Socialdemokraterne og Det radikale venstre har haft ligestilling som princip i deres programmer siden partierne blev grundlagt i hhv. 1876 og 1905. Venstre og Konservative kom med p\u00e5 vognen i forbindelse med grundlovs\u00e6ndringen i 1915, da kvinder fik valgret. I 1970’erne udfoldede Socialistisk Folkeparti, Venstresocialisterne og Socialdemokratiet principerkl\u00e6ringerne med ligestillingspolitiske programmer. <\/p>\n
Systematisk ligestillingsarbejde i politiske partier har ligget ganske stille indtil lanceringen i oktober 2003 af Lige. Socialdemokraternes ligestillingspolitik<\/em> og Handlingsprogram for ligestilling. Et udspil fra Kristendemokraternes folketingsgruppe<\/em> og Ligev\u00e6rd mellem m\u00e6nd og kvinder – et liberalt bud. Debatopl\u00e6g fra Venstres folketingsgruppe<\/em> i juni 2004. <\/p>\n Et parti kan selvf\u00f8lgelig sagtens f\u00f8re politik uden overordnede programmer og flere andre partier har da ogs\u00e5 profileret sig p\u00e5 ligestilling fx Socialistiske Folkeparti, Enhedslisten og Det radikale venstre. Men n\u00e5r et omr\u00e5de l\u00f8ftes op p\u00e5 programniveau, s\u00e6ttes politisk praksis ind i en st\u00f8rre teoretisk sammenh\u00e6ng. <\/p>\n Er der faktisk tale om tre ideologisk forskellige ligestillingspolitikker – en socialdemokratisk, en kristelig og en liberal hos de tre partier? H\u00e6nger forskelle i m\u00e5l og midler sammen med forskelle i teorier om k\u00f8n og definitioner af ligestilling? <\/p>\n Socialdemokraterne og Kristendemokraterne har lagt programmerne ud p\u00e5 nettet som en del af deres ligestillingspolitiske profil. Ligestilling er imidlertid ikke et tema p\u00e5 Venstres website, men man kan rekvirere programmet p\u00e5 partikontoret.<\/p>\n Allerede ved f\u00f8rste \u00f8jekast tr\u00e6der tydelige forskelle frem. <\/p>\n Socialdemokraternes program er professionelt layoutet, og forsidefotografiet af fire bare f\u00f8dder flydende i gr\u00e6s, og blomster signalerer sommer, sol og sex. Teksten er delt op i l\u00e6sevenlige sm\u00e5 afsnit med mundrette overskrifter: “Far og mor og b\u00f8rn”, “Bland Jer udenom” – og holdt i en n\u00f8gtern tone: “Der er ikke ligestilling i Danmark. Punktum” blandet med friske formuleringer som “cambodianske \u00f8lpiger, der s\u00e6lger mere end bare dansk \u00f8l”. <\/p>\n Kristendemokraternes program er opbygget som en traktat med paragrafagtig nummerering, fx: “2. Ligestilling mellem k\u00f8nnene”, “2.1. Indledning”, “2.2. CEDAW konventionen”. Og lixtallet er t\u00e5rnh\u00f8jt: Venstres ligestillingsprogram minder mest om en valgkamp. Det er stadig varmt fra printeren, stilistisk p\u00e5 opl\u00e6gsniveau med sine store bogstaver, mange gentagelser og opskruet retorik: <\/p>\n “Den 1-\u00e5rige barselsorlov er et tilbud til familien, ikke et krav til kvinderne”<\/p>\n “For Venstre drejer det sig ikke om at opbygge et System-Danmark, hvor vi skal lovgive os ud af alting, s\u00e5 vi til sidst kommer til at leve i en sp\u00e6ndetr\u00f8je”<\/p>\n “sm\u00e5 piger bliver tvundet under kniven og omsk\u00e5ret og skamferet under modbydelige forhold”. <\/p>\n Emnekredsen i de tre programmer giver sig selv. De kommer rundt om hele den ligestillingspolitiske dagsorden med klassiske temaer som k\u00f8nsarbejdsdeling, ligel\u00f8n, vold og nyere temaer som seksualisering af det offentlige rum, tvangs\u00e6gteskaber osv. Og ikke overraskende med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 Fogh-regeringens mest kontroversielle ligestillingspolitiske initiativer: udvidelsen af barselsorloven og uds\u00e6ttelsen af den lov om k\u00f8nsopdelt l\u00f8nstatistik, der skulle v\u00e6re tr\u00e5dt i kraft 2002.<\/p>\n Forskellen ligger i prioriteringen af emnerne og i fors\u00f8g p\u00e5 at \u00e6ndre dagsordenen ved at fjerne og tilf\u00f8je sagsomr\u00e5der. <\/p>\n Socialdemokraterne h\u00f8jprioriterer offentlig b\u00f8rnepasning med forslag om et loft for institutionstakster p\u00e5 1000 kr. og pasningsgaranti for alle b\u00f8rn over seks m\u00e5neder. Desuden advarer de mod uheldige ligestillingsm\u00e6ssige konsekvenser af, at den borgerlige regering har indf\u00f8rt tilskud til privat b\u00f8rnepasning. <\/p>\n For Venstre er offentlig b\u00f8rnepasning ogs\u00e5 en grundsten i ligestillingspolitikken, men de er tilfredse med pris, kvalitet og antal pladser og de vil bare have flere private ordninger, s\u00e5 folk f\u00e5r et frit valg. <\/p>\n Kristendemokraterne taler kun om privat b\u00f8rnepasning. <\/p>\n Omvendt optr\u00e6der prostitution hos Venstre kun i forbindelse med international kvindehandel. Kristendemokraterne g\u00e5r solo med et forslag om at kriminalisere prostitutionskunder, mens Socialdemokraterne stopper ved mere hj\u00e6lp til de prostituerede, st\u00f8rre indsats mod trafficking og forskning p\u00e5 hele feltet, ogs\u00e5 med fokus p\u00e5 kunder og alfonser. <\/p>\n Vandene skiller sig for alvor p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om den aktuelle ligestillingssituation. <\/p>\n Socialdemokraterne bruger syvtommers\u00f8m til at fastsl\u00e5, at der ikke er ligestilling i Danmark. Argumenterne er de statistiske: Kvinders d\u00e5rligere job, f\u00e6rre lederstillinger, lavere l\u00f8n, mindre pension, mere husarbejde, l\u00e6ngere barselsorlov, st\u00f8rre for\u00e6ldreansvar. Den velkendte remse. De kritiserer regeringen for at have sat ligestillingen p\u00e5 v\u00e5geblus eller ligefrem i bakgear og ser ogs\u00e5 bachlashtendenser globalt i den indflydelse, religi\u00f8s fundamentalisme har f\u00e5et over hele verden: “Fx har lande som USA, Saudi-Arabien og Iran det til f\u00e6lles, at de b\u00e5de nationalt og internationalt k\u00e6mper imod fri abort og familieplanl\u00e6gning, herunder udbredelse af pr\u00e6vention.” <\/p>\n Kristendemokraterne baserer sig p\u00e5 samme statiske materiale, men de overlader konklusionerne til FN, hvis seneste evaluering af dansk ligestillingspolitik diplomatisk blander ros og ris. P\u00e5 positivsiden st\u00e5r oprettelsen af Ligestillingsministeriet og Ligestillingsn\u00e6vnet samt indf\u00f8relse af mainstreamingsstrategien. P\u00e5 negativsiden nedl\u00e6ggelse af Videncenter for Ligestilling og N\u00e6vnet for Etnisk Ligestilling, det store l\u00f8ngab, de f\u00e5 kvindelige ledere, specielt i de private erhverv og i forskning, og 24-\u00e5rsreglens forringelse af n\u00f8dstedte udenlandske kvinders muligheder for asyl og opholdstilladelse. Desuden n\u00e6vnes en anbefaling fra FN, at Ligestillingslovens muligheder for positiv s\u00e6rbehandling tages i brug. Kristendemokraterne stemte for barselorloven og udskydelse af ligel\u00f8nsstatistik, s\u00e5 der er ikke basis for h\u00f8jr\u00f8stet kritik af regeringen og der er da ogs\u00e5 kun tale om backlash i afsnittet om pornoficering af det offentlige rum.<\/p>\n Venstre mener heller ikke, at vi har ligestilling i Danmark, men deres vurdering af situationen er langt mere positiv. De l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at Danmark scorer h\u00f8jt i internationale unders\u00f8gelser, at l\u00f8ngabet er blandt de mindste i Europa, p\u00e5 de mange succeshistorier p\u00e5 uddannelsesomr\u00e5det og det effektive arbejde i private virksomheder med at rekruttere kvindelige ledere. Optimismen dokumenteres ved et udvidet datagrundlag, fx en unders\u00f8gelse fra Center for Ledelse, der viser, at l\u00f8nforskellen mellem mandlige og kvindelige ledere er statistik insignifikant, og projektbeskrivelser fra pengeinstitutter, der viser op til 58 procents stigning i antallet af kvindelige ledere. <\/p>\n N\u00e5r partiet s\u00e5 alligevel prioriterer ligestilling, skyldes det, at den vellykkede udvikling er begr\u00e6nset til den etnisk danske del af befolkning. Blandt de etniske minoriteter hersker der middelalderlige tilstande, og det kan udl\u00f8se et virkeligt backlash, hvis man i misforst\u00e5et respekt for kulturelle forskelle lader etniske minoritetskvinder sejle deres egen s\u00f8. Kulturelt begrundet k\u00f8nsopdelt undervisning, tvangs\u00e6gteskaber og omsk\u00e6ring af piger er for Venstre de mest presserende ligestillingsproblemer.<\/p>\n Kvinder st\u00e5r i centrum for alle tre programmer. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Socialdemokraterne, hvis udgangspunktet ellers er, at m\u00e6nd ogs\u00e5 har ligestillingsproblemer: “P\u00e5 samme m\u00e5de kan man tale om m\u00e6nds uligestilling” hedder det efter en opremsning af deres dominans i hele den offentlige sf\u00e6re, fordi kvinder i de fleste tilf\u00e6lde f\u00e5r for\u00e6ldremyndigheden ved skilsmisse. <\/p>\n Socialdemokraterne frems\u00e6tter flest forslag til forbedring af m\u00e6nds vilk\u00e5r, fx rene slagtilbud som lettere adgang til barselsorlov og samv\u00e6r efter skilsmisse, fortsat f\u00e6lles for\u00e6ldremyndighed efter skilsmisse, en faglig vurdering af fordele ved prostatakr\u00e6ftscreening, flere mandekrisecentre. De har ogs\u00e5 forslag, der ligner damage control<\/em>, fx behandlingstilbud til m\u00e6nd d\u00f8mt for hustruvold og forbud mod, at soldater og andre p\u00e5 mission i udlandet bruger prostituerede. <\/p>\n Men disse forslag fylder stadig meget lidt i forhold til de forslag, der handler om kvinder, etnisk danske s\u00e5vel som etniske minoriteter. Socialdemokraterne skelner i \u00f8vrigt kun undtagelsesvis mellem etniske danske og etniske minoriteter, det sker fx i afsnittet “Den nye farvede underklasse” om minoritetskvinders s\u00e6rlige problemer p\u00e5 arbejdsmarkedet. <\/p>\n Kristendemokraterne er med p\u00e5 damage control<\/em>, endda udvidet med kriminalisering af prostitutionskunder. De st\u00f8tter krisecentre og mere barsel, men synes i \u00f8vrigt at tage den ulige fordeling af ligestillingsproblemer for givet. I det afsluttende afsnit “Vold og udl\u00e6ndingepakken” underkastes flygtninge\/indvandrerpolitikken et ligestillingscheck, der munder ud i forslag om s\u00e6rlige regler for voldsramte kvindelige asylans\u00f8gere og familiesammenf\u00f8rte kvinder plus s\u00e6rlige faciliteter for etniske minoritetskvinder p\u00e5 krisecentrene. I \u00f8vrigt till\u00e6gges etnicitet ikke nogen betydning. <\/p>\n For Venstre derimod er ligestilling blevet en minoritetskvindesag. Etnisk danske kvinder er ikke interessante og m\u00e6nd – uanset etnicitet – kommer slet ikke p\u00e5 tale. Med denne dagsordensrevolution bringer partiet sig fuldt bevidst p\u00e5 kollisionskurs med ligestillingsekspertisen, og uddeler dr\u00f8je hug til “feminister og kvindesagsfork\u00e6mpere”, der opfordres til at “kravle op af deres skyttegrave og opdatere deres kamp, s\u00e5 den forholder sig til den virkelige verden.” Som konkret eksempel p\u00e5 ber\u00f8ringsangst n\u00e6vnes, at Kvinder\u00e5det og Det Radikale Venstre ikke ford\u00f8mmer arrangerede \u00e6gteskaber.<\/p>\n Venstre betragter ligestilling som en historisk proces, et n\u00e6rmest organisk forl\u00f8b uden fast endem\u00e5l, som politikerne b\u00f8r gribe mindst muligt ind i, for: “Familier i hver generation \u00e6ndrer stille og roligt k\u00f8nsrollem\u00f8nstret mod mere ligestilling”. Ligestilling kan nemlig gradb\u00f8jes, og den mere moderate udgave foretr\u00e6kkes frem for “fuld ligestilling” og “millimeterdemokrati”, som indskr\u00e6nker folks muligheder for selv at tilrette deres liv. P\u00e5 det nuv\u00e6rende udviklingstrin, hvor den n\u00f8dvendige lovgivning er p\u00e5 plads, if\u00f8lge Venstre, drejer det sig udelukkende om at bearbejde holdninger, f\u00f8rst og fremmest blandt etniske minoriteter, der har et stort kulturelt eftersl\u00e6b. <\/p>\n I god liberal \u00e5nd l\u00e6gger Venstre v\u00e6gten p\u00e5 det individuelle niveau, og partiet anser mere regulering for at v\u00e6re ren “signallovgivning” og kvotering for decideret kontraproduktiv. <\/p>\n For Socialdemokratiet er ligestilling et princip, der ikke kan gradb\u00f8jes. Deres m\u00e5l er en ligelig fordeling af magten, og vejen til det m\u00e5l g\u00e5r over fuld udnyttelse af den eksisterende lovgivning. Det g\u00e6lder mulighederne for positiv s\u00e6rbehandling, ny lovgivning, baseret p\u00e5 udvidet k\u00f8nsforskning, og integration af ligestilling i alle politikomr\u00e5der, den s\u00e5kaldte mainstreamingsstrategi. <\/p>\n Holdningsbearbejdelse tager ikke meget plads p\u00e5 den socialdemokratiske dagsorden. De tager tv\u00e6rtimod udgangspunkt i., at der er bred konsensus om ligestilling, og at det nu drejer sig at f\u00e5 holdningerne omsat i handling. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor det ikke er allerede er sket, lader de blafre i vinden. Socialdemokraterne ser kun til h\u00f8jre efter modstandere, og interessemods\u00e6tninger mellem kvinder og m\u00e6nd i egen lejr ignoreres. Ligestilling m\u00e5 fremstilles som et win-winspil for kvinder og m\u00e6nd.<\/p>\n Kristendemokraternes t\u00f8rre saglighed sl\u00e5r ogs\u00e5 igennem p\u00e5 det teoretiske plan. De knytter an til FNs menneskerettighedserkl\u00e6ring, hvor uligestilling defineres som et samfundsskabt problem med r\u00f8dder i patriarkalske strukturer, der kun kan \u00e6ndres p\u00e5 det politiske plan. Ogs\u00e5 med hensyn til midlerne f\u00f8lges de internationale konventioners anbefaling af positiv s\u00e6rbehandling og mainstreaming. Men Kristendemokraterne har ogs\u00e5 deres hjertesager, og n\u00e5r det g\u00e6lder familiepolitik kommer ligestillingslogikken til kort. <\/p>\n B\u00e5de Socialdemokraterne og Venstre fremh\u00e6ver KVINFOs mentornetv\u00e6rk som et st\u00f8ttev\u00e6rdigt projekt. Socialdemokraterne vil desuden reetablere Videncenter for Ligestilling og opprioritere k\u00f8nsforskning generelt.<\/p>\n Jytte Larsen er historiker og redakt\u00f8r af Dansk Kvindebiografisk Leksikon.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Socialdemokraterne og Det radikale venstre har haft ligestilling som princip i deres programmer siden partierne blev grundlagt i hhv. 1876 og 1905. Venstre og Konservative kom med p\u00e5 vognen i forbindelse med grundlovs\u00e6ndringen i 1915, da kvinder fik valgret. I 1970’erne udfoldede Socialistisk Folkeparti, Venstresocialisterne og Socialdemokratiet principerkl\u00e6ringerne med ligestillingspolitiske programmer. Systematisk ligestillingsarbejde i politiske …<\/p>\n","protected":false},"author":158,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1659,1675,1654,1763,1655,1848,1807,1762,1898,1699],"yoast_head":"\nPr\u00e6sentation og prioritering<\/strong><\/h2>\n
“N\u00e5r \u00e6gtef\u00e6llepensionsudvalget ikke kan blive enige om en bet\u00e6nkning, m\u00e5 regeringen uden om udvalget snarest frems\u00e6tte lovforslag, der kan sikre ligelig fordeling af pensionsopsparingen mellem \u00e6gtef\u00e6llerne ved bodeling enten ved skilsmisse eller d\u00f8dsfald, hvor der ikke er s\u00e6reje.”
Her skrives af – og til folk uden hang til smartness og forestillinger om, at politik skal v\u00e6re sexet. <\/p>\nDiagnose og patient(er)<\/strong><\/h2>\n
M\u00e6nd som k\u00f8n<\/strong><\/h2>\n
Holdning og handling<\/strong><\/h2>\n