Tirsdag eftermiddag. Jeg taler i telefon med en bibliotekar fra Danmarks
\n Kunstbibliotek. Jeg har h\u00f8rt, at der i 1975 fandt en international
\nkvindeudstilling sted p\u00e5 Charlottenborg, men jeg kan ikke finde det
\ntilh\u00f8rende katalog. Jeg sp\u00f8rger, om det bare er mig, der ikke kan finde
\nkataloget i deres database, eller om det ikke findes i bibliotekets
\nellers imponerende samling af kataloger og andre udgivelser, der
\nrelaterer sig til Charlottenborgs aktiviteter helt tilbage til
\n1770\u00b4erne. S\u00f8geordet ‘Charlottenborg’ giver hele 236 hits i basen, blot
\nhar ingen af disse at g\u00f8re med den internationale kvindeudstilling p\u00e5
\nstedet. <\/p>\n
– Er du sikker p\u00e5 udstillingens titel?”, sp\u00f8rger den hj\u00e6lpsomme bibliotekar. Jeg svarer bekr\u00e6ftende.
\n– Vi pr\u00f8ver lige DanBib-registret, der er en samlet base over indholdet
\naf de fleste danske biblioteker, siger han, – der kan man finde n\u00e6sten
\nalt.<\/p>\n
N\u00e6sten alt, lige bortset fra det omtalte katalog. I et nyt fors\u00f8g tyer Stor var min overraskelse derfor, da det i gennemgangen af kataloget blev tydeligt for mig, at Kvindeudstillingen<\/em> I indledningen til kataloget findes en kort tekst uden afsender, der markerer, at Kvindeudstillingen<\/em> “Viljen til at ville acceptere hinanden og hinandens forskellighed, To \u00e5r efter Kvindeudstillingen<\/em> p\u00e5 Charlottenborg udkom antologien Billedet som kampmiddel<\/em>, der b\u00e5de opsumerer og samler erfaringer fra Kvindeudstillingen<\/em> Antologien har, ligesom udstillingen, et revolution\u00e6rt politisk sigte, Det skal for god ordens skyld tilf\u00f8jes, at Billedet som kampmiddel<\/em> I gennemgangen af b\u00e5de katalog og antologi fandt jeg, at Kvindeudstillingens<\/em> Set i lyset af de subversive strategier, som b\u00e5de Kvindeudstillingen<\/em> Det kan indvendes, at nogle ting tilf\u00e6ldigvis g\u00e5r i glemmebogen uden \u00c9n af de strategier, som en stor del af samtidskunsten anvender, er at Mit svar p\u00e5 ovenn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l er selvklart et stort og rungende nej. At Kvindeudstillingen<\/em> Med slagordene ‘Det private er politisk’ fors\u00f8gte kvindebev\u00e6gelsen i Mens jeg l\u00e6ste introduktionen til b\u00e5de udstillingskataloget og til Det er under alle omst\u00e6ndigheder den f\u00f8lelse, man efterlades med, n\u00e5r Maria Gry Bregnbak er stud.mag. i kunsthistorie og medredakt\u00f8r af kunsttidsskriftet \u00d8jeblikket<\/em>. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tirsdag eftermiddag. Jeg taler i telefon med en bibliotekar fra Danmarks Kunstbibliotek. Jeg har h\u00f8rt, at der i 1975 fandt en international kvindeudstilling sted p\u00e5 Charlottenborg, men jeg kan ikke finde det tilh\u00f8rende katalog. Jeg sp\u00f8rger, om det bare er mig, der ikke kan finde kataloget i deres database, eller om det ikke findes i …<\/p>\n","protected":false},"author":239,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1734,1951,1722,1791,2127,1768,1654,1699],"yoast_head":"\n
\njeg til KVINFO, hvis omfattende samling af k\u00f8nsrelateret litteratur,
\nofte har v\u00e6ret mig til gavn tidligere. I KVINFOs database er der bid.
\nJeg skynder mig at hente kataloget. En senere s\u00f8gning viser dog, at
\nK\u00f8benhavns Kommunes Biblioteker ogs\u00e5 har Kvindeudstillingens<\/em>
\nkatalog. Men det undrer mig ikke desto mindre stadig, at det ikke findes
\n p\u00e5 Danmarks Kunstbibliotek. I deres base er der ingen tegn p\u00e5, at dette
\n katalog eksisterer. Ej heller er det bortkommet; det har slet og ret
\naldrig v\u00e6ret der. Som litteraturs\u00f8gende i den v\u00e6sentligste base over
\nkunsthistorisk litteratur forledes man derfor til at tro, at
\nudstillingen aldrig har fundet sted. <\/p>\n
\n var en betydelig f\u00e6llesudstilling med bidrag af 34 danske kunstnere og
\n42 udenlandske, og at den tiltrak 25.000 bes\u00f8gende i l\u00f8bet af de blot
\nfjorten dage, den var \u00e5ben for offentligheden. Og s\u00e5 midt i juletiden!
\nTil sammenligning kan det n\u00e6vnes, at udstillinger som Charlottenborgs
\nFor\u00e5rsudstilling og sammenslutninger som Gr\u00f8nningen og Corner normalt
\noppeb\u00e6rer et publikumsantal p\u00e5 11-12.000 i l\u00f8bet af de tre uger,
\nudstillingerne varer. Man m\u00e5 derfor konkludere, at Kvindeudstillingen<\/em> p\u00e5 ingen m\u00e5de var usynlig eller manglede opm\u00e6rksomhed i samtiden. <\/p>\n
\n var et f\u00e6lles projekt, hvor ingen af deltagerne \u00f8nskede at fremst\u00e5 som
\nleder eller kurator. Sammens\u00e6tningen af kvindelige kunstnere p\u00e5
\nudstillingen var i stort omfang tilf\u00e6ldig, eftersom enhver der \u00f8nskede
\ndet, kunne medvirke. Initiativet til Kvindeudstillingen<\/em> opstod hos deltagerne i kunstteltet p\u00e5 Kvindefestivalen<\/em> i 1974 og kom senere til ogs\u00e5 at omfatte et samarbejde med gruppen Rejsning<\/em>, der i samme tidsrum havde lejet sig ind p\u00e5 Charlottenborg. <\/p>\n
\ndiskutere id\u00e9er og udtryk, at lade tingene vokse ud af \u00e5benhed og
\ntillid, at afskaffe indbyrdes konkurrence har v\u00e6ret vores f\u00f8rste m\u00e5l”,
\nst\u00e5r der i katalogets indledning. Af denne grund er der ingen fastlagt
\nid\u00e9 for udstillingen, ligesom amat\u00f8rer, professionelle kunstarbejdere og
\n forskellige andre faggrupper deltager side om side. <\/p>\n
\n samt fors\u00f8ger at levere “nogle slagkraftige politiske argumenter, der
\ndels vil kunne mane nogen borgerlige fordomme om billeder og kvindelige
\nkunstnere i jorden, dels vil \u00e5bne ud mod en billedkunst, der har
\noverlevet samfundsnormernes undertrykkelsesfors\u00f8g, og som er n\u00f8dvendig i
\n det arbejde, der handler om at forst\u00e5 og \u00e6ndre den eksisterende
\nomverden”. <\/p>\n
\nog billedet opfattes som en: “kile, der ustandseligt bankes ind mellem
\nkonvention, bureaukrati og samfundsorden, s\u00e5 ethvert forhold mellem
\nvedtagne regler og mennesker altid kritiseres s\u00e5 mangfoldigt som muligt,
\n ogs\u00e5 i et socialistisk system, som vi mener er det eneste v\u00e6rdige at
\nleve, arbejde og elske i”. <\/p>\n
\n er tilg\u00e6ngelig p\u00e5 langt de fleste st\u00f8rre biblioteker. Dette
\nunderminerer dog ikke min anke al den stund, at antologien ikke er
\nkataloget til udstillingen og s\u00e5ledes ikke indeholder den indledende
\ntekst, ligesom den desuden mangler katalogets v\u00e6sentlige
\nv\u00e6rkgengivelser. <\/p>\n
\n deltagende kunstnere for en stor dels vedkommende tematiserer kvindelig
\n erfaring. S\u00e5ledes at forst\u00e5, at udstillingen blandt andet er en kritik
\naf mange kvinders vilk\u00e5r, der (ogs\u00e5 i 1970\u00b4erne) udm\u00f8nter sig i
\ndobbeltarbejde, lavere livsl\u00f8n og begr\u00e6nset personlig frihed. Det
\nprivate g\u00f8res politisk gennem v\u00e6rker og tekster, der giver indblik i
\nkvinders hverdag og muligheder eller mangel p\u00e5 samme. Udstillingen er p\u00e5
\n mange m\u00e5der et fors\u00f8g p\u00e5 at indkredse en ny identitet og hermed nye
\nbilleder, der kan pege p\u00e5 nye mulige m\u00e5der at agere p\u00e5. <\/p>\n
\n og den efterf\u00f8lgende antologi l\u00e6gger for dagen, og set i lyset af
\nudstillingens offentlige bev\u00e5genhed i dens umiddelbare samtid, kan det
\nundre, at begge projekter i vor samtid er relativt ukendte.<\/p>\n
\nkonkrete \u00e5rsager, men her vil jeg p\u00e5st\u00e5, at glemmebogen er den bog,
\nhvori vi indskriver store dele af den kunst, der gennem tiden er blevet
\nproduceret af kvinder. <\/p>\n
\nstille sp\u00f8rgsm\u00e5l til det best\u00e5ende for p\u00e5 den m\u00e5de at rykke ved vores
\nprioriteringer og dermed ved vores opfattelser af, hvad der har
\nbetydning. Man kunne derfor sp\u00f8rge: Er det tilf\u00e6ldigt, at jeg ikke
\ntidligere i mit liv og i min uddannelse er st\u00f8dt p\u00e5 referencer til Kvindeudstillingen<\/em>?
\n Er det tilf\u00e6ldigt, at kataloget til udstillingen ikke findes p\u00e5
\nDanmarks Kunstbibliotek? Og er det ligeledes et tilf\u00e6lde, at en
\nkunstanmelder i Dagbladet Politiken for ganske nylig kun angav v\u00e6rker af
\n mandlige kunstnere i et fors\u00f8g p\u00e5 at opstille en kanon for dansk
\nbilledkunst? <\/p>\n
\n p\u00e5 Charlottenborg tematiserer kvindelig erfaring vil i mange
\nsammenh\u00e6nge blive brugt som et argument imod dens indoptagelse i den
\nkunsthistoriske kanon al den stund, at kvindelig erfaring ikke anses for
\n at v\u00e6re almenmenneskelig erfaring og derfor kun har relevans for en
\nbestemt del af befolkningen. Selve udstillingens titel leder bestemt
\nogs\u00e5 tankerne i denne retning. Kan man fx forestille sig en udstilling
\nmed titlen Mandekunst<\/em>? Nej, vel? Mandekunst er slet og ret kunst,
\n og r\u00e6sonnementet er, at m\u00e6nd evner at tematisere noget almengyldigt,
\nder s\u00e5ledes har relevans for hele befolkningen. <\/p>\n
\n1970\u00b4erne at tr\u00e6kke alt det, man tidligere havde anset for at v\u00e6re
\nuvedkommende og inferi\u00f8rt, ud i offentligheden med den begrundelse, at
\npolitik ikke blot er noget, der foreg\u00e5r ‘ude i samfundet’, men i h\u00f8j
\ngrad spejler den m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi lever vores liv og naturligvis ogs\u00e5
\nindvirker p\u00e5 de muligheder, vi enten har eller mangler. <\/p>\n
\nantologien, fik jeg en s\u00e6r fornemmelse af, at begge tekster i store tr\u00e6k
\n lige s\u00e5vel kunne v\u00e6re skrevet i dag og ikke for 30 \u00e5r siden. Vist er
\nder sket \u00e6ndringer i den mellemliggende tid, men disse \u00e6ndringer er til
\nat overse.<\/p>\n
\nman v\u00e5gner op til en landsd\u00e6kkende avis, der med sin ulidelige
\nkanondebat kun form\u00e5r at byde p\u00e5 en travetur i den efterh\u00e5nden alt for
\nvelkendte manege, hvor patriarkatet gungrer rundt og fejrer sig selv. <\/p>\n