N\u00e5r Aydin Soei kigger i krystalkuglen, ser han en fremtid med langt f\u00e6rre tr\u00e6m\u00e6nd med attituder som: Barsel er for kvinder. Biler er for m\u00e6nd.<\/p>\n
Sociologen har allerede set et massivt skifte i mande- og f\u00e6dreidealet. Fra den h\u00e5rde og autorit\u00e6re mand til den mere n\u00e6rv\u00e6rende, der er i bedre kontakt med sine f\u00f8lelser.<\/p>\n
Den bev\u00e6gelse er s\u00e6rligt evident i de skandinaviske lande, og navnlig en gruppe er l\u00f8bet ekstra st\u00e6rkt: Efterkommerf\u00e6drene.<\/p>\n
En markant udvikling, der er sket p\u00e5 kun en generation og en bev\u00e6gelse hen over landegr\u00e6nser og kultur.<\/p>\n
Et tema, der g\u00e5r igen i hans forfatterskab og arbejde, er forholdet mellem f\u00e6dre og s\u00f8nner, og hvordan et problematisk eller ligefrem dysfunktionelt forhold til far kan have negativ indvirkning p\u00e5 et barns liv hele livet.<\/p>\n
\u201dN\u00e5r jeg kigger p\u00e5 min egen far og t\u00e6nker over grunden til, at han ikke slog til som far, s\u00e5 er det ikke, fordi han var et ondt menneske. Det var fordi han var i fuldst\u00e6ndig vildrede over, hvordan man var far, og hvordan man var far p\u00e5 en god m\u00e5de,\u201d siger Aydin Soei.<\/p>\n
KVINFO har talt med Soei om faderskab, maskulinitet og den udvikling, vi ser i rollen p\u00e5 tv\u00e6rs af etnicitet.<\/p>\n
For Aydin Soei har det v\u00e6ret markant i hans observationer og mange samtaler, hvor meget af m\u00e6nds maskulinitet og selvtillid i forhold til at v\u00e6re far og mand der ligger i at arbejde.<\/em><\/p>\n \u201dDin status som mand og far afh\u00e6nger meget af din status p\u00e5 arbejdsmarkedet. Flere af f\u00e6drene i min bog F\u00e6dre<\/em> har i det \u00f8jeblik, de blev uarbejdsdygtige, simpelthen tunet ud og er blevet en slags meta-f\u00e6dre. Jeg tror ikke p\u00e5, at vi i samme grad ville acceptere, at en mor siger: \u201dN\u00e5, nu blev jeg fyret, s\u00e5 melder jeg mig ud af mit moderskab og holder op med at v\u00e6re til stede for mine b\u00f8rn.\u201d S\u00e5 ville man straks sige: \u201dHvad snakker du om? Tag dig dog sammen\u201d,\u201d siger Soei.<\/p>\n Han mener, at det ogs\u00e5 h\u00e6nger sammen med samfundets forventninger til for\u00e6ldre og opdragelsesidealet om, at manden ses som en god far, hvis han er en god fors\u00f8rger.<\/p>\n Og netop her ses skiftet i faderrollen, mener Soei: Der kr\u00e6ves mere i dag.<\/p>\n \u201dVi skal ikke mange generationer tilbage her i Danmark, f\u00f8r far ikke engang beh\u00f8vede at deltage ved f\u00f8dslen og bare skulle v\u00e6re en god fors\u00f8rger og v\u00e6re problemknuser. Moren skulle give omsorg og s\u00f8rge for alt inden for hjemmets fire v\u00e6gge,\u201d siger han.<\/p>\n \u201dEn af de allerst\u00f8rste normskift, vi ser i den vestlige del af verden inden for de seneste \u00e5rtier, er bev\u00e6gelsen hen imod et mere n\u00e6rv\u00e6rende faderskab. F\u00e6dre bruger mere tid med deres b\u00f8rn. De tr\u00e6der ind i et omsorgsrum, der tidligere var forbeholdt kvinden, og bev\u00e6ger sig v\u00e6k fra idealet om, at du er en god far, hvis du er en god fors\u00f8rger.\u201d<\/p>\n Aydin Soei ser udviklingen i sit virke som sociolog, men ogs\u00e5 privat \u2013 blandt etnisk danske m\u00e6nd og f\u00e6dre, men s\u00e6rligt hos m\u00e6nd med efterkommerbaggrund er udviklingen markant.<\/p>\n Han fort\u00e6ller, hvordan mange af f\u00e6drene fra den f\u00f8rste generation af indvandrere og flygtninge er flygtet eller udvandret fra nogle af de lande i verden, hvor man har et langt mere autorit\u00e6rt opdragelsesideal fra fars side. Samtidig har is\u00e6r f\u00e6dre med flygtningebaggrund ofte haft h\u00f8j status i de lande, de er flygtet fra. Status, som de ikke fik, da de kom til Danmark.<\/p>\n \u201dDe her f\u00e6dre er havnet i Danmark, som er d\u00e9t land i verden, sammen med de \u00f8vrige skandinaviske lande, som har det mest eftergivende opdragelsesideal,\u201d siger Soei og forts\u00e6tter:<\/p>\n \u201dI Skandinavien har vi en meget individualistisk tilgang til b\u00f8rn, hvor de bliver set som individer i egen ret. I den offentlige debat kan der v\u00e6re en tendens til, at man peger p\u00e5 indvandrer- og flygtningef\u00e6dre og siger, det er en autorit\u00e6r og meget repressiv m\u00e5de at opdrage p\u00e5, og at det er meget \u2019u-dansk\u2019. Men i et globalt sammenh\u00e6ng er det de skandinaviske lande, som er s\u00e6rlige og undtagelsen, n\u00e5r det handler om opdragelsesidealer.\u201d<\/p>\n Udviklingen, Aydin Soei refererer til, har kunnet ses de seneste 40 \u00e5r, hvor der globalt er kommet en tendens til mere styrende og strengere opdragelsesformer. Det g\u00e6lder s\u00e6rligt med hensyn til uddannelsesvalg.<\/p>\n \u201dUdviklingen er ganske naturlig, for langt hen ad vejen er de ufagl\u00e6rte jobs forsvundet sammen med industrisamfundet. Derfor er der mere p\u00e5 spil b\u00e5de for det enkelte barn og for hele familiens fremtid. Hvis barnet mislykkes med uddannelse, er risikoen for at havne i arbejdsl\u00f8shed langt st\u00f8rre,\u201d forklarer han og forts\u00e6tter:<\/p>\n \u201dDet resulterer i en mere autorit\u00e6r opdragelse, hvor vi for eksempel ser for\u00e6ldre, der pacer<\/em> deres b\u00f8rn helt ekstremt og i en grad, hvor vi i en skandinavisk sammenh\u00e6ng rynker p\u00e5 n\u00e6sen og t\u00e6nker, at det er lige lovlig autorit\u00e6rt.\u201d<\/p>\n If\u00f8lge Aydin Soei har de skandinaviske lande hovedsagelig kunnet rykket over i den mere eftergivende og anerkendende m\u00e5de at opdrage p\u00e5 grund af en faktor: Overskud.<\/p>\n \u201dDen m\u00e5de at opdrage p\u00e5 kan kun g\u00f8re sig g\u00e6ldende i overskudssamfund, hvor der er et \u00f8konomisk sikkerhedsnet, hvor de sociale afstande ikke er ekstreme, og hvor der er gratis universel adgang til b\u00e5de uddannelse og sygehusv\u00e6snet. Hvis ens barn v\u00e6lger \u201dforkert\u201d uddannelse, s\u00e5 vil det ikke betyde, at vedkommende mislykkes totalt, og familien g\u00e5r konkurs. I mange andre lande investerer man i barnets uddannelsesvalg, og privilegiet med at kunne ombestemme sig eksisterer ikke.\u201d<\/p>\n Aydin Soei har igennem sit forfatterskab talt med en lang r\u00e6kke unge kriminalitetstruede m\u00e6nd og har derfor ogs\u00e5 besk\u00e6ftiget sig med maskulinitet og \u00e6re. Begreberne s\u00e6ttes ofte i forbindelse med m\u00e6nd med etnisk minoritetsbaggrund. Men Aydin Soei mener, at vi har et bias i den offentlige debat.<\/p>\n \u201dN\u00e5r ens maskulinitet og \u00e6re bliver s\u00e5ret, s\u00e5 handler man p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, hvor man slet ikke kan v\u00e6re i sig selv. Det er ikke forbeholdt m\u00e6nd med etnisk minoritetsbaggrund, om end det portr\u00e6tteres s\u00e5dan,\u201d siger han.<\/p>\n \u201dNoget af det, som kan irritere mig gr\u00e6nsel\u00f8st som en sociolog, der interesserer sig for forebyggelse, det er de her horrible sager, hvor en mand sl\u00e5r sin kone og b\u00f8rn ihjel, hvorefter han beg\u00e5r selvmord \u2013 og politiet siger, at det er en \u2019familie-tragedie\u2019,\u201d siger Soei.<\/p>\n \u201dN\u00e5r man s\u00e5 dykker ned i sagerne, s\u00e5 viser det sig ofte, at det enten skyldes, at kvinden er ved at forlade manden, eller ogs\u00e5 er manden kommet i \u00f8konomisk uf\u00f8re eller blevet uarbejdsdygtig. Alts\u00e5 livskriser, som manden ikke er i stand til at h\u00e5ndtere. Ekstremt meget af mandens selvbillede og selvagtelse ligger i sp\u00f8rgsm\u00e5let, \u201dKan jeg v\u00e6re en god \u00f8konomisk fors\u00f8rger\u201d. Vi har nogle m\u00e6nd, som ikke er i stand til at vise f\u00f8lelser, og som lige pludselig eksploderer. Det er et k\u00e6mpe stort problem\u201d.<\/p>\n Soei s\u00e6tter tyk streg under alvoren:<\/p>\n \u201dI nogle tilf\u00e6lde har disse m\u00e6nd ogs\u00e5 psykiske lidelser, som de ogs\u00e5 fors\u00f8ger at skjule for at undg\u00e5 at fremst\u00e5 svage, i stedet for at g\u00e5 til psykolog. Vi har generelt et mandeproblem i forhold til at udvise og artikulere s\u00e5rbarhed og tale med andre om ting, der g\u00f8r ondt. Der er brug for en kultur\u00e6ndring. Der er brug for et opbrud. Og det opbrud er godt undervejs.\u201d<\/p>\n Kigger Soei p\u00e5 sin egen generation, s\u00e5 kan han se en meget interessant tendens.<\/p>\n N\u00e5r ting g\u00f8r ondt, og n\u00e5r de for alvor skal tale f\u00f8lelser, s\u00e5 tager hans j\u00e6vnaldrende mandlige venner ikke fat i hinanden. S\u00e5 tager de fat i deres kvindelige venner.<\/p>\n \u201dVi er socialiseret til, at f\u00f8lelser er noget, man taler med kvinder om. At n\u00e5r man vil modtage omsorg, s\u00e5 skal man tage fat i en kvinde.\u201d<\/p>\n Soei har dog observeret noget stik modsat. Det viser sig, at hans yngre mandlige relationer i 20\u2019erne stille og roligt har brudt med den socialisering. If\u00f8lge ham sker det, fordi de spejler sig i nogle f\u00e6dre og m\u00e6nd, som har vist, at det er noget, man gerne m\u00e5.<\/p>\n \u201dDet en helt anden kultur, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende. De er meget bedre til at tale f\u00f8lelser. Og det siger rigtig meget. F\u00e6drenes n\u00e6rv\u00e6r har en direkte indflydelse p\u00e5, hvilke mennesker vi sender ud i samfundet. Det, at din far ogs\u00e5 er et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt forbillede, er nyt. At han viser dig, at du som dreng og mand godt m\u00e5 vise s\u00e5rbarhed og f\u00f8lelser,\u201d forklarer han.<\/p>\n \u201dDet er en k\u00e6mpem\u00e6ssig samfundsm\u00e6ssig gevinst. Generelt bare det at se for\u00e6ldreskabet som et partnerskab, hvor d\u00e9t, at manden er mere til stede i barnets liv, det er ikke kun en gave for manden, og relationen mellem far og barn. Det er ogs\u00e5 en gave for moren.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r Aydin Soei kigger i krystalkuglen, ser han en fremtid med langt f\u00e6rre tr\u00e6m\u00e6nd med attituder som: Barsel er for kvinder. Biler er for m\u00e6nd. Sociologen har allerede set et massivt skifte i mande- og f\u00e6dreidealet. Fra den h\u00e5rde og autorit\u00e6re mand til den mere n\u00e6rv\u00e6rende, der er i bedre kontakt med sine f\u00f8lelser. Den …<\/p>\n","protected":false},"author":423,"featured_media":17444,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2914,2913],"tags":[18,2810,1689,1795,1817,3343,1796,2415,2552],"yoast_head":"\nMere n\u00e6rv\u00e6r<\/h3>\n
Individualistisk syn p\u00e5 b\u00f8rn<\/h3>\n
Fra det autorit\u00e6re til det eftergivende<\/strong><\/h3>\n
S\u00e5rbarhed er et \u201dmandeproblem\u201d<\/strong><\/h3>\n
Opg\u00f8r med klassisk maskulinitet <\/strong><\/h3>\n