2005 er jubel\u00e5ret for digterens 200 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Og H.C. Andersens popularitet er st\u00f8rre end nogensinde. Hans eventyr l\u00e6ses verden over, og hans forfatterskab har fast plads p\u00e5 listen over de mest trykte b\u00f8ger. En meget stor del af klodens befolkning m\u00f8der eventyrene i en tidlig alder, hvor de indg\u00e5r som opdragelsesmiddel. Milliarder af mennesker vokser op med H.C. Andersens tekster.<\/p>\n
Der er s\u00e5ledes al mulig grund til at unders\u00f8ge ideologierne i forfatterskabet; ikke mindst k\u00f8nsideologierne. Men dette er aldrig blevet gjort. Det er en af de store paradokser i Andersen-forskningen, at p\u00e5tr\u00e6ngende temaer som seksualitet og k\u00f8n er ganske uudforskede, selv om der har v\u00e6ret en stigende interesse for Andersens seksualitet. Der er en skrigende mangel p\u00e5 feministiske, postfeministiske og queer l\u00e6sninger af dette m\u00e6rkelige forfatterskab. For hvad sker der egentlig med drenge og piger, kvinder og m\u00e6nd og ikke mindst mellem kvinder og m\u00e6nd og mellem m\u00e6nd og m\u00e6nd hos H.C. Andersen?<\/p>\n
Danske Andersen-forskere er i over hundrede \u00e5r g\u00e5et en stor bue om nationalikonets femininitet og frav\u00e6rende heteroseksualitet. I en grundl\u00e6ggende patriarkalsk, nationalistisk og homofobisk kultur som den moderne danske er det tabu at sp\u00f8rge til H.C. Andersens mange mandeforelskelser og m\u00e6rkelige k\u00f8nsidentitet, hans “halve Qvindelighed” som han selv udtrykker det.<\/p>\n
K\u00f8nseksperimentering og mandek\u00e6rlighed er centrale projekter i Andersens forfatterskab og biografi, men samtidig nationale smertepunkter for et amputeret Danmark, der efter “kastreringen” i 1864 har skabt sig en ny lilleput-identitet med eventyrdigteren som verdensber\u00f8mt nationalskjald. Landet var efter tabet af Norge og senere Slesvig-Holsten i forvejen rigeligt “af-maskuliniseret”. At stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved nationaldigteren Andersens maskulinitet og heteroseksualitet er blevet sidestillet med landsforr\u00e6deri.<\/p>\n
Hvis H.C. Andersen havde v\u00e6ret mindre ber\u00f8mt og en d\u00e5rligere forfatter, havde det nok ikke v\u00e6ret s\u00e5 tabuiseret at unders\u00f8ge denne mandlige gammeljomfrus mange forelskelser i m\u00e6nd samt den lange r\u00e6kke af egenskaber, som en senere seksualdiagnostik ville se som umiskendelige “tegn” p\u00e5 homoseksualitet. For den barnlige, selvoptagede, kunstnerisk begavede, hypersensible, sladdervorne, forf\u00e6ngelige, nerv\u00f8se og snobbede Andersen med de mange m\u00e6rkelige tvangstanker og fobier udviser et overfl\u00f8dighedshorn af tr\u00e6k, der peger frem mod vores moderne forestilling om “fisseletten”.<\/p>\n
Nutidens unge danskere der i dag ser fotografier af nationalpoeten med de karakteristiske l\u00f8se h\u00e5ndled er typisk ikke i tvivl om, at han var “svans”. Og det p\u00e5 trods af, at al officiel information om forfatteren stadig og h\u00e5rdnakket h\u00e6vder, at Andersen umuligt kunne have v\u00e6ret homoseksuel.<\/p>\n
Dette kan forskerne og formidlerne have ret i, for s\u00e5 vidt som kategorien “homoseksuel” f\u00f8rst opstod hen imod slutningen af digterens levetid, og f\u00f8rst for alvor blev udbredt efter hans d\u00f8d. I Danmark is\u00e6r i 1890’erne.<\/p>\n
Imidlertid synes selv samme forskere ikke i tvivl om Andersens “heteroseksualitet”, sk\u00f8nt dette begreb er endnu mere anakronistisk og misvisende i forhold til H.C. Andersen. “Heteroseksualiteten” opstod nemlig f\u00f8rst som begreb i begyndelsen af det tyvende \u00e5rhundrede, og som beskrivelse af en seksuel tiltr\u00e6kning mellem kvinder og m\u00e6nd d\u00e6kker det ikke over den misogyne Andersens f\u00e5 og konstruerede distanceforelskelser i unge kvinder, som Andersen-industrien ellers har pustet op i grotesk overst\u00f8rrelse.<\/p>\n
Hvem kan i dag for alvor tro p\u00e5 for eksempel Andersens forelskelse i den svenske operadiva, Jenny Lind, kendt som “Den svenske Nattergal”? Men man kan den dag i dag k\u00f8be hende og Andersen som kortspil. S\u00e5 kan den glade turist selv blande de to personer, der aldrig i levende live blev k\u00f8deligt forenede. Den udeblevne heteroseksualitet kan retrospektivt iv\u00e6rks\u00e6ttes ved hvert eneste kortspil. Blot ved at blande kortene kan de udeblevne samlejer posthumt genkonstrueres.<\/p>\n
Lad os forlade den historiel\u00f8se diskussion om H.C. Andersen var homoseksuel eller heteroseksuel og i stedet vende blikket mod hans k\u00f8nskonstruktioner. For hvis vi ser p\u00e5 digterens egen selvforst\u00e5else, er det slet ikke sikkert, at homoseksualitetskategorien er d\u00e6kkende for Andersen, der selv angav sin “k\u00f8nsdrift” som v\u00e6rende “ringe”. Og det p\u00e5 trods af alle krydserne i hans dagb\u00f8ger, der – hvis vi skal tro forskningen – i hvert fald vidner om en endog meget livlig autoerotisk aktivitet.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om ikke Andersen snarere forstod sig selv som et androgynt eller hermafroditisk v\u00e6sen, en slags k\u00f8nsl\u00f8s engel h\u00e6vet over drifterne. S\u00e5 snarere end “homoseksuel” er begreber som “transgender” (alts\u00e5 transk\u00f8nnet snarere end transseksuel) m\u00e5ske mere d\u00e6kkende. I Andersens store og m\u00e6rkelige selvbiografi Mit Livs Eventyr<\/em> (1855) konstruerer han i hvert fald sin identitet gennem en r\u00e6kke markante udgr\u00e6nsninger fra is\u00e6r proletarisk maskulinitet. Hans sociale opstigning betinges i hans selvfort\u00e6lling i h\u00f8j grad af hans absolutte anderledeshed i forhold til mandlige proletarer, men ogs\u00e5 til kvinder fra underklassen, is\u00e6r kvindeligt prostituerede.<\/p>\n Mit Livs Eventyr<\/em> er den modne Andersens murstensbiografi, en helteberetning om, hvordan han, som blev f\u00f8dt som grim \u00e6lling, ender som verdensber\u00f8mt svane. Men som romantisk Aladdin-fort\u00e6lling er teksten atypisk, ikke mindst p\u00e5 grund af den gennemg\u00e5ende k\u00f8nsforvirring.<\/p>\n For Mit Livs Eventyr<\/em> er ikke nogen typisk mandlig helteberetning om, hvordan en genial proletaryngling overvinder alle forhindringer og realiserer sig som mand og kunstner. Tv\u00e6rtimod er biografien snarere – eller rettere: ogs\u00e5 – historien om, hvordan et moralsk dydsm\u00f8nster fiskes op af dyndet og mirakul\u00f8st undslipper til det h\u00f8jere borgerskab med sin dyd i behold. Uskyldig og god er Andersens faste udtryk, n\u00e5r han stolt paraderer sin dyd – ikke ulig en selvbevidst gammeljomfru.<\/p>\n Strategisk anvender Andersen k\u00f8nsomvending og moral som sociale dynamoer. I begge de to scener, hvor han konkret konfronteres med truslen om en proletareksistens, anvendes k\u00f8n og dyd som afgr\u00e6nsningsmark\u00f8rer. Da han som dreng af sin ul\u00e6rde moder s\u00e6ttes til at arbejde p\u00e5 en tobaksfabrik i Odense, lader svendene ham i stedet synge for dem. Men da de drillende unders\u00f8ger, om han ikke skulle v\u00e6re en pige, flygter den gr\u00e6dende Hans Christian. Indirekte giver han dog i teksten proletarm\u00e6ndene ret, n\u00e5r han beskriver, at han l\u00f8b bort “bly som en Pige”. De har i hvert fald ret i, at han er et radikalt anderledes v\u00e6sen end dem.<\/p>\n N\u00e6ste m\u00f8de med arbejdstilv\u00e6relsen foreg\u00e5r, da den fjorten\u00e5rige dreng er rejst til hovedstaden uden en krone p\u00e5 lommen og endnu ikke har f\u00e5et sig m\u00f8vet ind hos bedsteborgerskabet. I desperation ops\u00f8ger han en snedkermester, som antager ham som dreng, men efter f\u00e5 dage m\u00e5 han gr\u00e6dende forlade ogs\u00e5 denne plads, da svendenes r\u00e5 og vulg\u00e6re tone g\u00f8r det umuligt for ham at blive!<\/p>\n Endelig fremh\u00e6ver Andersen sin uskyld, da han efter nogen tid f\u00e5r k\u00f8benhavnske velg\u00f8rere, der g\u00f8r det muligt for ham at leje et v\u00e6relse i en af byens luddergader. Pensionatet er faktisk et diskret bordel, men den unge dreng forst\u00e5r intet af alt dette. I stedet syr han dukket\u00f8j og leger med sit dukketeater, mens husets \u00f8vrige beboere horer omkring ham. Stolt fremviser han sin seksuelle uskyld som et trof\u00e6 eller m\u00e5ske som et bevis p\u00e5 Guds n\u00e5de.<\/p>\n Der er s\u00e5ledes andre farer end proletarm\u00e6ndene. Ludderen, is\u00e6r underklasseludderen, er en type, Andersen ogs\u00e5 m\u00e5 afgr\u00e6nse sig fra. Men hun er ikke den eneste farlige kvinde.<\/p>\n Noget af det mest interessante ved en skikkelse som H.C. Andersen, en k\u00f8nskonstruktion, vi kan karakterisere gennem begrebet “mandlig femininitet”, er, at femininitet og misogyni p\u00e5 ingen m\u00e5de udelukker hinanden. I Andersens tilf\u00e6lde kan vi m\u00e5ske sige, snarere tv\u00e6rtimod.<\/p>\n I forfatterskabet viser det sig ofte, at den mandlige hovedpersons femininitet ofte har dr\u00e6bende konsekvenser for tekstens fysiske kvinder. For n\u00e5r kvinderne kommer mellem protagonisten og hans hjerteven, er der fare p\u00e5 f\u00e6rde. Kvinden overlever det sj\u00e6ldent. Man kunne fristes til at sige, at for H.C. Andersen er en god kvinde en d\u00f8d kvinde. Og kvindens d\u00f8d er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt utragisk. For det meste l\u00f8ser den en masse problemer.<\/p>\n Nogle af de kvinder, der er bedst til at d\u00f8 i Andersens v\u00e6rk, er m\u00f8drene. Hans egen moder d\u00f8r i 1833, mens Andersen er i Italien og lider under den nedg\u00f8rende modtagelse af hans umandige skuespildebut, Agnete og Havmanden<\/em> (1843), hvor is\u00e6r den fl\u00e6bende hovedperson, Hemming, vakte ogs\u00e5 vennernes vrede. IMit Livs Eventyr<\/em> beretter Andersen om, hvordan folk pludselig blev s\u00f8dere mod den nu moderl\u00f8se kunstner, og hvordan adskillige borgerfruer tilb\u00f8d sig som erstatningsmoder.<\/p>\n I romanen O.T.<\/em> fra 1836 er den engleagtige proletarmoder s\u00e5 hensynsfuld at d\u00f8 ved s\u00f8nnen Ottos f\u00f8dsel, s\u00e5 drengen kan adopteres af sin velst\u00e5ende bedstefader. Og i Improvisatoren<\/em>, Andersens Italiens-roman fra 1835, bliver hovedpersonen Antonios fattige moder k\u00f8rt over af en rig romer, der herefter bliver den for\u00e6ldrel\u00f8se drengs m\u00e6cen og en slags plejefader. Ogs\u00e5 her fremst\u00e5r moderens d\u00f8d som en slags velsignelse.<\/p>\n Mere komplekst er de unge kvinders rolle i forfatterskabet. Andersen havde b\u00e5de i sin biografi og i sit forfatterskab en fork\u00e6rlighed for beg\u00e6rstrekanter, hvor typisk to mandlige bedstevenner – t\u00f8r vi kalde dem: hjertebr\u00f8dre? – forelsker sig i den samme pige og gennemg\u00e5r rivaliseringer p\u00e5 liv og d\u00f8d. Men den typiske l\u00f8sning bliver kvindens d\u00f8d. Generelt m\u00e5 man sige, at de kvinder, der bryder ind i et romantisk mandevenskab, lever livet farligt. Andersen har en kedelig vane med at tage livet af dem. Det er tankev\u00e6kkende og ganske skr\u00e6mmende, at den udtalte misogyni og de mange d\u00f8de kvinder overhovedet ikke er behandlet i Andersen-forskningen.<\/p>\n I Improvisatoren<\/em> er Antonio forelsket i Bernardo, indtil denne forelsker sig i Annunziata. Herefter bliver Antonio ogs\u00e5 forelsket i Annunziata. Antonio og Bernardo duellerer, Bernardo s\u00e5res, og Antonio flygter. Dog uden at tage Annunziata med sig! Senere forlades hun af Bernardo, sygner hen, men n\u00e5r at skrive et brev om, at Antonio var hendes sande k\u00e6rlighed. Dette passer b\u00e5de Antonio og fort\u00e6lleren glimrende. Begge er bedst til at h\u00e5ndtere kvindelig k\u00e6rlighed, den der formuleres fra den anden side af graven.<\/p>\n I O.T.<\/em> elsker Otto Vilhelm, men ogs\u00e5 Vilhelms to s\u00f8stre (efter tur): Sophie og Louise; Vilhelm elsker til geng\u00e6ld Ottos tvillinges\u00f8ster, Eva, en fattig opvartningspige. Eva elsker ogs\u00e5 Vilhelm, men tier om sin k\u00e6rlighed, som hun tager med sig i graven. S\u00e5ledes kan Otto overtale bedstevennen til at rejse med sig til Italien, hvor de opholder sig i to \u00e5r.<\/p>\n Romanen antyder en uhyggelig sammenh\u00e6ng, da den placerer Evas d\u00f8d p\u00e5 netop det punkt, hvor de to romantiske venner overskrider Alperne og tr\u00e6der ind i det magiske land. Den m\u00e6rkelige maskuline honeymoon synes at have Evas lig som foruds\u00e6tning.<\/p>\n Andersen selv foretrak ogs\u00e5 at “forelske” sig i d\u00f8trene eller s\u00f8strene til de m\u00e6nd, han sv\u00e6rmede for: Charlotte \u00d8hlenschl\u00e6ger, Riborg Voigt og Louise Collin. Riborg fors\u00f8gte han endog at fri til, men han havde p\u00e5 forh\u00e5nd sikret sig, at hun var hemmeligt forlovet med en anden, som hun da ogs\u00e5 \u00e6gtede. I stedet fik Andersen s\u00e5 hendes broder Christian Voigt til at tr\u00f8ste sig.<\/p>\n Om denne episode skriver H.C. Andersen i digtet Livet en Dr\u00f8m<\/em>(1831). Men l\u00e6g m\u00e6rke til, at kvinden, der hyldes som bindeleddet mellem de to m\u00e6nd, ikke her er blevet gift. Der er sket noget andet med hende: Ligesom det er den d\u00f8de Eva, der befordrer Otto og Vilhelms romantiske rejse til Italien, er det den d\u00f8de kvinde, der her fungerer som bindeled mellem de to elskede venner. Kvindeliget er m\u00e5ske mandens korteste vej til den andens mand hjerte.<\/p>\n Misogynien er naturligvis ikke forbeholdt lyrikken, romanerne og selvbiografien. Den er udtalt ogs\u00e5 i eventyr som De r\u00f8de Sko<\/em>(1845), Rejsekammeraten<\/em> (1835), Klokken<\/em> (1845), En Fort\u00e6lling fra Klitterne<\/em> (1959) for blot at n\u00e6vne nogle f\u00e5 eksempler. M\u00e5ske er det typisk for en patriarkalsk kultur som vores, at maskulin femininitet overfl\u00f8digg\u00f8r kvinder.<\/p>\n Kan store dele af H.C. Andersens forfatterskab ses som et udtryk for en fundamentalt mandlig homosocial utopi om at samle s\u00e5vel maskulinitet som femininitet hos \u00e9t k\u00f8n – og s\u00e5ledes ganske eliminere det andet. Hvad skal vi med kvinder? M\u00e6nd i H.C. Andersens forfatterskab kan selv.<\/p>\n Dag Heede er lektor, ph.d, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. I februar 2005 udkommer hans bogHjertebr\u00f8dre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet<\/em> p\u00e5 Syddansk Universitetsforlag.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2005 er jubel\u00e5ret for digterens 200 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Og H.C. Andersens popularitet er st\u00f8rre end nogensinde. Hans eventyr l\u00e6ses verden over, og hans forfatterskab har fast plads p\u00e5 listen over de mest trykte b\u00f8ger. En meget stor del af klodens befolkning m\u00f8der eventyrene i en tidlig alder, hvor de indg\u00e5r som opdragelsesmiddel. Milliarder af mennesker …<\/p>\n","protected":false},"author":81,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1670,1862,2080,2067,2078,2104,1813,1656,1722,2071,1667,1699,2105,1800,2106],"yoast_head":"\nAndersens eventyrlige dyd<\/strong><\/h2>\n
Kvindelig<\/strong><\/h2>\n
M\u00f8drene<\/strong><\/h2>\n
Trekanter<\/strong><\/h2>\n
Kvindelig som mandebro<\/strong><\/h2>\n
Dit aabne Blik, du barnlig’ rene Hjerte,
Og hun – vor S\u00f8ster – bandt mig fast til Dig;
Nu er hun d\u00f8d – jeg saa Din stille Smerte,
Imens din L\u00e6be vilde tr\u00f8ste mig, –
– O Broder, Livets bedste Bobler briste,
O lad mig ei dit st\u00e6rke Venskab miste!<\/p>\nEn kvinde er overfl\u00f8dig<\/strong><\/h2>\n