{"id":1679,"date":"2005-10-21T22:00:00","date_gmt":"2005-10-21T20:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/den-kontroversielle-koenskvotering\/"},"modified":"2005-10-21T22:00:00","modified_gmt":"2005-10-21T20:00:00","slug":"den-kontroversielle-koenskvotering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/","title":{"rendered":"Den kontroversielle k\u00f8nskvotering"},"content":{"rendered":"

J\u00e6vnligt dukker diskussion om k\u00f8nkvotering op i debatten. Men lige s\u00e5 hurtigt sp\u00f8rgsm\u00e5let om k\u00f8nskvotering kommer, lige s\u00e5 hurtigt bliver det skudt ned igen: K\u00f8nskvotering eruv\u00e6rdigt<\/em> for det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n, direkte diskriminerende<\/em>for det overrepr\u00e6senterede k\u00f8n – og fuldst\u00e6ndig umuligt at h\u00e5ndtere<\/em>.<\/p>\n

K\u00f8nskvotering er kontroversielt. Men hvorfor egentlig, n\u00e5r alle tilsyneladende er enige om, at ligestilling er vigtigt og et overordnet m\u00e5l?<\/p>\n

Norske Mari Teigen, sociolog, dr.polit. og forsker ved det uafh\u00e6ngige Institutt for Samfunnsforskning, fors\u00f8ger at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene i sin bog Kvotering og kontrovers: om ligestilling som politikk (2003)<\/em>.<\/p>\n

Bogen bygger p\u00e5 hendes doktorafhandling fra 2002, og den giver et tankev\u00e6kkende indblik i norsk ligestillingspolitik gennem de sidste 20 \u00e5r. Den best\u00e5r af en teoretisk indledning og fem afsnit, der g\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 ligestillingspolitiske reguleringsinitiativer inden for forvaltning, erhvervsliv og p\u00e5 universiteterne.<\/p>\n

Endelig omfatter bogen et studie af repr\u00e6sentationsbaserede systemer, hvor Teigen sammenligner processen og argumentationen for indf\u00f8relse af kvotering i henholdsvis offentlige udvalg, n\u00e6vn og r\u00e5d, og i bestyrelserne for private virksomheder. Dette studie er bogens eneste eksempel p\u00e5 anvendelse af radikal kvotering.
\n<\/p>\n

Regulering og p\u00e5bud<\/strong><\/h2>\n

Norsk ligestillingspolitik er karakteriseret ved at tilstr\u00e6be \u00e6ndringer gennem regulering og p\u00e5bud – frem for holdningsskabende initiativer, som fx i Danmark. Positiv s\u00e6rbehandling, herunder kvotering, har v\u00e6ret et centralt v\u00e6rkt\u00f8j til at fremme ligestilling. Kvoteringsregler findes i de politiske partier, ved optagelse i uddannelsessystemet, ved ans\u00e6ttelse i staten og kommunerne og i forbindelse med sammens\u00e6tningen af offentlige udvalg, n\u00e6vn og r\u00e5d. Senest besluttede Stortinget i november 2003, at i 2006 skal erhvervslivets bestyrelser best\u00e5 af minimum 40 % kvinder.<\/p>\n

Trods de mange tiltag er k\u00f8nskvotering stadig kontroversiel i Norge. Som i Danmark. For at finde ud af hvorfor, kaster Teigen et skarpt blik p\u00e5 de pr\u00e6misser, som ligestillingsdebatten bygger p\u00e5. Pr\u00e6misser som alt for sj\u00e6ldent ekspliciteres. <\/p>\n

I f\u00f8rste kapitel Debatter om rettferdighet, meritokrati og kj\u00f8nn<\/em> g\u00f8r Teigen det klart, at debatt\u00f8rer har forskellige udgangspunkter for overhovedet at diskutere ligestilling – is\u00e6r hvad ang\u00e5r opfattelsen af retf\u00e6rdighed. I Teigens optik er der tre opfattelser af retf\u00e6rdighed, der pr\u00e6ger ligestillingsdebatten.<\/p>\n

Den f\u00f8rste s\u00e6tter upartiskhed som norm – nemlig ligebehandling<\/em>.
Den anden har respekt for den enkelte som norm – nemligligev\u00e6rdighed<\/em>.
Og den sidste grunder sig p\u00e5 en opfattelse af retf\u00e6rdighed, der s\u00e6tter partiskhed med underpriviligerede grupper som norm, nemligligedeling<\/em>.<\/p>\n

Hvad der opfattes som retf\u00e6rdigt rejser samtidig en diskussion om, hvilke udv\u00e6lgelseskriterier, der kan betr agtes som gyldige: Princippet om ligebehandling<\/em> l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 individuel dygtighed<\/em>. Princippet om ligev\u00e6rdighed<\/em> l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 de institutionelle m\u00e5ls\u00e6tninger. Princippet om ligedeling<\/em> v\u00e6gter udv\u00e6lgelseskriterier, som er identiske med fordelingsm\u00e5ls\u00e6tningen<\/em>.<\/p>\n

S\u00e5ledes sat p\u00e5 formel, bliver analyserne i bogens \u00f8vrige kapitler en praktisk opvisning af, hvilke retf\u00e6rdighedsforst\u00e5elser, der k\u00e6mpes om. Teorikapitlet kan imidlertid sagtens st\u00e5 alene og er en fremragende indf\u00f8ring for den l\u00e6ser, der s\u00f8ger viden om anvendelsen af k\u00f8nskvotering.<\/p>\n

\nK\u00f8nsstereotypen fungerer positivt for m\u00e6nd<\/strong> <\/h2>\n

I Documenting discrimination: A study of recruitment cases brought to the Norwegan Gender Equality Ombud<\/em> gennemg\u00e5r Teigen 381 sager indbragt for det norske Likestillingsombud i perioden 1985-1994 for at unders\u00f8ge forekomsten af k\u00f8nsdiskrimination i rekrutteringssammenh\u00e6ng. Hun har sat sig for at unders\u00f8ge, hvordan arbejdsgiverne argumenterer for at im\u00f8deg\u00e5 p\u00e5stande om k\u00f8nsdiskriminerende ans\u00e6ttelser, og p\u00e5 hvilket grundlag deres argumenter accepteres eller forkastes i forhold til ligestillingsloven.<\/p>\n

Langt st\u00f8rstedelen af klagerne kommer fra kvinder (97%) . En typisk klager er kvinde og har s\u00f8gt en stilling enten p\u00e5 topniveau (56%) eller mellemniveau (39%) i den offentlige sektor. Den offentlige sektor er ganske overrepr\u00e6senteret, idet kun 7% af klagerne stammer fra den private sektor.<\/p>\n

Teigen finder to typer af sager: \u00e5benlyse overtr\u00e6delser (is\u00e6r i den private sektor) og tvetydige sager (is\u00e6r i den offentlige sektor). De tvetydige sager er vanskelige at afg\u00f8re p\u00e5 grund af den v\u00e6gt, der l\u00e6gges p\u00e5 personlige kvalifikationer.<\/p>\n

Af de 381 sager, som Teigen har analyseret, har ombudet i 38% af tilf\u00e6ldene konkluderet, at rekrutteringen er i strid med ligestillingsloven.<\/p>\n

Det er et s\u00e6rligt problem, at ombudet hverken har magt til at tvinge afg\u00f8relser igennem eller kompetence til at tage stilling til korrekt praksis af h\u00e5ndtering af ans\u00e6ttelser, hvor der lokalt er aftalt et princip om fortrinsret til ans\u00f8gere af det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n.<\/p>\n

Fortrinsretsreglen h\u00f8rer til de moderate tiltag under hatten ‘positiv s\u00e6rbehandling’ og betegner ordninger, hvor det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n foretr\u00e6kkes ved lige eller tiln\u00e6rmet lige kvalifikationer. Flere studier tyder p\u00e5, at fortrinsretsreglen sj\u00e6ldent kommer til direkte anvendelse, og ogs\u00e5 Teigens egen empiri underst\u00f8tter dette. Det skyldes, at de sk\u00f8nsm\u00e6ssige vurderinger, som der till\u00e6gges selektionskriteriet ‘personlig egnethed’, kolliderer med anvendelse af fortrins! retsreglen.<\/p>\n

N\u00e5r man har vurderet kandidaterne ud fra personlige kvalifikationer, vil kandidaterne nemlig ikke l\u00e6ngere fremst\u00e5 som tiln\u00e6rmet lige kvalificerede. Differentiering mellem kandidater ud fra personlig egnethed st\u00f8der dermed mod fortrinsretsreglen, hvor foruds\u00e6tningen er, at det er muligt at identificere to kandidater som tiln\u00e6rmet er lige kvalificerede.<\/p>\n

Udfaldet i de tvetydige sager bliver, at ombudet konkluderer, at sagen ikke er i strid med loven. Teigen mener, at ombudet hellere b\u00f8r konkludere, at der ikke er bevis for, at loven er overtr\u00e5dt.<\/p>\n

Sagerne viser i \u00f8vrigt, at man i rekrutteringssammenh\u00e6ng simpelthen ikke kan se individet for bare k\u00f8n: N\u00e5r kvinder er i mindretal fungerer k\u00f8nsstereotypen negativt i forhold til dem; men n\u00e5r m\u00e6nd er i mindretal fungerer k\u00f8nsstereotypen positivt til fordel for dem.<\/p>\n

K\u00f8nskvotering i den private sektor<\/strong><\/h2>\n

I et andet af bogens kapitler tager Teitgen fat i statens \u00f8nske om indf\u00f8relse af k\u00f8nskvotering i private virksomheders bestyrelser.<\/p>\n

Ved analyser af h\u00f8ringsnotater og -udtalelser i Kvotering til styreverv – Mellem offentlig og privat handlefrit<\/em> har Teigen sammenholdt argumentation og baggrund for indf\u00f8relse af kvotering i henholdsvis det offentlige udvalgssystem og i private bestyrelser. If\u00f8lge Teigen er der gennemg\u00e5ende en tendens til at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 ligestillingens selvf\u00f8lgelighed. Det bevirker, at ligestillingspolitiske tiltag ikke begrundes n\u00f8jagtigt, og retf\u00e6rdighed fremst\u00e5r som en ligelig (antalsm\u00e6ssig) fordeling af kvinder og m\u00e6nd.<\/p>\n

I 1980’erne var begrundelserne for lovregulering af k\u00f8nsrepr\u00e6sentation i det offentlige udvalgssystem knyttet til \u00f8nsket om en mere retf\u00e6rdig fordeling. Begrundelserne for lovregulering af k\u00f8nsrepr\u00e6sentation i private bestyrelser er knyttet til et \u00f8nske om ligebehandling af offentlig og privat virksomhed, demokratisk udvikling (som parallel til virksomhedsdemokrati) og for d\u00e5rlig ressourceudnyttelse af talentmassen.<\/p>\n

Overordnet er diskursen alts\u00e5 skiftet fra et retf\u00e6rdighedsargument til et ressourceargument, og det g\u00f8r det mere problematisk at finde accept for kvoteringstiltaget. <\/p>\n

Men n\u00e5r der er gode erfaringer med k\u00f8nskvotering for offentlige udvalg, hvorfor er der s\u00e5 stor modstand mod k\u00f8nskvotering i private bestyrelser, sp\u00f8rger Teigen?<\/p>\n

Sagen er, at man m\u00e5ske fors\u00f8ger at overf\u00f8re en argumentation og logik fra den
politiske sf\u00e6re til den \u00f8konomiske sf\u00e6re. Politikkens legitimitet hviler p\u00e5 beslutningers repr\u00e6sentativitet og markedets legitimitet hviler p\u00e5 beslutningers effektivitet, konstaterer Teigen.<\/p>\n

Derudover repr\u00e6senterer et statsligt direktiv om k\u00f8nskvotering en overskridelse af gr\u00e6nsen mellem offentlig\/privat, idet det direkte ber\u00f8rer ejendomsretten ved at fratage ejerne retten til at bestemme over bestyrelsens sammens\u00e6tning,<\/p>\n

Det centrale argument mod kvotering i private bestyrelser er, at ejerskab er det bedste udgangspunkt for rekruttering af den bedst kvalificerede kandidat, underforst\u00e5et at den, som risikerer sin kapital, vil have st\u00f8rst interesse i at v\u00e6lge den rette kandidat. En n\u00e6rmere pr\u00e6cisering af kvalifikationer uddybes dog ikke, og Teigen p\u00e5peger “at der er grunn til \u00e5 undres over den ensidige vekten som tillegges en vedvarende uspesifisert kompetanse ved sammensetting av bedriftsstyrer. At det ofte vil v\u00e6re et mangfold av hensyn og interesser som spiller inn, ber\u00f8res ikke.”<\/p>\n

Men det kan der v\u00e6re gode taktiske grunde til: For n\u00e5r den mangfoldighed af hensyn og interesser, der spiller ind, l\u00e6gges \u00e5bent frem, skaber det ogs\u00e5 en forventning om, at kriterierne bliver specificerede. S\u00e5 bliver det muligt at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved relevansen af de forskellige kriterier – og ved hvorvidt de faktisk kan tilpasses hensynet til en mere k\u00f8nsbalanceret sammens\u00e6tning af bestyrelser, eller om det vil v\u00e6re fuldst\u00e6ndig umuligt at h\u00e5ndtere.<\/p>\n

Vi genkender billedet fra dansk erhvervsliv. Som forklaring p\u00e5 den lave andel af kvinder i Dansk Industris bestyrelse er netop af hensyn til de forskellige partsinteresser: Man kan tilsyneladende godt blive enige om, at tilgodese brancher, geografi og st\u00f8rrelse – hensyn der prioriteres over hensynet til ligestilling.<\/p>\n

Hvad der er mest retf\u00e6rdigt og hvordan selektionsprocessen foreg\u00e5r, er med Teigens ord en kontrovers om, hvad vi forst\u00e5r ved retf\u00e6rdighed og kvalifikationer.<\/p>\n

B\u00e5de modstandere og fortalere betoner nemlig vigtigheden af b\u00e5de retf\u00e6rdighed og kvalifikationer, men de er uenige om, hvilke v\u00e6rdinormer man skal g\u00e5 ud fra, jf. hendes udpegning af de 3 normer: ligebehandling, ligev\u00e6rdighed el. ligedeling.<\/p>\n

Problemer og perspektiver<\/strong><\/h2>\n

Teigen konstaterer, at der er sket et skift i begrundelserne for ligestilling: Argumenter om diskrimination er veget tilbage til fordel for argumenter om kvinder og m\u00e6nds forskellighed.<\/p>\n

Det er gevinsterne ved ligestilling, der er i fokus, og ikke l\u00e6ngere diskrimination.<\/p>\n

At forskelsargumenter har overtaget argumentet om diskrimination, bed\u00f8mmer Teigen som en effekt af, at ligestillingspolitikken har tilpasset sig et debatklima, hvor \u00f8konomiske og teknokratiske kr\u00e6fter hersker. <\/p>\n

I Danmark er vi ogs\u00e5 vidne til en udbredt argumentation om m\u00e6nds og kvinders forskellighed: T\u00e6nk bare p\u00e5 rapporterne om kvinders positive betydning for bundlinjen (ie. Roy Adler, Nina Smith). I henhold til Teigen, er det ikke positivt for ligestillingen, hvis ligestilling bliver knyttet til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om ressourcer frem for et sp\u00f8rgsm\u00e5l om rettigheder. For p\u00e5 den m\u00e5de kommer bevisbyrden af kvinders betydning til at hvile p\u00e5 kvinderne selv, hvorved kvinder risikerer at fremst\u00e5 som en n\u00e6rmest ‘etnisk’ kategori med s\u00e6rlige karakteristika.<\/p>\n

Det forst\u00e6rker dyrkelse af k\u00f8nsforskellen, hvor enkelt kvinder i sidste ende risikerer at blive bed\u00f8mt efter en s\u00e6rlig kvindelig stereotyp.<\/p>\n

K\u00f8nkvotering signalerer imidlertid en st\u00e6rk politisk vilje til ligestilling som et overordnet m\u00e5l.<\/p>\n

Samtidig n\u00e6vner Teigen, at den ligestillingspolitiske debat og k\u00f8nsforskningen ikke er i overensstemmelse med hinanden. Hun p\u00e5peger, at orienteringen mod forskelsargumentation for ligestilling er i modstrid med k\u00f8nsforskningens store opg\u00f8r med k\u00f8nsessentialistiske tankegods.<\/p>\n

At k\u00f8nsforskningen og ligestillingsdebatten er ude af trit med hinanden, er en b\u00e5de provokerende og urov\u00e6kkende konstatering, som jeg gerne havde set udfoldet n\u00e6rmere. For hvad er perspektiverne? Og har Teigen ret? Form\u00e5r forskningen ikke at komme udover Akademia – og anvendt og omsat i politik og samfundsliv? Eller bliver k\u00f8nsforskningen afvist, som et vidensbaseret felt? Vi mangler Teigens svar.<\/p>\n

Susanne Olsen er bibliotekar og MA i k\u00f8nsstudier ved Odense Universitet.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

J\u00e6vnligt dukker diskussion om k\u00f8nkvotering op i debatten. Men lige s\u00e5 hurtigt sp\u00f8rgsm\u00e5let om k\u00f8nskvotering kommer, lige s\u00e5 hurtigt bliver det skudt ned igen: K\u00f8nskvotering eruv\u00e6rdigt for det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n, direkte diskriminerendefor det overrepr\u00e6senterede k\u00f8n – og fuldst\u00e6ndig umuligt at h\u00e5ndtere. K\u00f8nskvotering er kontroversielt. Men hvorfor egentlig, n\u00e5r alle tilsyneladende er enige om, at ligestilling …<\/p>\n","protected":false},"author":354,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1670,1656,1659,2074,1655,1898,1699],"yoast_head":"\nDen kontroversielle k\u00f8nskvotering - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Den kontroversielle k\u00f8nskvotering - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"J\u00e6vnligt dukker diskussion om k\u00f8nkvotering op i debatten. Men lige s\u00e5 hurtigt sp\u00f8rgsm\u00e5let om k\u00f8nskvotering kommer, lige s\u00e5 hurtigt bliver det skudt ned igen: K\u00f8nskvotering eruv\u00e6rdigt for det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n, direkte diskriminerendefor det overrepr\u00e6senterede k\u00f8n – og fuldst\u00e6ndig umuligt at h\u00e5ndtere. K\u00f8nskvotering er kontroversielt. Men hvorfor egentlig, n\u00e5r alle tilsyneladende er enige om, at ligestilling …\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2005-10-21T20:00:00+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Susanne Olsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"9 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/\",\"name\":\"Den kontroversielle k\\u00f8nskvotering - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"datePublished\":\"2005-10-21T20:00:00+00:00\",\"dateModified\":\"2005-10-21T20:00:00+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/4ee032aa596281d4779682ff95357952\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Den kontroversielle k\\u00f8nskvotering\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/4ee032aa596281d4779682ff95357952\",\"name\":\"Susanne Olsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Susanne Olsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/susanne-olsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Den kontroversielle k\u00f8nskvotering - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Den kontroversielle k\u00f8nskvotering - Kvinfo","og_description":"J\u00e6vnligt dukker diskussion om k\u00f8nkvotering op i debatten. Men lige s\u00e5 hurtigt sp\u00f8rgsm\u00e5let om k\u00f8nskvotering kommer, lige s\u00e5 hurtigt bliver det skudt ned igen: K\u00f8nskvotering eruv\u00e6rdigt for det underrepr\u00e6senterede k\u00f8n, direkte diskriminerendefor det overrepr\u00e6senterede k\u00f8n – og fuldst\u00e6ndig umuligt at h\u00e5ndtere. K\u00f8nskvotering er kontroversielt. Men hvorfor egentlig, n\u00e5r alle tilsyneladende er enige om, at ligestilling …","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2005-10-21T20:00:00+00:00","twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Susanne Olsen","Estimeret l\u00e6setid":"9 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/","name":"Den kontroversielle k\u00f8nskvotering - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"datePublished":"2005-10-21T20:00:00+00:00","dateModified":"2005-10-21T20:00:00+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/4ee032aa596281d4779682ff95357952"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/den-kontroversielle-koenskvotering\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Den kontroversielle k\u00f8nskvotering"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/4ee032aa596281d4779682ff95357952","name":"Susanne Olsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Susanne Olsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/susanne-olsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1679"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/354"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1679"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1679\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6455,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1679\/revisions\/6455"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1679"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1679"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1679"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}