Jo t\u00e6ttere EU kommer p\u00e5 optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, jo st\u00f8rre
\nbliver modstanden. Og kvinderne er ofte de mest skeptiske. If\u00f8lge en
\nmeningsm\u00e5ling foretaget af Institut for Konjunkturanalyse for
\nS\u00f8ndagsavisen i oktober, siger 22 % procent af danske kvinder ja til at
\ninvitere Tyrkiet inden for i EU mod 23,7 % af m\u00e6ndene. Og andelen af
\nja-sigende kvinder er faldet markant siden april, hvor 36 % af kvinderne
\n var tilh\u00e6ngere af Tyrkiets indtr\u00e6den if\u00f8lge en Gallup-unders\u00f8gelse for
\nUgebrevet A4. <\/p>\n
Nilufer G\u00f6le har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 hvorfor. Den 50-\u00e5rige sociolog har
\ntidligere undervist ved Bogasici-universitetet i Istanbul og ved
\nWissenschaftskollegium i Berlin. I dag er hun forskningsdirekt\u00f8r ved
\nEcole des Hautes Etudes en Sciences Sociales, EHESS (Institut for
\nSocialvidenskab), i Paris. Og den europ\u00e6iske debat om Tyrkiet er ved at
\ng\u00e5 hende grundigt p\u00e5 nerverne.<\/p>\n
– I stiller en masse kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til os om ligestilling og – 1970’ernes kvindebev\u00e6gelse var en universalistisk bev\u00e6gelse. Den – Ideerne om ligestilling mellem k\u00f8nnene betragtes traditionelt som et Hun minder om, at Tyrkiet har haft en st\u00e6rk feministisk bev\u00e6gelse, is\u00e6r – Sp\u00f8rgsm\u00e5let om kvindernes stilling stod centralt i definitionen af den – Faktisk mangler Tyrkiet forholdsvis f\u00e5 lovgivningsm\u00e6ssige fremskridt Men er dette ikke kun den p\u00e6ne, h\u00f8jglanspolerede side af det tyrkiske En rapport fra Amnesty International tidligere p\u00e5 \u00e5ret viste et Tyrkiet, Nilufer G\u00f6le fors\u00f8ger ikke at sminke denne virkelighed. Men hun nuancerer den: Hun bliver decideret vred, n\u00e5r man foreholder hende, at de vestlige – De europ\u00e6iske kvinders frygt for Tyrkiet viser, at I tvivler p\u00e5 jeres Selv om hun kalder Tyrkiet for “det mest vestliggjorte land i den – Det skaber en sp\u00e6nding, som g\u00e5r ud p\u00e5 at skulle forlige islam med de – P\u00e5 den ene side skal Europa l\u00e6re at acceptere tilstedev\u00e6relsen af – Moderniteten er et f\u00e6nomen, som rejser i tid og sted, og som tager – Jeres egen modernitet er heller ikke fri for selvmodsigelser eller Nilufer G\u00f6le peger p\u00e5, at modstanden mod Tyrkiet i virkeligheden handler mindre om Tyrkiet end om Europa selv.<\/p>\n – EU funderer over sin egen identitet, og det er da legitimt. Der er – Jeg er ikke skuffet over den europ\u00e6iske kvindebev\u00e6gelse. Jeg – Tyrkiets europ\u00e6iske projekt har altid v\u00e6ret et feministisk projekt. At Birthe Pedersen er freelance journalist bosat i Lyon. Hun skriver regelm\u00e6ssigt for FORUM.<\/em><\/p>\n L\u00e5n bogen The Position of WOmen in Turkey and in the European Union: Achievements, Problems, Propects<\/em> Jo t\u00e6ttere EU kommer p\u00e5 optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, jo st\u00f8rre bliver modstanden. Og kvinderne er ofte de mest skeptiske. If\u00f8lge en meningsm\u00e5ling foretaget af Institut for Konjunkturanalyse for S\u00f8ndagsavisen i oktober, siger 22 % procent af danske kvinder ja til at invitere Tyrkiet inden for i EU mod 23,7 % af m\u00e6ndene. Og andelen af …<\/p>\n","protected":false},"author":52,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1837,1666,1656,1659,1702,1655,1699,1913,1657],"yoast_head":"\n
\nkvinders rettigheder. Men I tror altid, at I har alle svarene p\u00e5
\nforh\u00e5nd. I taler s\u00e5 skr\u00e5sikkert om os. Men hvor har I egentlig jeres
\nskr\u00e5sikkerhed fra, sp\u00f8rger Nilufer G\u00f6le. Den fremtr\u00e6dende sociolog har
\nblandt andet arbejdet med islams forhold til moderniteten, ikke mindst i
\n bogen Forbidden Modern: Civilization and Veiling<\/em> fra 1996, der
\ner udkommet p\u00e5 fem sprog. Nilufer G\u00f6le mener, at den europ\u00e6iske
\nkvindebev\u00e6gelse svigter sine historiske idealer, hvis den vender de
\ntyrkiske kvinder ryggen.<\/p>\n
\nanalyserede undertrykkelsen som et f\u00e6nomen, der omfatter alle kvinder,
\nuanset baggrund og social klasse. Denne universelle feminisme bygger p\u00e5
\nidealet om et feministisk budskab, der henvender sig til alle kvinder.
\nOg dette ideal er I ved at vende ryggen. Den europ\u00e6iske feminisme er
\nblevet eurocentreret og kulturalistisk, alts\u00e5 kulturbestemt. Det sv\u00e6kker
\n feminismen.<\/p>\nTyrkiet har tradition for en st\u00e6rk feministisk bev\u00e6gelse <\/strong><\/h2>\n
\nvestligt f\u00e6nomen. Men man beh\u00f8ver ikke tilh\u00f8re den vestlige kultur og
\nvende ryggen til sin egen for at tilegne sig ideerne om ligestilling. Se
\n bare p\u00e5 iranske Sherin Ebadi [som vandt Nobels Fredspris i 2003, red].
\nEller se p\u00e5 Tyrkiet. Muslimske samfund kan faktisk godt optage ideerne
\nom ligestilling og frig\u00f8relse. Jeg tror, at kvindebev\u00e6gelsen ville v\u00e6re
\nlangt st\u00e6rkere, hvis den fandt tilbage til sine univeralistiske r\u00f8dder,
\nmener Nilufer G\u00f6le.<\/p>\n
\nknyttet til den tyrkiske venstrefl\u00f8j. Og det moderne Tyrkiets
\ngrundl\u00e6gger, Atat\u00fcrk, gjorde i 1920’erne kvindernes rettigheder til \u00e9t
\naf omdrejningspunkterne i fors\u00f8get p\u00e5 at g\u00f8re Tyrkiet til et moderne
\nland i vestlig, europ\u00e6isk betydning.<\/p>\n
\n tyrkiske modernitet og opg\u00f8ret med den religi\u00f8se lovgivning. Kvinderne
\nfik stemmeret [i 1930, red] l\u00e6nge f\u00f8r kvinderne i europ\u00e6iske lande som
\nFrankrig [1944, red.] og Belgien [1948, red.]. Der blev stillet
\nsp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved tvangs\u00e6gteskaber og polygami, og Tyrkiet valgte den
\nfranske udgave af verdsligheden med forbud mod at b\u00e6re det islamiske
\nt\u00f8rkl\u00e6de, hijab, i offentlige institutioner som skoler og universiteter.
\n Kvindernes indtr\u00e6den i det offentlige rum var \u00e9n af de b\u00e6rende
\ngrundpiller i den unge republik.<\/p>\n
\nfor at leve op til EUs standarder p\u00e5 ligestillingsomr\u00e5det. Og i Tyrkiet
\ntr\u00e6der kvinderne ind p\u00e5 typiske mandlige arbejdsomr\u00e5der – og overtager
\ndem. Fx er hovedparten af universitetsl\u00e6rerne kvinder.
\nForsikringsbranchen er en anden sektor, hvor kvinderne indtager
\nhovedparten af stillingerne. Vi har haft en kvindelig premierminister,
\nTansu Ciller [fra 1993-1995, red.], hun var hverken en tilf\u00e6ldighed
\neller et historisk uheld. Hun var derimod et udtryk for en tendens i det
\n tyrkiske samfund, pointerer Nilufer G\u00f6le.<\/p>\nMoralsk konservatisme<\/strong><\/h2>\n
\nsamfund? Er virkeligheden uden for en lille, privilegeret klasse ikke
\nganske anderledes barsk og langt fra ethvert ideal om kvindefrig\u00f8relse?<\/p>\n
\n hvor halvdelen af kvinderne i en r\u00e6kke landdistrikter er ofre for
\ntvangs\u00e6gteskab, et Tyrkiet, hvor volden mod kvinderne i familierne er
\nudbredt, og hvor \u00e6resdrab langt fra h\u00f8rer til undtagelserne.<\/p>\n
\n– Der kan v\u00e6re et stykke vej fra lovgivningen og til \u00e6ndringen af
\nmentaliteten i befolkningen. \u00c6resdrabene er \u00e9t af de omr\u00e5der, hvor vi
\nvirkelig skal g\u00f8re noget. Og det g\u00f8r vi ogs\u00e5. Den tyrkiske
\nkvindebev\u00e6gelse fors\u00f8ger at skabe opm\u00e6rksomhed p\u00e5 problemet og bearbejde
\n holdningerne. Vel er der stor forskel p\u00e5 virkeligheden blandt
\nmiddelklassens kvinder og kvinderne ude i landsbyerne. Men det er
\nmiddelklassekvinderne, der st\u00e5r i spidsen for en dynamik. Det er dem,
\nder pr\u00e6ger udviklingen i Tyrkiet, ikke kvindemodellen i landsbyerne,
\nunderstreger sociologen.<\/p>\n
\nkvinder frygter, at de med Tyrkiet lukker r\u00e6ven ind i h\u00f8nsehuset og
\nimporterer en st\u00e6rk konservativ kultur, som vil s\u00e6tte alle sejl til for
\nat underminere de rettigheder, de selv har tilk\u00e6mpet sig. Se nu bare p\u00e5
\nlovforslaget om at kriminalisere utroskab. Er det ikke beviset p\u00e5, at
\nTyrkiet, trods alle smukke hensigtserkl\u00e6ringer, er pr\u00e6get af islamisk
\ntankegang inkarneret i et islamisk regeringsparti. Og dermed er h\u00e5bl\u00f8st
\nkvindefjendsk?<\/p>\n
\negne v\u00e6rdier. Og at I ved meget lidt om Tyrkiet. De tyrkiske kvinder og
\nkvindebev\u00e6gelsen var faktisk de f\u00f8rste til at protestere h\u00f8jlydt mod
\nkriminaliseringen af utroskab. Men n\u00e5r det er sagt, s\u00e5 var det ikke en
\nsexistisk lov, for den ville have ramt b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder. Det var
\nheller ikke en islamisk inspireret lov. Friheds- og udviklingspartiet,
\nAKP, er nok et ex-islamisk parti, men det er i dag f\u00f8rst og fremmest et
\nmoralsk konservativt parti. Og utroskabsloven var et udtryk for en
\nkonservativ familiepolitik, der s\u00e5 utroskab som en trussel mod den
\ntraditionelle familie. Her er Tyrkiet ikke anderledes end Vesten.
\nDemokratiet er altid et spil mellem konservative og liberale kr\u00e6fter,
\nsiger Nilufer G\u00f6le.<\/p>\n Vesten har ikke monopol p\u00e5 moderniteten <\/strong><\/h2>\n
\nmuslimske verden”, s\u00e5 er Tyrkiet lige s\u00e5 indlysende “det mest muslimske
\nkandidatland til optagelse i EU”. <\/p>\n
\neurop\u00e6iske principper om verdslighed og ligestilling, siger G\u00f6le, og det
\n er en proces, som i sidste ende handler om et kompromis. <\/p>\n
\nislam, hvilket foruds\u00e6tter respekten for den individuelle frihed, ogs\u00e5
\ntil at v\u00e6re religi\u00f8s. Og p\u00e5 den anden side skal islam respektere
\nverdsligheden. De islamiske grupper skal respektere demokratiet, p\u00e5
\nsamme m\u00e5de som de revolution\u00e6re partier, herunder kommunistpartierne,
\nhar m\u00e5ttet acceptere parlamentarismen, p\u00e5peger hun og tilf\u00f8jer, at
\nVesten ikke har monopol p\u00e5 moderniteten.<\/p>\n
\nfarve af de lande, den sl\u00e5r sig ned i. Lande som Kina og Indien er i
\nmange henseender ved at v\u00e6re moderne lande, og alligevel er de meget
\nforskellige fra Vesten. Fra oplysningstidens projekt og til den konkrete
\n gennemf\u00f8relse i dag, er der en vis forskel i de forskellige lande. Og
\nman kan ikke forst\u00e5 de forskellige former for modernitet, hvis man ikke
\naccepterer, at modernitet ikke kun begr\u00e6nser sig til Vestens udgave. <\/p>\n
\nsp\u00e6ndinger. Den nordeurop\u00e6iske liberalisme st\u00e5r i mods\u00e6tning til den
\nsydeurop\u00e6iske, herunder den franske form for verdslighed, der forbyder
\nt\u00f8rkl\u00e6der i skolerne. Og siden krigen i Irak ser den vestlige modernitet
\n ogs\u00e5 ud til at v\u00e6re splittet mellem en amerikansk og en europ\u00e6isk
\nversion.<\/p>\n
\nheller ikke noget ondt i, at I ender med at finde ud af, at I er et
\nkristent f\u00e6llesskab. Men det viser, at Europa har meget sv\u00e6rt ved at
\nforholde sig til Den Anden<\/em>, den anderledes, i dette tilf\u00e6lde
\nmuslimerne. Det er overraskende, at is\u00e6r kvinderne har problemer med
\nTyrkiet som den anderledes, for kvinderne er de allerf\u00f8rste p\u00e5 m\u00e6ndenes
\nliste over “de anderledes”. Kvinden har altid udkrystalliseret
\nsp\u00f8rgsm\u00e5let om Den Anden<\/em>, det som adskiller sig fra den mandlige
\nnorm. Og nu overtager de europ\u00e6iske kvinder uden videre m\u00e6ndenes
\nfantasmebef\u00e6ngte forestillinger om “den muslimske kvinde”, den
\nundertrykte haremskvinde. <\/p>\n
\nobserverer den bare. Og jeg konstaterer, at den er ude af stand til at
\nanl\u00e6gge et objektivt syn p\u00e5 Tyrkiet. I har en masse forudfattede
\nforestillinger om os, og I er ikke interesseret i at h\u00f8re andet, end det
\n der bekr\u00e6fter jeres holdninger, siger Nilufer G\u00f6ler og sender en sidste
\n salut mod sine europ\u00e6iske meds\u00f8stre:<\/p>\n
\n afvise os p\u00e5 baggrund af fordomme er at forr\u00e5de feminismen. Det er at
\nfjerne sig fra feminismens ideal om at henvende sig til alle kvinder.
\nIdealet om kvindesolidaritet, slutter Nilufer G\u00f6ler.<\/p>\n
\n (2004) af Fatmagul Berktay, Inci \u00d6zkan Kerestecioglu, Sevgi Ucan
\nCubukcu, \u00d6zlem Terzi og >eynep Kivilcim Forsman p\u00e5 KVINFOs bilbiotek.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"