Alle lande i Europa har vanskeligheder, n\u00e5r det g\u00e6lder integration af indvandrere. Ingen lande har fundet opskriften, en strategi, der duer, m\u00e5ske fordi det er et t\u00e5lmodighedsarbejde for alle parter, der str\u00e6kker sig over mange generationer. Men Danmark har v\u00e6ret topscorer i fiasko. Som en kendt erhversleder har udtalt det: Danmark har gennem sin s\u00e6rlige historie for demokrati, social samvittighed, menneskerettigheder og tolerance skabt et brand, der med erhvervslivets \u00f8jne er milliarder af kroner v\u00e6rd. Et brand, som vi har sat over styr i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 \u00e5r. Det der tager \u00e5rhundreder at skabe, kan trampes under fode p\u00e5 ingen tid.
\n
I dag er det gamle vikingeland lukket territorium for truede mennesker p\u00e5 flugt. Danmark er h\u00e6vet over internationale konventioner og indifferent over for kritik. Danmark ledes af et regeringsb\u00e6rende parti med en brutal lovgivning p\u00e5 kant med menneskerettigheder, der har medvirket til udbruddet af en voksende underklasse af nydanskere, hvor desperationen over diskriminering og marginalisering vokser tilsvarende. <\/p>\n
I denne s\u00f8rgelige fort\u00e6lling ser jeg et eneste lys, der til geng\u00e6ld opmuntrer og gl\u00e6der s\u00e5 meget desto mere. Og det er i al beskedenhed KVINFOs mentorordning. Hvor danske kvinder frivilligt stiller sig til r\u00e5dighed for at hj\u00e6lpe en tilsvarende kvinde med indvandrerbaggrund ind p\u00e5 arbejdsmarkedet. <\/p>\n
N\u00e5r jeg siger “i al beskedenhed” skyldes det jo projektets konkrete, hverdagsagtige, jordbundne karakter: menneske til menneske, kvinde til kvinde – erfaringsudvekslinger, uden de store overskrifter. Ikke alene har denne ordning vist sig rent faktisk at hj\u00e6lpe de diskriminerede, marginaliserede indvandrerkvinder ind p\u00e5 arbejdsmarkedet og dermed skabe grobunden for et v\u00e6rdigt liv. Men ordningen hj\u00e6lper s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 gammeldanske kvinder ud af en demokratisk og menneskelig afmagt.<\/p>\n
Derfor er det mig en gl\u00e6de at tale her i aften ved \u00e5bningen af KVINFOs konference om “Inspiration til integration” og dele ud af de erfaringer og oplevelser, jeg selv har f\u00e5et i m\u00f8det med kvinder fra andre kulturer verden over. <\/p>\n
Man kan n\u00e6ppe l\u00e6re at blive forfatter af en mentor. Men det er klart, at man kan blive inspireret af andre forfattere – og ikke mindst af de tanker, man vokser op med. <\/p>\n
Af feminismens tankegods fra dengang jeg debuterede har jeg l\u00e6rt to ting: At en sag altid kan ses fra to sider, fordi der er to k\u00f8n, i hvert fald. Et langt liv har l\u00e6rt mig at se en sag fra den anden side. At vide i mit inderste, at der altid foreg\u00e5r en kamp om retten til fortolkning, og at man ikke er ved sine fulde fem, hvis man ubetinget giver retten til den ene side og fratager den anden retten. Men endnu f\u00f8r jeg stiftede bekendtskab med feministiske ideer – engang i 1970\u00b4erne – havde jeg l\u00e6rt at leve i og med mindst to kulturer p\u00e5 \u00e9n gang. <\/p>\n
Jeg har g\u00e5et i klasse med tigre ! Eller tigernes bedstem\u00f8dre. Jeg har endnu i min besiddelse en PUK-poesibog fra 1950\u00b4ernes Ladies College i Colombo, Ceylon, – i dag Sri Lanka – fyldt med singalesiske og tamilske hilsner og pigenavne. Det var mine klassekammerater, med hvem jeg side om side studerede Shakespeare, Coleridge og Stevenson. Det var dengang helt ut\u00e6nkeligt, at de en dag skulle bek\u00e6mpe eller hade hinanden i en borgerkrig, bare fordi de var af forskellig etnisk oprindelse.<\/p>\n
Tilbageblikket p\u00e5 den tid har l\u00e6rt mig, hvor varsom man skal v\u00e6re ved at h\u00e6fte sig ved etniske minoriteters forskelligheder, hvor rasende forsigtig man skal v\u00e6re med at puste til ilden, provokere og skabe fronter. Kort sagt, hvor utilgiveligt det er at politisere en etnisk fortolkning af problemer, som grundliggende er af \u00f8konomisk og social art.<\/p>\n
II<\/p>\n
Senere, i Thailand, Bangkok, skulle jeg l\u00e6re noget om mit k\u00f8n. Hvad det ville sige at v\u00e6re kvinde i erotisk forstand. I 1950\u00b4erne var det n\u00e6rmest forbudt at vise sig som et erotisk v\u00e6sen, hvis man var kvinde, med mindre man var revy-stjerne. Man m\u00e5tte helst ikke grine for h\u00f8jt, der skulle g\u00e5s med sm\u00e5 skridt i sm\u00e5 sko. Ellers var man vulg\u00e6r og billig.<\/p>\n
I Bangkok l\u00e6rte jeg, at det erotiske kunne v\u00e6re yndefuldt og charmerede, ja ligefrem nydeligt og nobelt. Jeg l\u00e6rte, at hvis man skal f\u00f8re sig frem som kvinde uden skam, s\u00e5 skal man ikke komme trampende. Man skal vove et \u00f8je, bestemt, men med en vis elegance. I Bangkok var mange af de huse, udl\u00e6ndingene lejede, ejet af thai kvinder. Disse ejendomme var oftest underholdsbidrag fra deres fraskilte m\u00e6nd. N\u00e5r manden tog sig en lille kone – mia noi<\/em> – gav han i reglen en blomsterbutik eller et par huse til den store kone – mia jaj<\/em>. De kvinder, der lignede en bly viol, var i virkeligheden benh\u00e5rde forretningsfolk. <\/p>\n I Vietnam kaldte kvinderne deres strategi “jernh\u00e5nd i fl\u00f8jlshandsker”. Jeg var der i krigstid. Og de kvinder, der om dagen pyntede gaderne kl\u00e6dt i deres farvestr\u00e5lende ao dai<\/em>, de lange opslidsede kjoler, der fik dem til at ligne sommerfugle p\u00e5 scooter, l\u00e5 om natten med maskingev\u00e6rer som guerillasoldater i underjordiske gange.<\/p>\n Jeg har alts\u00e5 fra starten l\u00e6rt, at hvis man vil deltage og opn\u00e5 resultater her i verden som kvinde, s\u00e5 kan det v\u00e6re nyttigt at lade som om, man er noget andet. At v\u00e6re kvinde er en dobbelt funktion – det er at v\u00e6re menneske og s\u00e5 at have et ekstra kort p\u00e5 h\u00e5nden, der enten kan tr\u00e6kke op eller ned – afh\u00e6ngigt af hvordan man spiller det. <\/p>\n III <\/p>\n For de pal\u00e6stinensiske studerende i Amman fik guerillakampen for Pal\u00e6stinas befrielse en ganske s\u00e6rlig betydning. Kampen var en frig\u00f8relse fra den traditionelle kvinderolle. Guerillaen gav dem en mulighed for at undslippe den traditionelle familiem\u00e6ssige begr\u00e6nsning, som de var vokset op med. For her sagde f\u00e6drene og br\u00f8drene med \u00e9n stemme: Denne ydmygelse og denne uretf\u00e6rdighed, m\u00e5 vi alle st\u00e5 sammen om at overvinde. Kvinderne med. Det var efter seksdages-krigen, i 1967, og det katastrofale nederlag til Israel. <\/p>\n En af de guerillasoldater, jeg talte med p\u00e5 universitetet dengang, hed Liana Badr. Hun blev siden forfatter og arbejdede i det pal\u00e6stinensiske kulturministerium i Ramallah. Jeg m\u00f8dte hende tredive \u00e5r senere til et forfatterm\u00f8de p\u00e5 et slot i Salzburg under Rockefellers auspicier. Personligt havde hun klaret sig godt. Men hun gav samtidig klart til kende, at det siden dengang i tresserne var g\u00e5et st\u00e6rkt tilbage for de pal\u00e6stinensiske kvinder, der var kommet efter hendes generation, og som nu ingen uddannelse f\u00e5r og som i mange tilf\u00e6lde – for en sikkerheds skyld – bliver gift v\u00e6k, allerede som 12-\u00e5rige. <\/p>\n En anden kvinde jeg kunne t\u00e6nke mig at m\u00f8de igen, for jeg tror hun lever endnu, er kejserinden af Persien. Farah Diba var dengang, jeg interviewede hende, gift med Shahen af Iran, hvor hun fik lov at more sig med lidt kultur og invitere vesterlandske kunstnere til Persepolis, mens Shahen havde travlt med at regere fra sin p\u00e5fugletrone.<\/p>\n Intet har vel \u00e6ndret verden s\u00e5 meget i vores tid som den islamistiske revolution i Teheran. Den revolution\u00e6re b\u00f8lge – med pr\u00e6stestyret som sejrherre – har siden skyllet hen over verden som henholdsvis en r\u00e6dsel og et h\u00e5b, afh\u00e6ngig af hvilken side man ser det fra. Hvis jeg m\u00f8dte Farah Diba i dag, ville jeg sp\u00f8rge hende om, hvordan revolutionen kunne v\u00e6re undg\u00e5et, om overhovedet. Religion og revolution er hver for sig en st\u00e6rk kop te. Men n\u00e5r de to kr\u00e6fter kobles sammen har vi en maxi-molotovcocktail, verden egentlig er magtesl\u00f8s overfor. <\/p>\n Af oplevelsen i Iran har jeg l\u00e6rt, hvor hurtigt verden kan forandre sig fundamentalt, uden at man faktisk bem\u00e6rker det, f\u00f8r det er for sent. <\/p>\n I sultanatet Oman, som jeg bes\u00f8gte i 1989, var folk hunder\u00e6dde for Iran og alle mullahernes propagandab\u00f8ger og h\u00e6fter var forbudte.<\/p>\n Det, jeg l\u00e6rte i Oman, ved at tale med de veluddannede kvinder – alle med oprindelse i Zanzibar, for \u00f8vrigt – var, at ingen kvinder egentlig bryder sig om at leve i et harem. Det er altid dybt s\u00e5rende, n\u00e5r man bliver forst\u00f8dt og manden v\u00e6lger sig kone nummer to. Og jeg taler ikke om Tusind og en nats harem med flagrende silkebukser og perle i navlen, men om den del af huset, hvor kvinderne er stuvet sammen. <\/p>\n Man har kaldt det en \u00f8konomisk og social forsikring for kvinderne, som i visse tilf\u00e6lde ogs\u00e5 kan opbygge et kvindef\u00e6llesskab, en st\u00f8ttegruppe, rettet mod ydre urimeligheder. Men hvis de fleste kvinder kunne v\u00e6lge frit, ville ingen v\u00e6lge at leve i et harem. Det, de \u00f8nsker, m\u00e5 de selv skabe. For d\u00e9n cocktail, kvindeemancipation uden modernitet, har jeg indtil dato ikke set noget steds p\u00e5 jorden. Og jeg tror ikke – selvom man ikke kan vide det – at de f\u00f8rhistoriske matriline\u00e6re stammer i Kina og Cameroun – hvor m\u00e6ndene g\u00e5r p\u00e5 omgang, reduceret til “bes\u00f8gsvenner” – er en \u00f8nskv\u00e6rdig vision for fremtiden. <\/p>\n IV <\/p>\n Det mest rasende, radikale kvindeopr\u00f8r, jeg har m\u00f8dt er i – Japan. Det er netop det sted i verden, hvor man har haft mest sans for at rumme – men ikke forene – tradition side om side med modernitetens aller vildeste excesser. Den klassiske, kvindelige kimono kombineret med modehuset “Comme des garcons”, hvor kvindekroppen dekonstrueres og kvinden g\u00f8res – til en dreng. Japan er det land, g\u00e6tter jeg p\u00e5, hvor flest uddannede kvinder overhovedet n\u00e6gter at f\u00e5 b\u00f8rn, fordi k\u00f8nsforholdene ganske enkelt ikke er til det. <\/p>\n I Tokyo boede jeg hos Setsuko Kato, den kvinde, der oversatte og fik udgivet min bog Creme fraiche<\/em> p\u00e5 japansk. Hun var m\u00f8nsterbryder og blev en slags mentor for mig. Mentor i mod og viljekraft. Hun havde engang haft en mand, der behandlede hende virkelig ringe. Eller almindeligt d\u00e5rligt. S\u00e5 l\u00e6ste hun tilf\u00e6ldigt om en dansk bog, Fri os fra k\u00e6rligheden<\/em>, i en amerikansk avis, og den oplevede hun – med hendes formulering – som et frisk for\u00e5rspust. Hun oversatte bogen til japansk, men fik den aldrig antaget. S\u00e5 valfartede hun fra Tokyo til Nikolaj Plads i K\u00f8benhavn og oversatte mit epos Tone<\/em>til japansk og heller ikke det blev antaget. Men alle gode gange tre. Heldet havde hun med sig, da hun oversatte Creme fraiche<\/em>.<\/p>\n I mellemtiden var hun kommet af med den ubelejlige \u00e6gtemand og var nu begyndt som 60-\u00e5rig at opbygge kvindenetv\u00e6rker og g\u00e5 til aerobic. <\/p>\n V <\/p>\n Jeg har selv haft et integrationsproblem, da jeg kom som en fremmed dansker med hele moderniteten og kosmopolitiske erfaringer i bagagen og skulle sl\u00e5 mig ned hos den vestsj\u00e6llandske lokalbefolkning, mellem daglejere og husm\u00e6nd. Hvordan skulle jeg geb\u00e6rde mig? Hvad kunne jeg tage til mig, hvad m\u00e5tte jeg afvise?<\/p>\n Jeg l\u00e6rte aldrig at f\u00e5 kalket til pinse og klippe h\u00e6k til Sankt Hans. Men jeg l\u00e6rte, at haven skulle holdes, bedene luges og gr\u00e6spl\u00e6nen sl\u00e5s, selvom jeg i starten opfattede dette at holde have som et udtryk for naturhad. Ja, “man skal hade det lidt” fik jeg at vide om “ukrudtet”. Men navnlig l\u00e6rte jeg at sp\u00f8rge, om nogen ville have en afl\u00e6gger, en staude, en blodb\u00f8g eller fr\u00f8 af en L\u00f8vefod, ligesom jeg selv fik afl\u00e6ggere af nabokonerne. Man spurgte altid hinanden.<\/p>\n Jeg l\u00e6rte at l\u00e6gge 2 kroner og 50 \u00f8re p\u00e5 bordet og at sige: “S\u00e5 skylder jeg 5 \u00f8re”, hvis de ikke kunne veksle en seddel og give tilbage. Jeg l\u00e6rte at v\u00e6re den, der skylder, da de for alt i verden ikke ville v\u00e6re dem, der var i debet. Huset var betalt ud, de k\u00f8bte kun kontant og kunne ikke udholde tanken om at skylde. Alt blev omregnet p\u00e5 stedet, to fasaner for \u00e9n fl. br\u00e6ndevin. <\/p>\n Jeg forsk\u00e5nede dem vistnok for de v\u00e6rste af frig\u00f8relsens excesser og talte aldrig om kvindefrig\u00f8relse, da det er s\u00e5rende at lufte muligheder og friheder for mennesker, der ikke har nogen. Men jeg opdagede, n\u00e5r man krattede lidt i overfladen af deres traditionelle liv, at det var fyldt af fad\u00e6ser: B\u00f8rn, der havde de forkerte f\u00e6dre, stoute bondekoner med flasker og nervepiller i skabet, stilf\u00e6rdige, h\u00f8flige m\u00e6nd, der var rene voldsuhyrer bag facaden. Virkeligheder, der blev holdt skjult, fordi livet skal g\u00e5 videre.<\/p>\n Jeg l\u00e6rte aldrig at fort\u00e6re bidesild i halm med fingrene, men spiste dog gerne kr\u00e5sesuppe og Arme riddere og steger stadig frikadeller efter lokal opskrift, men afholder mig dog fra at bage sovsen op. <\/p>\n Jeg l\u00e6rte aldrig at fl\u00e5 en hare eller at rense maven for tarme, ligesom jeg ikke havde t\u00e5lmodighed til at plukke en agerh\u00f8ne. Men jeg l\u00e6rte at bruge en bomuldspose til gel\u00e9. Og jeg l\u00e6rte noget, som var helt fremmed for min kulturbaggrund, men som man g\u00f8r p\u00e5 landet: At l\u00e6gge en krans p\u00e5 de d\u00f8des grav. <\/p>\n Vi havde ikke samme \u00e5ndelige indstilling, det kan man roligt sige. De kaldte min Buddha for en abekat, og jeg fandt, at der var mere krudt i den hellige nadver end i deres bankostege. <\/p>\n Alt i alt var det min erfaring, at jo mere jeg fors\u00f8gte at blive ligesom dem, des v\u00e6rre gik det. Men hver gang jeg fjernede sammenligningsgrundlaget ved at g\u00f8re noget, de aldrig kunne dr\u00f8mme om, accepterede de mig som repr\u00e6sentant for en anderledes og m\u00e6rkelig stamme. VII <\/p>\n Hvordan skal vi ellers v\u00e6gte tradition over for modernitet? I de traditionelle samfund er der sat en v\u00e6rdi p\u00e5 kvinden i form af medgift eller brudepris. Den der ikke har en pris, m\u00e5 selv punge ud. De moderne kvinder i dagens Danmark har selv betalt prisen. <\/p>\n Hvordan er singlernes selvv\u00e6rd i dagens Danmark? Kunne de ikke ind imellem \u00f8nske, at nogen der kendte og elskede dem, fandt en livsledsager til dem ? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at friheden b\u00e5de er attr\u00e5v\u00e6rdig og dyrt betalt. Men manglende frihed er lige s\u00e5 dyrt betalt. <\/p>\n Det var i min tid at vi satte prisen over styr. Det var lige meget hvad vi var v\u00e6rd. Mange af os satsede alt. Og gav os gratis v\u00e6k. Til hvad? Til kvindebev\u00e6gelsen? Tids\u00e5nden? Frihedstrangen? S\u00e5dan kom vi selv til at betale prisen, frihedens pris. Jeg personligt mener, at det, vi opn\u00e5ede og oplevede med vores fuldbyrdede liv, var prisen v\u00e6rd. Men d\u00e9t kan vel ogs\u00e5 ses fra en anden side? <\/p>\n Suzanne Br\u00f8gger er forfatter.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alle lande i Europa har vanskeligheder, n\u00e5r det g\u00e6lder integration af indvandrere. Ingen lande har fundet opskriften, en strategi, der duer, m\u00e5ske fordi det er et t\u00e5lmodighedsarbejde for alle parter, der str\u00e6kker sig over mange generationer. Men Danmark har v\u00e6ret topscorer i fiasko. Som en kendt erhversleder har udtalt det: Danmark har gennem sin s\u00e6rlige …<\/p>\n","protected":false},"author":356,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1649,1647,1654,1763,1762,2026,1852],"yoast_head":"\n
Noget andet er, at de kvinder, jeg har talt med fra traditionelle samfund, godt kunne \u00f8nske sig teknologisk udvikling og modernisering, h\u00f8jere uddannelser, ansvarsfulde stillinger og roller at spille i samfundet – men uden feminisme og uden modernitetens bivirkninger.<\/p>\n
Mine integrationserfaringer kan opsummeres som f\u00f8lger: S\u00e5 l\u00e6nge folk retter sig efter lov og ret og respekterer genius loci, steds\u00e5nden, er det sindssygt at begynde at blande sig i, hvordan mennesker skal v\u00e6re. Hvad de skal have p\u00e5 og hvad de skal t\u00e6nke. <\/p>\n