“My family wasn’t a kissy family,” sagde den amerikanske fotograf Imogen
\n Cunningham i en portr\u00e6tudsendelse for mere end 20 \u00e5r siden i dansk
\nfjernsyn. Anledningen var vistnok hendes udstilling p\u00e5 Charlottenborg af
\n sm\u00e5, blide, f\u00f8lsomme sort-hvid fotografier, og det gjorde et stort
\nindtryk p\u00e5 undertegnede, at der var en forbindelse mellem kunstnerens
\nbarndom og opv\u00e6kst og hendes fotografi. <\/p>\n
En livsklog gammel dame, der d\u00f8de i en alder af 93 \u00e5r i 1976, en kvinde,
\n der s\u00e5ledes havde en k\u00e6rlighedsfuld, omfavnende udveksling med levende
\nv\u00e6kster og blomster som hun ikke havde haft med sine for\u00e6ldre. Det var
\nikke sentimentalt men konstaterende, et objektivt fotografi p\u00e5 en
\nsubjektiv baggrund. Megen sk\u00f8nhed opst\u00e5r i slipstr\u00f8mmen af problemer og
\nderfor kom blomsterne og billederne til at betyde n\u00e6rhed, ja m\u00e5ske endda
\n en ny slags familie for Imorgen Cunningham. <\/p>\n
Vi kunne udvide familiebilledet til ogs\u00e5 at omfatte maleren Agnes Cunningham og O’Keefe er med p\u00e5 Louisianas nye udstilling ‘Blomsten som Lad os plukke lidt fra katalogets smukke vildnis: “Ideen til Blomsten For verdenskunstens mestre tr\u00e6nger sig p\u00e5. Van Gogh og Manet. Matisse, Men m\u00e6rkeligt med de piger. For hverken Anna Syberg eller Anna Ancher er Der er jo kvinder med, vil nogen sikkert indvende. Natalia Goncharova Sammenlign engang disse n\u00e5leprikskarpe Mapplethorpe-fotografiers sorte Fotografer, malere, installationskunstnere og skulpt\u00f8rer arbejder i Udstillingens kurator Ernst Jonas Bencard stiller henved et halvt Det er Louisiana, der maskuliniserer blomsten mere end det er S\u00e5ledes kan man m\u00e5ske slutte at Piet Mondrians t\u00f8rre starutter af D\u00f8ende solsikker<\/em> kunne byttes for en god gang hed sex eller Egon Schiele for sin Solsikke<\/em> kunne f\u00e5 en hurtig udl\u00f8sning hos en mindre\u00e5rig, som han havde for vane? Jeg sp\u00f8rger bare. <\/p>\n ‘Blomsten som billede’ p\u00e5 Louisiana v\u00e6kker til eftertanke, s\u00e5m\u00e6nd.<\/p>\n Jorden er g\u00f8det p\u00e5 Louisiana for en publikumstr\u00e6ffer og det m\u00e5 fastsl\u00e5s at det er berettiget, hvis det skulle g\u00e5 hen og lykkes. <\/p>\n For T\u00f8jner\/Bencard er ikke dummere end at det penetrerende blik ledes O’Keefe som endev\u00e6gsmester, Cunningham som den stille eksistens ved hendes side. Man savner faktisk kun et nyere mesterv\u00e6rk, Fischli\/Weiss med deres Men hvad. N\u00e5r nu trangen til at k\u00f8be en plakat eller to fra udstillingen Erik Steffensen er fotograf, maler og forfatter. Han er professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi.<\/em><\/p>\n Denne artikel blev f\u00f8rst bragt i Information den 10.9.2004<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" “My family wasn’t a kissy family,” sagde den amerikanske fotograf Imogen Cunningham i en portr\u00e6tudsendelse for mere end 20 \u00e5r siden i dansk fjernsyn. Anledningen var vistnok hendes udstilling p\u00e5 Charlottenborg af sm\u00e5, blide, f\u00f8lsomme sort-hvid fotografier, og det gjorde et stort indtryk p\u00e5 undertegnede, at der var en forbindelse mellem kunstnerens barndom og opv\u00e6kst …<\/p>\n","protected":false},"author":104,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1670,1722,1680,1791,1654,1699,1714],"yoast_head":"\n
\nMartin, der flyttede fra New York i 1967 for at s\u00f8ge n\u00e6rhed til tingene,
\n ro og balance i den vestamerikanske \u00f8rken, hvor hun stadig maler sarte
\nhvide billeder, der hedder love<\/em> og happiness<\/em> og den slags
\nsuspekte titler samt ikonet Georgia O’Keeffe, der d\u00f8de sammesteds 99 \u00e5r
\ngammel i 1986 efter at have sagt det med blomster gennem flere
\ngenerationer.<\/p>\nM\u00e6rkelig mangel p\u00e5 kvinder<\/strong><\/h2>\n
\nbillede’, men m\u00e6rkeligt nok som nogle af de f\u00e5 kvinder, der har blomsten
\n som kunstnerisk forl\u00f8sende motiv. Og lad os lige dv\u00e6le ved den
\nkendsgerning, for selvf\u00f8lgelig har Louisiana forpligtet sig overfor et
\nstort publikum til at vise den bedste moderne internationale kunst, men
\nn\u00e5r Louisiana selv tilrettel\u00e6gger udstillingen og direkt\u00f8r Poul Erik
\nT\u00f8jner i katalogets indledning fastsl\u00e5r, at motivationen skyldes
\nkvinder, er det bet\u00e6nkeligt at vi er nede p\u00e5 en 10.-del kvindelige
\nkunstnere i den samlede udgave. Moderne kunst synes at begynde og ende
\nikke med en Lilly-model, men en van Gogh-ditto.<\/p>\n
\nsom billede… udsprang af et m\u00f8de for mange \u00e5r siden med Skagensmalerne
\n og Fynboernes kunst og dannede sig l\u00f8st omkring den iagttagelse, at
\nkvinderne i kredsen syntes at male mere frigjort end m\u00e6ndende. M\u00e5ske
\nfordi de forholdt sig til n\u00e6re og konventionelle motiver og ikke b\u00e5de
\nskulle opfinde og retf\u00e6rdigg\u00f8re verden hver eneste gang – som m\u00e6ndende
\nforekom at v\u00e6re forpligtet til,” skriver T\u00f8jner. Interessant! Hvorefter
\nman l\u00e6ser et langt nydeligt essay p\u00e5 20-30 sider, der levner 10-20
\nlinjer til Georgia O’Keeffe, der er den eneste kvinde som rammes af den
\nkuratoriske solstr\u00e5le i kunstens imposante vindueskarm. <\/p>\n
\nNolde, Polke og Picasso. C\u00e9zanne og Gauguin. Monet, Mondrian og
\nMapplethorpe. Warhol, L\u00e9ger og Hockney. Helt fantastiske kunstnere med
\nhelt fantastiske billeder har fundet vej til udstillingen. Ogs\u00e5 blandt
\nstjernefr\u00f8ene, der t\u00e6ller endnu 20 navne. Moderne kunstnere,
\nsamtidskunstnere som man siger, der her vokser frem og op i lyset.
\nSyntese. M\u00e6nd med gr\u00f8nne fingre og den gamle gartner deruda’ p\u00e5
\nLouisiana. Virkelighedens guld og gr\u00f8nne skove i mangfoldige udgaver.
\nRet fornemt. <\/p>\n
\n med, og de er jo ikke \u00e6ldre end mange af de gamle mestre, der maler
\nmoderne omkring 1880. M\u00e5ske er det forbudt at male ‘frigjort’ og ‘n\u00e6rt’,
\n m\u00e5ske har det internationale udstillingsliv blot den selvforst\u00e5else at
\nverden og kunsten skal retf\u00e6rdigg\u00f8res hver gang et billedes\u00f8m sl\u00e5s i
\nv\u00e6ggen, og det g\u00f8res bedst ved at glemme det m\u00f8drene ophav. <\/p>\n
\nmaler tidsler i 1920’erne – stikkende ukrudtsplanter som man(d) gifter
\nsig med – “r\u00e6k mig lige roundup’en skat” og videokunstneren Pipilotti
\nRist, der \u00e6lsker blomster surfende afsted p\u00e5 verdens overflade som en
\n\u00e6ggende forf\u00f8rerske i et peepshow. David Hockney er n\u00e6sten dame med sin
\nskaml\u00f8se letlevende penself\u00f8ring i pangfarver, ‘Iris med Evian-flaske’
\ndirrer bl\u00e5violet og elegant, men engl\u00e6nderen er ogs\u00e5 homoseksuel i
\ntredje potens. Som ogs\u00e5 fotografen Robert Mapplethorpe er det med sine
\nerigerede liljer og blottede vaginale orkid\u00e9er. Hvilken rislen.
\nBlomsterhandleren og Statens Museum for Kunst-udstilleren Tage Andersen,
\n n\u00e6h, Erik Berings buketter med et st\u00e6nk af brudesl\u00f8r? Eller penis i
\nvase? <\/p>\n
\nmystik – i medlemsbladet Louisiana Magasin citeres kunstneren for at
\nsige “N\u00e5r jeg fotograferer en blomst eller en pik, g\u00f8r jeg ikke to
\nforskellige ting” – med Imorgen Cunninghams n\u00e6re blik p\u00e5 v\u00e6ksterne. Her
\ng\u00e6lder det f\u00e6llesskabet og identiteten, ikke den k\u00f8lige sadistiske
\npin-point, blomsten er blot et afs\u00e6t ind i en ukendt verden, poetisk og
\nhudn\u00e6r.<\/p>\nBlomsten bliver maskuliniseret<\/strong><\/h2>\n
\nLouisiana-blomsterhaven, nogle mere overbevisende end andre. Nobuyoshi
\nAraki, der altid g\u00e5r i k\u00f8det p\u00e5 sine motiver og Andy Warhol er gode,
\nfordi de er dekorative og farlige i deres k\u00f8lighed, hvor fotografen Karl
\n Blossfeldt kun udleverer n\u00f8glen til sk\u00f8nhedsregistranten ligesom
\noversete Ellsworth Kelly, der dog tegner som en dr\u00f8m. Sigmar Polke er
\ngenial og Emil Nolde er sig selv, n\u00e5r han er bedst. Se Polskes
\n‘Vinterg\u00e6kker’ som hvide s\u00e6ddr\u00e5ber eller sjove piller og Noldes
\n‘Valmuer’ som ren opium, orange eksploderende sole. Men alts\u00e5,
\nfestfyrv\u00e6rkeri eller erotik, hvad skal vi med disse blomster? Se p\u00e5 dem.
\n Gl\u00e6des. Eller stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/p>\n
\nhundrede af slagsen, m\u00e5ske flere, i sin 10 siders lange artikel ‘Nogle
\nsp\u00f8rgsm\u00e5l til Flora’ i kataloget. Konklusionerne er forbavsende f\u00e5, men
\ninteressante! “I dag vil kvinder ikke l\u00e6ngere n\u00f8jes med at male
\nblomster, og m\u00e6nd g\u00f8r det stadig gerne,” st\u00e5r der og hvis hjemmearbejdet
\n ellers havde indbefattet dansk udstillingsliv ville man vide, at
\nCharlottenborg for f\u00e5 \u00e5r siden havde en ganske god
\nblomstermaleri-udstilling sub-rosa<\/em> udelukkende med kvindelige deltagende kunstnere. <\/p>\n
\nkunstnerne, tror jeg, for heller ikke i Bencards artikel m\u00f8der vi nogle
\naf udstillingens udvalgte kvinder – overhovedet ikke \u00e9n er genstand for
\nanalyse, men der er dog andre godbidder til at sk\u00e6rpe appetitten fra
\ntrivialitetens overdrev: “Ser man p\u00e5 vores almindelige dagligliv, er
\nblomster stadig overvejende noget for kvinder og homoseksuelle, mens det
\n ikke er noget ‘rigtige m\u00e6nd’ g\u00e5r op i. Blomster synes kun at indg\u00e5 i
\nm\u00e6nds repertoire, n\u00e5r de vil opn\u00e5 noget hos kvinderne. Blomster kan
\nbyttes for kvinders hjerter, sex eller mad – eller fred og kolde \u00f8l til
\nfodboldkampen, s\u00e5dan som Interflora viser det under sloganet ‘Husk hvad
\nblomster kan g\u00f8re.’ De kan \u00e5benbart for\u00e5rsage en hel masse mellem
\nk\u00f8nnene.” <\/p>\nMan savner kun damerne<\/strong><\/h2>\n
\ngennem et columbiansk begravelsesritual efter f\u00f8rst at have f\u00e5et en
\nknaphulsblomst p\u00e5 12 meter stukket ud af Mark Quinn udenfor indgangen.
\nDen vaginale lange gang, der f\u00f8rer ind til udstillingssalene rummer en
\nhel v\u00e6g af unge Mar\u00eda Fernanda Cardoso, der byder velkommen inden man
\nledes over i kvindernes favntag. <\/p>\n
\nDet er n\u00e6sten som at m\u00f8de Dame Edna og hendes gr\u00e5 Madge, der bare lytter
\n og finder sig i den sekund\u00e6re placering i livet ligesom tidselfr\u00f8ken
\nGoncharova, der er j\u00e6vnaldrende med Picasso, men en af udstillingens
\nabsolutte h\u00f8jdepunkter.
\nInde i junglen m\u00f8der vi s\u00e5 alle de billeder, der er drevet frem af
\npotens og andre virkemidler. Det meste af det der er, er horribelt godt,
\n fra Odilon Redons og Jean Fautriers febersyner til James Rosenquists
\nsk\u00e6rende og splintrende flotte pop-kunst. Der er t\u00e6nksomhedskulpturer,
\ninstallationer og videoer. <\/p>\n
\ndiasshow af banale planter og blomster der toner ind og ud af hinanden
\nsom nordlys og s\u00e5 m\u00e5ske damerne, de fynboer og skagboer som virkede
\nf\u00f8dselsforl\u00f8sende for ‘Blomsten som billede’. De indesluttede perifere
\nkvinder, der endte som farve-, friheds- og lyshystader, der \u00e5benbart er
\nfundet for lette til deltagelse eller blot har udl\u00f8st pr\u00e6stationsangst
\nhos arrang\u00f8rerne.<\/p>\n
\n for en gang skyld og helt \u00e6gte melder sig fordi, man har set
\nvidunderlig kunst, m\u00e5 det forbehold vel fjernes. Louisiana har gjort det
\n igen. Skaffet landet et vindue til kunstens gr\u00f8nne verden uden at give
\nk\u00f8b p\u00e5 kvaliteten. Og hvis man nu er ensom eller ikke har haft en ‘kissy
\n family’ bliver man omfavnet af blomsternes mangfoldige f\u00e6llesskab i
\nHumleb\u00e6k helt ind i den m\u00f8rke vinter.<\/p>\n