{"id":1787,"date":"2004-12-19T23:00:00","date_gmt":"2004-12-19T22:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/popkulturens-skjulte-viden\/"},"modified":"2004-12-19T23:00:00","modified_gmt":"2004-12-19T22:00:00","slug":"popkulturens-skjulte-viden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/","title":{"rendered":"Popkulturens skjulte viden"},"content":{"rendered":"

I Danmark er Judith Halberstam mest kendt for bogen Female Masculinity<\/em>
\n fra 1998, der udforsker kvinder, der har – eller dyrker – en maskulin
\nfremtr\u00e6den. Mens mange elsker det skuespil, der udg\u00f8res af maskulin
\nfemininitet, fx de meget popul\u00e6re metroseksuelle m\u00e6nd, der s\u00f8ger deres
\n“feminine sider”, eller drag queens som fx Dame Edna, der underholder et
\n glad publikum – s\u00e5 eksisterer der, efter Halberstams opfattelse, et
\ntabu omkring maskuline kvinder:<\/p>\n

– De findes i bestemte
\nprofessioner, nogle gange i sport og nogle gange er de lesbiske. Men
\nuanset hvor kvindelig maskulinitet findes, bliver f\u00e6nomenet
\nunderspillet, undertrykt eller maskeret. Et af mine sp\u00f8rgsm\u00e5l i Female Masculinity<\/em>
\n er, hvorfor det er s\u00e5 vanskeligt at tale om kvinder, der spiller rugby,
\n eller kvinder, der kl\u00e6der sig i jakkes\u00e6t? Selvf\u00f8lgelig er der
\nmodeblade, hvor en meget kvindelig kvinde har jakkes\u00e6t p\u00e5 blot for at
\nunderstrege sin kvindelighed. Og der er visse sportshelte, der kommer
\nhelt til tops, selv om de er meget muskul\u00f8se som fx den store Wimbledon-
\n og tennisstjerne, Martina Navratilova. Men de er sj\u00e6ldne. Min bog var
\nden f\u00f8rste, der gjorde rede for denne klynge af kvindelige udtryk.<\/p>\n

Feminist f\u00f8r hun var queer<\/strong><\/h2>\n

Judith
\n Halberstam er selv en af de maskuline kvinder: Ikl\u00e6dt kort h\u00e5r, l\u00f8se
\ncowboybusker, stor skjorte og ingen synlige tegn p\u00e5 det, der
\nalmindeligvis tilskrives en kvindelig fremtr\u00e6den. Hendes udtale er West
\nCoast – men enkelte ord afsl\u00f8rer, at oprindelseslandet er England. Da vi
\n m\u00f8des udtrykker Halberstam en stor gl\u00e6de over at v\u00e6re i K\u00f8benhavn p\u00e5
\ns\u00e5dan en “vidunderlige kold og gr\u00e5 vinterdag”. – S\u00e5dan nogle dage, er
\nder aldrig i San Diego, bem\u00e6rker hun efter at have boet mange \u00e5r i USA.<\/p>\n

–
\n Da jeg kom til USA (i 1980’erne, red.) var der denne her feministiske
\nting i gang, og jeg t\u00e6nkte, at jeg m\u00e5ske var feminist. M\u00e5ske var jeg
\nendda feminist, f\u00f8r jeg bevidst indr\u00f8mmede, at jeg var “queer”. Men s\u00e5
\nvendte jeg mig v\u00e6k fra bev\u00e6gelsen, fordi den dengang var s\u00e5 moralsk, og
\nfordi jeg vidste, at jeg ikke var en kvinde, s\u00e5dan som feminismen
\nopfattede kvindelighed. Jeg blev n\u00f8dt til at bakke ud, og bogen Female Masculinity<\/em> var en reaktion p\u00e5 den form for feminisme, som jeg oplevede som meget undertrykkende.<\/p>\n

–
\n Feminister er altid blevet anklaget for enten at v\u00e6re mandehadere eller
\n m\u00e6nd. Derfor er diskussionen om maskuline kvinder omhyggeligt blevet
\nskubbet til side. Dengang anklagede mange feminister maskuline kvinder
\nfor at v\u00e6re mands-identificerede. Omkring heteroseksuel k\u00e6rlighed synes
\nder at v\u00e6re en \u00e6ngstelse, og det kommer til udtryk i s\u00e6tninger som: “jeg
\n er feminist, men jeg kan godt li’ m\u00e6nd”. Det er fint, og der er ingen
\nmods\u00e6tning der. Men \u00e6ngstelsen bet\u00f8d dengang, at der m\u00e5tte findes en
\nsyndebuk, og syndebukken blev den d\u00e9r maskuline kvinde, der
\nrepr\u00e6senterede alt det, som heteroseksuelle feminister ikke ville v\u00e6re.<\/p>\n

Maskulinitet
\n har altid v\u00e6ret et synligt tegn p\u00e5 lesbianisme, mener Halberstam, men
\nder er ikke en entydig sammenh\u00e6ng mellem maskulin fremtr\u00e6den og seksuel
\norientering:<\/p>\n

– Tidligt i det 20. \u00e5rhundrede troede videnskaben,
\nat kroppen ville afsl\u00f8re og udvise tegn p\u00e5 skjulte perversioner. Man
\n\u00f8nskede, at lesbianisme skulle demaskere og afsl\u00f8re sig, s\u00e5 man nemt
\nkunne identificere dem, der fx lignede m\u00e6nd. Men der var aldrig en helt
\nklar sammenh\u00e6ng, men dog en sammenh\u00e6ng. For samtidig er der jo alle
\nmulige varianter af kvindelig heteroseksualitet. Hvis man fx tager til
\nlandbrugsstaterne i midtvesten i USA, ser man kvinder som ligner
\nlesbiske, men som faktisk bare er eksempler p\u00e5 kvindelighed og
\nfemininitet hos kvinder, som laver manuelt arbejde, snarere end kvinder,
\n der arbejder p\u00e5 kontor. <\/p>\n

Halberstam mener ikke, at kvindelig
\ntilegnelse af maskulinitet er specielt frig\u00f8rende i sig selv. Hun kalder
\n det snarere “forstyrrende”, men det er frig\u00f8rende at erkende, at
\nkvindelig maskulinitet eksisterer:
– Det var jo, hvad feminismen
\nlovede. At dit k\u00f8n; at dit biologiske k\u00f8n og din sociale rolle ikke
\nh\u00e6nger sammen. Og kvindelighed ikke kun handler om at f\u00e5 b\u00f8rn og blive
\ngift. <\/p>\n

Mange kvinder, der i dag identificerer sig selv som
\nlesbiske, synes mere interesserede i at udforske deres maskuline
\nidentitet end deres feminine identitet, og tager tilsyneladende afstand
\nfra femininitet. Har du et bud p\u00e5 hvorfor?<\/em><\/p>\n

– Det er godt
\nsp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg tror, at der rettes en mindre kritisk og analytisk
\nopm\u00e6rksomhed mod dette sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det virker som om, lesbiske har en
\nslags romantisk interesse i maskuliniteten og slet ikke er interesserede
\n i at redefinere femininiteten. Jeg er i tvivl, om det er rigtigt… Men
\n der bliver arbejdet p\u00e5 at skrive om lesbisk femininitet nu, ogs\u00e5 p\u00e5
\ngrund af det sp\u00f8rgsm\u00e5l du stiller. Mange er stoppet op og har spurgt sig
\n selv, om det var hele historien om lesbianisme. Jeg tror, at
\nfemininitet indeholder et potentiale for b\u00e5de kvinder og m\u00e6nd. Det er,
\nhvad jeg synes er fantastisk ved queerkulturen: at den kan tage alle
\ndisse kendetegn, der synes organiske og givne i en almindelig
\nsammenh\u00e6ng, og f\u00e5 dem til at betyde noget helt andet. N\u00e5r en lesbisk
\nkvinde er interesseret i at udfolde sin femininitet ved fx at bruge
\nl\u00e6bestift, kommer hun til at g\u00f8re det p\u00e5 en meget anderledes facon end
\nen heteroseksuel kvinde, som m\u00e5ske, m\u00e5ske ikke er interesseret i sin
\nfemininitet. Men som f\u00f8ler, at det h\u00f8rer med til jobbet, s\u00e5 at sige. At
\nhun ikke kan tiltr\u00e6kke en mand, med mindre hun g\u00f8r det.<\/p>\n

Tiden er inde til global feminisme<\/strong><\/h2>\n

–
\n Nu om dage vender jeg mig mere og mere mod feminisme. Der er, som du
\nsiger, en slags glorificering og opskrivning af maskuliniteten i nogle
\nlesbiske sammenh\u00e6nge og den er lidt farlig. Og samtidig er der en
\nbev\u00e6gelse mod transgender (transseksualitet), som jeg selv er tilh\u00e6nger
\naf og skriver om, en position som jeg endda selv har overvejet. Men jeg
\nvil hellere “g\u00f8re” min maskulinitet i den krop, jeg har, end faktisk g\u00e5
\nrundt i verden som en mand.<\/p>\n

– Et hvert historisk \u00f8jeblik, vi
\nindtager, stiller forskellige krav. Nogle forhold kr\u00e6ver virkelig skrap
\nfeminisme, og i \u00f8jeblikket ser jeg mig selv vende tilbage til den. <\/p>\n

Under
\n krigen i Afghanistan anvendte USA en retorik, hvor kvinders rettigheder
\n skulle retf\u00e6rdigg\u00f8re krigshandlingerne. Og Judith Halberstam mener, at
\ndet ser ud som om, feminismen er blevet udhulet som politisk kraft. For
\nPr\u00e6sident Bush kunne bruge retorikken uden egentlig at ville g\u00f8re noget
\nfor at forbedre kvinders vilk\u00e5r hverken i Afghanistan eller i USA.
\nHalberstam h\u00e6vder, at tiden er inde til en virkelig storladen, global
\nfeministisk reaktion p\u00e5 de politiske begivenheder, der udspiller sig p\u00e5
\nden globale scene:<\/p>\n

– Efter min mening er den feminisme, der
\nspirer frem, en feminisme, der reagerer p\u00e5 den globale h\u00e6vdelse af
\nnoget, vi engang kaldte patriarkatet: Fx USAs tilbagevenden til kontrol
\nover kvinders kroppe [ved fx at g\u00f8re abort ulovligt igen, red.]. Eller
\nden religi\u00f8se fundamentalisme, der kr\u00e6ver, at kvinder indtr\u00e6der i
\nbestemte roller for kvinder. Eller en b\u00f8ssekultur, der indhylles i meget
\n bekymrende former for maskulinitet – eller bare den almindelige
\ntilsides\u00e6ttelse af kvinders rettigheder og anliggender.<\/p>\n

Popul\u00e6rkulturen som et vigtigt pejlem\u00e6rke<\/strong><\/h2>\n

Judith
\n Halberstams forskningsfelt er k\u00f8n og seksualitet som det kommer til
\nudtryk i popul\u00e6rkulturen, is\u00e6r i de visuelle kulturer. <\/p>\n

–
\nPopul\u00e6rkulturen giver dig umiddelbart adgang til interesser som folk
\nm\u00e5ske har, og som de m\u00e5ske gerne vil snakke om, men som de mangler et
\nsprog for. Man kan have virkelig komplicerede diskussioner med folk –
\nmeget mere, end hvis man tog udgangspunkt i et digt, de ikke har l\u00e6st,
\neller hvis man foruds\u00e6tter, at folk kun kan tale om kultur, hvis de har
\nl\u00e6st alle Shakespears v\u00e6rker. <\/p>\n

– Det amerikanske valg var en
\nglobal begivenhed, og hvis man ser p\u00e5 valgresultaterne og den officielle
\n fort\u00e6lling om USA, ser det ud som om, USA er helt ude af trit med
\nresten af verden – et m\u00e6rkeligt d\u00f8dvande af religi\u00f8s ortodoksi. Men hvis
\n man ser p\u00e5 popul\u00e6rkulturen, er det ikke s\u00e5 enkelt. Popkulturen
\nindeholder en masse progressive og frig\u00f8rende impulser. <\/p>\n

Selvom
\namerikansk popul\u00e6rkultur kan indeholde progressive og frig\u00f8rende ideer,
\nskal man dog ikke, if\u00f8lge Halberstam, tage fejl af, at tv grundl\u00e6ggende
\nproduceres for at tilfredsstille “den normative seer”. Hovedparten af
\namerikansk popkultur er dybt konservativ, fordi producenterne
\nforestiller sig denne normative seer og fors\u00f8ger at skabe programmer,
\nder tilfredsstiller denne “seers” behov. <\/p>\n

Et interessant eksempel p\u00e5, hvordan popul\u00e6rkultur kan tolkes, er Halberstams l\u00e6sning af forskellige reality<\/em>
\n \u00e6gteskabsprogrammer. Programmernes egen selvforst\u00e5else er, at \u00e6gteskab
\ner et uundg\u00e5eligt projekt, og de skal bare hj\u00e6lpe unge m\u00e6nd og kvinder
\nmed at finde hinanden.<\/p>\n

– Men programmerne viser i virkeligheden,
\nat der er et stort pres p\u00e5 unge mennesker, uanset om det er p\u00e5 tv eller i
\n virkeligheden, for at udfolde en st\u00e6rk romantisk adf\u00e6rd, samtidig med
\nde faktisk tager helt andre taktikker i anvendelse, n\u00e5r de er p\u00e5 udkig
\nefter en partner. Programmerne afsl\u00f8rer, at \u00e6gteskab slet ikke er
\norganisk, naturligt eller en del af et religi\u00f8st ritual. Valget af
\npartner har faktisk ikke ret meget med romantik at g\u00f8re. Programmerne
\nligner mere eller mindre arrangerede \u00e6gteskaber. <\/p>\n

I artiklen Pimp my Bride<\/em> fra The Nation<\/em> juli 2004 skriver Halberstam bl.a. om programmet Average Joe<\/em>
\n [En almindelig fyr, red.]: “Mens form\u00e5let med disse programmer er at
\nvise, at deltagerne s\u00e6tter mere pris p\u00e5 et forhold end p\u00e5 ber\u00f8mmelse,
\npenge, tv-eksponering og hurtige seksuelle m\u00f8der, s\u00e5 vinder gr\u00e5dighed og
\n udseende hver gang over mere abstrakte tegn p\u00e5, om folk passer sammen.
\nP\u00e5 Average Joe<\/em> sender producenter en gruppe mandlige modeller
\nind for at narre ungekarlekvinden, og hver gang kaster hun sig over \u00e9n
\naf modellerne i stedet for den almindelige fyr.” <\/p>\n

– Jeg mener, at
\n programmerne skader det heteroseksuelle \u00e6gteskab p\u00e5 et tidspunkt, hvor
\namerikanske v\u00e6lgere er meget bekymrede for det heteroseksuelle \u00e6gteskab.
\n Det er derfor, der var s\u00e5 mange, der gik til valgurnerne for at stemme
\nimod homoseksuelle \u00e6gteskaber. Men hvad betyder et \u00e6gteskab, hvis det
\nogs\u00e5 g\u00e6lder for folk, der ikke er sammen for at reproducere sig selv?
\nN\u00e5r man siger, at \u00e6gteskab kun kan indg\u00e5s mellem en mand og en kvinde,
\nsiger man, at \u00e6gteskab ikke er romantisk, \u00e6gteskab er noget der indg\u00e5s
\nmed henblik p\u00e5 formering. Det er ikke et sj\u00e6lem\u00f8de, venskab og samv\u00e6r.
\nForestillingen om det moderne \u00e6gteskab som et frit valg eksploderes. <\/p>\n

–
\n Det er her, en akademiker tr\u00e6der ind i billedet; for at finde en lille
\nspr\u00e6kke, der kan lirkes lidt op. Man ser \u00e6gteskabsprogrammerne og
\nt\u00e6nker: Hvad handler det her egentlig om? Her er en lille analyse, der
\nm\u00e5ske kan lukke op for nogle af de modsigelser, du ser p\u00e5 TV.<\/p>\n

Dumheden som genre og popkulturens skjulte viden<\/strong><\/h2>\n

Judith Halberstam er ved at skrive en mindre bog med udgangspunkt i en r\u00e6kke film om “amerikansk stupiditet”:<\/p>\n

– Det er dumhed som genre – fx film som Dumb and Dumber<\/em> (1994) eller Dude, where’s my car<\/em>
\n (2000) – og folk elsker dem. Filmene handler om amerikanere, der er
\ndumme. Eftertrykkeligt dumme. Og jeg sp\u00f8rger ind til, hvad dumhed
\nbetyder i amerikansk kultur og ser det i forhold til diskussionen om
\nuniversiteternes fremtid.<\/p>\n

– Jeg tager ogs\u00e5 film som Find Nemo<\/em>
\n (2003) op. Det er film, der umiddelbart virker ret useri\u00f8se, men som
\nfaktisk er ret smarte, n\u00e5r ukonventionelle m\u00e5der at v\u00e6re p\u00e5 skal
\nskildres. Find Nemo<\/em> er en radikal lille tegnefilm om en
\nikke-konventionel familie med denne m\u00e6rkelige figur, Dory, der ikke er
\nen del af nogen familie. Min pointe er, at queer figurer er kodede ind i
\n filmene for at skildre forskellige m\u00e5der at v\u00e6re p\u00e5, og forskellige
\nm\u00e5der at have viden p\u00e5. Det er det, som Dory viser. Samtidig skildrer
\ndisse film visioner om kollektivitet, som er meget us\u00e6dvanlige for USA. I
\n Find Nemo<\/em> findes en episode, hvor Dory siger til alle fiskene,
\n at de skal sv\u00f8mme nedad for at komme ud af fiskernes net. Ogs\u00e5
\ntegnefilmen Flugten fra h\u00f8nseg\u00e5rden<\/em> (2000) handler om kollektiv
\n organisering for at komme fri af undertrykkelsen. Filmene er kodede
\nfort\u00e6llinger, som udtrykker nogle meget sociale tr\u00e6k og tendenser, der
\naldrig ville kunne vises i en mainstream amerikansk feature film, men
\nsom kan cirkulere gennem popul\u00e6rkultur.<\/p>\n

– Jeg tilbyder l\u00e6sninger
\naf tilsyneladende neutrale popkulturelle tekster som en anden m\u00e5de at
\nhave viden p\u00e5. Bogen er lavet for at v\u00e6re sjov, og den henvender sig til
\n folk, der har lyst til at vide, hvorfor vi b\u00f8r interessere os for
\nakademisk kultur, og hvor vi finder andre slags viden, end den vi finder
\n p\u00e5 CNN<\/em> eller i The New York Times<\/em>.<\/p>\n

Feminister har ikke r\u00e5d til at v\u00e6re anti-sex<\/strong><\/h2>\n

Ligesom
\n i de nordiske lande ser det ud til, at seksualiteten str\u00f8mmer ind over
\nde amerikanske tv-programmer, men Judith Halberstam mener ikke, at det
\ner en ny udvikling. Derimod har der altid v\u00e6ret seksualitet i det
\noffentlige rum, men modstanden mod det i USA har meget med det politiske
\n klima at g\u00f8re:<\/p>\n

– Jeg tror, at vi i \u00f8jeblikket er meget
\nopm\u00e6rksomme p\u00e5 seksualitet i USA, fordi der er et puritansk klima og en
\npuritansk stemning p\u00e5 grund den kristne fundamentalismes udbredelse.
\nTing, der for ganske kort tid siden ville have g\u00e5et glat igennem
\ncensuren, ses nu som utugt eller moralsk forkastelige. Besk\u00e6ftigelsen
\nmed mediesexualiseringen tr\u00e6der i forgrunden for at fjerne
\nopm\u00e6rksomheden fra mere bekymrende forhold som fx krigen i Irak. En
\nartikel i The New York Times<\/em> diskuterede, hvor besynderligt det
\n var, at amerikanere gik til valg p\u00e5 moralske v\u00e6rdier samtidig med, at
\nde popul\u00e6re tv-programmer er langt v\u00e6k fra disse moralske v\u00e6rdier. P\u00e5
\nden ene side er folk forargede over fx Janet Jackson bryst-aff\u00e6ren p\u00e5
\nSuper Bowl, og p\u00e5 den anden side t\u00e6nder de samme mennesker for sk\u00e6rmen,
\nhvis der er noget slibrigt i deres yndlingsprogrammer.<\/p>\n

Feminister
\n har ikke r\u00e5d til at v\u00e6re anti-sex, mener Halberstam. Da
\n1970er-feminister i USA gik imod pornografi, var det efter Halberstams
\nopfattelse intet mindre end en katastrofe:<\/p>\n

– Det fik feminister
\ntil at ligne moralister i stedet for politiske aktivister. Det er ikke
\nfordi, feminister i USA er snerpede omkring sex, men vi forst\u00e5r, at sex
\ner et redskab, der bruges til at fremstille kvinder i et d\u00e5rligt lys
\neller miskreditere kvinders bidrag p\u00e5 andre omr\u00e5der.<\/p>\n

Et bindeled mellem den akademiske verden og den brede befolkning<\/strong><\/h2>\n

Judith
\n Halberstam ser det netop som en del af sit akademiske arbejde at tale
\nom komplicerede analyser af popul\u00e6rkultur, seksualitet og litteratur, s\u00e5
\n et bredt publikum kan forst\u00e5 det. Hun opfatter sig selv som et slags
\nbindeled mellem den akademiske verden og den brede befolkning.<\/p>\n

–
\nJeg er en af disse mennesker, der aldrig har ladet mig overbevise om
\nsplittelsen mellem det h\u00f8jkulturelle og det lavkulturelle. Akademikere
\nhar ikke r\u00e5d til at udr\u00e5be sig selv til smagsdommere og konstant
\nvurdere, hvad der er god eller d\u00e5rlig kultur. Det er vigtigt for mig at
\nbringe komplicerede ideer uden for universitetets rammer og ind i andre
\nsammenh\u00e6nge – ikke mindst fordi universiteterne i USA ikke er s\u00e6rligt
\ntilg\u00e6ngelige l\u00e6ngere. Der er ikke ret mange mennesker, der g\u00e5r p\u00e5
\nuniversiteterne, man skal betale for det, og det er dyrt, siger Judith
\nHalberstam og tilf\u00f8jer:<\/p>\n

– Det er is\u00e6r vigtigt, at akademikere
\nforpligter sig til at skrive og tale til et bredere publikum i USA, for
\ndet er ikke l\u00e6ngere en opgave, medierne tager p\u00e5 sig. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I Danmark er Judith Halberstam mest kendt for bogen Female Masculinity fra 1998, der udforsker kvinder, der har – eller dyrker – en maskulin fremtr\u00e6den. Mens mange elsker det skuespil, der udg\u00f8res af maskulin femininitet, fx de meget popul\u00e6re metroseksuelle m\u00e6nd, der s\u00f8ger deres “feminine sider”, eller drag queens som fx Dame Edna, der underholder …<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[2121,1666,1869,2067,2072,2120,1676,1722,1735,2081,1796,1699],"yoast_head":"\nPopkulturens skjulte viden - Kvinfo<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"noindex, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Popkulturens skjulte viden - Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"I Danmark er Judith Halberstam mest kendt for bogen Female Masculinity fra 1998, der udforsker kvinder, der har – eller dyrker – en maskulin fremtr\u00e6den. Mens mange elsker det skuespil, der udg\u00f8res af maskulin femininitet, fx de meget popul\u00e6re metroseksuelle m\u00e6nd, der s\u00f8ger deres “feminine sider”, eller drag queens som fx Dame Edna, der underholder …\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Kvinfo\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2004-12-19T22:00:00+00:00\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:creator\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:site\" content=\"@kvinfo\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Annette K. Nielsen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"13 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\",\"name\":\"Kvinfo\",\"description\":\"K\\u00f8n og ligestilling\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/#webpage\",\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/\",\"name\":\"Popkulturens skjulte viden - Kvinfo\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website\"},\"datePublished\":\"2004-12-19T22:00:00+00:00\",\"dateModified\":\"2004-12-19T22:00:00+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ec1dc4f5a4f3b1bcc59edbb3f870e596\"},\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Popkulturens skjulte viden\"}]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ec1dc4f5a4f3b1bcc59edbb3f870e596\",\"name\":\"Annette K. Nielsen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"@id\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"url\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Annette K. Nielsen\"},\"url\":\"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/annette-k-nielsen\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Popkulturens skjulte viden - Kvinfo","robots":{"index":"noindex","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Popkulturens skjulte viden - Kvinfo","og_description":"I Danmark er Judith Halberstam mest kendt for bogen Female Masculinity fra 1998, der udforsker kvinder, der har – eller dyrker – en maskulin fremtr\u00e6den. Mens mange elsker det skuespil, der udg\u00f8res af maskulin femininitet, fx de meget popul\u00e6re metroseksuelle m\u00e6nd, der s\u00f8ger deres “feminine sider”, eller drag queens som fx Dame Edna, der underholder …","og_url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/","og_site_name":"Kvinfo","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/kvinfo.dk\/","article_published_time":"2004-12-19T22:00:00+00:00","twitter_card":"summary_large_image","twitter_creator":"@kvinfo","twitter_site":"@kvinfo","twitter_misc":{"Skrevet af":"Annette K. Nielsen","Estimeret l\u00e6setid":"13 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/","name":"Kvinfo","description":"K\u00f8n og ligestilling","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/#webpage","url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/","name":"Popkulturens skjulte viden - Kvinfo","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#website"},"datePublished":"2004-12-19T22:00:00+00:00","dateModified":"2004-12-19T22:00:00+00:00","author":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ec1dc4f5a4f3b1bcc59edbb3f870e596"},"breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/popkulturens-skjulte-viden\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Popkulturens skjulte viden"}]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#\/schema\/person\/ec1dc4f5a4f3b1bcc59edbb3f870e596","name":"Annette K. Nielsen","image":{"@type":"ImageObject","@id":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/#personlogo","inLanguage":"da-DK","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/?s=96&d=mm&r=g","caption":"Annette K. Nielsen"},"url":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/author\/annette-k-nielsen\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1787"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/users\/36"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1787"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1787\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6515,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1787\/revisions\/6515"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1787"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1787"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1787"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}