{"id":1784,"date":"2004-12-19T23:00:00","date_gmt":"2004-12-19T22:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/udsigt-til-indsigt\/"},"modified":"2004-12-19T23:00:00","modified_gmt":"2004-12-19T22:00:00","slug":"udsigt-til-indsigt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/","title":{"rendered":"Udsigt til indsigt"},"content":{"rendered":"<p><em>Udsigt &#8211; feministiske strategier i dansk billedkunst<\/em> er en ny antologi redigeret af en gruppe kvindelige billedkunstnere, der kalder sig <em>Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus<\/em>.<br \/>\n Gruppen best\u00e5r af Nynne Haugaard, Nanna Debois Buhl, Lisa Str\u00f6mbeck og<br \/>\n\u00c5sa Sonjasdotter, der betegner sig selv som feministiske<br \/>\nbilledkunstnere. <em>Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus<\/em> blev dannet allerede i 1997,<br \/>\n og navnet refererer til gruppens f\u00f8rste aktion, hvor de indtog det<br \/>\nellers mandedominerede v\u00e6rtshus <em>The Moose<\/em> i det indre K\u00f8benhavn. P\u00e5 samme m\u00e5de har gruppen iv\u00e6rksat andre projekter, der alle har haft et feministisk omdrejningspunkt.  <\/p>\n<p>Udgangspunktet for bogen var en undren hos redakt\u00f8rerne over, at det er<br \/>\nn\u00e6rmest umuligt at opspore informationer og litteratur om v\u00e6sentlige<br \/>\nkvindelige kunstneres aktiviteter fra de tidlige 1970\u00b4ere frem til i<br \/>\ndag. Det har de s\u00e5 gjort noget ved. <em>Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus<\/em> har<br \/>\nindsamlet dokumentation, tekster og andet materiale fra hele perioden,<br \/>\nog p\u00e5 denne m\u00e5de har de sikret, at periodens kunstnere ikke indskrives i<br \/>\n &#8220;Den store Glemmebog&#8221;, en udm\u00e6rket samlebetegnelse for den bog, hvori<br \/>\nkunsthistorien almindeligvis indskriver kvindelige kunstneres arbejde. <\/p>\n<p>Antologien er et digert v\u00e6rk, der rummer et bredt udvalg af nye s\u00e5vel<br \/>\nsom \u00e6ldre tekster i form af essays, interviews, oversigtsartikler og<br \/>\nmere uformelle samtaler. <em>Udsigt<\/em> indeholder ogs\u00e5 et omfattende<br \/>\nbilledmateriale, der b\u00e5de udg\u00f8r en v\u00e6sentlig dokumentation af kvindelige<br \/>\n kunstneres produktion og samtidig peger p\u00e5 sammenh\u00e6nge og forskelle<br \/>\nmellem 1970&#8217;ernes og nutidens kunstneriske praksisser.<\/p>\n<p>I forordet udfolder de fire redakt\u00f8rer bogens overordnede projekt og<br \/>\npr\u00e6mis: At indkredse feministiske strategier inden for billedkunsten i<br \/>\nDanmark gennem de sidste 40 \u00e5r. I stedet for en kronologisk opdeling af<br \/>\nmaterialet har redakt\u00f8rerne valgt at inddele antologien i fire centrale<br \/>\ndele, hvis overskrifter er <em>Sprog, Narration, Rum<\/em> og <em>Aktion<\/em>.<br \/>\n P\u00e5 denne m\u00e5de undg\u00e5r de at skrive sig ind i den traditionelle<br \/>\nkunsthistoriske udviklingsfort\u00e6lling om store (mandlige) kunstnere, der<br \/>\nst\u00e5r p\u00e5 hinandens skuldre, alt imens de hver is\u00e6r r\u00e6kker efter<br \/>\nstjernerne, og det hele bare bliver bedre og bedre. <\/p>\n<p>At fors\u00f8ge sig med en anderledes disponering af stoffet, s\u00e5dan som det g\u00f8res i <em>Udsigt<\/em>,<br \/>\n er helt i tr\u00e5d med bogens overordnede ligestilling af materialet. Af<br \/>\nsamme grund har man valgt at besk\u00e6ftige sig med kunstprojekter og ikke<br \/>\nmed enkelte kunstneres oeuvre.   <\/p>\n<h2><strong>Essens eller konstruktion<\/strong><\/h2>\n<p>Sanne Kofod Olsens artikel <em>En ny kunsthistorie!<\/em> er en god<br \/>\nintroduktion, der giver et klart overblik over de k\u00f8nsteoretiske<br \/>\npositioner i billedkunsten fra de tidlige 1970\u00b4ere til i dag. Kofod<br \/>\nOlsen beskriver, hvordan forskellige tilgange til betydningen af kroppen<br \/>\n og k\u00f8nnet drev en kile ind imellem 1970\u00b4ernes feminister. Vandene<br \/>\nskiltes mellem en essentialistisk tilgang, der ans\u00e5 kvindelige<br \/>\nkunstneres v\u00e6rker for at besidde en s\u00e6rlig feminin \u00e6stetik, og en<br \/>\nkonstruktivistisk tilgang, der ans\u00e5 k\u00f8nnets betydning for at v\u00e6re en<br \/>\nkonstrueret st\u00f8rrelse. <\/p>\n<p>De to opfattelser gav udslag i forskellige holdninger til<br \/>\nhistorieskrivning, eftersom den essentialistiske tilgang fordrer en<br \/>\ns\u00e6rlig historie for kvinder, hvis kulturelle produktion antages at<br \/>\nadskille sig v\u00e6sentligt fra m\u00e6nds og derfor ikke er sammenlignelig.<br \/>\nAnderledes forholder det sig med den konstruktivistiske tilgang, hvis<br \/>\nhensigt ofte er at indskrive kvindelige kunstnere i den allerede<br \/>\neksisterende historie, hvortil de notorisk er blevet n\u00e6gtet adgang.<br \/>\nKofod Olsen udleder, at nutidens feministiske historieskrivning s\u00f8ger at<br \/>\n finde en mellemvej, der anerkender eksistensen af krop og k\u00f8n, som b\u00e5de<br \/>\n anses for at v\u00e6re betydningsproducerende og samtidig anses for at v\u00e6re<br \/>\nproduceret af betydning.<\/p>\n<h2><\/h2>\n<h2><strong>Det gode kunstv\u00e6rk &#8211; om k\u00f8n og kunstv\u00e6rdi<\/strong><\/h2>\n<p>&#8220;Betyder k\u00f8n noget som helst i relation til kunst? Eller er kunstv\u00e6rdi<br \/>\nnoget, der er h\u00e6vet over k\u00f8nssp\u00f8rgsm\u00e5let?&#8221;  er sp\u00f8rgsm\u00e5lene, der optager<br \/>\n Rune Gade i artiklen <em>K\u00f8n og Kunst<\/em>, der f\u00f8rste gang blev bragt i kataloget til udstillingen <em>Maskuliniteter<\/em><br \/>\n i Nikolaj Udstillingsbygning 2001. Er det lige meget, om kunstneren er<br \/>\nen mand eller en kvinde, og har kunstnerens og betragterens k\u00f8n nogen<br \/>\nbetydning for, hvordan v\u00e6rket opfattes? Er der forskel p\u00e5 den<br \/>\nkunstneriske kvalitet i v\u00e6rker af mandlige og kvindelige kunstnere, og<br \/>\nkan det t\u00e6nkes, at mandlige kunstnere er bedre end kvindelige al den<br \/>\nstund, at museer og samlinger ikke opk\u00f8ber n\u00e6r s\u00e5 mange v\u00e6rker af<br \/>\nkvindelige kunstnere, som de g\u00f8r af mandlige, som en unders\u00f8gelse i<br \/>\nforbindelse med magtudredningen 2003 viste. <\/p>\n<p>At k\u00f8n har betydning for kunst, er \u00e9n af de v\u00e6sentlige pointer, der er<br \/>\nat finde i flere af antologiens bidrag. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er imidlertid,<br \/>\nhvordan man forholder sig til k\u00f8nnets betydning i l\u00e6sningen af v\u00e6rkerne,<br \/>\n og hvordan man undg\u00e5r, at kvindelige kunstneres v\u00e6rker l\u00e6ses ind i en<br \/>\nk\u00f8nsoptik, mens v\u00e6rker af mandlige kunstnere &#8216;g\u00e5r fri&#8217; og l\u00e6ses som<br \/>\nalmengyldige udsagn? <\/p>\n<p>En mulig l\u00f8sning, som b\u00e5de Rune Gade og billedkunstneren Katya Sander<br \/>\ntilbyder, er at se alle v\u00e6rker som v\u00e6rende k\u00f8nnede. P\u00e5 den m\u00e5de kan man<br \/>\nundg\u00e5, at nogle udsagn opfattes som &#8216;k\u00f8nsneutrale&#8217;, mens andre ikke g\u00f8r.<\/p>\n<h2><strong>Det k\u00f8nsneutrale menneske &#8211; hvem er det?<\/strong><\/h2>\n<p>I artiklen <em>Men du laver jo ikke feministisk kunst<\/em> beskriver Katya Sander et af sine egne kunstprojekter med titlen <em>To d\u00f8re<\/em><br \/>\n fra 1998: V\u00e6rket bestod af en ekstra indgang til Nikolaj<br \/>\nUdstillingsbygning, der var placeret lige efter udstillingsstedets<br \/>\nalmindelige indgangsd\u00f8r ved udstillingen <em>Boomerang<\/em>. Den ekstra<br \/>\nindgang, som publikum skulle igennem, rummede to d\u00f8re, med hver sit<br \/>\npiktogram for henholdsvis mand og kvinde &#8211; akkurat som man ser det p\u00e5<br \/>\noffentlige toiletter. <\/p>\n<p>Det var op til publikum at v\u00e6lge, hvilken d\u00f8r de ville benytte. Jeg selv<br \/>\n valgte &#8216;kvinded\u00f8ren&#8217; af simpel frygt for at havne &#8216;et forkert sted&#8217;, af<br \/>\n frygt for at &#8216;g\u00f8re mit k\u00f8n forkert&#8217; og for derefter pludselig at<br \/>\nbefinde mig et sted, der ikke var beregnet til mig. P\u00e5 den anden side af<br \/>\n d\u00f8ren opdagede jeg, at begge indgangsd\u00f8re f\u00f8rte ind til det samme rum. <\/p>\n<p>De andre udstillingsg\u00e6ster virkede, ligesom jeg, b\u00e5de lettede og<br \/>\nforvirrede. Jeg kunne godt have valgt &#8216;manded\u00f8ren&#8217;, men jeg turde ikke<br \/>\ng\u00f8re brug af muligheden. Ved et enkelt greb var det lykkedes kunstneren<br \/>\nat g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at man aldrig er &#8216;neutral&#8217;, og at man altid b\u00e6rer<br \/>\nsit k\u00f8n, sin historie og sine pr\u00e6ferencer med sig, lige meget hvor man<br \/>\nf\u00e6rdes. <\/p>\n<p>Katya Sander og mange af bogens bidragydere praktiserer en form for<br \/>\nfeminisme, hvor k\u00f8n ikke synligg\u00f8res som et entydigt tegn, da dette vil<br \/>\nresultere i en fastfrysning af k\u00f8nsopfattelsen. Denne feminisme handler<br \/>\nom at udvide kategorierne og dermed mulighederne for, hvad man som<br \/>\nkvinde eller mand kan tillade sig. Hvis vi nedbryder de begr\u00e6nsninger,<br \/>\nder almindeligvis hersker i forbindelse med k\u00f8n, kan vi opn\u00e5 flere<br \/>\nudfoldelsesmuligheder for alle.  <\/p>\n<h2><strong>Var 1970&#8217;er kunsten upolitisk?<\/strong><\/h2>\n<p>Det var netop samme fokus p\u00e5 \u00f8gede udfoldelsesmuligheder, der optog<br \/>\nmange kvindelige kunstnere i 1970\u00b4erne. Dette dokumenteres gennem<br \/>\nartikler af fotograf og skribent Birgit Pontoppidan, der deltog i den<br \/>\ninternationale kvindeudstilling p\u00e5 Charlottenborg i 1975. &#8220;Vi havde<br \/>\nv\u00e6ret undertrykte i \u00e5rhundreder. Vi var blevet opr\u00f8rte af at v\u00e6re<br \/>\nindesp\u00e6rret i sn\u00e6vre forestillinger om, hvordan vi skulle og m\u00e5tte<br \/>\nopf\u00f8re os&#8221;, skriver Pontoppidan i artiklen <em>Kvindeudstillingen XX, Charlottenborg 1975<\/em>.    <\/p>\n<p>En avisartikel fra Information 1976, der bringes i forbindelse med Pontoppidans artikel, giver et indblik i, at <em>Kvindeudstillingen<\/em><br \/>\n i sin egen samtid var under beskydning fra anden feministisk side for<br \/>\nat v\u00e6re &#8216;et upolitisk tilflugtsrum&#8217;. En s\u00e5dan opfattelse m\u00e5 siges at<br \/>\nkollidere med nutidens herskende blik p\u00e5 1970\u00b4ernes kunstneriske<br \/>\nmanifestationer og tiltag, der af mange netop kritiseres for sin<br \/>\n\u00e5benlyst politiske dagsorden. Det er derfor ekstra sp\u00e6ndende, at<br \/>\nantologien v\u00e6lger at bringe den kritik frem i lyset, fordi man p\u00e5 denne<br \/>\nm\u00e5de tr\u00e6kker interessante paralleller til en lignende nutidig kritik af<br \/>\nbilledkunsten. <\/p>\n<p>Mange af 70\u00b4ernes feministiske kunstprojekter fokuserede p\u00e5 traditionelt<br \/>\n ul\u00f8nnet kvindearbejde som fx reng\u00f8ring, t\u00f8jvask, b\u00f8rnepasning og<br \/>\nmadlavning, som typisk er usynlige aktiviteter, der ikke v\u00e6rdis\u00e6ttes p\u00e5<br \/>\nlige fod med traditionelt mandearbejde, der typisk foreg\u00e5r ude i den<br \/>\nstore verden.<\/p>\n<p>Kunstprojektet <em>Lady in Red<\/em> af Lisa Str\u00f6mbeck er en nutidig<br \/>\nvideoinstallation, hvor kunstneren st\u00f8vsuger, pudser vinduer og skrubber<br \/>\n toilettet if\u00f8rt r\u00f8d kjole og ledsaget af teksten til Chris de Burghs<br \/>\n\u00f8reh\u00e6nger, som v\u00e6rket har navn efter. Ogs\u00e5 her fokuseres der p\u00e5<br \/>\nkvindearbejde men p\u00e5 en m\u00e5de, hvor uoverensstemmelsen mellem den<br \/>\nromantiske opskrivning af Kvinden og hverdagens realitet kommer til<br \/>\nsyne. Dette er blot et af bogens talrige eksempler p\u00e5 frugtbare<br \/>\nsammenstillinger, hvor ligheder og forskelle dukker frem af den dis, der<br \/>\n i \u00e5revis har ligget som et tykt t\u00e6ppe over is\u00e6r 1970\u00b4ernes kunstneriske<br \/>\n produktion.   <\/p>\n<p>Antologien indeholder en r\u00e6kke andre artikler og tekster, som er af h\u00f8j<br \/>\nkvalitet. Lige fra billedkunstneren Susan Hinnums historiske gennemgang<br \/>\naf periodens forskellige kunstneriske programmer og praksisformer over<br \/>\nkunsthistorikeren Malene Vest Hansens unders\u00f8gelse af forholdet mellem<br \/>\ndet private og det offentlige rum til professor Yvette Brackmans artikel<br \/>\n om feminisme, og hvordan den kan ses i sammenh\u00e6ng med undervisningen p\u00e5<br \/>\n Kunstakademiet. <br \/>\nInterviewet med gruppen bag kvindernes 96 \u00e5rs jubil\u00e6um p\u00e5 kunstakademiet i K\u00f8benhavn skal ogs\u00e5 fremh\u00e6ves.<\/p>\n<h2><strong>Udsigt &#8211; en afg\u00f8rende kunsthistorie<\/strong><\/h2>\n<p><em>Udsigts<\/em> force er at se sammenh\u00e6nge frem for forskelle, hvorved<br \/>\nden undg\u00e5r at pege fingre af eksempelvis 1970\u00b4ernes feministiske tiltag,<br \/>\n som i en kunsthistorisk optik har v\u00e6ret \u00f8ret\u00e6vernes holdeplads i<br \/>\n\u00e5revis. I stedet for at forfalde til kronologiske opdelinger og vedtagne<br \/>\n pr\u00e6dikater om forskellige perioders feministiske arbejde, form\u00e5r den at<br \/>\n nuancere debatterne med det resultat, at man efterlades med en<br \/>\ngrundl\u00e6ggende forst\u00e5else for de kampe, der har v\u00e6ret v\u00e6sentlige at<br \/>\nudk\u00e6mpe i de perioder, som bogen behandler. <\/p>\n<p>Et sympatisk tr\u00e6k ved antologien er, at man har valgt at inkludere en<br \/>\nengelsk overs\u00e6ttelse af teksterne, s\u00e5 antologien overskrider de<br \/>\ndansk\/nordiske gr\u00e6nser. Et mindre kritikpunkt er, at det ville have<br \/>\nv\u00e6ret rart med et indeks bagerst i bogen, der hj\u00e6lper l\u00e6seren til at<br \/>\nnavigere i et s\u00e5 omfangsrigt et v\u00e6rk. <\/p>\n<p><em>Udsigt<\/em> opfylder i det store hele sin pr\u00e6mis: At indkredse<br \/>\nfeministiske strategier inden for billedkunsten i Danmark gennem de<br \/>\nsidste 40 \u00e5r. Men eftersom 1970\u00b4erne, 1990\u00b4erne og nutiden d\u00e6kkes p\u00e5<br \/>\nbedste vis, savner man som l\u00e6ser en mere gennemgribende unders\u00f8gelse af<br \/>\n1980\u00b4erne. Forklaringen kan v\u00e6re, at feminismen ogs\u00e5 inden for<br \/>\nbilledkunsten havde trange k\u00e5r i 1980\u00b4erne, hvor man generelt var<br \/>\noptaget af billedkunstens mere formm\u00e6ssige aspekter, som det ogs\u00e5<br \/>\nbeskrives af blandt andre Susan Hinnum og Vibeke Wegener. Ikke desto<br \/>\nmindre kunne det have v\u00e6ret sp\u00e6ndende med en udfordring af denne<br \/>\nopfattelse, for m\u00e5ske er dette ti\u00e5r ogs\u00e5 genstand for  blinde punkter og<br \/>\n forglemmelser? <\/p>\n<p>Slutteligt, og ikke mindst, skal bogen roses for sin id\u00e9rige og<br \/>\ngennemf\u00f8rte grafiske tilrettel\u00e6gning, der er foretaget af Pulsk<br \/>\nRavn\/RACA. Dette layout form\u00e5r at samle bogens bidrag til en helhed, som<br \/>\n ikke bliver en begr\u00e6nsende sp\u00e6ndetr\u00f8je, men tv\u00e6rtimod skaber muligheder<br \/>\n for at se forbindelser mellem mange af de udtryk, der gennem 40 \u00e5r har<br \/>\npr\u00e6get feltet. <\/p>\n<p><em>Maria Gry Bregnbak er stud.mag. i kunsthistorie og medredakt\u00f8r af kunsttidsskriftet \u00d8jeblikket<\/em>. <\/p>\n<p>Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus (red.): Udsigt. Feministiske strategier i dansk<br \/>\nbilledkunst, Informations forlag, K\u00f8benhavn 2004 kan l\u00e5nes p\u00e5 <a title=\"Feministiske strategier i dansk billedkunst\" href=\"https:\/\/kvinfo.bibits.no\/pls\/bookit4\/pkg_www_misc.print_index?in_user_id=opac-k-e\">KVINFOs Bibliotek.<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Udsigt &#8211; feministiske strategier i dansk billedkunst er en ny antologi redigeret af en gruppe kvindelige billedkunstnere, der kalder sig Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus. Gruppen best\u00e5r af Nynne Haugaard, Nanna Debois Buhl, Lisa Str\u00f6mbeck og \u00c5sa Sonjasdotter, der betegner sig selv som feministiske billedkunstnere. Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus blev dannet allerede i 1997, og navnet refererer til &hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":239,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[2118,1666,1722,1791,1667,1699],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v17.7 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Udsigt til indsigt - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Udsigt til indsigt - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Udsigt &#8211; feministiske strategier i dansk billedkunst er en ny antologi redigeret af en gruppe kvindelige billedkunstnere, der kalder sig Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus. Gruppen best\u00e5r af Nynne Haugaard, Nanna Debois Buhl, Lisa Str\u00f6mbeck og \u00c5sa Sonjasdotter, der betegner sig selv som feministiske billedkunstnere. Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus blev dannet allerede i 1997, og navnet refererer til &hellip;\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2004-12-19T22:00:00+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Maria Gry Bregnbak\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"10 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/\",\"name\":\"Udsigt til indsigt - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"datePublished\":\"2004-12-19T22:00:00+00:00\",\"dateModified\":\"2004-12-19T22:00:00+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/9ad1e323656bdc4286df615eb8bc8dcc\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Udsigt til indsigt\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/9ad1e323656bdc4286df615eb8bc8dcc\",\"name\":\"Maria Gry Bregnbak\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Maria Gry Bregnbak\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/maria-gry-bregnbak\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Udsigt til indsigt - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Udsigt til indsigt - Kvinfo","og_description":"Udsigt &#8211; feministiske strategier i dansk billedkunst er en ny antologi redigeret af en gruppe kvindelige billedkunstnere, der kalder sig Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus. Gruppen best\u00e5r af Nynne Haugaard, Nanna Debois Buhl, Lisa Str\u00f6mbeck og \u00c5sa Sonjasdotter, der betegner sig selv som feministiske billedkunstnere. Kvinder p\u00e5 V\u00e6rtshus blev dannet allerede i 1997, og navnet refererer til &hellip;","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2004-12-19T22:00:00+00:00","twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Maria Gry Bregnbak","Estimeret l\u00e6setid":"10 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/","name":"Udsigt til indsigt - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"datePublished":"2004-12-19T22:00:00+00:00","dateModified":"2004-12-19T22:00:00+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/9ad1e323656bdc4286df615eb8bc8dcc"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/udsigt-til-indsigt\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Udsigt til indsigt"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/9ad1e323656bdc4286df615eb8bc8dcc","name":"Maria Gry Bregnbak","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Maria Gry Bregnbak"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/maria-gry-bregnbak\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1784"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/239"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1784"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1784\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6513,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1784\/revisions\/6513"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1784"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1784"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1784"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}