyndte at g\u00e5 op ad trappen.<\/p>\n F\u00f8rst var Amir og Panthea blevet henrykte over at skulle bo i s\u00e5 fin en gade. Det havde set s\u00e5 flot og aristokratisk ud p\u00e5 papiret: DROTTNINGGATAN. Det var ligesom, da de flyttede til Malm\u00f6: ROSENG\u00c5RD.<\/p>\n “Hvorfor har denne by s\u00e5dan nogle tilforladelige navne?” havde Panthea spurgt, da de fik at se, hvad det var, bogstaverne fors\u00f8gte at skjule. Men selve lejligheden var alligevel okay. Panthea og Amir havde ikke noget sovev\u00e6relse Efter Bahars mening var de flyttet fra byens grimmeste kvarter til en af byens grimmeste gader. Amir og Panthea valgte at anskue det, som om de alligevel var steget i graderne. Shervin havde v\u00e6ret glad og tilfreds i Roseng\u00e5rden og var nu glad og tilfreds i Drottninggatan.<\/p>\n *<\/p>\n “Hvordan var Markus’ for\u00e6ldre?” Panthea ville h\u00f8re, hvordan det var g\u00e5et. Klokken var kun otte, men Bahar var allerede hjemme igen. Hun kunne se p\u00e5 Bahars undvigende blik, at det hele ikke var g\u00e5et, som det skulle. <\/p>\n “De var s\u00f8de og rare. Men vi havde ikke s\u00e5 meget at snakke om. Jeg tr\u00e6nger til et bad.” Det var den eneste m\u00e5de, hun kunne slippe v\u00e6k fra Panthea og hendes du-skjuler-noget-blik p\u00e5.<\/p>\n “Du var i brusebad, inden du gik. S\u00e6t dig nu her og fort\u00e6l om det. Vil du have te?” Bahar ville ikke have te. Bahar ville ikke have tr\u00f8st. Bahar ville bestemt ikke h\u00f8re sin mor forsvare nogle mennesker, hun ikke kendte, og fors\u00f8ge at forklare Bahar, hvorfor de havde opf\u00f8rt sig, som de havde. Valget stod alts\u00e5 mellem et stille bad med hende selv eller en l\u00e6ngere diskussion med hendes mor.<\/p>\n “Nej, der er ikke s\u00e5 meget at sige. Hans far har et indretningsfirma, og hans mor s\u00e6lger naturmedicin. De bor i et fint hus og har en fed kat, der hedder Monster. Vi talte mest om katten. Jeg ved ikke s\u00e5 meget mere om dem.” Det var ikke nok for Panthea. Hun ville have en detaljeret analyse. <\/p>\n “Var de s\u00f8de og rare?” r\u00e5bte Panthea, idet Bahar lukkede d\u00f8ren til badev\u00e6relset. <\/p>\n “Alle er s\u00f8de og rare, f\u00f8rste gang man m\u00f8der dem,” r\u00e5bte Bahar tilbage og l\u00e5ste d\u00f8ren bag sig.<\/p>\n “Hvad betyder Monster?” Intet svar.<\/p>\n
havde orket at sige mere, s\u00e5 der havde ikke v\u00e6ret nogen grund til at blive. Hun t\u00e6nkte ligesom Bertil p\u00e5 det, der var blevet sagt. Der var bare \u00e9n lille forskel: Hun vidste ikke, hvem hun havde v\u00e6ret, hvor hun havde befundet sig, og
hvad hun havde troet det hele skulle f\u00f8re til. Advokat? Hvor havde hun f\u00e5et den id\u00e9 fra? Men da hun tr\u00e5dte ind i familien Sund\u00e9ns villa i Husie, fandt hendes up\u00e5agtede skuespillertalent pludselig sin scene og sit publikum. Hun havde
mistet kontrollen. Nu sad hun i bussen p\u00e5 vej hjem til V\u00e4rnhemstorget og fors\u00f8gte at forst\u00e5, hvad der var sket. Hvem havde hun pr\u00f8vet at imponere, og hvorfor havde hun ikke bare bedt ham om at holde k\u00e6ft? “Hvor stammer du fra oprindelig?” havde han spurgt, da Malm\u00f6 og V\u00e4rnhem ikke havde v\u00e6ret forklaring nok.Jeg stammer oprindelig fra min far, dengang jeg ligesom alle andre her ved bordet vandt en sv\u00f8mmekonkurrence<\/em>, skulle hun have svaret! <\/p>\n
disse, hvis jeg bliver kaldt racist!” sagde Bertil triumferende p\u00e5 tykt sk\u00e5nsk og s\u00e5 p\u00e5 Pernilla, som var blevet r\u00f8d i hovedet og p\u00e5 halsen og rejste sig for at hente hans frakke og hat. <\/p>\n
og m\u00e5tte sove p\u00e5 udtr\u00e6kssofaen i stuen. Men nu fik b\u00f8rnene i det mindste hvert sit v\u00e6relse. <\/p>\n