Kvinden er symbolet p\u00e5 en k\u00e6rlig, varmhjertet dansk nation. F\u00e5r hun et
\nsv\u00e6rd og skjold forvandles hun til Moder Danmark – en kampklar, nordisk
\nkvinde og stadig et st\u00e6rkt symbol p\u00e5 et forsvarsberedt Danmark, der ikke
\n vil lade sig byde hvad som helst.<\/p>\n
Gennem de sidste 150 \u00e5r har kvindeskikkelser optr\u00e5dt som st\u00e6rke symboler
\n p\u00e5 Danmark og danskhed. Skildringen af nationen som en forsvarsberedt
\nkvinde bliver i dag for det meste brugt ironisk. Men der er eksempler
\np\u00e5, at Moder Danmark er blevet skildret i fuld alvor som en kvinde, der
\noverfaldes og l\u00f8bes over ende af muslimske indvandrere i en kommentar
\ntil debatten om flygtninge og indvandrere.<\/p>\n
Det paradoksale er, at symbolet Moder Danmark i sin oprindelse ikke er – Det giver h\u00e5b for den integration, som er \u00e9n af nutidens st\u00f8rste De fleste stater bruger b\u00e5de mandlige og kvindelige inkarnationer af De kvindelige symboler er ofte de mest udtryksfulde, bl.a. fordi kvinder – Uanset hvor man m\u00f8der disse kvindeskikkelser, fremstilles de som Selv om Moder Danmark ikke h\u00f8rer til blandt de mest brugte nationale Nu flages der hver dag uden for ministerierne p\u00e5 Slotsholmen – engang Ser man p\u00e5 flagning i overf\u00f8rt betydning, s\u00e5 st\u00e5r der nok EU uden p\u00e5 Forskeren har fors\u00f8gt at finde frem til, pr\u00e6cis hvem, der har bestemt og Nogle klare svar har hun ikke kunnet f\u00e5, selv om hun har kontaktet Hun tolker fx. brugen af Jellingestenen som udsmykning af danskernes Det er en m\u00e5de at sige til danskerne: “Se bare, nok st\u00e5r der EU uden p\u00e5 Den 60-\u00e5rige lic. phil i Nordisk Folkemindevidenskab har i 35 \u00e5r v\u00e6ret – I S\u00f8nderjylland er der flere nuancer end i andre egne af Danmark. Man I begyndelsen af november tog forskeren til Uppsala Slot for at modtage en h\u00e6derspris p\u00e5 40.000 kr. af Kungl. Gustav Adolfs Akademien f\u00f6r svensk folkkultur<\/em> for, som det udtrykkes, “et bredt kulturhistorisk forfatterskab af h\u00f8j kvalitet”.<\/p>\n Inge Adriansen har skrevet mange artikler i fagtidsskrifter og adskillige b\u00f8ger, senest to digre bind om Danske Nationale Symboler i Det Danske Rige<\/em>. – Jeg arbejdet meget med dette v\u00e6rk. Seri\u00f8s forskning kan ikke n\u00f8jes med Sidste \u00e5r udgav hun bogen F\u00f8rste Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria G\u00f8rrigsens \u00c5benbaringer<\/em>. Bogen giver et indblik i et kvindeliv, der som talrige kvinders liv – N\u00e5r jeg laver en udstilling og har to billeder, der er lige gode, men Inge Adriansen har gravet i b\u00e5de det officielle og det folkelige – Det er sp\u00e6ndende at se, hvordan symbolikken er opst\u00e5et, hvordan den Der er forskere, der mener, at nationalitet er blevet en farce, og at Hun fort\u00e6ller om et l\u00e6serbrev i Politiken for et par \u00e5r siden. En kvinde – Det er un\u00e6gtelig en ny tolkning af skikken med lys i vinduerne p\u00e5 Museumsinspekt\u00f8ren peger p\u00e5 Dansk Folkeparti som et politisk parti, der i – Op til afstemningen om Euroen lykkedes det Dansk Folkeparti at g\u00f8re – I dagens debat p\u00e5duttes vi undertiden, at der kun findes \u00e9n form for Derfor bliver det et afg\u00f8rende problem, hvad f\u00e6llesskabet skal bygge p\u00e5, fort\u00e6ller Inge Adriansen. <\/p>\n Lisbet Holst er freelance skribent og skriver regelm\u00e6ssigt for FORUM<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kvinden er symbolet p\u00e5 en k\u00e6rlig, varmhjertet dansk nation. F\u00e5r hun et sv\u00e6rd og skjold forvandles hun til Moder Danmark – en kampklar, nordisk kvinde og stadig et st\u00e6rkt symbol p\u00e5 et forsvarsberedt Danmark, der ikke vil lade sig byde hvad som helst. Gennem de sidste 150 \u00e5r har kvindeskikkelser optr\u00e5dt som st\u00e6rke symboler p\u00e5 …<\/p>\n","protected":false},"author":209,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1658,2129,1734,1722,1675,1791,1654,1929,2128,1699,1835],"yoast_head":"\n
\ndansk. Nationen skildret som en smuk, kampklar, nordisk kvinde, der er
\nkl\u00e6dt i oldtidsdragt og g\u00e5r gennem en gylden kornmark med et kort sv\u00e6rd i
\n den ene h\u00e5nd og Dannebrog over venstre skulder, er skabt af
\nkunstmaleren Elisabeth Jerichau-Baumann. Hun var
\nf\u00f8rstegenerationsindvandrer i Danmark, af tysk-j\u00f8disk afstamning,
\nopvokset i Warszawa og uddannet i D\u00fcsseldorf. Maleriet, Danmark<\/em>, er malet i 1851 og kan ses p\u00e5 Ny Carlsberg Glyptotek i K\u00f8benhavn.<\/p>\n
\nproblemer, at en indvandrer som Jerichau-Baumann kunne skabe et s\u00e5
\nst\u00e6rkt billede p\u00e5 Danmark, siger museumsinspekt\u00f8r og kulturhistoriker
\nInge Adriansen, Museet p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot. Hun har i mange \u00e5r forsket i
\nnational identitet og nationale symboler.<\/p>\nKvinder som urkraft<\/strong><\/h2>\n
\nnationen som symboler. Alle nordiske lande har st\u00e6rke, moderlige kvinder
\n som billeder p\u00e5 nationen. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for Tyskland med Frau Germania<\/em> og for Frankrig med Marianne<\/em>. <\/p>\n
\n traditionelt till\u00e6gges et t\u00e6ttere forhold til naturen og f\u00f8lelser.<\/p>\n
\nbilleder p\u00e5 en urkraft med r\u00f8dder i folkedybet. Det er ganske
\nforf\u00f8rende, men desv\u00e6rre falskt!, siger Inge Adriansen. For i
\nvirkeligheden er der tale om nyskabte symboler, der er udviklet i
\nnationalromantikkens tidsalder.<\/p>\n
\nsymboler for tiden, s\u00e5 sker der generelt en oprustning af danskernes
\nf\u00e6lles symbolik i disse \u00e5r, mener forskeren. Og det er der en forklaring
\n p\u00e5: Jo mere presset og udfordret p\u00e5 sin identitet, en nation som
\nDanmark f\u00f8ler sig, jo mere vifter man, ogs\u00e5 i overf\u00f8rt betydning, med
\nDannebrog. Jo mere globaliseringen, integration og EU presser p\u00e5, jo
\nmere ivrig og ind\u00e6dt er den politiske kamp om ejerskabet de nationale
\nsymboler – om at have monopol p\u00e5, hvad det vil sige at v\u00e6re dansk<\/em>.<\/p>\nGamle Holger hentes frem igen<\/strong><\/h2>\n
\nskete det kun ved festlige og officielle lejligheder. Ogs\u00e5 det danske
\nforsvar har optrappet brugen af flaget.<\/p>\n
\ndanskernes nye pas, men indvendig finder man aftryk fra Jellingestenen,
\nsymbolet p\u00e5 et samlet kristent Danmark. Og da de danske soldater i
\nKroatien skulle navngive deres lejre, fik de navne som “Dannevirke”,
\n“Valhalla” og “Holger Danske”. – At gamle Holger hentes frem af unge,
\ndanske soldater siger noget om behovet for nationale forsvarssymboler
\nhentet fra den gode, gamle danske muld, siger Inge Adriansen.<\/p>\n
\n godkendt, at der skal flages hver dag foran det officielle Danmark,
\nhvorfor danskernes pas skal kobles med Jellingestenen, og hvem, der har
\nbestemt, at en milit\u00e6rlejr skal hedde Holger Danske.<\/p>\n
\nmyndighederne for at f\u00e5 en forklaring. Men Inge Adriansen tror ikke p\u00e5
\ntilf\u00e6ldigheder.<\/p>\n
\npas, som et r\u00f8gsl\u00f8r, der skal berolige og d\u00e6kke over en udvikling, som
\ng\u00e5r i retning af \u00f8get globalisering og \u00f8get integration i en europ\u00e6isk
\nnation.<\/p>\n
\ndit pas, men indvendig er vi alle sammen lige s\u00e5 danske, som vi altid
\nhar v\u00e6ret.”<\/p>\nH\u00e6derspris i Uppsala<\/strong><\/h2>\n
\nansat p\u00e5 Museet p\u00e5 S\u00f8nderborg Slot. Det var her Christian 2. sad i et
\nfyrsteligt fangenskab i 17 \u00e5r. Inge Adriansen forsker bl.a. i den
\ns\u00f8nderjyske historie og har i \u00f8jeblikket en kildesamling med regnskaber
\nfra Christian 2.s fyrstelige fangenskab under udgivelse. Hun har skrevet
\n ph.d. afhandlingen F\u00e6drelandet, folkeminderne og modersm\u00e5let<\/em> om brug af sprog og folkeminder i striden mellem dansk og tysk. <\/p>\n
\ntager historien alvorligt, og her er der en forestilling om, at det
\nenkelte menneskes indsats betyder noget. Man ved, at vi skal vide, hvad
\nvi kommer af, for at vi kan tage pejling af, hvor vi skal hen i
\nfremtiden, siger Inge Adriansen.<\/p>\n
\n Det 1200 sider store tobindsv\u00e6rk udkom sidste \u00e5r p\u00e5 Museum Tusculanum,
\nK\u00f8benhavns Universitets forlag. Det er resultatet af tre
\nforskningsarbejder i Danmark, p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, Island og Gr\u00f8nland. Projektet
\n og udgivelsen blev st\u00f8ttet af Statens Humanistiske Forskningsr\u00e5d.<\/p>\n
\n 37 timer om ugen. Man lever med det, man dr\u00f8mmer om det. Og familien
\nskal t\u00e5le at h\u00f8re om det ved middagsbordet, siger Inge Adriansen.<\/p>\n\u00d8nsker at synligg\u00f8re kvinder i kulturhistoriske sammenh\u00e6nge<\/strong><\/h2>\n
\n Det er den autentiske beretning om en ung s\u00f8nderjysk kvinde, der mister
\n sin elskede bror under 1. verdenskrig, men n\u00e6gter at tro p\u00e5, at han er
\nd\u00f8d. Hun begynder at f\u00e5 syner og h\u00f8rer en stemme fra oven, der fort\u00e6ller
\n hende, at hendes bror er i krigsfangenskab. Maria gengiver sine
\nreligi\u00f8se syner i tegninger og p\u00e5 skrift. Efter hendes d\u00f8d er materialet
\n blevet bevaret, men ikke blevet bearbejdet, f\u00f8r Inge Adriansen fik det i
\n h\u00e6nderne.<\/p>\n
\nunder og efter 1. verdenskrig, er st\u00e6rkt pr\u00e6get af krig og d\u00f8d. At det
\ner kvindeliv, hun har skrevet om, er med til at g\u00f8re bogen interessant,
\nmener Inge Adriansen, der l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 at synligg\u00f8re kvinder som en
\nnaturlig del af sit formidlingsarbejde:<\/p>\n
\nhvor der er kvinder p\u00e5 det ene, s\u00e5 bruger jeg billedet med kvinderne.
\nDet er vigtigt, at kvinder er synlige i kulturhistoriske sammenh\u00e6ng.<\/p>\nNationale symboler – en vigtig sammenh\u00e6ngskraft i et samfund<\/strong><\/h2>\n
\nDanmarks symboler, deres opst\u00e5en og betydning, brugen af dem og
\nudviklingen fra 1830 til 2000: Det r\u00f8d-hvide flag, kongehuset, det bl\u00e5
\nrigsv\u00e5ben med de tre kattedyr, Holger Danske, luren, b\u00f8getr\u00e6et og
\ngravh\u00f8jen for at n\u00e6vne nogle eksempler.<\/p>\n
\nhar udviklet sig og er blevet brugt og misbrugt, og hvordan p\u00e5virker det
\n os. Uanset hvilken politisk holdning man har, s\u00e5 er det de samme
\nsymboler, man g\u00f8r brug af. I sig selv er symboler tomme, s\u00e5 de kan – og
\nbliver – brugt og misbrugt efter forgodtbefindende. Men de v\u00e6rdier og
\nbetydninger, som l\u00e6gges i symbolerne, p\u00e5virker os bevidst eller
\nubevidst. De p\u00e5virker vores opfattelse af os selv og den m\u00e5de, vi ser
\nverden p\u00e5. <\/p>\n
\ndanskerne er ligeglade med nationale symboler. Men det er Inge Adriansen
\n uenig i. Hendes unders\u00f8gelse viser tv\u00e6rtimod, at en del af den
\nnationale symbolik stadig betyder meget for mange danskere. Og hun
\ntilf\u00f8jer, at hun personligt finder det vigtigt, at man forholder sig
\naktivt til, hvad der l\u00e6gges i symbolerne.
\n– Den norske professor \u00d8yvind \u00d8sterud har sagt, at “Det nationale bliver
\n monopoliseret af ekstremister, hvis de moderate negligerer det.” Det
\nnytter ikke at overgive den banehalvdel, der omhandler
\nsammenh\u00e6ngskraften i et samfund, til et enkelt eller et par politiske
\npartier, der f\u00f8ler, de har monopol p\u00e5 det, mener Inge Adriansen.<\/p>\n
\n skrev et par dage f\u00f8r 4. maj, at man denne dag burde s\u00e6tte lys i
\nvinduerne for at mindes et frit Danmark og for at vise, at man \u00f8nskede
\net Danmark, der var frit for fremmede:<\/p>\n
\nbefrielsesaftenen. Min umiddelbare reaktion var, at s\u00e5 ville jeg ikke
\ns\u00e6tte lys i vinduerne 4. maj. Men da jeg havde t\u00e6nkt over det, sagde jeg
\n til mig selv: “Nej, den kvinde skal ikke have lov til at monopolisere
\n4. maj.” Men jeg havde da un\u00e6gtelig en lidt m\u00e6rkelig fornemmelse, da jeg
\n satte lys i vinduerne det \u00e5r.<\/p>\n
\n disse \u00e5r markedsf\u00f8rer sig kraftigt med danske symboler og faktisk har
\nstor succes med at koble danskhed sammen med et mods\u00e6tningsforhold til
\nde s\u00e5kaldte fremmede i Danmark. Det er imidlertid ikke overraskende, for
\n i al identitetsdannelse indg\u00e5r en forestilling om “dem” og “os”.
\nDerfor er det is\u00e6r politiske partier, der er kritiske overfor
\n“fremmede”, som g\u00f8r mest brug af nationale symboler, siger Inge
\nAdriansen.<\/p>\n
\nden danske krone til at nationalt symbol, til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om kongeriget
\n Danmark. Det er den eneste gang, man har haft en afstemning om et
\nnationalt symbol, siger Inge Adriansen.<\/p>\n
\ndanskhed. Efter min mening er det noget sludder. Danskhed er et meget
\nbroget f\u00e6nomen. F\u00e6lles for mange af forestillingerne om danskhed er
\nfors\u00f8get p\u00e5 at finde bel\u00e6g i historien om en u\u00e6ndret danskhedsf\u00f8lelse,
\nder har best\u00e5et i \u00e5rhundreder. Men det er ikke tilf\u00e6ldet, og danskhed
\nrummer heller ikke en speciel demokratisk v\u00e6rdi. Et v\u00e6sentligt problem i
\n nutidens samfund er at muligg\u00f8re integration af alle borgere.
\nIntegration kr\u00e6ver imidlertid, at man inddrager alle i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n