Staten skal g\u00f8re ligel\u00f8n til en m\u00e6rkesag, hvis der virkelig skal rykkes p\u00e5 omr\u00e5det. Der er behov for regler, s\u00e5 arbejdsgivere og arbejdstagere ude i virksomhederne er n\u00f8dt til at s\u00e6tte ligel\u00f8n p\u00e5 dagsordnen, diskutere det, kort sagt, tage det alvorligt. Det g\u00f8r det ogs\u00e5 mindre f\u00f8lsomt for ansatte at tage emnet op, mener amanuensis, ph.d. og jurist Byrial Rastad Bj\u00f8rst, Forskningsafdeling II, Det Juridiske Fakultet, K\u00f8benhavns Universitet:
– Staten bliver n\u00f8dt til at v\u00e6re mere aktiv p\u00e5 ligel\u00f8nsomr\u00e5det, ellers f\u00e5r vi ikke det vedvarende pres, der skal til. Man skal ikke skubbe parterne af banen, men man er n\u00f8dt til at tage dem ind i et rum og trykke dem h\u00e5rdt de rigtige steder.<\/p>\n
Byrial Rastad Bj\u00f8rst har skrevet afhandlingen Lige l\u00f8n for job af samme v\u00e6rdi<\/em>. Selv om ligel\u00f8n for arbejde af samme v\u00e6rdi er et dansk lovgivningskrav og en central rettighed i EU forstand, kniber det med at praktisere ligel\u00f8n. S\u00e5 hvordan kan man skabe mere ligel\u00f8n? At juristen har valgt at udforske emnet i en tid, hvor debatten om og interessen for ligel\u00f8n i Danmark er noget valen, er ikke en tilf\u00e6ldighed. For uden ligel\u00f8n, ingen reel ligestilling mellem kvinder og m\u00e6nd, mener Byrial Rastad Bj\u00f8rst.<\/p>\n Hvis kvinder og m\u00e6nd f\u00e5r lige l\u00f8n for lige arbejde, vil det, efter hans mening, have indflydelse p\u00e5 familiernes valg og p\u00e5virke arbejdsm\u00f8nsteret b\u00e5de ude og hjemme. Hvis mor tjener lige s\u00e5 meget som far, forsvinder et af argumenterne for, at det is\u00e6r er mor, der tr\u00e6kker det store l\u00e6s i hjemmet. Kvinderne kan g\u00f8re sig mere g\u00e6ldende p\u00e5 arbejdsmarkedet, og m\u00e6ndene f\u00e5r bedre muligheder for at v\u00e6re sammen med deres b\u00f8rn.<\/p>\n Om den politiske vilje til at g\u00f8re noget aktivt for at fremme ligel\u00f8n er til stede for tiden er tvivlsomt, mener Byrial Bj\u00f8rst. Han har fx ikke meget til overs for regeringens lovforslag om en k\u00f8nsopdelt l\u00f8nstatistik: I dag er l\u00f8nforskellen mellem m\u00e6nd og kvinder i Danmark p\u00e5 mellem fem og 15 pct., alt efter hvilke beregningsmetoder, man anvender. L\u00f8nforskellene er st\u00f8rre p\u00e5 det private arbejdsmarked end i det offentlige. Generelt er det ingen tegn p\u00e5, at forskellene bliver mindre.<\/p>\n Forskelle i uddannelse, kvalifikationer og kompetencer er en del af \u00e5rsagen til, at kvinder f\u00e5r mindre i l\u00f8n end m\u00e6nd. Men nogle af faktorerne kan ikke umiddelbart forklares, men er sandsynligvis betinget af k\u00f8n, mener Byrial Rastad Bj\u00f8rst: Nogle brancher er markante kvinde- og mandebrancher. Men hvad er \u00e5rsag, og hvad er virkning her i forhold til l\u00f8n? L\u00f8nfasts\u00e6ttelse i Danmark er, if\u00f8lge Byrial Bj\u00f8rst, pr\u00e6get af manglende systematik og tilf\u00e6ldigheder. Og det g\u00e6lder ogs\u00e5 for de retssager, han har analyseret i afhandlingen: Arbejdsgiverne er heller ikke s\u00e6rlig bevidste om, at de har pligt til at sikre lige l\u00f8n for lige arbejde. Det er i det lange l\u00f8b i arbejdsgivernes interesse at s\u00f8rge for, at der er orden i l\u00f8nfasts\u00e6ttelsen. Jo mere retf\u00e6rdig l\u00f8nfasts\u00e6ttelse, man f\u00e5r p\u00e5 en virksomhed, jo mere tilfredse medarbejdere f\u00e5r man ogs\u00e5, jo bedre arbejdende medarbejdere f\u00e5r man, mener Byrial Bj\u00f8rst<\/p>\n At m\u00e5den at t\u00e6nke l\u00f8n p\u00e5 historisk set spiller en stor rolle i forhold til manglende ligel\u00f8n, er forskeren ikke i tvivl om.<\/p>\n I afhandlingen har Byrial Rastad Bj\u00f8rst foretaget en historisk analyse af spillet om ligel\u00f8nsreglernes indf\u00f8relse i Danmark. G\u00e5r man tilbage til 1940\u00b4erne, var det fx alment accepteret, at m\u00e6nds arbejdskraft var mere v\u00e6rd. Derfor skulle de selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 have mest i l\u00f8n.<\/p>\n Under ligel\u00f8nsdebatten l\u00f8ber da ogs\u00e5 en debat om m\u00e6nd og kvinders v\u00e6rdi p\u00e5 arbejdsmarkedet, siger Byrial Bj\u00f8rst. Og ser man p\u00e5 produktiviteten er svaret nej: For Byrial Bj\u00f8rst er det v\u00e6sentligt, at kvinder og m\u00e6nd f\u00e5r samme l\u00f8n for det job af samme v\u00e6rdi:. Er det ikke naivt at tro, at s\u00e5dan et argument vil veje tungt?<\/em> Han savner en fagbev\u00e6gelse, der er indstillet p\u00e5 virkelig at rykke p\u00e5 ligel\u00f8nsomr\u00e5det. Bredt set, sker der ikke det store inden for ligel\u00f8n i dag, n\u00e5r man ser bort fra kvindedominerede forbund som HK og 3F, det tidligere KAD, mener Byrial Bj\u00f8rst. Han mener, der er dybereliggende modstand mod ligel\u00f8n hos magtfulde personer i fagbev\u00e6gelsen. Byrial Bj\u00f8rst vil gerne have st\u00f8rre \u00e5benhed omkring l\u00f8nninger, som man har fx i Sverige. St\u00f8rre \u00e5benhed vil skabe muligheder for at diskutere l\u00f8nninger og fremme en mere saglig l\u00f8npolitik. I det \u00f8jeblik l\u00f8nninger er offentligt tilg\u00e6ngelige, er arbejdsgiveren ogs\u00e5 n\u00f8dt til at kunne forklare sig og st\u00e5 inde for l\u00f8nningerne. Det vil fremme en systematik og regelm\u00e6ssighed og retf\u00e6rdighed i l\u00f8nningerne i Danmark, mener Byrial Bj\u00f8rst. I dag er der ikke den store interesse for forskning i ligestilling blandt jurister i Danmark, i mods\u00e6tning til Norge. Juridisk institut har 40 forskere, der skal tage sig af al juridiske forskning i Danmark og et omr\u00e5de som ligel\u00f8n h\u00f8rer ikke til blandt de foretrukne.<\/p>\n For Byrial Bj\u00f8rst er k\u00f8nspespektivet i ligel\u00f8n ikke det v\u00e6sentligste. Det vigtigste har v\u00e6ret at skrive en bog, der kan bruges juridisk, n\u00e5r det handler om ligel\u00f8n – b\u00e5de for m\u00e6nd og kvinder. Og hvis afhandlingen kan v\u00e6re med til nye lovgivningsinitiativer fra statens side p\u00e5 ligel\u00f8nsomr\u00e5det, bliver forskeren glad:
\n<\/p>\nUden ligel\u00f8n ingen ligestilling<\/strong><\/h2>\n
– Jeg er dybt skeptisk og tror ikke, at den f\u00e5r stor v\u00e6rdi, fordi det er s\u00e5 f\u00e5 virksomheder, den reelt vil kunne anvendes p\u00e5. Jeg ser det som ren signalpolitik af v\u00e6rste skuffe.<\/p>\nN\u00f8dvendigt med analyser<\/strong><\/h2>\n
– Der er ingen arbejdsgiver, der siger: “Jeg betaler fem pct. mindre i l\u00f8n, fordi de er kvinder.” Derfor m\u00e5 vi analysere, hvilke l\u00f8nforskelle vi kan forklare, og hvad der s\u00e5 er tilbage. Det er det, der er ” tilbage”, der er interessant.<\/p>\n
– F\u00e5r kvinder en lav l\u00f8n, fordi de er i fx reng\u00f8ringsbranchen, eller er l\u00f8nnen lav i reng\u00f8ringsbranchen, fordi det er en kvindebranche? Det er vanskeligt at finde ud af, hvorn\u00e5r er det k\u00f8n, og hvorn\u00e5r er det fx d\u00e5rlig organisering, som g\u00f8r sig g\u00e6ldende, understreger Byrial Bj\u00f8rst.
– Den m\u00e5de, vi laver l\u00f8n p\u00e5, er uendelig kompliceret. Man m\u00f8der jo ikke op med ti reng\u00f8ringskoner om morgenen p\u00e5 B\u00f8rsen, og s\u00e5 st\u00e5r folk og byder p\u00e5, hvor meget de vil betale for ti reng\u00f8ringskoner i dag, vel? Vi har et indviklet system, hvor historiske forhold samt markedsforhold, organisationsforhold, villighed til at strejke, accept i samfundet af, hvad ting skal koste – g\u00f8r sig g\u00e6ldende. Det er sv\u00e6rt at f\u00e5 entydige svar, men man kan f\u00e5 nogle opl\u00e6g til diskussion.<\/p>\n
– Der er tradition for, at l\u00f8n er noget, man g\u00f8r. Man g\u00e5r ikke s\u00e5dan systematisk til det, man tager det s\u00e5dan hen ad vejen, og s\u00e5 f\u00e5r du et till\u00e6g og s\u00e5 f\u00e5r du et till\u00e6g og s\u00e5 videre. Der er ikke tradition for, at arbejdsgiver t\u00e6nker systematisk over, hvad det er, han vil bel\u00f8nne, og hvad det er, han vil sikre. Det vil v\u00e6re en fordel for ligel\u00f8nnen at f\u00e5 mere orden p\u00e5 l\u00f8nfasts\u00e6ttelsen, og ligel\u00f8nsreglen kr\u00e6ver det ogs\u00e5. Hvis der opst\u00e5r en sag, skal arbejdsgiver kunne forklare, hvad han har gjort.<\/p>\nM\u00e6nds arbejdskraft mere v\u00e6rd – dengang<\/strong><\/h2>\n
– I en individuel l\u00f8nforhandling, hvor tillidsrepr\u00e6sentanten argumenterer for, at fx en mandlig medarbejder skal have mere i l\u00f8n, er arbejdsgiveren faktisk n\u00f8dt til at sige: “Jamen, det kan godt v\u00e6re, du har et argument der, men s\u00e5 skal jeg ogs\u00e5 betale det samme til den og den kvindelige medarbejder, der har de samme kvalifikationer og samme arbejde,” siger Byrial Bj\u00f8rst.<\/p>\n
– Kvinder har et h\u00f8jere frav\u00e6r end m\u00e6nd p\u00e5 grund af sygdom og barnets f\u00f8rste sygedag. I det offentlige f\u00e5r man fuld l\u00f8n under sygdom, s\u00e5 hvis man ser p\u00e5 statistikken pr. produktiv time, s\u00e5 f\u00e5r kvinderne faktisk h\u00f8jere l\u00f8n end m\u00e6ndene – selv om deres timel\u00f8n er lavere – fordi de er mere v\u00e6k fra arbejdet. Hvis man laver et l\u00f8nsystem, der afl\u00f8nner pr. produceret enhed, s\u00e5 vil det medf\u00f8re lavere l\u00f8n til kvinderne.<\/p>\n
– Man m\u00e5 sp\u00f8rge: “Skal vi have l\u00f8n for pr\u00e6cis d\u00e9t, vi pr\u00e6sterer? Eller skal vi have en l\u00f8n som er rimelig og retf\u00e6rdig og m\u00e5ske ikke ned til sidste krone passer pr\u00e6cist med, hvad vi pr\u00e6sterer? Skal vi have l\u00f8n i forhold til, hvad vi pr\u00e6sterer, s\u00e5 vil det, s\u00e5dan som l\u00f8nsystemerne er indrettet i dag, v\u00e6re til ulempe for kvinderne, fordi de er mere frav\u00e6rende. <\/p>\n
– L\u00f8nsystem har mange underlige sk\u00e6vheder i forvejen og mange tilf\u00e6ldigheder. Jeg tror godt, at det er en tilf\u00e6ldighed, man kan leve med. Vi skal finde ud af, hvordan vi f\u00e5r kvinder til at have mindre sygefrav\u00e6r. En af vejene er at lave ordninger, s\u00e5 begge for\u00e6ldre f\u00e5r taget ansvar for familie og b\u00f8rn, s\u00e5 sk\u00e6vhederne kan opvejes. S\u00e5 slipper vi ogs\u00e5 for diskussionen om kvinders v\u00e6rdi p\u00e5 arbejdsmarkedet, mener Byrial Bj\u00f8rst.<\/p>\nModstand mod ligel\u00f8n i fagbev\u00e6gelsen<\/strong><\/h2>\n
– I Industriens overenskomst st\u00e5r der ikke et sted i denne her bog p\u00e5 250 sider noget om, at kvinder har krav p\u00e5 ligel\u00f8n. Ligel\u00f8nsloven er lavet, s\u00e5 overenskomster, som har samme indhold som loven, erstatter loven. Det lagde man meget v\u00e6gt p\u00e5 fra parternes side, da man fik den her bestemmelse. Men den er aldrig blevet brugt. Ligel\u00f8n er en sidefunktion, der h\u00e6nger p\u00e5 siden af fagforeningen. Ligestillingsrepr\u00e6sentanten er aldrig en af de rigtig vigtige folk. Det er en, der st\u00e5r og r\u00e5ber lidt p\u00e5 siden og f\u00e5r lidt penge til en konference, og m\u00e5ske kommer der nogen, m\u00e5ske kommer der ikke nogen, siger Byrial Bj\u00f8rst.<\/p>\n
– Vi r\u00f8rer ved noget s\u00e5 tungt som l\u00f8n – og det er kernen, ikke? M\u00e6nd ved godt, at hvis kvinder skal have mere i l\u00f8n, er der kun et sted, hvor penge kan hentes, hvis kvinders h\u00f8jere l\u00f8n ikke medf\u00f8rer en produktionsfor\u00f8gelse, og det er hos m\u00e6ndene. Det handler om kroner og \u00f8rer. S\u00e5dan er det.<\/p>\n
– Krav til privatliv og et hensyn til offentlighed rammer sammen med krav om ligel\u00f8n og ligestilling. Efter min mening m\u00e5 ligel\u00f8n og ligestilling veje tungest. Hvis man vil holde l\u00f8nnen hemmelig, s\u00e5 er det, fordi man er bange for at miste de privilegier, man har. Det er ikke nogen s\u00e6rlig beskyttelsesv\u00e6rdig interesse, mener forskeren.<\/p>\n
– Hvis mere offentlighed er vejen til et mere ligeligt samfund, et mere retf\u00e6rdigt samfund, hvor folk f\u00e5r den l\u00f8n, de fortjener, s\u00e5 skal vi g\u00e5 efter det.<\/p>\nLigestilling hitter ikke blandt jura-forskere<\/strong><\/h2>\n
– Vores nuv\u00e6rende ligel\u00f8nslov er s\u00e6rdeles rodet. Og s\u00e5 ser jeg gerne, at afhandlingen bliver brugt at fagforeninger og domstole til at f\u00f8re principielle sager om ligel\u00f8n – og s\u00e6rligt sp\u00f8rgsm\u00e5let om ligel\u00f8n, ikke kun n\u00e5r folk laver det samme eller er i samme produktionslinje, men ogs\u00e5 n\u00e5r de udf\u00f8rer forskelligt arbejde. Er den m\u00e5de vi v\u00e6lger at afl\u00f8nne forskellige fag p\u00e5 rimelig? Er jordem\u00f8dres l\u00f8n rimelig? Er sygeplejerskers l\u00f8n rimelig, er reng\u00f8ringskonernes l\u00f8n rimelig? sp\u00f8rger Byrial Bj\u00f8rst:
– Hvis man sammenligner reng\u00f8ringskoner og renovationsarbejdere, s\u00e5 st\u00e5r begge grupper tidligt op, laver beskidt og h\u00e5rdt arbejde og bliver nedslidte. Alligevel f\u00e5r renovationsarbejderne 30 kroner mere i timen hele livet. Hvorfor? Grundl\u00e6ggende skal l\u00f8n fasts\u00e6ttes p\u00e5 arbejdsmarkedet og ikke i retssalene. Men man kan godt bruge retssalene til at f\u00e5 sat gang i diskussionen.<\/p>\n